Nexøbanen , Rønne-Nexø Jernbane - operatør: DBJ (Oprindelig: RNJ)
Nexøbanen: Den Første Jernbane på Bornholm
Historien om Nexøbanen
Nexøbanen mellem Rønne og Nexø (1900-1968) var den første jernbane på Bornholm. Den blev anlagt og drevet af Det Bornholmske Jernbaneselskab, også kendt som Rønne-Nexø Jernbane (RNJ). Den 1. april 1934 indgik RNJ i selskabet De Bornholmske Jernbaner (DBJ) sammen med de to senere anlagte baner, Allingebanen og Gudhjembanen. Alle disse baner var smalsporede med en sporvidde på 1.000 mm og blev aldrig omlagt til normalspor.De Tidlige Planer og Anlæggelsen
De første planer om jernbaner på Bornholm opstod i 1875, men gik i sig selv i 1876. Efter flere mislykkede forsøg lykkedes det i 1891 for en gruppe borgere fra Rønne at føre planerne så langt frem, at banestrækningen Rønne-Nexø med en sidebane fra Aakirkeby til Almindingen kunne afsættes i terrænet. Denne bane blev inkluderet i den store jernbanelov i 1894. Eneretsbevillingen blev givet den 8. maj 1897.Nexø by ønskede i starten ikke at garantere for banen, hvilket næsten førte til, at endestationen blev placeret i sogneskellet mellem Nexø og Bodilsker. Anlægsarbejdet begyndte i 1899 under ledelse af ingeniør Joachim Fagerlund, der blev banens første driftsbestyrer.
Banens Åbning og Tidlige Drift
Driften blev indledt den 13. december 1900 med tre tog dagligt i hver retning. Turen mellem Rønne og Nexø tog op mod to timer, da togene kørte med en hastighed på 37 km/t. De første år blev der transporteret omkring 35.000 tons gods årligt, herunder ca. 17.000 svin. RNJ havde de første år 37 ansatte og transporterede cirka 150.000 passagerer om året, svarende til 328 passagerer per dag.Sidebanen til Almindingen
Den 16. maj 1901 blev sidebanen fra Aakirkeby til Almindingen åbnet. Denne 5,1 km lange strækning blev i starten kun trafikeret i sommersæsonen og primært brugt af skovgæster til Almindingen. Indtil åbningen af Almindingen-Gudhjem Jernbane i 1916 var sidebanen hovedsageligt en turistattraktion.Modernisering og Fusion
I begyndelsen af 1930'erne blev banen moderniseret med nyt rullende materiel, herunder motorvogne og et kraftigere diesellokomotiv. Den 17. december 1934 blev alle de bornholmske jernbaner samlet i ét selskab, De Bornholmske Jernbaner (DBJ), for at optimere driften og reducere omkostninger.Banens Gyldne År
I 1920'erne var Nexøbanen en succes både transportmæssigt og økonomisk. Efter fusionen i 1934 transporterede de tre baner tilsammen omkring 100.000 passagerer årligt. I 1940'erne steg antallet af daglige rejsende mellem Rønne og Nexø til ca. 1.700, og der blev transporteret omkring 70.000 tons gods årligt.Under Anden Verdenskrig blev banen brugt til at transportere tropper og gods af tyskerne, og efter krigen af russerne, der opholdt sig på Bornholm indtil 1946.
Nedgang og Nedlæggelse
I 1950'erne begyndte passagertallet at falde markant på grund af øget konkurrence fra biltrafikken og bedre vejnet. I Nexøbanens sidste år, 1968, var der stadig 22 daglige togafgange, men kun ca. 900 passagerer pr. dag. Banen blev nedlagt den 28. september 1968, og næsten alt rullende materiel blev ophugget.Bevarede Stationsbygninger
Stationsbygningerne er bevaret undtagen Nexø Station, der blev revet ned i 1973, og Rønne Nord. Disse bygninger står som historiske monumenter over banens betydning for øen.Banetracé og Nutidig Anvendelse
12,5 km af banens tracé er bevaret og tilgængeligt, bl.a.:- Østre Jernbanesti i Rønne: 1,5 km lang strækning, der nu fungerer som gang- og cykelsti.
- Mellem Rønne Golfklub og Lobbæk: 5 km strækning til rekreative formål.
