Nexøbanen , Rønne-Nexø Jernbane - operatør: DBJ (Oprindelig: RNJ)

Nexøbanen: Den Første Jernbane på Bornholm

Nexøbanen mellem Rønne og Nexø (1900-1968) var den første jernbane på Bornholm. Den blev anlagt og drevet af Det Bornholmske Jernbaneselskab, også kendt som Rønne-Nexø Jernbane (RNJ). Den 1. april 1934 indgik RNJ i selskabet De Bornholmske Jernbaner (DBJ) sammen med de to senere anlagte baner, Allingebanen og Gudhjembanen. Alle disse baner var smalsporede med en sporvidde på 1.000 mm og blev aldrig omlagt til normalspor.

De Tidlige Planer og Anlæggelsen

De første planer om jernbaner på Bornholm opstod i 1875, men gik i sig selv i 1876. Efter flere mislykkede forsøg lykkedes det i 1891 for en gruppe borgere fra Rønne at føre planerne så langt frem, at banestrækningen Rønne-Nexø med en sidebane fra Aakirkeby til Almindingen kunne afsættes i terrænet. Denne bane blev inkluderet i den store jernbanelov i 1894. Eneretsbevillingen blev givet den 8. maj 1897.

Nexø by ønskede i starten ikke at garantere for banen, hvilket næsten førte til, at endestationen blev placeret i sogneskellet mellem Nexø og Bodilsker. Anlægsarbejdet begyndte i 1899 under ledelse af ingeniør Joachim Fagerlund, der blev banens første driftsbestyrer.

Banens Åbning og Tidlige Drift

Driften blev indledt den 13. december 1900 med tre tog dagligt i hver retning. Turen mellem Rønne og Nexø tog op mod to timer, da togene kørte med en hastighed på 37 km/t. De første år blev der transporteret omkring 35.000 tons gods årligt, herunder ca. 17.000 svin. RNJ havde de første år 37 ansatte og transporterede cirka 150.000 passagerer om året, svarende til 328 passagerer per dag.

Sidebanen til Almindingen

Den 16. maj 1901 blev sidebanen fra Aakirkeby til Almindingen åbnet. Denne 5,1 km lange strækning blev i starten kun trafikeret i sommersæsonen og primært brugt af skovgæster til Almindingen. Indtil åbningen af Almindingen-Gudhjem Jernbane i 1916 var sidebanen hovedsageligt en turistattraktion.

Modernisering og Fusion

I begyndelsen af 1930'erne blev banen moderniseret med nyt rullende materiel, herunder motorvogne og et kraftigere diesellokomotiv. Den 17. december 1934 blev alle de bornholmske jernbaner samlet i ét selskab, De Bornholmske Jernbaner (DBJ), for at optimere driften og reducere omkostninger.

Banens Gyldne År

I 1920'erne var Nexøbanen en succes både transportmæssigt og økonomisk. Efter fusionen i 1934 transporterede de tre baner tilsammen omkring 100.000 passagerer årligt. I 1940'erne steg antallet af daglige rejsende mellem Rønne og Nexø til ca. 1.700, og der blev transporteret omkring 70.000 tons gods årligt.

Under Anden Verdenskrig blev banen brugt til at transportere tropper og gods af tyskerne, og efter krigen af russerne, der opholdt sig på Bornholm indtil 1946.

Nedgang og Nedlæggelse

I 1950'erne begyndte passagertallet at falde markant på grund af øget konkurrence fra biltrafikken og bedre vejnet. I Nexøbanens sidste år, 1968, var der stadig 22 daglige togafgange, men kun ca. 900 passagerer pr. dag. Banen blev nedlagt den 28. september 1968, og næsten alt rullende materiel blev ophugget.

Bevarede Stationsbygninger

Stationsbygningerne er bevaret undtagen Nexø Station, der blev revet ned i 1973, og Rønne Nord. Disse bygninger står som historiske monumenter over banens betydning for øen.

Banetracé og Nutidig Anvendelse

12,5 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt, bl.a.:

• Østre Jernbanesti i Rønne: 1,5 km lang strækning, der nu fungerer som gang- og cykelsti.
• Mellem Rønne Golfklub og Lobbæk: 5 km strækning til rekreative formål.
• Mellem Balka Strand og Nexø: 2,5 km strækning populær blandt både lokale og turister.

