Linje F (S-Banen) - operatør: DSB, en artikel om Linje F (S-Banen)

Linje F: S-Togslinjen der Forbinder Hellerup og Ny Ellebjerg

Linje F er en S-togslinje, der kører mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg Station via Nørrebro Station. Linje F omtales også som Ringbanen, da den kører uden om den centrale del af København, i modsætning til de andre S-togslinjer. Ringbanen genbruger den oprindelige Godsringbane eller Godsbaneringens banestrækning.

Driftstider og Frekvens

Linje F har fem minutters drift i dagtimerne mandag-fredag og ti minutters drift resten af driftstiden, hvilket gør den til den S-togslinje, der kører oftest. Om natten efter fredag og lørdag køres der hver halve time.

Historie og Farver

Linjen er den ældste S-togslinje, idet den blev oprettet sammen med den første S-bane den 3. april 1934. Sin nuværende betegnelse fik den dog først ved indførelsen af linjebogstaver den 14. maj 1950. Fra 1973 til 1979 blev linjen suppleret af linje Fx i myldretiden. I 1989 oprettedes en ny supplerende linje M i hele driftstiden, dog kun i dagtimerne fra 1994. Denne linje blev omdøbt til linje F+ i 2002 og nedlagt i 2007. Linje M genopstod som en midlertidig linje i forbindelse med anlægsarbejder i tre uger i sommeren 2014 og to uger i sommeren 2017.

Linje F var oprindeligt - ligesom i dag - farvet gul på linjekortet, men fra 1979 til 1993 var linjen lyserød.

S-tog: Københavns Lokaltog

S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet, som de betjener, kaldes S-banen og omfatter også Ringbanen.

S-banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor med 86 stationer, hvoraf de 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, mens E og H kører mandag-fredag, og Bx kun i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet med ca. 357.000 påstigninger dagligt. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).

S-Banens Elektrificering og Udvikling

S-Banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort af Elektrificeringskommissionen i 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået, at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup, skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte efterfølgende, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslaget blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934 og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Udvikling af Driftstider og Linjenet

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket var den faste grundplan for alle linjer frem til den 23. september 2007, hvor der blev indført 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

Udvidelser og Omstruktureringer af S-Banen

I den mellemliggende periode voksede S-Banen stærkt. Med varierende mellemrum blev Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund omstillet, nye spor blev etableret langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og en helt ny bane blev anlagt mellem Dybbølsbro og Køge. Senest er banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal blevet nedlagt til fordel for metroen, mens den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg er blevet omstillet til S-bane.

Linjebetegnelser og Historiske Udviklinger

Oprindeligt blev der ikke benyttet bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der blev skelnet mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, som i køreplanerne blev betegnet som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen den 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til henholdsvis A, B og F, mens der samtidig blev oprettet en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 blev der således introduceret et efterstillet x (for ekstra) til myldretidslinjer, med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som blev kendetegnet ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system blev dog igen droppet i 2007 med indførelsen af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

Betydningen af 'S' i S-Banen

'S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet blev fundet gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934, "Den elektriske enquête". Der var enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen.

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder, at togene afgår på faste minuttal.

Ikke-realiserede Planer og Alternative Udviklinger

Der har været diverse planer, som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager.

Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne have indebåret en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I perioden 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnellen. Af hensyn til dette blev 2. generations S-togene fra 1970'erne leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.

Forsøg med Tostøms-S-Tog og Kystbanens Kapacitetsproblemer

Der var planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019.

I 2009-2011 blev det også overvejet at indføre S-tog på Kystbanen som løsning på Kystbanens kapacitetsproblemer.

S-Banens Elektrificering og Tekniske Forhold

Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem, hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.

Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station, hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger blev oprindeligt anlagt med enkeltspor, men er senere blevet forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

S-Banens Parallelle Spor og Forbindelser

S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed som firesporede, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup samt til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.

Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L / Slangerupbanens station.

Niveauoverkørsler og Historiske Stationer

Niveauoverkørsler fandtes ved Virum indtil 1950, ved Herlev og Ballerup indtil begyndelsen af 1950'erne og mellem Ballerup og Frederikssund i perioden 1989-2001.

Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er blevet erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er blevet erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere tidligere stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, som var den første jernbane i det nuværende Danmark. Her, som ved flere andre stationer, gælder dog, at bygningerne er blevet skiftet ud undervejs, men flere steder kan man stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen, såsom Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der blev bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især i de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2000'erne. I nogle tilfælde er der også blevet anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er Vinge, som blev åbnet på Frederikssundbanen den 14. december 2020.

Stationernes Udformning og Moderne Tilpasninger

De fleste stationer består af to spor, der enten har hver sin sideliggende perron eller en øperron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg, men efter at man fra 1970'erne gradvist gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. Også de ældre stationer har efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der har et decideret billetsalg. Der er dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter på nogle stationer, men i mange tilfælde er de gamle billetsalgs lokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne er blevet revet ned.

Særlige Stationer: Nørreport, Nørrebro, Rødovre og Lyngby

En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, som er den eneste højbanestation i snæver forstand. Derudover er mange stationer anlagt på dæmninger, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående spor er ført over stationsbygningen, og Lyngby, hvor Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen.

Sikringsanlæg og Teknologiske Fremskridt

Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men på grund af øget trafikpres, skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af typen DSB 1969 er konstrueret til at håndtere både S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene, som vises på et førerrumssignal, og tog uden HKT, hvor de ydre signaler bruges med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første, og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlæg af typen 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det almindelige jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg, mens Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

Overgangen til CBTC-Systemet

I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, som også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning blev Hillerød-Jægersborg omstillet, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og, når S-togmateriellet skal fornys, mulighed for førerløse tog.

S-Banen som Isoleret System og Tidligere Trafik

Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system, og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes blandt andet af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

Aktuelt Linjenet og Driftstider

I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange i takt med nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage starter driften dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres med seks linjer i dagtimerne: A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres med fire linjer: A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

Myldretidstrafik og Natdrift

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minutters drift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, som ikke er optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer: A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men med 20-minutters drift på alle fire linjer.

Hellerup Station: En Central Forbindelse i Københavns Jernbanehistorie

Hellerup Station er en af de vigtige stationer i Københavns jernbanenetværk, selvom den ikke ligger i selve Hellerup, men på Ydre Østerbro. Stationen er en vigtig transportknudepunkt og betjenes af både S-tog og regionale Kystbanetog, hvilket gør den til et travlt knudepunkt for både lokale og pendlere. Hellerup Station har en rig historie og har spillet en central rolle i udviklingen af både Kystbanen og Nordbanen siden dens opførelse.

Historien om Hellerup Station

Hellerup Station blev designet af den danske arkitekt V.C.H. Wolf og åbnede den 22. juli 1863. Samme dag blev Klampenborgbanen også indviet, hvilket gjorde Hellerup til et vigtigt forbindelsespunkt. Kun få måneder senere, den 1. oktober 1863, åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby, hvilket yderligere styrkede stationens betydning.

Historisk set gik sporene fra Hellerup mod syd langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, som dengang lå ved den nuværende Kampmannsgade. Denne forbindelse var afgørende for at forbinde byens forskellige dele og for den regionale transport.