- Mellem Balka Strand og Nexø: 2,5 km strækning populær blandt både lokale og turister.
Banens Betydning for Bornholm
Nexøbanen var mere end blot en transportvej; den var en livsnerve for Bornholm. Den faciliterede transport af landbrugsprodukter og husdyr, hvilket var afgørende for øens økonomi. Banen gjorde det også nemmere for beboere og besøgende at rejse mellem øens byer, hvilket bidrog til øget sammenhæng og udvikling.Arven efter Nexøbanen
Selvom banen blev nedlagt i 1968, lever arven efter Nexøbanen videre. De bevarede stationsbygninger og banetracéerne fungerer som påmindelser om en vigtig periode i Bornholms historie. Initiativer for at bevare og genanvende dele af banen til rekreative formål har bidraget til at holde historien levende for kommende generationer.Vigtige stamdata for Nexøbanen , Rønne-Nexø Jernbane
| Jernbanens længde i km | 36,5 |
| Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr. 88 |
| Baneforkortelse | RNJ |
| Statstilskud i % | 50 % |
| Dato for Koncession | 1897.05.8 |
| Jernbanen åbnet | 1900.12.13 |
| Persontrafik nedlagt | 1968.09.28 |
| Godstrafik nedlagt | 1968.09.28 |
| Jernbanen nedlagt | 1968.09.28 |
| Sportype | Enkeltsporet |
| Sporvidde | 1.000 mm |
| Skinnevægt | 13,67 kg/m og længde på 7,5 m - 1922-1932 blev disse udskiftet med 20 kg/m og længde på 12 meter |
| Ballast | Grus |
| Max stigning | 10 ‰ |
| Kurveradius | 251 meter i byen og 314 meter på åbent land |
| Hastighed max | 30 km/t, fra 1927 40 km/t og fra 1950 70 km/t. |
| El drift | Nej |
| Togkontrolsystem | Nej |
| Bane status | Privatbane |
Nexøbanen , Rønne-Nexø Jernbane har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid
| Start dato | Slut dato | Jernbaneselskab | Ejendomsmærke |
|---|---|---|---|
| 1934.12.17 | 1968.09.28 | De Bornholmske Jernbaner | DBJ |
| 1900.12.13 | 1934.12.17 | Bornholmske Jernbane | BJ |
| 1900.12.13 | 1934.12.17 | Rønne-Neksø Jernbane, senere DBJ | RNJ |
Nexøbanen , Rønne-Nexø Jernbane havde følgende stoppesteder
| Station | Afstand fra første station | |
|---|---|---|
 | Rønne H Station (Rnn) | 0,0 km |
| Rønne Nord Trinbræt | 1,5 km |
| Rønne Øst Billetsalgssted | 2,9 km | |
| Rabekkeværket Sidespor | 4,3 km |
| Robbedale Trinbræt | 5,6 km | |
| Køllergårde Station | 8,6 km |
| Nylars Trinbræt | 10,2 km |
| Lobbæk Station | 11,6 km |
| Smørenge Trinbræt | 13,2 km |
| Tvillinggårde Trinbræt med Sidespor | 15,0 km |
| Aakirkeby Station | 17,0 km |
| Ugleenge Station | 21,0 km |
| Langemyregård Sidespor | 24,0 km | |
| Pedersker Station | 26,0 km |
| Pilemølle Billetsalgssted | 28,7 km |
| Bodilsker Billetsalgssted med Sidespor | 30,8 km |
| Kannikegård Station | 32,7 km |
| Balke Strand Trinbræt | 33,6 km |
| Nexø Station (Nex) | 36,5 km |
Banekort over Nexøbanen , Rønne-Nexø Jernbane
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 26. september 2011 - LINK til kilde.
Rønne H Station (Rnn) var Nexøbanen , Rønne-Nexø Jernbane banens første station
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Adresse | Munch Petersens Vej 3, 3700 Rønne |
| Stednavneforkortelse | Rnn |
| Højdeplacering over havet | 2,5 meter |
| GPS koordinater | 55.101185,14.691892 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Rønne H Station.
Titel:- 1949 -
Sted:Danmark, Bornholm, Rønne
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Id:L4065_015.tif
Rønne Nord Trinbræt lå 1,5 km. fra første station.
