Linje F (S-Banen) (DSB)


Linje F er en S-Togslinje, som kører mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg Station via Nørrebro Station. Linje F omtales af og til også som Ringbanen, idet den kører uden om den centrale del af København, i modsætning til de andre S-togs linjer. Ringbanen genbruger den oprindelige Godsringbanen eller Godsbaneringens banestrækning.

Linjen har fem minutters drift i dagtimerne mandag-fredag og ti minutters drift resten af driftstiden, hvilket gør den til den S-togslinje, der kører oftest. Nat efter fredag og lørdag køres der hver halve time.

Linjen er den ældste S-togslinje, idet den oprettedes sammen med den første S-bane 3. april 1934. Sin nuværende betegnelse fik den dog først ved indførelsen af linjebogstaver 14. maj 1950. Fra 1973 til 1979 blev linjen suppleret af linje Fx i myldretiden. I 1989 oprettedes en ny supplerende linje M i hele driftstiden, fra 1994 dog kun i dagtimerne alle dage. Denne linje omdøbtes til linje F+ i 2002 og nedlagdes i 2007. Linje M genopstod som en midlertidig linje i forbindelse med anlægsarbejder i tre uger i sommeren 2014 og to uger i sommeren 2017.

Linje F var oprindeligt - ligesom i dag - farvet gul på linjekortet, men fra 1979 til 1993 var linjen lyserød.



S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen.

S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og med 86 stationer, hvor af de 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H mandag-fredag og Bx i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, hvor der er ca. 357.000 påstigninger. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).

S-Banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte efterfølgende, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934, og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund, etableredes nye spor langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og anlagdes en helt ny bane Dybbølsbro–Køge. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen.

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minuttal.

Der har været diverse planer som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager.

Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne indebære en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnellen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1970'erne. De fra 1967 anskaffede 2. generations S-tog blev leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.

Der var planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019.

I 2009-2011 blev det også overvejet at indføre S-tog på kystbanen som løsning af kystbanens kapacitetsproblemer.

Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.

Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.

Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L / Slangerupbanens station.

Overkørsler i niveau fandtes ved Virum indtil 1950, ved Herlev og Ballerup indtil begyndelsen af 1950'erne og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001.

Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2001'erne. I nogle tilfælde er der også anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen 14. december 2020.

De fleste stationer består af to spor, der enten har hver sin sideliggende perron eller en øperron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner alt afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg, men efter at man fra 1970'erne efterhånden gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. Også de ældre stationer har efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der har et decideret et af slagsen. Der er dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter på nogle stationer, men i række tilfælde er de gamle billetsalgs lokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne revet ned.

En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, der er den eneste højbanestation i snæver forstand. Derudover er mange stationer dog anlagt på dæmninger, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående er ført over stationsbygningen, og Lyngby hvor Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen.

Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men pga. af øget trafikpres, skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene, som vises på et førerrumssignal og til tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det alm. jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, der også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning omstilledes Hillerød-Jægersborg, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og når S-togmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.

Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev, og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange, i takt med nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage startes dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres med seks linjer i dagtimerne, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift nat efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.

Vigtige stamdata for Linje F (S-Banen) (DSB)

Jernbanens længde i km 11,7
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1934.04.03
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max80 km/h
Hastighed gennemsnitlig max120 km/t
El drift1.650 V DC
Bane statusS-Bane

Linje F (S-Banen) (DSB) havde følgende stationer

Hellerup Station (Hl) var Linje F (S-Banen) banens første station

Hellerup Station er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Foruden de lokale S-tog bliver stationen også serviceret af de regionale Kystbanetog.

Hellerup Station er tegnet af arkitekt V.C.H. Wolf og blev indviet i 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. 1. oktober samme år åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Syd for Hellerup gik sporene langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, der lå ved den nuværende Kampmannsgade.

Hellerup Stationen er forgreningsstation mellem Nord- og Kystbanen, samt udgangs station for den tidligere Ringbane til Frederiksberg station. Hellerup Stationen blev placeret et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Stationen og posthuset, ligger Københavns Kommune og op til Gentofte Kommune, som går rundt om banearealet.

I 1864 blev Nordbanen forlænget til Hillerød. Klampenborg banen blev i 1897 forlænget til Helsingør og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer fra 1897. Men det vat først da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, at trafikken mod Klampenborg flyttedes hertil, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug (spor III og IV).