En Forgrening Station med Stor Betydning

Hellerup Station fungerer som en vigtig forgreningsstation mellem Nordbanen og Kystbanen, samt som udgangspunkt for den tidligere Ringbane, der førte til Frederiksberg Station. Selvom stationen ikke blev bygget direkte i Hellerups bymidte, der dengang lå ved Strandvejen, har den stadig haft en betydelig rolle i lokalområdet. Interessant nok kom stationen aldrig til at fungere som et centralt punkt for byudviklingen, som det ofte er tilfældet i andre byer, hvor stationer har tendens til at være omdrejningspunkt for vækst.

Stationens geografiske placering har også en særlig betydning, da den ligger på grænsen mellem Københavns Kommune og Gentofte Kommune. Dette har historisk set haft en indflydelse på, hvordan områdets udvikling har forløbet.

Udviklingen af Kystbanen og Nordbanen

I 1864 blev Nordbanen forlænget fra Hellerup til Hillerød, hvilket åbnede op for mere transport mellem København og det nordlige Sjælland. Kystbanen blev udvidet i 1897, da strækningen mellem Klampenborg og Helsingør blev etableret, og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer også fra denne tid.

Den store omvæltning i Hellerups rolle som transportknudepunkt kom i 1917 med åbningen af Boulevardbanens østlige dobbeltspor den 1. december. Dette førte til, at trafikken mod Klampenborg blev flyttet til Hellerup, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Forbindelsen over Nørrebro fortsatte dog som en del af Nordbanen indtil 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor blev taget i brug. Denne udvikling cementerede Hellerups betydning som en central station for både lokal og regional transport.

Hellerup som En Del af Lokalområdet

Selvom Hellerup Station ligger på Ydre Østerbro, tæt ved Gentofte og det nordvestlige København, anses stationen stadig for at være en vigtig del af Hellerup-området. Hellerup har længe været kendt for sine velhavende kvarterer og ligger tæt på attraktioner som Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium, hvilket gør stationen til et populært valg for både lokale og besøgende.

Stationens placering gør det muligt for pendlere og rejsende at have nem adgang til både Københavns centrum og de nordlige forstæder. De mange forbindelser med S-togslinjerne F, A, E og C gør det let at komme til og fra Hellerup, hvilket styrker områdets tilgængelighed.

Fredede Bygninger og Historiske Elementer

Hellerup Station har også en arkitektonisk arv, der er bevaret gennem fredninger af stationens strukturer. Blandt de fredede elementer på stationen er perrontaget, der dateres tilbage til cirka 1910. Dette tag dækker området mellem spor 2 og 3 og har været en vigtig del af stationens visuelle identitet i mere end et århundrede.

Yderligere fredede elementer inkluderer tre trappehuse, som blev bygget mellem 1895 og 1900. Disse trappehuse er placeret mellem sporene 2/3, 4/5 og 7/8 og blev fredet i år 2000. Fredningen af disse bygninger er med til at bevare stationens historiske karakter og sikre, at dens arkitektur forbliver en del af den lokale kulturarv.

Hellerup Station i Nutidens Infrastruktur

Hellerup Station spiller stadig en vigtig rolle i nutidens transportinfrastruktur, både som en central S-togsstation og som en del af det regionale jernbanenetværk. Med sin rige historie, sin arkitektoniske arv og sin strategiske placering forbliver Hellerup Station en vigtig del af både Københavns og Nordsjællands jernbanesystem.

Stationens forbindelse til både fortiden og nutiden gør den til en fascinerende destination for både historikere og jernbaneentusiaster. Dens betydning strækker sig ud over blot at være et transportknudepunkt; den er et vidnesbyrd om Københavns og omegnens jernbanehistorie.

Ryparken S-togstrinbræt – Et Historisk og Moderne Knudepunkt på Ydre Østerbro

Ryparken S-togstrinbræt, beliggende i Ydre Østerbro, København, er en central skiftestation i S-togsnettet, hvor Ringbanen (linje F) møder Hareskovbanen (linjerne B og Bx). Denne station forbinder passagerer med både Københavns indre by og forstæderne og spiller en vigtig rolle som knudepunkt for rejsende. Stationens historie og udvikling afspejler dens strategiske betydning i det danske jernbanenet.

Historien om Ryparken S-togstrinbræt

Ryparken Station blev oprindeligt oprettet som "Lyngbyvej Station" i 1934, da strækningen Klampenborg-Frederiksberg blev omdannet til S-bane. Lyngbyvej Station blev anlagt på den eksisterende ringbane og blev hurtigt et centralt stop for både lokaltog og S-tog. Stationen fik sit nuværende navn den 1. oktober 1972, i forbindelse med ombygningen af området, der inkluderede anlæggelsen af Helsingørmotorvejen og tilføjelsen af Hareskovbanens forbindelse til Svanemøllen Station.

Udviklingen af Stationen

Ved Lyngbyvejens overskæring indrettedes i 1926 et trinbræt med billetsalg på søndage og helligdage. Oprindeligt var det kun de små lokaltog far Nørrebro til Hellerup, men fra 1930 var det også Frederiksberg-Hellerup-Klampenborg togene, der standsede ved Lyngbyvej.

Da Frederiksbergliniens elektrificering var under etablering, opførtes en ny bygning og Lyngbyvej i 1931 efter Arkitekt K.T. Seest, hvor Lyngbyvej blev ophøjet til Billetsalgssted ved samme lejlighed. Billetsalgssteddet fungerede fra 1934 som S-station.

Da de store omlægninger i forbindelse med Hareskovbanens indførelse til Svanemøllen fandt sted i årene 1972-1976, erstattedes Lyngbyvej station af Ryparken S-station, hvor navneskiftet fandt sted den 1. oktober 1972 navn til Ryparken Station.

Efterhånden som viadukterne blev færdige, nedreves K.T. Seest Billetsalgsbygning fra 1930 etapevis i 1972-1973.

Layout og Adgangsforhold

Ryparken Station har en simpel, men effektiv opbygning. Stationen består af to perroner med spor, der betjener både Ringbanen og Hareskovbanen. Passagerer kan skifte mellem linjerne via trapper, elevatorer og rulletrapper, hvilket gør stationen tilgængelig for alle, herunder personer med mobilitetsudfordringer, barnevogne og rejsende med tung bagage. En gangbro forbinder perronerne og sikrer nem overgang mellem togene.

Adgangen til stationen sker fra flere sider, herunder Lersø Parkallé og nærliggende stier. Der er både cykelparkering, herunder aflåste faciliteter, og en mindre parkeringsplads til biler, der gør det nemt for pendlere at kombinere forskellige transportformer.

Stationens Betydning i S-togsnettet

Ryparken Station fungerer som et centralt skiftested i S-togsnettet. Linje F, også kendt som Ringbanen, krydser her Hareskovbanen, der betjenes af linjerne B og Bx. Linje F giver passagerer mulighed for at rejse på tværs af Københavns S-togslinjer, mens linje B og Bx forbinder Københavns indre by med Farum og Høje Taastrup.

Stationens strategiske placering gør den til en vigtig forbindelse for rejsende, der skal skifte retning eller fortsætte mod forskellige destinationer i hovedstadsområdet. Fra Ryparken kan passagerer hurtigt og nemt nå centrale stationer som Nørreport, Københavns Hovedbanegård og Hellerup.

Udfordringer og Forbedringer

Ryparken Station har oplevet udfordringer som oversvømmelser under skybrud, især i 2011, hvor området under stationen blev hårdt ramt. Som følge heraf er der blevet gennemført flere forbedringer og renoveringer for at sikre, at stationen er robust over for ekstreme vejrforhold.