Rønne Nord hed fra starten "Rønne Nordre Trinbræt", selv om det var en station med fuld ekspedition fra åbningen af Rønne-Nexø Jernbane den 13. december 1900.
Rønne Nord havde gode kreaturtransporter til det nærliggende slagteri, og flere andre virksomheder fik sidespor ud fra stationen. Som personstation fik Rønne Nord fik først den 5. maj 1913 en reel betydning, ved anlæggelsen an Rønne-Allinge Jernbane. Ved udvidelsen, blev Rønne Nords stationsbygningen udvidet og ombygget til togfølgestation med to perronspor og læssespor med siderampe, og Rønne Nord blev derved ophøjet til station. Rønne Nord fik aldrig et egentligt varehus.
Da Rønne-Allinge Jernbane skulle bygges, var det besluttet, at den delte spor med Rønne-Nexø Jernbane fra Rønne H til Rønne Nord. Rønne Nord fik større betydning med ekspeditionen af de mange tog, omstigende passagerer og gods.
Derfor fik Rønne Nord i forbindelse med etableringen af Rønne-Allinge Jernbane større faciliteter. Der blev bygget endnu en fløj til bygningen, der herefter fik en form som et H. I den østre fløj var den oprindelige køkkenfløj, dagligstuen i midten med billetsalget, men det blev ændret til et "rigtigt" stationskontor.
Den 18. august 1952 nedlagdes strækningen Aakirkeby-Gudhjem og året efter, den 15. september 1953, strækningen Rønne-Sandvig, fik Rønne Nord mindre betydning og da godstrafikken var udfordret af "vejtrafikken" og dermed på retur – blev det stille på Rønne Nord.
Fra den 1. juni 1955 blev Rønne Nord Station nedsat til Rønne Nord Billetsalgssted, som varede frem til den 1. november 1955, hvor Rønne Nord Billetsalgssted blev nedsat til Trinbræt.
Nexøbanen lukkede den 28. september 1968 som den sidste danske metersporede bane i Danmark og dermed lukkede Rønne Nord også.
Efter nedlæggelsen blev bygningen overtaget af Sparekassen Bornholm i 1972, der herefter havde en filial indtil 1979, hvor Sparekassen flyttede og Rønne Nord måtte vige for en ny vej.
Rønne Nord havde gode kreaturtransporter til det nærliggende slagteri, og flere andre virksomheder fik sidespor ud fra stationen. Som personstation fik Rønne Nord fik først den 5. maj 1913 en reel betydning, ved anlæggelsen an Rønne-Allinge Jernbane. Ved udvidelsen, blev Rønne Nords stationsbygningen udvidet og ombygget til togfølgestation med to perronspor og læssespor med siderampe, og Rønne Nord blev derved ophøjet til station. Rønne Nord fik aldrig et egentligt varehus.
Da Rønne-Allinge Jernbane skulle bygges, var det besluttet, at den delte spor med Rønne-Nexø Jernbane fra Rønne H til Rønne Nord. Rønne Nord fik større betydning med ekspeditionen af de mange tog, omstigende passagerer og gods.
Derfor fik Rønne Nord i forbindelse med etableringen af Rønne-Allinge Jernbane større faciliteter. Der blev bygget endnu en fløj til bygningen, der herefter fik en form som et H. I den østre fløj var den oprindelige køkkenfløj, dagligstuen i midten med billetsalget, men det blev ændret til et "rigtigt" stationskontor.
Den 18. august 1952 nedlagdes strækningen Aakirkeby-Gudhjem og året efter, den 15. september 1953, strækningen Rønne-Sandvig, fik Rønne Nord mindre betydning og da godstrafikken var udfordret af "vejtrafikken" og dermed på retur – blev det stille på Rønne Nord.
Fra den 1. juni 1955 blev Rønne Nord Station nedsat til Rønne Nord Billetsalgssted, som varede frem til den 1. november 1955, hvor Rønne Nord Billetsalgssted blev nedsat til Trinbræt.
Nexøbanen lukkede den 28. september 1968 som den sidste danske metersporede bane i Danmark og dermed lukkede Rønne Nord også.