I det skønne Nordsjælland finder ved Hellerup, her finder du det populære Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium. Hellerup ligger imellem Gentofte og Københavns Nordvest-kvarter, og Hellerup har ry for at være et af de finere kvarterer i Københavnsområdet. Hellerup Station ligger dog, trods navnet, på kanten til det ydre Østerbro, men du er stadig meget tæt på selve Hellerup, når du tager toget til Hellerup Station med S-togets linjerne F, A, E og C.

Hellerup Stations Perrontaget, som er fra ca. 1910 og er mellem spor 2/3 og de tre trappehuse som er fra ca. 1895-1900 mellem spor 2/3, 4/5 og 7/8 blev fredet i 2000.


Byggeår1863
Åbnet1863.07.22
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseRyvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
StednavneforkortelseHl
Højde placering over havet9,3 meter
GPS koordinater55.731037,12.567595
Hellerup Station.
Hellerup Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.20 13:20:40

Kort over Hellerup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hellerup Station

Historisk kort over Hellerup Station
Hellerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ryparken Trinbræt (Ryt) lå 1,9 km. fra første station.

Ved Lyngbyvejens overskæring indrettedes i 1926 et trinbræt med billetsalg på søndage og helligdage. Oprindeligt var det kun de små lokaltog far Nørrebro til Hellerup, men fra 1930 var det også Frederiksberg-Hellerup-Klampenborg togene, der standsede ved Lyngbyvej.

Da Frederiksbergliniens elektrificering var under etablering, opførtes en ny bygning og Lyngbyvej i 1931 efter Arkitekt K.T. Seest, hvor Lyngbyvej blev ophøjet til Billetsalgssted ved samme lejlighed. Billetsalgssteddet fungerede fra 1934 som S-station.

Da de store omlægninger i forbindelse med Hareskovbanens indførelse til Svanemøllen fandt sted i årene 1972-1976, erstattedes Lyngbyvej station af Ryparken S-station, hvor navneskiftet fandt sted den 1. oktober 1972 navn til Ryparken Station.

Efterhånden som viadukterne blev færdige, nedreves K.T. Seest Billetsalgsbygning fra 1930 etapevis i 1972-1973.


Byggeår1972
Åbnet1972.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseLyngbyvej 102, 2100 København Ø
StednavneforkortelseRyt
Højde placering over havet10,3 meter
GPS koordinater55.715196,12.559184
Ryparken Trinbræt.
Ryparken Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.07.19 09:21:10

Kort over Ryparken Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ryparken Trinbræt

Historisk kort over Ryparken Trinbræt
Ryparken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1996
Åbnet1996.09.28
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseTagensvej 143, 2400 København NV
StednavneforkortelseBit
Højde placering over havet10,7 meter
GPS koordinater55.706330,12.541536
Bispebjerg Trinbræt.
Bispebjerg Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.07.19 12:03:30

Kort over Bispebjerg Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Bispebjerg Trinbræt

Historisk kort over Bispebjerg Trinbræt
Bispebjerg Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørrebro Station (Nø) lå 4,1 km. fra første station.

Nørrebro Station er i dag S-togs- og metro-station på Nørrebro grænsende til Nordvestkvarteret. S-togstationen er en højbanestation beliggende hvor S-banen "Ringbanen" passerer Nørrebrogade og Frederikssundsvej. Nørrebro Station ligger centralt placeret på kanten mellem Nørrebro og Københavns Nordvest-kvarter, og fra stationen kan du nemt nå rundt i hele København. Du kan få adgang til stationen både med elevator og med trapper, og stationen rummer en ventesal og en 7-Eleven kiosk.

Nørrebro Station er karakteristisk ved sin store buede perronhal og er blevet ført tilbage til sit oprindelige grønne udseende, ved en større restaurering. Nørrebro Station er nok den mest særprægede station på hele S–tognettet og er i dag fredet. Nørrebro Station er tegnet af overarkitekt K.T. Seest, og stationen blev modtaget med en hel del skepsis tilbage ved åbnede den 15. maj 1930. Nørrebro Station åbnede i forbindelse med åbningen af den nye godsbanering - i dag kaldet "Ringbanen". Ved åbningen af Nørrebro Station nedlagdes den gamle Nørrebro Station A + B, der var beliggende i den nuværende Nørrebropark.

Fra den 3. april 1934 blev Nørrebro Station også S-togsstation og den "nye" S-bane gik fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg. Før den elektrificerede højbanen over Nørrebrogade, havde man benzindrevne tog og mange besværlige overgange i de trafikplagede gader. Nørrebro Station er i dag nok en af de mest seværdige bygninger på S–tognettet.

Efter Nørrebro Station har fået Metrostationen den 29. september 2019, forventes det at den bliver Danmarks tredjestørste station, målt på passagerantal.

