S-togslinje B: Fra Farum til Høje Taastrup
Linje B er en S-togslinje, der kører mellem Farum Station og Høje Taastrup Station via København H. Linjen har 10-minuttersdrift i dagtimerne og 20-minuttersdrift om aftenen alle dage. Nat efter fredag og lørdag køres der hver halve time. Der stoppes ved alle stationer undervejs alle dage.
Historien om Linje B
Linjen blev oprettet den 15. maj 1936, men fik først sin nuværende betegnelse, da der blev indført linjebogstaver den 14. maj 1950. Fra 1953 blev linjen suppleret med ekstrakørsel i myldretiden, fra 1963 betegnet som linje Bx. Fra 1979 til 1987 blev linjen yderligere suppleret i dagtimerne med linje Bb. I 1989 blev en ny supplerende linje, linje L, oprettet i dagtimerne, som i 1993 blev omdøbt til linje B+. Denne blev dog nedlagt i 2007.
Linje B's Farve og Udvikling
Fra starten var linje B – ligesom i dag – farvet grøn på linjekortet, men fra 1979 til 1987 var linjen gul.
S-Banens Infrastruktur og Driftsdetaljer
S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje Taastrup og Køge. Banenettet, som de betjener, inkluderer også Ringbanen og kaldes S-Banen. S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og betjener 86 stationer, hvoraf 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner.
Driftsfakta om S-Banen
S-Banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H kører mandag-fredag, og Bx kører i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, og der er ca. 357.000 daglige påstigninger. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog, som består af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).
Elektrificeringen af S-Banen
S-Banen var et projekt med det formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev udført af Elektrificeringskommissionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået, at nærbanestrækningerne fra København til Klampenborg samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte som næste etape. Efter behandling af forslaget fra DSB blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificeringen af strækningen til Ballerup. Lovforslaget blev fremsat og vedtaget i april 1930.
Åbningen af den Første Strækning
Den første strækning åbnede den 3. april 1934 og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.
S-Banens Udvikling og Køreplanændringer
Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelsen af S-tog på strækningen København H–Hellerup, blev 20-minuttersdrift indført som fast grundplan for alle linjer. Denne ordning blev fastholdt helt frem til den 23. september 2007, hvor der blev indført 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.
Vækst og Nye Strækninger på S-Banen
I den mellemliggende periode voksede S-Banen betydeligt. Med jævne mellemrum blev strækningerne Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund omstillet. Der blev etableret nye spor langs den eksisterende bane mellem Valby og Høje Taastrup, og en helt ny bane blev anlagt fra Dybbølsbro til Køge. Senest blev strækningen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld blev den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.
Linjebogstavernes Introduktion
Oprindeligt blev der ikke brugt bogstaver eller numre for de enkelte linjer. Der blev skelnet mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne, som i køreplanerne blev betegnet som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen den 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til henholdsvis A, B og F, samtidig med at en ny linje C blev oprettet. I de følgende årtier blev en række nye linjer og begreber introduceret og justeret efter behov. I 1963 blev der for eksempel indført et efterstillet "x" (for ekstra) til myldretidslinjer, med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som blev kendetegnet ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet "+", A+, B+ og H+. Dette system blev dog afskaffet igen i 2007 med indførelsen af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.
Oprindelsen af "S" i S-Banen
"S" i betegnelsen S-Bane står ikke for noget specifikt. Navnet blev fundet gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934, kendt som "Den elektriske enquete". Der var enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, muligvis påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere stationernes placering. Skiltet med S-logoet blev første gang sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland blev betegnelsen S-Bahn taget i brug i december 1930, hvor det i Berlin betød Stadtbahn (bybane) og i Hamborg Schnellbahn (hurtigbane). Nye fund viser dog, at DSB allerede omkring 1932/33 havde besluttet sig for betegnelsen S-Banen. En anden kilde påstår, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for "stiv køreplan," hvilket betyder, at togene afgår på faste tidspunkter.