Stationen er også blevet moderniseret med bedre belysning og tydelig skiltning, der gør det lettere for passagerer at navigere på stationen. Disse opgraderinger har øget stationens brugervenlighed og sikkerhed, hvilket gør den til et trygt sted for rejsende.

Fremtidsperspektiver for Ryparken Station

Som en del af Københavns S-togsnet vil Ryparken Station fortsat spille en vigtig rolle i at forbinde rejsende i hovedstadsområdet. Med den stigende fokus på bæredygtig transport og offentlig infrastruktur forventes stationens betydning at vokse i takt med, at flere vælger kollektiv transport som deres primære transportmiddel.

Bispebjerg S-togstrinbræt – En Central Station på Ringbanen

En del af Københavns S-togsnet

Bispebjerg S-togstrinbræt er en station på Ringbanen, der forbinder flere af Københavns bydele med S-togslinje F. Stationen åbnede i 2002 som en del af Ringbanens modernisering og elektrificering og har siden været et vigtigt knudepunkt for beboere i Nordvest og Nørrebro.

Stationen er strategisk placeret tæt på Tagensvej, mellem Lygten og Rovsingsgade, hvilket gør den let tilgængelig for fodgængere, cyklister og buspassagerer. Med en kombination af trapper og elevator sikres det, at alle passagerer kan få adgang til stationen uanset mobilitet.

Infrastruktur og placering

Bispebjerg Station har en enkelt perron, som er uoverdækket, men som delvist beskyttes af broen over Tagensvej. Cykelparkering findes ved stationens hovedindgang, hvilket giver mulighed for at kombinere cykel og togtransport.

Den sydøstlige del af Ringbanen, der strækker sig fra Mimersgade til Lersø Park Allé, bærer stadig præg af den tidligere godstrafik. Mange af de gamle spor er bevaret, og området omkring stationen har historisk set været brugt til jernbanerelaterede aktiviteter.

Banedanmark har tidligere undersøgt mulighederne for at etablere et serviceområde nær stationen, hvor togsæt, der ikke er i drift, kan parkeres. En del af disse planer inkluderer også et klargøringsanlæg til vedligeholdelse af togene.

En del af Ringbanens historie

Ringbanen blev oprindeligt etableret i 1930'erne som en del af Københavns godsbanenet. Oprindeligt var banen designet til at aflaste Hovedbanegården og andre store stationer for godstrafik, men den blev senere udbygget til også at håndtere passagertrafik.

I 2002 gennemgik Ringbanen en omfattende modernisering, hvor den blev elektrificeret og tilpasset det eksisterende S-togsnet. Dette førte til åbningen af flere nye stationer, herunder Bispebjerg, der blev en del af en forbedret og mere effektiv kollektiv transportløsning for københavnerne.

Stationens rolle i lokalområdet

Bispebjerg Station er mere end blot et stop på Ringbanen – den er en vigtig transportmulighed for beboere i Nordvest og Nørrebro. Stationen ligger tæt på flere vigtige institutioner, herunder:

• Bispebjerg Hospital: Et af Danmarks største hospitaler, der dagligt har et stort flow af patienter, personale og besøgende.
• Mimersparken: Et populært grønt område, hvor beboere og besøgende kan nyde rekreative aktiviteter.
• Lersø Park Allé: Et område med en blanding af bolig- og erhvervsejendomme, der drager fordel af stationens placering.

Med sin nære placering til Tagensvej har stationen også gode forbindelser til det omkringliggende vejnet, hvilket gør det let at kombinere S-tog med andre transportformer.

Betjening af S-togslinje F

Bispebjerg Station betjenes af S-togslinje F, som kører i penduldrift mellem Hellerup og Ny Ellebjerg. Linjen har hyppige afgange i dagtimerne, hvilket gør den til en attraktiv transportmulighed for pendlere, studerende og fritidsrejsende.

Linje F fungerer som en vigtig ringforbindelse mellem Københavns ydre bydele og giver passagerer mulighed for nemt at skifte til andre S-togslinjer ved stationer som Hellerup, Flintholm og Ny Ellebjerg.

Stationens faciliteter

Bispebjerg Station er designet til at være enkel og funktionel. På trods af sin beskedne størrelse tilbyder stationen følgende faciliteter:

• Elevator og trapper: Gør stationen tilgængelig for alle passagerer.
• Billetautomat: Mulighed for at købe billetter på stationen.
• Cykelparkering: Uoverdækkede cykelstativer ved Tagensvej.
• Nærliggende busforbindelser: Mulighed for videre transport med bus.

Disse faciliteter sikrer, at stationen er let tilgængelig og funktionel for de daglige brugere.

Fremtidsplaner og udvikling

Københavns infrastruktur er i konstant udvikling, og Bispebjerg Station kan potentielt få en endnu større rolle i fremtidens kollektive transport.

Med den voksende befolkning i København og øget fokus på bæredygtig transport er der mulighed for, at Ringbanen kan blive yderligere opgraderet. Dette kan indebære forbedrede perronfaciliteter, nye teknologiske løsninger eller en udvidelse af linjens kapacitet.

Der har desuden været overvejelser om at optimere området omkring Bispebjerg Station, blandt andet gennem etablering af et klargøringsanlæg for tog, hvilket kan give stationen en mere central funktion i vedligeholdelsen af S-togsnettet.

Bispebjerg Station er en vigtig del af Københavns kollektive transport, og dens rolle vil forblive afgørende for pendlere og rejsende i de kommende år.

Nørrebro Station – Fra S-tog til Metro

Nørrebro Station er i dag et vigtigt trafikknudepunkt, hvor både S-tog og metro mødes, og den ligger centralt placeret på kanten mellem Nørrebro og Københavns Nordvest-kvarter. Stationen, der har været i drift i over 90 år, har gennemgået flere udviklinger og ombygninger og spiller i dag en afgørende rolle i den kollektive trafik i København.

Fra Godsbanering til S-togsstation

Nørrebro Station åbnede den 15. maj 1930 som en del af den nye godsbanering, i dag kendt som "Ringbanen". Den blev designet af overarkitekt K.T. Seest, og arkitekturen skilte sig ud fra andre stationer med sin store, buede perronhal. Ved åbningen blev stationen mødt med en del skepsis, men i dag er den en af de mest ikoniske og særprægede bygninger på S-togsnettet. Stationen er siden blevet fredet og er et vigtigt arkitektonisk mindesmærke i byen.

Med åbningen af Nørrebro Station blev den tidligere Nørrebro Station A + B, som lå i det nuværende Nørrebroparken, nedlagt. Denne ældre station havde tjent som en vigtig del af det lokale jernbanenet, men den nye placering ved Nørrebrogade og Frederikssundsvej gjorde det muligt at forbinde området mere effektivt med resten af byen.

S-togets Ankomst

Den 3. april 1934 blev Nørrebro Station også en S-togsstation. Den nye elektrificerede højbanestrækning gik fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg. Før elektrificeringen kørte togene på benzindrevne motorer, og gaderne omkring stationen var præget af trafikplagede overgange, der skabte udfordringer for både togdriften og vejtrafikken. Den nye S-bane forbedrede transporten betydeligt og gjorde det nemmere for pendlere og rejsende at komme rundt i byen.

Nørrebro Station blev hurtigt en vigtig station i byens S-togsnet og har siden da fungeret som en central forbindelse for rejsende i og omkring København. Arkitekturen og den store perronhal har gjort stationen til en seværdighed, og den fremstår i dag som en af de mest særprægede og bemærkelsesværdige stationer i det danske S-togssystem.