Nørrebro Metrostation er udformet med en hovedtrappe, der leder direkte op på Folmer Bendtsens Plads parallelt på sydsiden af højbanestationen. Hovedtrappen er som den eneste på Cityringen (og hele metronettet i øvrigt) udformet med tre rulletrapper til gadeplan (Fasanvej Station har allerede to rulletrapper til gadeplan, ligesom også de tre cityringsstationer på Frederiksberg, samt stationerne på Sydhavnsafgreningen vil få rulletrapper til gadeniveau; Frederiksberg Allé og Aksel Møllers Have stationer får fire rulletrapper til gadeniveau). Rulletrapperne til gadeplan skal gøre omstigningen mellem metro og S-tog lettere. Af samme grund opgraderedes S-togsstationen med elevatorskakte og rulletrapper til begge S-togets højbaneperroner, således at man undgik at skulle igennem selve ekspeditionsbygningen. Samtidigt byggedes en passage i den daværende butiksarkade under højbanen, sådan så passagerer lettest muligt kan gå fra metroens forplads til det nordlige S-togsspor.

Da Nørrebro Station er omskiftnings mellem S-tog og metroen er stationsrummet beklædt med røde keramikplader. Dette er også tilfældet på de øvrige metrostationer, hvor man kan skifte til S-tog. Den røde farve er en henvisning til de røde S-tog.

Ved Nørrebro Station ligger den tidligere "Lygten Station" eller København L, der var endestation for København-Slangerup Banen. Selv om Slangerupbanen er nedlagt i 1954 ligger Stationsbygningen fra Lygten Station der den dag i dag.


Byggeår1930
Åbnet1930.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseNørrebrogade 253, 2200 København N
Stednavneforkortelse
Højde placering over havet11,9 meter
GPS koordinater55.700702,12.537796
Nørrebro Station.
Nørrebro Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 10:15:29

Kort over Nørrebro Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nørrebro Station

Historisk kort over Nørrebro Station
Nørrebro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1936
Åbnet1936.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBorups Alle 143, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelseFut
Højde placering over havet13,3 meter
GPS koordinater55.695391,12.527243
Billede af Fuglebakken Trinbræt.
Billede af Fuglebakken Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.01.27 08:47:58

Kort over Fuglebakken Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Fuglebakken Trinbræt

Historisk kort over Fuglebakken Trinbræt
Fuglebakken Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1930
Åbnet1930.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseGodthåbsvej 173, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseGht
Højde placering over havet14,2 meter
GPS koordinater55.690661,12.515674
Billede af Grøndal Trinbræt.
Billede af Grøndal Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.01.27 08:56:06

Kort over Grøndal Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Grøndal Trinbræt

Historisk kort over Grøndal Trinbræt
Grøndal Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår2002
Åbnet2002.02.02
Nedlagt2004.01.24
Nedrevet2004
StednavneforkortelseCfr
Højde placering over havet6,7 meter
GPS koordinater55.687618,12.503402
Billede af C.F. Richs Vej Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men C.F. Richs Vej Trinbræt har ligget her.
Billede af C.F. Richs Vej Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men C.F. Richs Vej Trinbræt har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.01.27 09:06:47

Kort over C.F. Richs Vej Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: C.F. Richs Vej Trinbræt

Historisk kort over C.F. Richs Vej Trinbræt
C.F. Richs Vej Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Flintholm Station (Fl) lå 7,2 km. fra første station.

I 1896 blev der anlagt et sidespor til Frederiksberg Gasværk på det sted, der hvor Flintholm Stationen blev åbnet, da banen til Vigerslev Station blev taget i brug den 23. oktober 1929 for tog til Vestbanen og 15. maj 1930 blev resten af stationen taget i brug sammen med resten af Godsringbanen. Den første Flintholm Station var anlagt som forgrenings- og godsstation på Frederikssundbanen og på Godsringbanen.

Den nordlige forgrening, som i køreplanerne blev angivet som Grøndal Station indtil 1979, lå imellem de nuværende Flintholm og Grøndal Station. Forbindelsen til Vanløse Station kom ved S-togets åbning. Den sydlige forgrening kaldes Damhus indtil 1979, hvor en ny linjeblok til Vigerslev Station blev taget i brug og de sidste armsignaler på stationen blev ændret til dagslyssignler og hele stationen blev betegnet som Flintholm. Fra Damhus blev påbegyndt en forbindelse til Vanløse Station. Her blev der opført en bro over Grøndal Parkvej, men den blev aldrig blev taget i brug og den blev nedrevet igen omkring ca. 1950.

