Nexøbanen: Den Første Jernbane på Bornholm
Nexøbanen mellem Rønne og Nexø (1900-1968) var den første jernbane på Bornholm. Den blev anlagt og drevet af Det Bornholmske Jernbaneselskab, også kendt som Rønne-Nexø Jernbane (RNJ). Den 1. april 1934 indgik RNJ i selskabet De Bornholmske Jernbaner (DBJ) sammen med de to senere anlagte baner, Allingebanen og Gudhjembanen. Alle disse baner var smalsporede med en sporvidde på 1.000 mm og blev aldrig omlagt til normalspor.
De Tidlige Planer og Anlæggelsen
De første planer om jernbaner på Bornholm opstod i 1875, men gik i sig selv i 1876. Efter flere mislykkede forsøg lykkedes det i 1891 for en gruppe borgere fra Rønne at føre planerne så langt frem, at banestrækningen Rønne-Nexø med en sidebane fra Aakirkeby til Almindingen kunne afsættes i terrænet. Denne bane blev inkluderet i den store jernbanelov i 1894. Eneretsbevillingen blev givet den 8. maj 1897. Nexø by ønskede i starten ikke at garantere for banen, hvilket næsten førte til, at endestationen blev placeret i sogneskellet mellem Nexø og Bodilsker. Anlægsarbejdet begyndte i 1899 under ledelse af ingeniør Joachim Fagerlund, der blev banens første driftsbestyrer.
Banens Åbning og Tidlige Drift
Driften blev indledt den 13. december 1900 med tre tog dagligt i hver retning. Turen mellem Rønne og Nexø tog op mod to timer, da togene kørte med en hastighed på 37 km/t. De første år blev der transporteret omkring 35.000 tons gods årligt, herunder ca. 17.000 svin. RNJ havde de første år 37 ansatte og transporterede cirka 150.000 passagerer om året, svarende til 328 passagerer per dag.
Sidebanen til Almindingen
Den 16. maj 1901 blev sidebanen fra Aakirkeby til Almindingen åbnet. Denne 5,1 km lange strækning blev i starten kun trafikeret i sommersæsonen og primært brugt af skovgæster til Almindingen. Indtil åbningen af Almindingen-Gudhjem Jernbane i 1916 var sidebanen hovedsageligt en turistattraktion.
Modernisering og Fusion
I begyndelsen af 1930'erne blev banen moderniseret med nyt rullende materiel, herunder motorvogne og et kraftigere diesellokomotiv. Den 17. december 1934 blev alle de bornholmske jernbaner samlet i ét selskab, De Bornholmske Jernbaner (DBJ), for at optimere driften og reducere omkostninger.
Banens Gyldne År
I 1920'erne var Nexøbanen en succes både transportmæssigt og økonomisk. Efter fusionen i 1934 transporterede de tre baner tilsammen omkring 100.000 passagerer årligt. I 1940'erne steg antallet af daglige rejsende mellem Rønne og Nexø til ca. 1.700, og der blev transporteret omkring 70.000 tons gods årligt. Under Anden Verdenskrig blev banen brugt til at transportere tropper og gods af tyskerne, og efter krigen af russerne, der opholdt sig på Bornholm indtil 1946.
Nedgang og Nedlæggelse
I 1950'erne begyndte passagertallet at falde markant på grund af øget konkurrence fra biltrafikken og bedre vejnet. I Nexøbanens sidste år, 1968, var der stadig 22 daglige togafgange, men kun ca. 900 passagerer pr. dag. Banen blev nedlagt den 28. september 1968, og næsten alt rullende materiel blev ophugget.
Bevarede Stationsbygninger
Stationsbygningerne er bevaret undtagen Nexø Station, der blev revet ned i 1973, og Rønne Nord. Disse bygninger står som historiske monumenter over banens betydning for øen.
Banetracé og Nutidig Anvendelse
12,5 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt, bl.a.:
- Østre Jernbanesti i Rønne: 1,5 km lang strækning, der nu fungerer som gang- og cykelsti.
- Mellem Rønne Golfklub og Lobbæk: 5 km strækning til rekreative formål.
- Mellem Balka Strand og Nexø: 2,5 km strækning populær blandt både lokale og turister.
Banens Betydning for Bornholm
Nexøbanen var mere end blot en transportvej; den var en livsnerve for Bornholm. Den faciliterede transport af landbrugsprodukter og husdyr, hvilket var afgørende for øens økonomi. Banen gjorde det også nemmere for beboere og besøgende at rejse mellem øens byer, hvilket bidrog til øget sammenhæng og udvikling.
Arven efter Nexøbanen
Selvom banen blev nedlagt i 1968, lever arven efter Nexøbanen videre. De bevarede stationsbygninger og banetracéerne fungerer som påmindelser om en vigtig periode i Bornholms historie. Initiativer for at bevare og genanvende dele af banen til rekreative formål har bidraget til at holde historien levende for kommende generationer.