Restaurering og Fredning

Nørrebro Station gennemgik en omfattende restaurering, hvor den blev ført tilbage til sit oprindelige udseende. Stationens karakteristiske grønne farve blev genoprettet, og stationen har siden sin fredning bevaret sit unikke arkitektoniske udtryk. Restaureringen af stationen blev udført med respekt for dens historie og arkitektur, og i dag står Nørrebro Station som et monument over K.T. Seests vision.

Den buede perronhal, som er en af stationens mest fremtrædende træk, er blevet bevaret, og stationen er nu en af de mest velbevarede eksempler på tidlig 1900-tals jernbanearkitektur i Danmark.

Metroens Ankomst – En Ny Æra for Nørrebro Station

Med åbningen af Cityringen den 29. september 2019 blev Nørrebro Station også en metrostation. Dette tilføjede en ny dimension til stationens rolle som trafikalt knudepunkt. Metrostationen er placeret parallelt med den eksisterende højbanestation og gør det nemt for passagerer at skifte mellem S-tog og metro. Den nye metrostation blev designet med fokus på funktionalitet og tilgængelighed, og med tre rulletrapper til gadeniveau er der gjort meget for at lette omstigninger mellem transportmidlerne.

Samtidig blev S-togsstationen opgraderet med elevatorer og rulletrapper til begge højbaneperroner, hvilket gør det muligt at undgå at skulle passere gennem stationsbygningen. En ny passage under højbanen blev også etableret, hvilket skabte en mere direkte forbindelse mellem metroens forplads og det nordlige S-togsspor. Disse forbedringer har gjort stationen mere tilgængelig for alle passagerer, uanset om de kommer med metro eller S-tog.

Rød Keramik og Arkitektoniske Træk

For at fremhæve stationens rolle som et omskiftningspunkt mellem S-tog og metro blev Nørrebro Station udsmykket med røde keramikplader. Denne særlige udsmykning er en del af en gennemgående designstrategi for de metrostationer, hvor der kan skiftes til S-tog, og farven henviser til S-togenes røde logo. Det røde interiør giver stationen en genkendelig identitet og er med til at understøtte dens funktion som et centralt trafikalt knudepunkt.

Lygten Station – En Historisk Nabo

Lige ved siden af Nørrebro Station ligger den tidligere Lygten Station, der også er kendt som København L. Denne station var endestation for København-Slangerup Banen, som blev nedlagt i 1954. Selvom banen ikke længere eksisterer, står stationsbygningen fra Lygten Station stadig som et levn fra fortidens jernbanehistorie. Bygningen er et eksempel på klassisk jernbanearkitektur og er et minde om en tid, hvor jernbanenettet i København var langt mere omfattende end i dag.

Nørrebro Station – Danmarks Tredjestørste Station

Med tilføjelsen af metroen forventes Nørrebro Station at blive Danmarks tredjestørste station målt på passagerantal. Den centrale placering, kombineret med de mange transportmuligheder, gør stationen til et af de vigtigste trafikknudepunkter i København. Nørrebro Station spiller en afgørende rolle for de mange daglige rejsende, der skal skifte mellem metro, S-tog og busser, og stationen er blevet en integreret del af byens infrastruktur.

Nørrebro Station har gennemgået en betydelig udvikling siden sin åbning i 1930. Fra sin oprindelse som en station på godsbaneringen til i dag at være et trafikalt knudepunkt for både S-tog og metro, har stationen været en central del af Københavns kollektive trafik. Dens arkitektoniske træk og fredede status gør den til en bemærkelsesværdig station, der ikke kun er funktionel, men også en del af byens kulturarv. Med metroens ankomst er Nørrebro Station klar til at tage imod endnu flere passagerer og spille en vigtig rolle i fremtidens transport i København.

Fuglebakken S-togstrinbræt – En del af Ringbanens historie

Fuglebakken S-togstrinbræt blev etableret den 15. maj 1936, blot to år efter åbningen af S-togsstrækningen Frederiksberg-Klampenborg den 3. april 1934. Stationen blev anlagt som en del af en større udbygning af Københavns S-togsnetværk og skulle oprindeligt have heddet Borups Allé. Dog blev navnet ændret i sidste øjeblik for at undgå forvekslinger med Borup Station og Borup Trinbræt.

Navneændringen skabte forvirring, da billetter og linjekort allerede var trykt med det oprindelige navn, Borups Allé. Dette førte til en periode, hvor Fuglebakken optrådte med et forkert navn på diverse kort og billetter.

De første år – midlertidige løsninger

Ud over problemerne med stationens navn blev den tiltænkte ekspeditionsbygning ikke færdig til tiden, hvilket resulterede i en midlertidig løsning. Billetsalget blev i de første måneder foretaget fra en træbygning, som tidligere havde været anvendt på Islev Trinbræt og før det på Valby S-station.

Denne midlertidige bygning blev senere erstattet af en mere permanent løsning, og Fuglebakken blev gradvist en mere etableret del af S-togsnettet.

Placering og infrastruktur

Fuglebakken Station ligger på Frederiksberg ved krydset mellem Borups Allé og Ringbanen. Den har adgang fra forpladsen via trapper og elevatorer, hvilket sikrer en let tilgængelighed for alle passagerer.

Stationen blev renoveret i 1998, hvor elevatorerne blev anlagt, og forpladsen blev moderniseret. Der blev samtidig opsat 86 cykelparkeringsstativer, ny belægning og beplantning for at forbedre stationens visuelle udtryk og funktionalitet.

En vigtig del af Ringbanens udvikling

Ringbanen, som Fuglebakken er en del af, blev oprindeligt etableret i begyndelsen af 1930'erne som en del af S-togsudvidelsen i København. Formålet var at forbedre forbindelserne mellem Københavns ydre bydele uden at skulle rejse gennem Hovedbanegården.

I mange år var Ringbanen en vigtig transportforbindelse for både passagerer og gods. Strækningen blev elektrificeret i 2002, hvilket gjorde det muligt at betjene den med moderne S-tog. Fuglebakken Station blev en del af denne moderniseringsproces, hvilket forbedrede transportmulighederne for pendlere i området.

Stationens funktion i dag

I dag er Fuglebakken en ubemandet station uden offentlige toiletter. Stationen betjenes af S-togslinje F, som kører i penduldrift mellem Hellerup og Ny Ellebjerg. Linje F er en af de mest travle S-togslinjer og fungerer som en vigtig forbindelse mellem Københavns ydre områder.

For pendlere betyder Fuglebakken Station en hurtig og effektiv rejsemulighed, hvor man kan være på Københavns Hovedbanegård inden for 15 minutter ved at skifte tog på enten Ryparken eller Flintholm Station.

Adgangsforhold og faciliteter

Fuglebakken Station er udstyret med:

• Elevator og trapper: Sikrer let adgang til perronerne for alle passagerer.
• Billetautomat: Mulighed for køb af billetter direkte på stationen.
• Cykelparkering: 86 stativer til cykelpendlere.
• Cykelpumpe: En praktisk service for cyklister.

Disse faciliteter gør stationen brugervenlig for daglige pendlere og lokale beboere.

Forbindelser og rejsemuligheder

Fuglebakken Station er en vigtig del af Københavns S-togsnetværk, der tilbyder gode forbindelser til både indre by og de omkringliggende forstæder.