Efter Frederiksberg Station blev nedlagt som godsstation, blev den dobbeltsporede forbindelse fra Frederiksberg til Godsringbanen mod nord nedlagt i 1996 og den sydlige enkeltsporede forbindelse blev lukket i 1998 og stationen blev fri bane imellem Solbjerg Station og Vanløse. Efter en periode, hvor S-tog kørte forbi den betjente kommandopost, der lå hvor sporene fra nord, syd og vest mødes ved Frederiksberg, blev den nordlige forgrening lagt under Vanløse station i den 1. november 1999. Forbindelsen til Vanløse fra ringbanen blev lukket i 2001, da den nuværende Flintholm Station skulle anlægges som en S-togs- og metrostation.

I dag er Flintholm Station er en S-togs- og metrostation på Frederiksberg. Stationen ligger på Ringbanen, Frederikssundbanen og metrostrækningen til Vanløse og er den anden station med det navn. Stationen blev indviet den 24. januar 2004 og er Danmarks 15. mest benyttede, og den 6. mest benyttede metrostation.

Perronerne for Ringbanen ligger i terrænniveau, mens perronerne for Frederikssundbanen og metroen ligger på tværgående broer. Det hele er samlet under et 5.000 m² stort glastag, der hænger i 22 meters højde.

Den nuværende Flintholm Station er tegnet af KHR Architecture og har modtaget flere priser: fx Den danske stålpris fra Dansk Stålinstitut, diplom fra The Brunel Awards, en skønhedspris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og en stålpris fra European Steel Design Awards.


Byggeår1929
Åbnet1929.10.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektKHR Architecture
AdresseFlintholm Alle 55, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelseFl
Højde placering over havet12,0 meter
GPS koordinater55.685446,12.498612
Flintholm Station.
Flintholm Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:04:20

Kort over Flintholm Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Flintholm Station

Historisk kort over Flintholm Station
Flintholm Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår2005
Åbnet2005.01.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdressePeter Bangs Vej 163B, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelseKbn
Højde placering over havet14,3 meter
GPS koordinater55.678011,12.492396
Billede af KB Hallen Trinbræt.
Billede af KB Hallen Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.09 08:30:04

Kort over KB Hallen Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: KB Hallen Trinbræt

Historisk kort over KB Hallen Trinbræt
KB Hallen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår2005
Åbnet2005.01.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseRoskildevej 131, 2500 Valby
StednavneforkortelseÅlm
Højde placering over havet6,6 meter
GPS koordinater55.672235,12.493023
Billede af Ålholm Trinbræt.
Billede af Ålholm Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.09 08:37:50

Kort over Ålholm Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ålholm Trinbræt

Historisk kort over Ålholm Trinbræt
Ålholm Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Danshøj Trinbræt (Dah) lå 9,7 km. fra første station.

Danshøj Station er en S-togs-station, beliggende hvor Høje Taastrup-banen mellem København H og Høje Taastrup krydser Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg.


Byggeår2005
Åbnet2005.01.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseAnsgars Alle 20, 2500 Valby
StednavneforkortelseDah
Højde placering over havet13,3 meter
GPS koordinater55.664237,12.493734
Billede af Danshøj Trinbræt.
Billede af Danshøj Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.09 08:45:32

Kort over Danshøj Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Danshøj Trinbræt

Historisk kort over Danshøj Trinbræt
Danshøj Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår2005
Åbnet2005.01.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVigerslev Allé 141, 2500 Valby
StednavneforkortelseVgt
Højde placering over havet9,5 meter
GPS koordinater55.659770,12.499036
Billede af Vigerslev Allé Trinbræt.
Billede af Vigerslev Allé Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.09 08:56:21

Kort over Vigerslev Allé Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vigerslev Allé Trinbræt

Historisk kort over Vigerslev Allé Trinbræt
Vigerslev Allé Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ny Ellebjerg Station (Nel) var Linje F (S-Banen)'s endestation og lå 11,7 km. fra første station.

Ny Ellebjerg Station er en jernbanestation i Valby i København. Ny Ellebjerg er sydlig endestation for S-togene på Ringbanen og station på Køge Bugt-banen. Derudover betjener Ny Ellebjerg også togene på højhastighedsbanen (København H-Køge Nord-Ringsted).

Ny Ellebjerg betjener to S-togslinjer, som ikke har sporforbindelse med hinanden på stationen. Ringbanens endestation er spor 11-12 med en midterperron i gadeplan. Den er teknisk set et trinbræt inden for Vigerslev Station. Køge Bugt-banen betjenes af to sideperroner (spor 1-2), som teknisk set er trinbræt på fri bane. De er anlagt på en bro højt over fjernbanens to dobbeltspor. Det ene af disse dobbeltspor er to spor for fjerntog (spor 23-24) med midterperron som en del af Godsforbindelsesbanen fra Vigerslev over Ny Ellebjerg til København H. Denne strækning fungerede som aflastning af den traditionelle strækning via Valby, idet man lod nogle regionaltog køre via Ny Ellebjerg. Perronen er ude af drift fra overgangen til K18, i forbindelse med anlægsarbejderne. Det er meningen at perronen også skal betjene København-Køge-Ringsted-banen, som forventes færdig december 2018.