Efter nedlæggelsen blev bygningen overtaget af Sparekassen Bornholm i 1972, der herefter havde en filial indtil 1979, hvor Sparekassen flyttede og Rønne Nord måtte vige for en ny vej.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1955.11.01 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | 1969 |
| Arkitekt | Joachim Maltha Elias Fagerlund |
| Højdeplacering over havet | 9,0 meter |
| GPS koordinater | 55.11113161420002,14.705555808688958 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aero Ekspress - Dato: 1932-1950 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Rønne Nord Trinbræt.
Titel:Søndre Teglværk
Bygningsnavn:Søndre Teglværk
Sted:Danmark, Bornholm, Rønne
Ophav:Aero Ekspress
År:1932-1950
Id:AE_02037.tif
Rønne Øst Billetsalgssted lå 2,9 km. fra første station.
Rønne Øst startede som trinbræt men blev udvidet med billetsalgssted i 1916.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Joachim Maltha Elias Fagerlund |
| Adresse | Grønvangen 16, 3700 Rønne |
| Højdeplacering over havet | 18,3 meter |
| GPS koordinater | 55.101262,14.715922 |
Rabekkeværket Sidespor lå 4,3 km. fra første station.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Højdeplacering over havet | 28,1 meter |
| GPS koordinater | 55.094234,14.736493 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1946-1969 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Rabekkeværket Sidespor.
Titel:Rønne
Sted:Danmark, Rønne
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1946-1969
Note:Bornholm Rønne Rabækkeværket
Id:sylvest_nks_01244_2.tif
Robbedale Trinbræt lå 5,6 km. fra første station.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Højdeplacering over havet | 33,8 meter |
| GPS koordinater | 55.086100081571715,14.746747195493205 |
Køllergårde Station lå 8,6 km. fra første station.
Køllergårde trinbræt havde i starten kun en lille pavillon, men der opførtes en stationsbygning december 1901
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Joachim Maltha Elias Fagerlund |
| Adresse | Vellensbyvejen 26, 3700 Rønne |
| Højdeplacering over havet | 48,8 meter |
| GPS koordinater | 55.077050,14.790419 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Køllergårde Station.
Titel:Fru Kruse, Ingeborg - 1949 -
Person:Fru Kruse, Ingeborg
Sted:Danmark, Bornholm, Nylars
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Id:L4801_007.tif
Nylars Trinbræt lå 10,2 km. fra første station.
Nylars Billetsalgssted åbnede den 13. december 1900 sammen med Rønne-Nexø banen. I 1924 blev Nylars Billetsalgssted udvidet med et offentligt sidespor. Nylars Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1952, og i 1957 blev sidesporet nedlagt og fjernet. Indtil Rønne-Nexø banens lukning den 28. september 1968 var Nylars Trinbræt.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1957 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Højdeplacering over havet | 53,6 meter |
| GPS koordinater | 55.073007,14.813767 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1964 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Nylars Trinbræt.
Titel:- 1964 -
Person:Sven Ipsen
Bygningsnavn:Kirkely
Sted:Danmark, Bornholm, Nylars, Kirkevej 10
Ophav:Odense Luftfoto
År:1964
Id:OD06103_005.tif
Lobbæk Station lå 11,6 km. fra første station.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Adresse | Jernbanevej 2, 3720 Aakirkeby |
| Højdeplacering over havet | 60,5 meter |
| GPS koordinater | 55.075239,14.834495 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Lobbæk Station.
Titel:Lobbæk
Sted:Danmark, Bornholm, Lobbæk
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956
Note:Tilhører serien B00016.
Id:B00016N_003d.tif
Smørenge Trinbræt lå 13,2 km. fra første station.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Højdeplacering over havet | 65,8 meter |
| GPS koordinater | 55.08054074747667,14.85851816794496 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1964 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Smørenge Trinbræt.
Titel:Frydenlund- 1964 -
Person:?
Bygningsnavn:Frydenlund
Sted:Danmark, Bornholm, Vestermarie, Smørengevejen 1
Ophav:Odense Luftfoto
År:1964
Id:OD06105_003.tif
Tvillinggårde Trinbræt med Sidespor lå 15,0 km. fra første station.
Tvillinggårde Trinbræt havde et Sidespor, hvor der var dyre- og læsserampe.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Nedrevet |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Højdeplacering over havet | 73,1 meter |
| GPS koordinater | 55.08222233226753,14.886440910913224 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Tvillinggårde Trinbræt med Sidespor.