Med S-tog kan man hurtigt nå centrale knudepunkter som Nørreport Station, Hovedbanegården og Flintholm, hvor der er mulighed for videre rejse med metro og regionaltog.

Linje F's rolle som en ringforbindelse betyder også, at stationen fungerer som et vigtigt transferpunkt for passagerer, der rejser på tværs af byen uden at skulle gennem centrum.

Grøndal S-togstrinbræt: En Station med Historisk Identitet

Grøndal S-togstrinbræt er en mindre station beliggende på Ringbanen i København. Oprindeligt blev stationen etableret under navnet Godthåbsvej Station, men den 29. september 1996 skete en officiel navneændring til Grøndal Station.

Navneskiftet blev gennemført efter et længerevarende pres fra Grøndal Lokalråd, som arbejdede for at styrke den lokale identitet. Et af de centrale argumenter for ændringen var, at navnet "Godthåbsvej" ikke var præcist nok, idet Godthåbsvej er en forholdsvis lang vej. Desuden var stationens beliggenhed i Grøndal-området, hvorfor et mere passende navn blev anset som nødvendigt. Samme logik havde tidligere været anvendt af DSB, da Lyngbyvejen Station blev omdøbt til Ryparken Station.

Beliggenhed og Funktion i S-togsnettet

Grøndal Station er strategisk placeret i bydelen Vanløse, nærmere bestemt i Grøndal-området, og ligger på S-togslinje F. Linje F, også kendt som Ringbanen, strækker sig fra Hellerup i nord til Ny Ellebjerg i syd og fungerer som et vigtigt bindeled mellem de øvrige S-togslinjer.

Denne placering gør stationen til et centralt knudepunkt, hvor passagerer nemt kan skifte mellem forskellige linjer og dermed opnå en effektiv transport på tværs af byen. Stationens enkle udformning afspejler dens funktion som trinbræt, hvilket betyder, at der kun er basale faciliteter til rådighed for passagererne.

Faciliteter og Adgangsforhold

Som trinbræt er Grøndal Station ikke en fuldt udbygget station, men snarere en mindre stoppestation med begrænsede faciliteter. Her findes en billetautomat og cykelparkering, men ikke parkeringsmuligheder for biler.

En bemærkelsesværdig detalje ved stationen er fraværet af en elevator. Det betyder, at stationen er en af de få tilbageværende S-togsstationer i København uden denne tilgængelighedsfunktion. Dog er det muligt for kørestolsbrugere og passagerer med barnevogne at benytte tilkørselsramper fra de tilstødende sideveje for at få adgang til perronerne.

Betydning for Lokalområdet

Grøndal Station spiller en vigtig rolle for de lokale beboere, da den forbinder bydelen med resten af hovedstadsområdet. Dens beliggenhed gør den til en nødvendig transportmulighed for pendlere, studerende og andre, der har behov for nem adgang til S-togsnettet.

Navneændringen fra Godthåbsvej til Grøndal har bidraget til en stærkere lokal identitet og understreger områdets unikke karakter i det københavnske bybillede.

C.F. Richs Vej S-togstrinbræt: En Midlertidig Station i Ringbanens Udvikling

C.F. Richs Vej S-togstrinbræt var en midlertidig station på Ringbanen i København. Stationen lå nord for C.F. Richs Vej på Frederiksberg, i nærheden af Vanløse Station og den dengang kommende Flintholm Station. Den blev taget i brug den 2. februar 2002 og var i drift indtil 24. januar 2004, hvor Flintholm Station åbnede.

Stationen blev opført som en del af Ringbanens forlængelse til Ny Ellebjerg og fungerede som en midlertidig løsning, efter sporet mellem Grøndal og Vanløse blev nedlagt. Formålet var at sikre lokal omstigning mellem S-tog og andre transportmidler, mens den nye linjeføring blev etableret.

Beliggenhed og Infrastruktur

C.F. Richs Vej Station var en del af den gamle godsforbindelsesbane, der senere blev omdannet til Ringbanen. Den var placeret nord for C.F. Richs Vej, kort før Vanløse Station, og var en midlertidig endestation på S-togslinje F.

Stationen bestod af enkle perroner med tilhørende rækværker og skilte, alle opført i træ. Denne simple konstruktion skyldtes dens midlertidige karakter. Da stationen lukkede i januar 2004, blev materialerne genbrugt til Ny Ellebjerg midlertidige Station, som ligeledes blev opført som en del af Ringbanens forlængelse.

Funktion og Betjening

C.F. Richs Vej Station spillede en vigtig rolle i overgangen fra den gamle linjeføring til den nye. Passagerer, der tidligere havde skiftet tog på Vanløse Station, kunne i stedet benytte C.F. Richs Vej Station som omstigningspunkt.

Under stationens levetid var der etableret en midlertidig busforbindelse mellem Vanløse og C.F. Richs Vej, så passagererne fortsat kunne rejse mellem de to punkter, indtil Flintholm Station stod færdig.

Passagerantal og Trafikale Konsekvenser

Ifølge trafiktællinger var der et stigende antal passagerer, der benyttede stationen. I 2002 rejste dagligt 812 passagerer med S-tog fra stationen, mens tallet i 2003 var steget til 895. Dette indikerede en stabil efterspørgsel, trods stationens midlertidige status.

Nedlæggelsen af stationen i 2004 skete i takt med åbningen af Flintholm Station, der overtog stationens funktion som et centralt omstigningspunkt. Dette medførte en forbedring af den generelle infrastruktur og rejseoplevelse for S-togsrejsende.

Materialegenbrug og Efterliv

En interessant detalje ved C.F. Richs Vej Station var den bevidste brug af genbrugsmaterialer. Da stationen blev taget ud af drift, blev konstruktionen demonteret, og materialerne blev anvendt til at opføre Ny Ellebjerg midlertidige Station.

Dette var en del af en mere bæredygtig tilgang til infrastrukturprojekter, hvor ressourcer blev genanvendt i stedet for at gå til spilde. Dette princip har siden vundet mere indpas i transportsektorens planlægning.

Flintholm Station: Fra godsstation til moderne trafikknudepunkt

Flintholm Station er en af de mest markante stationer i det københavnske transportsystem, og dens historie strækker sig tilbage til slutningen af det 19. århundrede. Flintholm startede som en vigtig forgrenings- og godsstation, men er i dag en moderne S-togs- og metrostation, der forbinder flere store linjer i hovedstadsområdet. Denne artikel giver et historisk overblik over Flintholm Station, fra dens tid som godsstation til dens nuværende status som et centralt trafikknudepunkt.

Flintholm som godsstation (1896-1998)

Flintholm Stations historie begynder i 1896, da der blev anlagt et sidespor til Frederiksberg Gasværk. Sidesporet markerede starten på Flintholms rolle som en central del af godstransporten i området. Den officielle åbning af stationen fandt sted den 23. oktober 1929, da banen til Vigerslev Station blev taget i brug. Stationen blev anlagt som en forgrenings- og godsstation, der betjente Frederikssundbanen og Godsringbanen.

I 1930 blev resten af stationen taget i brug, og Flintholm begyndte at håndtere tog fra Godsringbanen, der forbandt de store godsområder i København. Godstrafikken gjorde Flintholm til en vigtig del af den industrielle udvikling i hovedstadsområdet, og stationens strategiske placering gjorde det nemt at transportere varer til og fra Frederiksberg og andre bydele.

