Baggrund og Planlægning af Faarup-Viborg Jernbanen
Faarup-Viborg Jernbanen er en central del af det historiske Mariager-Fårup-Viborg Jernbaneprojekt (MFVJ), der har haft stor betydning i udviklingen af jernbanetransport i Danmark. Jernbanen er et eksempel på sen, men væsentlig, udvikling i dansk jernbanehistorie, der blev initieret i de tidlige 1900-tal.
Allerede i 1905 blev der fremsat et forslag af en lokal komité om en jernbaneforbindelse fra Onsild Stationsby på banen mellem Randers og Aalborg til Mariager, med potentiale for forlængelse til Norup på Randers-Hadsund-banen. Dette blev bakket op af jernbaneloven fra 1908, som skitserede to mulige ruter: én fra et punkt på Randers-Hobro-banen til Mariager og videre til Randers-Hadsund-banen, og en anden fra Viborg gennem Nørreå-dalen med tilslutning til Randers-Hobro-banen.
Lokal Støtte og Juridisk Grundlag
Lokalbefolkningen i Fårup var særligt engageret i at sikre, at både baner mødtes i deres by. Dette lokale pres og politisk støtte førte til, at både Mariager-Fårup og Viborg-Fårup projekterne blev inkluderet i jernbaneloven af 1918. De to projekter blev administreret af to separate selskaber på grund af forskelle i statsstøtten de modtog; Mariager-Fårup havde allerede fået tilsagn om 75% statsstøtte i 1908, mens Viborg-Fårup projektet blev tilbudt 50% i 1918.
Byggeri og Udfordringer
Konstruktionen af Faarup-Viborg Jernbanen begyndte i 1922. Trods politisk og finansiel støtte tog det fem år før banen blev officielt åbnet i 1927. Dette skyldtes flere udfordringer undervejs, herunder finansiering, tekniske problemer, og komplekse jordarbejder især ved Fårup, hvor der var behov for store jordarbejder og konstruktion af flere broer og en omfattende viadukt, der krydsede Silkeborg-Herning-banen.
Betragtelig Regional Indflydelse
Faarup-Viborg Jernbanen blev hurtigt et afgørende element i det danske jernbanenet, især for transport af varer som kul til industriområderne i Viborg. Den spillede en stor rolle i at forbinde mindre landdistrikter med større byer, hvilket fremmede økonomisk vækst og social integration. Den gjorde det muligt for mennesker at rejse og transportere varer mere effektivt og bidrog væsentligt til lokal økonomisk udvikling og regional identitet.
Nedlæggelse og Varig Arv
Til trods for dens succes, blev Faarup-Viborg Jernbanen gradvist mindre relevant som følge af den stigende bilisme. Banen blev officielt nedlagt i 1966, hvilket markerede enden på en æra. Bevarelsen af banens stationsbygninger vidner om et ønske om at bevare denne del af Danmarks transportarv og historie for fremtidige generationer.
For Viborg-Fårup blev persontrafikken nedlagt 29. maj 1965, medens der var godstrafik indtil 31. marts 1966. For Mariager-Fårup blev persontrafikken nedlagt 31. marts 1966, medens der var godstrafik indtil 1985.
Fårup Station servicerede Randers-Aalborg banen fra 1869, men fra den 1. juli 1927 servicerede stationen også Mariager-Faarup-Viborg Jernbane (MFVJ).
Fårup Station blev nedlagt i 1973, men af sikkerhedsmæssige hensyn var stationen bemandet frem til1993.
Mariager-Faarup-Viborg er i dag lukket hvor Viborg delen blev lukket først: Viborg-Fårup: 29. maj 1965, godstrafik indtil 31. marts 1966 Mariager-Fårup: 31. marts 1966, godstrafik indtil 1985
Mollerup Trinbræt med sidespor åbnede sammen med forlængelsen af Fårup-Viborg banen til Mariager, som en af de sidste etablerede danske jernbaner den 1. juli 1927. Mollerup Trinbræt havde en meget fin bygning, som var udført i træ, havde store vinduer og var med tegltag. På perronen var der et trinbrætssignal til at gøre opmærksom på, at man gerne ville med toget.
Mollerup Trinbræt var en noget speciel konstellation på Mariager-Fårup-Viborg Jernbane da trinbrættet havde ét offentligt sidespor og stykgodsekspedition. Mollerup Trinbræt var dog ikke ene om den spøjse sammensætning da der har været hele 7 trinbrætter på Fårup-Viborg strækningen af denne type. Det skal dog lige siges at stykgodsekspeditionen først kom året efter i 1928 og ekspeditionen blev varetaget af Ørum Station og dennes personalet. Der var heldigvis ikke tale om, at der sad en mand helt alene ude i det fjerntliggende og meget øde trinbræt for at læsse gods af/på og stemple tilhørende fragtbreve.
Persontrafikken på Mollerup Trinbræt lukkede sammen med persontrafikken på Fårup-Viborg strækningen den 29. maj 1965. Officielt stoppede stykgodsekspeditionen først den 31. marts 1966 på Mollerup Trinbræt, men det er uklart om der reelt har været ekspederet stykgods i denne periode, men det mest sandsynlige er, at der ved Mollerup Trinbræt kun har var mulighed for forsendelse af vognladningsgods, indtil nedlæggelsen i 1966.
Efter nedlæggelsen af Mollerup Trinbræt i 1966, blev trinbrættet og ventebygningen blev fjernet kort tid efter.
Løvskalvejen Trinbræt blev etableret øst for Nørreåvej, men blev udvidet 14. juni 1950 med en perron vest for Nørreåvej, så toget i begge retninger kunne standse efter overkørsel af vejen, så bommene ikke forblev nede medens toget holdt ved trinbrættet.
Byggeår
1936
Åbnet
1936.06.20
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Lø
Højdeplacering over havet
5,6 meter
GPS koordinater
56.4390417331864,9.550242845844577
Billede af Løvskalvejen Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Viborg Station (Vg) var Faarup-Viborg Jernbane's endestation og lå 38,7 km. fra første station.
Viborg fik station da man forlængede banen fra Langå til Viborg den 21. juli 1863, og derved sikrede Viborg forbindelse med havnebyerne Aarhus og Randers. Viborg Station havde en meget særpræget arkitektur, som dog ses i stationsbygningen i Bogense 19 år senere.
Da banen åbnede i 1863, var stationsbygning i Viborg endnu ikke færdig, og der måtte indrettes et midlertidigt ekspeditionssted. Først i december stod Viborgs nye stationsbygningen klar.
Den første station lå ved Søndersø ved det psykiatriske sygehus og blev indviet den 20. juli 1863. Den første stationen var af rebroussementsstation, hvilket vil sige at togene skulle derfor ud samme vej, som de kom ind.
Viborgs første station fungerede i 33 år, indtil den 1. december 1896, hvor den blev afløst af den nuværende stationsbygning. Den nye station var af typen gennemkørselsstation, hvilket var en klar fordel efter at Viborg Station ikke var endestation mere.
Viborg station blev udvidet med følgende baner medens den første station var aktiv: • Langå-Viborg (1963), forlænget til Skive (1864) og til Struer (1865). • Viborg-Ålestrup indviet den 14. september 1893 (nedlagt 1966).