Banens Betydning for Bornholm

Nexøbanen var mere end blot en transportvej; den var en livsnerve for Bornholm. Den faciliterede transport af landbrugsprodukter og husdyr, hvilket var afgørende for øens økonomi. Banen gjorde det også nemmere for beboere og besøgende at rejse mellem øens byer, hvilket bidrog til øget sammenhæng og udvikling.

Arven efter Nexøbanen

Selvom banen blev nedlagt i 1968, lever arven efter Nexøbanen videre. De bevarede stationsbygninger og banetracéerne fungerer som påmindelser om en vigtig periode i Bornholms historie. Initiativer for at bevare og genanvende dele af banen til rekreative formål har bidraget til at holde historien levende for kommende generationer.

Fra Trinbræt til Fuld Station

Rønne Nord, oprindeligt kendt som "Rønne Nordre Trinbræt", blev etableret i forbindelse med åbningen af Rønne-Nexø Jernbane den 13. december 1900. Selvom stationen blev betegnet som et trinbræt, havde den fra begyndelsen en fuld ekspedition med både gods- og passagertrafik.

Stationen spillede en væsentlig rolle i transporten af kreaturer til det nærliggende slagteri, og flere virksomheder i området fik anlagt sidespor, hvilket gjorde Rønne Nord til et vigtigt knudepunkt for godstransport på Bornholm.

Betydningen af Rønne-Allinge Jernbane

Den 5. maj 1913 fik Rønne Nord en væsentligt større rolle som personstation med anlæggelsen af Rønne-Allinge Jernbane. Denne nye jernbaneforbindelse øgede passagertrafikken markant, hvilket nødvendigg jorde en større ombygning af stationen.

Stationsbygningen blev udvidet og ombygget til en togfølgestation med to perronspor samt et læssespor med siderampe. Med denne opgradering blev Rønne Nord officielt ophøjet til en fuld station, selvom den aldrig fik et egentligt varehus.

Udvidelser og Ombygninger

Da Rønne-Allinge Jernbane blev planlagt, besluttede man, at den skulle dele spor med Rønne-Nexø Jernbane fra Rønne H til Rønne Nord. Dette betød en væsentlig stigning i antallet af tog og passagerer, hvilket førte til en yderligere udvidelse af stationen.

For at håndtere den øgede aktivitet blev der bygget en ekstra fløj til stationsbygningen, hvilket gav den en H-formet grundplan. Den østlige fløj var oprindeligt en køkkenfløj, mens dagligstuen i midten også fungerede som billetsalg. Ved ombygningen blev billetsalget flyttet til et dedikeret stationskontor.

Nedlæggelse af Jernbanestrækninger

Efter næsten fire årtiers drift begyndte jernbanetrafikken på Bornholm at aftage. Den 18. august 1952 blev strækningen Aakirkeby-Gudhjem nedlagt, hvilket reducerede trafikken gennem Rønne Nord. Året efter, den 15. september 1953, blev strækningen Rønne-Sandvig også lukket, hvilket yderligere mindskede stationens betydning.

Med den stigende vejtrafik og den voksende konkurrence fra lastbiler begyndte godstransporten også at aftage, og Rønne Nord oplevede en markant nedgang i aktiviteten.

Fra Station til Trinbræt

Som en del af den generelle nedskæring i jernbanedriften blev Rønne Nord den 1. juni 1955 nedgraderet til et billetsalgssted. Denne status varede dog kun få måneder, da stationen allerede den 1. november 1955 blev nedsat til trinbræt.

Den 28. september 1968 lukkede Nexøbanen, som var den sidste metersporede jernbane i Danmark. Dette betød også enden for Rønne Nord, der blev officielt nedlagt samme dag.

Stationens Skæbne Efter Nedlæggelsen

Efter lukningen af jernbanen stod stationsbygningen ubrugt i nogle år, indtil den i 1972 blev overtaget af Sparekassen Bornholm. Banken indrettede en filial i bygningen, som fungerede frem til 1979.

Da sparekassen flyttede til nye lokaler, blev den gamle stationsbygning revet ned for at gøre plads til en ny vej. Dermed forsvandt det sidste fysiske spor af Rønne Nord Trinbræt, som ellers havde været en central del af Bornholms jernbanehistorie.

Rønne Øst startede som trinbræt men blev udvidet med billetsalgssted i 1916.