Forgreninger og stationens udvidelse

Flintholm Station var i mange år kendetegnet ved sine forgreninger mod nord og syd. Den nordlige forgrening, der fremgik som Grøndal Station i køreplanerne indtil 1979, lå mellem de nuværende Flintholm og Grøndal Stationer. Denne forgrening blev oprindeligt brugt til at betjene godsbanerne, men med tiden blev den en vigtig del af passagertrafikken.

Den sydlige forgrening, som blev kaldt Damhus indtil 1979, spillede også en væsentlig rolle i Flintholms infrastruktur. Her blev der anlagt en forbindelse til Vanløse Station, men den planlagte bro over Grøndal Parkvej blev aldrig taget i brug og blev senere nedrevet i omkring 1950. Forbindelsen til Vanløse blev dog opretholdt gennem S-togslinjen, hvilket styrkede Flintholms rolle som et trafikalt knudepunkt.

Overgangen til moderne teknologi

I takt med den teknologiske udvikling inden for jernbanedrift, blev Flintholm Station opdateret med nye signal- og sikkerhedssystemer. I 1979 blev de sidste armsignaler på stationen erstattet med dagslyssignaler, og samtidig blev den sydlige forgrening formelt navngivet Flintholm. Disse opgraderinger var nødvendige for at sikre en mere effektiv og sikker håndtering af både gods- og passagertrafik.

Efter nedlæggelsen af Frederiksberg Station som godsstation i 1996, blev forbindelserne fra Flintholm mod Godsringbanen langsomt afviklet. Den dobbeltsporede forbindelse fra Frederiksberg mod nord blev nedlagt i 1996, og i 1998 lukkede den sydlige enkeltsporede forbindelse. Dette markerede slutningen på Flintholms tid som en godsstation og forberedte området til at blive en moderne passagerstation.

Opførelsen af den nye Flintholm Station (2001-2004)

Med planer om at gøre Flintholm til et centralt knudepunkt for både S-tog og Metro, begyndte arbejdet på en ny station i begyndelsen af 2000'erne. Den nye Flintholm Station blev designet af KHR Architecture og blev hurtigt kendt for sit imponerende arkitektoniske design. Den nye station blev anlagt som en kombineret S-togs- og metrostation, hvilket gjorde det muligt for passagerer at skifte mellem forskellige transportmidler på samme sted.

Stationens imponerende glastag, der måler 5.000 m² og hænger i 22 meters højde, er en af stationens mest markante træk. Dette tag dækker perronerne og samler stationens forskellige transportforbindelser under ét tag. Perronerne for Ringbanen er placeret i terrænniveau, mens perronerne for Frederikssundbanen og metroen er placeret på tværgående broer over jernbanesporene.

Åbningen af den nye Flintholm Station

Den nye Flintholm Station blev officielt indviet den 24. januar 2004. Åbningen blev markeret af trafikminister Flemming Hansen, som erklærede stationen for åben. Kort efter kørte det første S-tog, linje H mod Farum, ind på stationen og markerede starten på en ny æra for Flintholm. Herefter fulgte flere togafgange, herunder linje H+ til Frederikssund og linje F til Hellerup, samt det første metro-tog.

Den nye Flintholm Station blev hurtigt et af de mest travle trafikknudepunkter i hovedstaden, og stationen ventes i løbet af få år at blive Danmarks tredjestørste station med over 60.000 passagerer dagligt. Med sin placering på både Ringbanen, Frederikssundbanen og Metrostrækningen til Vanløse, har Flintholm udviklet sig til en afgørende del af Københavns transportinfrastruktur.

Arkitektonisk anerkendelse

Flintholm Stations innovative design har modtaget adskillige arkitektoniske priser. Den danske stålpris fra Dansk Stålinstitut og diplom fra The Brunel Awards er blot nogle af de anerkendelser, stationen har modtaget for sit design og funktionalitet. Stationen har også modtaget en skønhedspris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse samt en stålpris fra European Steel Design Awards. Disse priser er et vidnesbyrd om stationens æstetiske og teknologiske kvaliteter.

Flintholm Stations rolle i fremtidens transport

I dag er Flintholm Station et af de vigtigste trafikknudepunkter i København. Med fem S-togsforbindelser, Metro og adskillige busforbindelser, tilbyder stationen en effektiv og praktisk rejseoplevelse for tusindvis af passagerer hver dag. Flintholm forventes at blive endnu vigtigere i fremtiden, i takt med at passagertrafikken stiger og behovet for effektive transportløsninger i hovedstaden vokser.

Stationens moderne faciliteter og centrale placering gør den til et foretrukket valg for pendlere, turister og lokale, der rejser rundt i København og det omkringliggende område. Flintholm Stations fremtidige rolle som et af landets største trafikknudepunkter understreger dens betydning for byens infrastruktur.

Flintholm Station har gennemgået en imponerende transformation fra en godsstation i 1929 til et moderne trafikknudepunkt i dag. Dens historie afspejler udviklingen af Københavns transportnetværk og den teknologiske fremgang inden for jernbanedrift. Med sit innovative design og sin rolle som et centralt forbindelsespunkt mellem Metro, S-tog og busser, vil Flintholm Station fortsætte med at spille en afgørende rolle i hovedstadens transportinfrastruktur i mange år fremover.

KB Hallen S-togstrinbræt: En Historisk Station på Ringbanen

KB Hallen S-togstrinbræt er en S-togsstation beliggende på Frederiksberg, tæt ved grænsen til Københavns Kommune. Stationen åbnede den 8. januar 2005 og er placeret på Ringbanen, der betjenes af linje F. Stationens placering giver let adgang til Frederiksberg-området og fungerer som et vigtigt transportknudepunkt for pendlere og rejsende.

Adgangen til stationen sker via Peter Bangs Vej, hvor en bro fører over banen. Stationen er placeret under broen og har adgangsforhold, der gør det let for passagerer at benytte stationen. Nær stationen findes KB Hallen, som har givet navn til stationen, samt KB's træningsanlæg for F.C. København.

Infrastruktur og Faciliteter

Stationen er en del af S-togsnettet og betjenes af linje F, som kører mellem Hellerup og Ny Ellebjerg. Denne linje fungerer som et bindeled mellem flere andre S-togslinjer og sikrer en effektiv forbindelse på tværs af hovedstaden.

KB Hallen Station er udstyret med moderne faciliteter for at sikre en god rejseoplevelse for passagererne. Adgangen til perronerne sker via trapper og elevatorer, hvilket gør stationen tilgængelig for alle, herunder kørestolsbrugere og barnevognsbrugere. Stationen tilbyder også cykelparkering, både almindelig og aflåst, samt begrænsede parkeringsmuligheder for biler.

KB Hallens Historiske Betydning

KB Hallen, der har lagt navn til stationen, er en ikonisk bygning på Frederiksberg med en rig historie. Hallen åbnede i 1938 og blev hurtigt et kulturelt samlingspunkt. Gennem årtierne har KB Hallen været vært for en række store begivenheder, herunder sportsarrangementer, koncerter og politiske kongresser.

Musikalsk har KB Hallen huset nogle af verdens største kunstnere, herunder The Beatles i 1964, Rolling Stones, Bob Dylan, Led Zeppelin og mange flere. Den har været centrum for jazzens storhedstid, rockens fremvækst og senere pop- og hiphop-koncerter. KB Hallen var desuden et vigtigt sportsligt samlingspunkt, hvor der blev afholdt alt fra tennis- og badmintonturneringer til boksning og basketkampe.