Hovedadgang til stationen er fra forpladsen mod nord ved Carl Jacobsens Vej, hvor buslinie 14 har endestation. Der er også adgang fra syd fra Ellebjergvej og fra vest fra Følager til perronerne på Køge Bugt-banen, men ikke direkte til Ringbanens og fjerntogenes perroner, hvor man i stedet skal via Køge Bugt-banen. Desuden har perronen for fjerntogene en trappe til Gammel Køge Landevej. Der er hverken stationsbygning eller fast personale. Ny Ellebjerg, Ørestad og Danshøj er sandsynligvis de første og eneste danske jernbaneknudepunkter som er anlagt uden hverken stationsbygning eller fast personale.

Der to sæt dobbeltspor for fjerntog. Det uden perron er Øresundsbanens forbindelse mellem Hvidovre Fjern og Kalvebod (Høje Tåstrup-Kastrup), som i øjeblikket kun benyttes af godstog. Hvis man på et senere tidspunkt skulle ønske at genoptage persontrafikken her, kan der anlægges sideperroner for banen ved Ny Ellebjerg.

Ny Ellebjerg bliver også endestation på Sydhavnslinjen, der er en planlagt forlængelse af metrolinje M4 mellem Københavns Nordhavn (Orientkaj) og København H. Stations-udvidelsen ventes åbnet i 2023. Den kan eventuelt føres videre til Hvidovre Hospital på et senere tidspunkt. Ved stationen er også reserveret et areal til en evt. forlængelse af metroen til Ring 3 Letbanen. I 2016 blev der indgået en aftale mellem Transportministeriet og Københavns og Frederiksberg kommuner om at metrostationen skal anlægges underjordisk.

Metrostationen bliver udsmykket med vægge i blå nuancer fra lys himmelblå i toppen til dyb midnatsblå i bunden ved perronerne. Desuden vil der være et kunstværk i form af et geocentrisk, astronomisk ur, der vil vise et præcist billede af nogle af himmellegemernes aktuelle placering over Ny Ellebjerg. Kunstværket er skabt af den danske kunstner Henrik Plenge Jakobsen.

Ydermere vil der i forbindelse til metrostationen blive opført en fælles, muligvis overdækket terminal for S-tog, fjerntog (herunder den ny perron for Ringstedbanen) og metro, samt en eventuel kommende letbane mod Glostrup. Desuden er den nuværende perron for S-togets linje F (Ringbanen) blevet flyttet cirka 100 meter mod vest for at gøre plads til metrostationen.

Ny Ellebjerg er anlagt som knudepunkt mellem Køge Bugt-banen og Ringbanen. Det var oprindelig planlagt, at Ny Ellebjerg skulle betjene regionaltogene Roskilde-Høje Tåstrup-Kastrup, men de blev indstillet i 2005, før anlæg af stationen gik i gang.

Ringbanen blev indviet 8. januar 2005, men havde først endestation ved Gammel Køge Landevej nogle hundrede meter mod nordvest. Den midlertidige station kaldtes også Ny Ellebjerg og var bygget af genbrugte materialer fra den midlertidige C.F. Richs Vej Station.

Ringbanens perron ved den nuværende Ny Ellebjerg station åbnede 16. november 2006. Køge Bugt-banens perron åbnede 6. januar 2007, hvor stationen blev officielt indviet. Samme dag blev Ellebjerg Station nedlagt.


Byggeår2006
Åbnet2006.11.16
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseCarl Jacobsens Vej 19, 2500 Valby
StednavneforkortelseNel
Højde placering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.652361,12.516389
Billede af Ny Ellebjerg Station.
Billede af Ny Ellebjerg Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.12 08:44:01

Kort over Ny Ellebjerg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ny Ellebjerg Station

Historisk kort over Ny Ellebjerg Station
Ny Ellebjerg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Linje F (S-Banen) (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

S-banen 1934-2009
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
S-banen 1934-2009
Morten Flindt Larsen, John Poulsen
2009
360

Bane Bøger Aps
978-87-91434-204
Københavns S-bane 1934-1984
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Københavns S-bane 1934-1984
John Poulsen
1984
112

Bane Bøger
87-88632-01-6