Køllergårde trinbræt havde i starten kun en lille pavillon, men der opførtes en stationsbygning december 1901

Nylars Billetsalgssted åbnede den 13. december 1900 sammen med Rønne-Nexø banen. I 1924 blev Nylars Billetsalgssted udvidet med et offentligt sidespor. Nylars Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1952, og i 1957 blev sidesporet nedlagt og fjernet. Indtil Rønne-Nexø banens lukning den 28. september 1968 var Nylars Trinbræt.

Tvillinggårde Trinbræt havde et Sidespor, hvor der var dyre- og læsserampe.

Aakirkeby station blev anlagt som mellemstation på Rønne-Aakirkeby-Nexø banen. Året efter i 1901 blev der lavet en sidebane til Almindingen.

Langemyre Billetsalgssted med sidespor åbnede sammen med Rønne-Nexø banen den 13. december 1900. Langemyre Billetsalgssted lå meget øde og uden reelt opland - bortset fra et par gårde inden for en radius på 2 km.

I 1922 ændrede Langemyre Billetsalgssted navn til Langemyregård Billetsalgssted, hvor navnet Langemyregård var efter gården, som lå ca. 300 meter nord for Billetsalgsstedet.

Den lille ekspeditionsbygning var af en type, som man så flere steder på de Bornholmske baner. Som det generelt var kendetegnet for banerne på Bornholm, så fremstod bygningen i velholdt stand i hele banens levetid. Langemyregård Billetsalgssted lukkede i 1949 og sidesporet blev nedlagt i 1952.

Langemyregård Billetsalgssted blev nedrevet i 1968 sammen med fjernelse af banen, som lukkede den 28. september 1968.

Pilemølle startede som trinbræt, men blev i 1916 konverteret til billetsalgssted.

Bodilsker Station var en lille mellemstation med et ret så beskedent opland. Fra åbningen i 1900 havde Bodilsker Station posthus. Bodilsker Station fik aldrig et rentabelt trafikgrundlag og blev i 1952 nedsat til billetsalgssted med sidespor.

Ved Rønne-Nexø banens nedlagdes i 1968, lukkede også posthuset, hvor flere af de andre stationer bibeholdte deres posthuse efter banelukningen.

Balke blev etableret som trinbræt, med fik opført et "formandshus" i 1919, som var tegnet af driftsbestyrer Joachim Maltha Elias Fagerlund. Balke Trinbræt blev ophøjet til station i 1935, hvor "formandshuset" blev stationsbygning og ved samme lejlighed skiftede standsestedet navn fra fra Balke til Balka.

Da Hundsemyre Trinbræt i 1935 blev omdøbt til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle de to standsningssteder, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station.

Det startede som Hundsemyre Trinbræt med sidespor. Hundsemyre fik efterfølgende og inden 1911 et billetsalgsskur med mulighed for forsendelse af banepakker.

Sidesporet blev nedlagt i 1934 og Hundsemyre skiftede året efter i 1935 navn til Balke Strand, hvor det ved samme lejlighed blev bygget et 4-sidet læskur.

Sidesporet nedlagdes i 1934, men billetsalget og banepakkeekspeditionen fortsatte i sommerhalvåret. Trinbrættet bibeholdte en stor turisttrafik helt frem til banens lukning i 1968.

Efter navneskiftet til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle stansningsstedet med Balke Station, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station.

Hundsemyre / Balka Strand blev nedrevet i 1968.

Neksø eller Nexø Station var ret enestående, da den var bygget af bornholmskgranit. Nexø stationsbygningen blev hårdt ramt under russernes bombardement i 1945, men Nexø Station blev genopbygget og fungerede som endestation på Rønne-Neksø Jernbanen i hele banens levetid fra 1900 til 1968. Neksø eller Nexø - byens navn har ofte skiftet stavemåde og i kirkebøgerne kan der findes andre stavemåder som Nexøe, Nexø, Neksø og Nexöe:

1757-1815 Neksø

1823-1855 Nexø & Nexøe

1857-1886 Nexøe

1885-1891 Nexø

1892-1915 Neksø

1915-1922 Nexø

I 1997 besluttede byrådet, at Nexø skulle være den officielle stavemåde, hvilket er slået igennem på de fleste vejskilte i dag.

Nexø Station lå i vejen for større vejanlæg og blev nedrevet i 1973.