Branden i 2011 og Genskabelsen

Den 28. september 2011 blev KB Hallen ramt af en voldsom brand, som førte til bygningens totale destruktion. Branden skyldtes en fejl ved en halogenlampe, og trods hurtig indsats stod hallen ikke til at redde. Efter branden blev bygningen affredet og revet ned i 2015.

En ny KB Hal blev opført på samme placering og genåbnede i 2018. Den nye bygning er designet med moderne faciliteter, samtidig med at den respekterer den oprindelige halls arv og betydning for Frederiksberg.

Ålholm S-togstrinbræt: En Del af Ringbanens Udvikling

Ålholm S-togstrinbræt er en del af Ringbanen i København og blev indviet den 8. januar 2005. Stationen er placeret ca. 300 meter øst for Ålholm Plads og går under Roskildevej. Denne placering sikrer nem adgang til offentlig transport for beboere i området og forbinder flere bydele via S-togsnettet.

Som en del af stationens anlæggelse blev der etableret en lysreguleret fodgængerovergang over Roskildevej. Dette sikrer en tryg passage for fodgængere, der skal krydse vejen for at komme til og fra stationen. Derudover har stationen en forplads med overdækket cykelparkering, herunder aflåste cykelbokse, hvilket understøtter multimodal transport.

Perronforhold og Adgangsveje

Stationens perroner er placeret under niveau i forhold til det omgivende bylandskab. Dette design giver naturlig læ og beskyttelse mod vejrliget. Tilgængeligheden til stationen sikres via to trappeforløb fra vejplan til perron. Den ene trappe er kort og leder direkte til perronen, mens den anden er længere og har ramper, der gør det lettere at transportere cykler og barnevogne til stationens faciliteter.

Linje F og Ringbanens Rolle i Københavns Transport

Ålholm S-togstrinbræt betjenes af linje F, en central del af det københavnske S-togssystem. Linje F strækker sig fra Hellerup i nord til Ny Ellebjerg i syd og fungerer som en tværforbindelse mellem de øvrige S-togslinjer. Dette gør det muligt for passagerer at skifte mellem forskellige strækninger uden at skulle rejse gennem Indre By.

Ringbanens betydning som forbindelseslinje i København er vokset siden dens opgradering til S-togsdrift i 2002. Den giver en hurtig og effektiv transportmulighed mellem de vestlige bydele, hvilket har lettet pendlertrafikken og forbedret adgangen til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Stationens Rolle i Lokalområdet

Ålholm Station spiller en vigtig rolle for de omkringliggende kvarterer, herunder Valby og Ålholm-området. Stationens nærhed til boligområder, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser gør den til et vigtigt transportknudepunkt for daglige pendlere.

Cykelparkeringen og de lettilgængelige adgangsforhold er designet til at understøtte en smidig overgang mellem forskellige transportmidler. Den strategiske placering og de forbedrede adgangsforhold har gjort det lettere for borgere i området at benytte sig af offentlig transport frem for privatbilisme, hvilket er i tråd med byens fokus på miljøvenlige transportløsninger.

Danshøj Trinbræt – En Moderne Omstigningsstation

Danshøj Trinbræt er en S-togsstation beliggende i Valby, København. Stationen åbnede den 8. januar 2005 og er en central del af Københavns S-togsnet. Stationens primære formål er at fungere som omstigningsstation mellem Høje Taastrup-banen (linje B og Bx) og Ringbanen (linje F). Danshøj Trinbræt er unik ved, at det hverken har parkeringspladser eller busforbindelser, hvilket understreger dens funktion som et trafikalt knudepunkt for S-togsrejsende.

Placering og Udformning

Danshøj Station er placeret, hvor Høje Taastrup-banen krydser Ringbanen. Høje Taastrup-banen er anlagt på en jordvold og krydser Ringbanen via en bro. Stationen består af tre perroner: en øperron mellem de to spor på Høje Taastrup-banen og to sideperroner ved Ringbanens spor. Adgangen mellem perronerne sker via en gang- og cykelbro, der også forbinder stationen med de nærliggende villakvarterer.

Stationen har cykelparkering, der er placeret på Ringbanens perroner. Her findes både overdækkede og ikke-overdækkede pladser, hvilket gør det nemt for cyklister at benytte stationen.

Historisk Baggrund og Navneændring

Danshøj Station blev oprindeligt planlagt under navnet "Harrestrup Station." Efter en offentlig høring blev stationens navn ændret til Danshøj, opkaldt efter en nærliggende gravhøj fra oldtiden, der ligger cirka 500 meter sydvest for stationen. Navneændringen afspejler en lokal forankring og knytter stationen til områdets kulturhistorie.

Området, hvor stationen ligger, var tidligere fredskov. I forbindelse med anlæggelsen blev skovområdet ryddet, og banen blev flyttet længere mod øst for at give plads til stationen. Efter anlæggelsen blev området tilplantet med græs og enkelte træer og fungerer nu som et rekreativt område.

Infrastruktur og Design

Danshøj Station er designet med fokus på funktionalitet og tilgængelighed. Høje Taastrup-banens nordlige spor blev i projektfasen flyttet til en nyopført bro for at skabe plads til øperronen. Broen, der forbinder perronerne og villakvartererne, er udstyret med informationsplader fra Banedanmark, der fortæller om stationens historie og Ringbanens udvikling.

Stationens design fremhæver dens rolle som omstigningspunkt. Med billetautomater og cykelparkering tilgodeser den de basale behov hos rejsende. Stationens enkle udformning gør det nemt at navigere og hurtigt skifte mellem linjerne.

Betjening og Togtrafik

Danshøj Trinbræt betjenes af følgende S-togslinjer:

• Linje B og Bx: Forbinder Høje Taastrup og Farum via København H.
• Linje F: Ringbanen, der kører mellem Hellerup og Ny Ellebjerg.

Stationen er designet til at lette skiftet mellem disse linjer, hvilket gør den til en vigtig del af S-togsnettet for pendlere og andre rejsende, der skal krydse mellem nord-syd- og øst-vestgående ruter.

Tilgængelighed og Faciliteter

Danshøj Station er tilgængelig for både gående og cyklister via gang- og cykelbroen, der forbinder perronerne. Der er ingen direkte vejforbindelse til stationen, hvilket afspejler dens funktion som omstigningsstation snarere end en destination i sig selv. For rejsende med cykel er der både overdækkede og åbne cykelparkeringsmuligheder.

Stationen har billetautomater, der gør det nemt for rejsende at købe billetter. Der er dog ingen fysiske ventesale, hvilket kan være en ulempe på dage med dårligt vejr.

Danshøj i Fremtiden

Med dens strategiske placering og funktion som omstigningsstation spiller Danshøj en vigtig rolle i Københavns offentlige transportinfrastruktur. Med en stigende befolkning og øget fokus på bæredygtig transport forventes stationens betydning kun at vokse i fremtiden.

Banedanmarks investering i infrastrukturen omkring stationen, herunder opsætningen af informationsplader og forbedringer af perronerne, viser en klar ambition om at gøre Danshøj til et endnu mere attraktivt knudepunkt for rejsende.

