Allerede i 1875 talte man meget om at anlægge en jernbane på Bornholm og forslaget nåede da også et pænt stykke vej gennem forskellige instanser men løb dog alligevel ud i sandet. Men efter et fornyet tilløb kommer banen på loven af 8. maj 1894 hvor der gives tilladelse til anlæg af en jernbane fra Rønne til Neksø via Åkirkeby. Desuden gives der tilladelse til anlæg af et sidespor fra Åkirkeby til Almindingen.
Til begge strækningerne giver staten et tilskud svarende til halvdelen af anlægsudgifterne. Koncessionen til denne bane blev udstedt den 8. maj 1897 og den blev udstedt til et udvalg på vegne af de interesserede kommuner. Strækningen mellem Rønne og Neksø blev indviet den 13. december 1900 og normal drift startede dagen efter med 3 daglige tog i hver retning.
Banen blev oprettet som BJ men skiftede senere navn til RNJ i 1913. Sidebanen mellem Åkirkeby og Almindingen blev indviet den 31. maj 1901. Begge baner indgik i 1935 i de Bornholmske Jernbaner under hvilket de forblev frem til deres nedlæggelse. Den første bane der blev nedlagt var sidebanen fra Åkirkeby til Gudhjem. Det skete den 18. august 1952. Den 28. september 1968 blev strækningen mellem Rønne og Neksø også nedlagt og dermed forsvandt det sidste stykke jernbane på Bornholm.
Rønne Nord hed fra starten "Rønne Nordre Trinbræt", selv om det var en station med fuld ekspedition fra åbningen af Rønne-Nexø Jernbane den 13. december 1900.
Rønne Nord havde gode kreaturtransporter til det nærliggende slagteri, og flere andre virksomheder fik sidespor ud fra stationen. Som personstation fik Rønne Nord fik først den 5. maj 1913 en reel betydning, ved anlæggelsen an Rønne-Allinge Jernbane. Ved udvidelsen, blev Rønne Nords stationsbygningen udvidet og ombygget til togfølgestation med to perronspor og læssespor med siderampe, og Rønne Nord blev derved ophøjet til station. Rønne Nord fik aldrig et egentligt varehus.
Da Rønne-Allinge Jernbane skulle bygges, var det besluttet, at den delte spor med Rønne-Nexø Jernbane fra Rønne H til Rønne Nord. Rønne Nord fik større betydning med ekspeditionen af de mange tog, omstigende passagerer og gods.
Derfor fik Rønne Nord i forbindelse med etableringen af Rønne-Allinge Jernbane større faciliteter. Der blev bygget endnu en fløj til bygningen, der herefter fik en form som et H. I den østre fløj var den oprindelige køkkenfløj, dagligstuen i midten med billetsalget, men det blev ændret til et "rigtigt" stationskontor.
Den 18. august 1952 nedlagdes strækningen Aakirkeby-Gudhjem og året efter, den 15. september 1953, strækningen Rønne-Sandvig, fik Rønne Nord mindre betydning og da godstrafikken var udfordret af "vejtrafikken" og dermed på retur – blev det stille på Rønne Nord.
Fra den 1. juni 1955 blev Rønne Nord Station nedsat til Rønne Nord Billetsalgssted, som varede frem til den 1. november 1955, hvor Rønne Nord Billetsalgssted blev nedsat til Trinbræt.
Nexøbanen lukkede den 28. september 1968 som den sidste danske metersporede bane i Danmark og dermed lukkede Rønne Nord også.
Efter nedlæggelsen blev bygningen overtaget af Sparekassen Bornholm i 1972, der herefter havde en filial indtil 1979, hvor Sparekassen flyttede og Rønne Nord måtte vige for en ny vej.
Nylars Billetsalgssted åbnede den 13. december 1900 sammen med Rønne-Nexø banen. I 1924 blev Nylars Billetsalgssted udvidet med et offentligt sidespor. Nylars Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1952, og i 1957 blev sidesporet nedlagt og fjernet. Indtil Rønne-Nexø banens lukning den 28. september 1968 var Nylars Trinbræt.
Langemyre Billetsalgssted med sidespor åbnede sammen med Rønne-Nexø banen den 13. december 1900. Langemyre Billetsalgssted lå meget øde og uden reelt opland - bortset fra et par gårde inden for en radius på 2 km.
I 1922 ændrede Langemyre Billetsalgssted navn til Langemyregård Billetsalgssted, hvor navnet Langemyregård var efter gården, som lå ca. 300 meter nord for Billetsalgsstedet.
Den lille ekspeditionsbygning var af en type, som man så flere steder på de Bornholmske baner. Som det generelt var kendetegnet for banerne på Bornholm, så fremstod bygningen i velholdt stand i hele banens levetid. Langemyregård Billetsalgssted lukkede i 1949 og sidesporet blev nedlagt i 1952.
Langemyregård Billetsalgssted blev nedrevet i 1968 sammen med fjernelse af banen, som lukkede den 28. september 1968.
Pilemølle Billetsalgssted fotograferet fra syd. Selv om Rønne-Nexø banen blev nedlagt i 1968, kan man her 20 år efter tydeligt se på dette billede hvor sporende har ligget. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1990 - LINK til kilde.