Urealiserede Planer og Teknologiske Fremskridt
Der har været flere planer, som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen i forbindelse med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev dog droppet af politiske årsager.
Tunnelbaneplaner og Strømskinner
Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Denne kunne have skabt en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I perioden 1949-1951 blev der udført forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnelen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1967 leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. København fik dog først en tunnelbane i 2002, men i form af det uafhængige system, Metroen.
Tosstrøms-S-tog og Kystbanen
Der var også planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev dog i første omgang droppet i 2002, men projektet blev igen udredt i 2009-2011 og 2019. I perioden 2009-2011 blev det overvejet at indføre S-tog på Kystbanen som en løsning på kystbanens kapacitetsproblemer.
S-Banens Elektrificering og Infrastruktur
Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette er i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem, hvor udviklingen medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.
Sporvidde og Dobbeltspor på S-Banen
Sporvidden på S-Banen er, som på det øvrige danske jernbanenet, 1.435 mm. Nettet strækker sig over ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station, hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger blev oprindeligt anlagt med enkeltspor, men senere udvidet til dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne var der planer om at anlægge yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor forblev ligeledes på tegnebrættet.
S-Banen Parallelt med Fjerntogssporene
S-Banen løber parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremstår dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden af sporet på Lille Syd.
Forbindelser til Fjerntogsspor og Privatbaner
Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup samt til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød. Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje.
Stationer og Historiske Bygninger
Antal Stationer og Betjening
S-Banen har 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, men Kildedal betjenes dog ikke om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er blevet erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er blevet erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere tidligere stationer inkluderer de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).
Elektrificering og Historiske Stationer
Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2000'erne. I nogle tilfælde er der også anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen den 14. december 2020.
Arkitektonisk Udvikling af Stationer
De fleste stationer består af to spor, der enten har hver sin sideliggende perron eller en ø-perron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner alt afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg, men efter at man fra 1970'erne gradvist gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. De ældre stationer har også efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der stadig har et decideret billetsalg. På nogle stationer er der dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter, men i mange tilfælde er de gamle billetsalgslokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne er revet ned.
Særlige Stationer som Nørreport og Nørrebro
En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, som er den eneste højbanestation i snæver forstand. Mange stationer er anlagt på dæmninger, mens flere andre ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Blandt de mere specielle stationer er Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående spor er ført over stationsbygningen. I Lyngby er Lyngby Omfartsvej ført hen over stationsbygningen.
Sikkerhedssystemer og Teknologisk Udvikling
Historisk Udvikling af Sikringsanlæg
Oprindeligt var sikringsanlæggene på S-tognettet af samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men på grund af øget trafikpres, som krævede plads til flere tog, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af typen DSB 1969 er konstrueret til både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder mellem sporene og vises på et førerrumssignal, og tog uden HKT, hvor der bruges ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.
Introduktion af HKT og CBTC-Systemer
Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første, og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Holte har også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det almindelige jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg, mens Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg. I 2014 blev der påbegyndt en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, der også skal dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning blev Hillerød-Jægersborg omstillet, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog, og når S-togsmateriellet skal fornys, vil der være mulighed for førerløse tog.
S-Banens Drift og Historiske Trafik
Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system, og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende. Tidligere har der dog været forskellige former for anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og blev blandt andet benyttet af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne mellem Hellerup og Hillerød.
S-Banens Køreplan og Linjenet
S-Banens køreplan og linjenet er blevet ændret adskillige gange gennem tiden, i takt med at nye baner er blevet tilføjet, og passagerernes behov har ændret sig. Det aktuelle linjenet fra 14. december 2020 har driftstider fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage starter driften en time senere, mens der fredag og lørdag aften køres en time længere. Mandag-fredag opereres der med seks linjer i dagtimerne: A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres der med fire linjer: A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.
Myldretid og Minimumsdrift
På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage, med undtagelse af Kildedal og Vinge, som mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.
Særlige Stationer og Natdrift
Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, som ikke er optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne. Fra 20. november 2009 blev der indført forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt til at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende. Der opereres med fire linjer: A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men da med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.