Vigerslev Allé S-togstrinbræt: En Central Del af Ringbanen

Vigerslev Allé S-togstrinbræt er en S-togsstation, der blev indviet den 8. januar 2005 som en del af Ringbanen i København. Stationen ligger på sydsiden af Vigerslev Allé og tjener som et vigtigt transportknudepunkt for de omkringliggende bydele. Placeringen gør den tilgængelig for beboere i Valby og Vigerslev samt pendlere, der benytter S-tog til daglige rejser.

Linje F og Forbindelser

Vigerslev Allé Station betjenes af linje F, som strækker sig fra Hellerup til Ny Ellebjerg og fungerer som en tværforbindelse mellem de øvrige S-togslinjer. S-togslinjerne i hovedstaden forbinder den indre by med ydre bydele og gør det muligt at rejse mellem Klampenborg, Hillerød, Farum, Frederikssund, Høje Taastrup og Køge.

På Vigerslev Allé Station kan passagerer nemt skifte til andre linjer ved nabostationerne Ny Ellebjerg og Danshøj, hvor der er forbindelse til linjerne A, B og E. Dette sikrer fleksibilitet for rejsende, der har brug for adgang til Indre By eller andre dele af hovedstaden.

Infrastruktur og Faciliteter

Stationen er udstyret med moderne faciliteter, der sikrer en god rejseoplevelse for passagererne. Der er adgang til perronerne via trapper og ramper, hvilket gør stationen tilgængelig for alle, herunder cyklister og personer med barnevogne. Stationen har desuden gode cykelparkeringsmuligheder, herunder overdækkede og aflåste cykelstativer.

En vigtig del af stationsområdets infrastruktur er den lysregulerede fodgængerovergang over Vigerslev Allé, som blev etableret i forbindelse med stationens anlæggelse. Denne sikrer tryg passage for fodgængere, der skal krydse vejen for at benytte stationen.

Byudvikling og Fremtidige Planer

Omkring Vigerslev Allé Station er der planer om byudvikling, herunder etablering af et nyt stationstorv. Industrigrunden mellem stationen, Retortvej og Ringstedbanen forventes omdannet til et torv med boliger, erhverv og detailhandel. Målet er at skabe et attraktivt byrum med gode opholdsmuligheder og styrkede forbindelser til Kulbaneparken og Grønttorvet.

Projektet indebærer opførelsen af en karrébebyggelse i op til seks etager, som skal rumme både private og almene boliger, plejeboliger samt ungdomsboliger. Der vil desuden blive etableret en grøn plads ved Vigerslev Allé Station, hvilket vil forbedre ankomsten til stationen og skabe bedre sammenhæng mellem de omkringliggende bolig- og erhvervsområder.

København Syd Trinbræt: Et Moderne Knudepunkt i Københavns Transportnetværk

København Syd Trinbræt, tidligere kendt som Ny Ellebjerg Station, er et centralt transportknudepunkt i Valby i København. Med forbindelser til S-tog, fjern- og regionaltog, højhastighedsbanen København-Køge-Ringsted og den kommende Sydhavnslinje (M4), er stationen en hjørnesten i hovedstadens jernbaneinfrastruktur. Som et af Danmarks mest moderne og multifunktionelle trinbrætter understøtter København Syd både lokal og regional transport med fokus på effektivitet og fremtidig ekspansion.

Historien Bag København Syd Trinbræt

København Syd Trinbræt blev oprindeligt etableret som Ny Ellebjerg Station i 2007. Stationen erstattede den tidligere Ellebjerg Station og var designet til at betjene den stigende pendlertrafik i Valby-området. Oprindeligt var stationen planlagt som et knudepunkt for Køge Bugt-banen og Ringbanen, men dens rolle har siden udvidet sig til også at inkludere fjernbanen og metroen.

Ringbanens og Køge Bugt-banens Integration

Stationen er opdelt i to separate niveauer: Ringbanens perroner ligger i gadeplan med spor 11 og 12, mens Køge Bugt-banens perroner (spor 1 og 2) er placeret højt over fjernbanens spor. Selvom der ikke er direkte sporforbindelse mellem de to S-togslinjer, giver stationen nem adgang til begge via trappe- og elevatorforbindelser. Køge Bugt-banens perroner blev officielt taget i brug den 6. januar 2007 og markerede stationens officielle indvielse.

Fjernbanens Rolle i København Syd

Fjernbanen spiller en vigtig rolle i stationens infrastruktur. To dobbeltspor betjener fjerntog og godstog, hvoraf et sæt spor er dedikeret til Øresundsbanens godstrafik mellem Hvidovre Fjern og Kalvebod. Fjernbanens midterperron blev tidligere brugt til regionaltog, men denne er midlertidigt ude af drift. Med åbningen af højhastighedsbanen København-Køge-Ringsted i december 2018 er stationens betydning som transitknudepunkt vokset markant.

Metroens Udvidelse til København Syd

En af de mest markante udviklinger ved København Syd er tilføjelsen af metroens Sydhavnslinje (M4). Metrostationen, der forventes at åbne i 2023, bliver anlagt underjordisk og udsmykket med vægge i blå nuancer, der skaber en visuel overgang fra himmelblå til midnatsblå. Desuden vil der være et unikt kunstværk, skabt af Henrik Plenge Jakobsen, der viser himmellegemernes aktuelle placering over København Syd. Dette kunstværk symboliserer stationens rolle som en central del af Københavns transportsystem.

Fremtidige Udvidelser og Muligheder

København Syd er designet med fremtidige udvidelser i tankerne. Der er reserveret arealer til en mulig forlængelse af metroen til Ring 3 Letbanen og en forbindelse til Hvidovre Hospital. Samtidig overvejes det at genoptage persontrafikken på Øresundsbanens spor, hvilket ville kræve anlæggelse af nye sideperroner. Derudover planlægges en fælles terminal, der samler S-tog, fjern- og regionaltog, metro og en eventuel kommende letbane under ét tag.

Adgangsforhold og Faciliteter

København Syd har flere adgangsveje, hvilket gør den let tilgængelig for rejsende fra forskellige dele af byen. Hovedindgangen ligger på Carl Jacobsens Vej, hvor der også er en busendestation. Andre adgangspunkter inkluderer Ellebjergvej mod syd og Følager mod vest. Der er også trappeforbindelser til Gammel Køge Landevej, der giver direkte adgang til fjernbanens perroner.

Stationen har ingen fast bemanding eller stationsbygning, hvilket gør den til en af de første danske stationer designet uden traditionelle faciliteter. I stedet er der fokus på automatisering og digitale løsninger, der giver rejsende nem adgang til information og billettering.

Navneskift til København Syd

Transportministeriet har besluttet at Ny Ellebjerg Station omdøbes til København Syd den. 10. december 2023. Navneskiftet reflekterer stationens voksende betydning som regionalt knudepunkt og dens centrale placering i den sydlige del af København.

Kunstnerisk Udsmykning og Arkitektonisk Design

København Syd skiller sig ud med sit moderne design og kunstneriske udsmykning. Udover metroens astronomiske kunstværk er stationen præget af minimalistisk arkitektur, der fokuserer på funktionalitet og bæredygtighed. Blå og grå farvetoner dominerer stationens æstetik og skaber en harmonisk atmosfære for de rejsende.

En Central Rolle i Københavns Transport

Som en del af Københavns transportsystem forbinder København Syd byens indre og ydre områder. Stationens strategiske placering gør den til et vigtigt knudepunkt for pendlere, turister og lokale beboere. Med adgang til S-tog, fjern- og regionaltog samt metro spiller stationen en central rolle i at lette trafikpresset på Københavns Hovedbanegård.