Noter til: Pilemølle Billetsalgssted fotograferet fra syd. Selv om Rønne-Nexø banen blev nedlagt i 1968, kan man her 20 år efter tydeligt se på dette billede hvor sporende har ligget.
Titel:Pilemølle - 1990 Bygningsnavn:Pilemølle tidligere station Sted:Danmark, Bornholm, Povlsker sogn, Pilemølle, Brandsgårdsvej Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto År:1990
Bodilsker Station var en lille mellemstation med et ret så beskedent opland. Fra åbningen i 1900 havde Bodilsker Station posthus. Bodilsker Station fik aldrig et rentabelt trafikgrundlag og blev i 1952 nedsat til billetsalgssted med sidespor.
Ved Rønne-Nexø banens nedlagdes i 1968, lukkede også posthuset, hvor flere af de andre stationer bibeholdte deres posthuse efter banelukningen.
Note:Sylvest Jensen Luftfoto, 1949, set mod NØ. Bodilsker station (arkitekt: Mathias Bidstrup, 1900) beliggende på jernbanen Rønne-Nexø. DBJs sidste bane-strækning, nedlagt 1968. Nuværende adresse: Mejerigaden 5, 3730 Nexø (1949-gårdspladsen udgøres nu af en garagebygning sammenbygget med huset). Direkte N for vore dages Citroën-forhandler. Privat beboelse. L4225_033.tif Id:L4225_033.tif
Balke blev etableret som trinbræt, med fik opført et "formandshus" i 1919, som var tegnet af driftsbestyrer Joachim Maltha Elias Fagerlund. Balke Trinbræt blev ophøjet til station i 1935, hvor "formandshuset" blev stationsbygning og ved samme lejlighed skiftede standsestedet navn fra fra Balke til Balka.
Da Hundsemyre Trinbræt i 1935 blev omdøbt til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle de to standsningssteder, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station.
Billede af Kannikegård Station. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1946 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Kannikegård Station.
Titel:Kannikegaard Station -1946 - Person:Navneskift i 1946: Balke Station > Kannikegaard Station Bygningsnavn:Kannikegaard Station Sted:Danmark, Bornholm, Neksø Vejnavn:Birkevej Husnummer:2 Lokalitet:Kannikegård Postnummer:3730 By:Nexø Sogn:Bodilsker Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto År:1946
Note:Sylvest Jensen Luftfoto, 1946, set mod NNØ. Navneskift 1946 fra Balke Station (Birkevej 2) > Kannikegaard Station (hvor også Hundsemyre Trinbræt på Boulevarden skiftede navn > Balka Strand Trinbræt). Over for Kannikegaards Station ses Birkevej 1, som var købmandsbutik bestyret af købmand Rasmussens kone, idet købmand Rasmussen selv om sommeren bestyrede Strandkiosken, Sandstien 5, Balka Strand - indtil han byggede købmandsbutik på Frederiksvej 58, den senere Balka-Oasen på hjørnet af Sandstien. L1088_009.tif Id:L1088_009.tif
Det startede som Hundsemyre Trinbræt med sidespor. Hundsemyre fik efterfølgende og inden 1911 et billetsalgsskur med mulighed for forsendelse af banepakker. Sidesporet blev nedlagt i 1934 og Hundsemyre skiftede året efter i 1935 navn til Balke Strand, hvor det ved samme lejlighed blev bygget et 4-sidet læskur.
Sidesporet nedlagdes i 1934, men billetsalget og banepakkeekspeditionen fortsatte i sommerhalvåret. Trinbrættet bibeholdte en stor turisttrafik helt frem til banens lukning i 1968.
Efter navneskiftet til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle stansningsstedet med Balke Station, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station.
Billede af Balke Strand Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Balke Strand Trinbræt.
Titel:Møller, H. Lau, gårdejer - 1958 - Person:Møller, H. Lau, gårdejer Sted:Danmark, Bornholm, Nexø, Balka Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto År:1958
Id:B03375_024.tif
Nexø Station (Nex) var Rønne-Nexø Jernbane's endestation og lå 36,5 km. fra første station.
Neksø eller Nexø Station var ret enestående, da den var bygget af bornholmskgranit. Nexø stationsbygningen blev hårdt ramt under russernes bombardement i 1945, men Nexø Station blev genopbygget og fungerede som endestation på Rønne-Neksø Jernbanen i hele banens levetid fra 1900 til 1968. Neksø eller Nexø - byens navn har ofte skiftet stavemåde og i kirkebøgerne kan der findes andre stavemåder som Nexøe, Nexø, Neksø og Nexöe: 1757-1815 Neksø 1823-1855 Nexø & Nexøe 1857-1886 Nexøe 1885-1891 Nexø 1892-1915 Neksø 1915-1922 Nexø I 1997 besluttede byrådet, at Nexø skulle være den officielle stavemåde, hvilket er slået igennem på de fleste vejskilte i dag.
Nexø Station lå i vejen for større vejanlæg og blev nedrevet i 1973.