Titel:Tvillingegaard
Person:Mancha, Johs., gårdejer
Bygningsnavn:Tvillingegaard
Sted:Danmark, Bornholm, Aakirkeby
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1952
Id:H01881_025.tif
Aakirkeby Station lå 17,0 km. fra første station.
Aakirkeby station blev anlagt som mellemstation på Rønne-Aakirkeby-Nexø banen. Året efter i 1901 blev der lavet en sidebane til Almindingen.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Adresse | Birgersvej 9A, 3720 Aakirkeby |
| Højdeplacering over havet | 75,5 meter |
| GPS koordinater | 55.074242,14.920208 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1946-1969 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Aakirkeby Station.
Titel:Bornholms Andels Hørfabrik
Sted:Danmark, Bornholms Regionskommune, Aakirkeby
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1946-1969
Note:Børnholms Andels Hørfabrik s. 4537
Id:sylvest_nks_02418.tif
Ugleenge Station lå 21,0 km. fra første station.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Adresse | Bodernevej 5, 3720 Aakirkeby |
| Højdeplacering over havet | 49,5 meter |
| GPS koordinater | 55.052451,14.922219 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1990 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Ugleenge Station.
Titel:- 1990 -
Sted:Danmark, Bornholm, Aakirkeby
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1990
Id:A901495_023.tif
Langemyregård Sidespor lå 24,0 km. fra første station.
Langemyre Billetsalgssted med sidespor åbnede sammen med Rønne-Nexø banen den 13. december 1900. Langemyre Billetsalgssted lå meget øde og uden reelt opland - bortset fra et par gårde inden for en radius på 2 km.
I 1922 ændrede Langemyre Billetsalgssted navn til Langemyregård Billetsalgssted, hvor navnet Langemyregård var efter gården, som lå ca. 300 meter nord for Billetsalgsstedet.
Den lille ekspeditionsbygning var af en type, som man så flere steder på de Bornholmske baner. Som det generelt var kendetegnet for banerne på Bornholm, så fremstod bygningen i velholdt stand i hele banens levetid. Langemyregård Billetsalgssted lukkede i 1949 og sidesporet blev nedlagt i 1952.
Langemyregård Billetsalgssted blev nedrevet i 1968 sammen med fjernelse af banen, som lukkede den 28. september 1968.
I 1922 ændrede Langemyre Billetsalgssted navn til Langemyregård Billetsalgssted, hvor navnet Langemyregård var efter gården, som lå ca. 300 meter nord for Billetsalgsstedet.
Den lille ekspeditionsbygning var af en type, som man så flere steder på de Bornholmske baner. Som det generelt var kendetegnet for banerne på Bornholm, så fremstod bygningen i velholdt stand i hele banens levetid. Langemyregård Billetsalgssted lukkede i 1949 og sidesporet blev nedlagt i 1952.
Langemyregård Billetsalgssted blev nedrevet i 1968 sammen med fjernelse af banen, som lukkede den 28. september 1968.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1949 |
| Nedlagt | 1952 |
| Nedrevet | 1968 |
| Arkitekt | Joachim Maltha Elias Fagerlund |
| Højdeplacering over havet | 35,3 meter |
| GPS koordinater | 55.039926099508406,14.963741774574581 |
Pedersker Station lå 26,0 km. fra første station.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Adresse | Pedersker Hovedgade 51, 3720 Aakirkeby |
| Højdeplacering over havet | 38,1 meter |
| GPS koordinater | 55.031986,14.990568 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1955 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Pedersker Station.
Titel:Bidstrup, Kaj, bestyrer - 1955 -
Person:Bidstrup, Kaj, bestyrer
Bygningsnavn:Pedersker Mejeri
Sted:Danmark, Bornholm, Pedersker sogn og stationsby, Pedersker Hovedgade
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1955
Id:H06426_017.tif
Pilemølle Billetsalgssted lå 28,7 km. fra første station.
Pilemølle startede som trinbræt, men blev i 1916 konverteret til billetsalgssted.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Joachim Maltha Elias Fagerlund |
| Adresse | Brandsgårdsvejen 9, 3730 Nexø |
| Højdeplacering over havet | 39,2 meter |
| GPS koordinater | 55.038523,15.032090 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1990 - LINK til kilde.
Noter til: Pilemølle Billetsalgssted fotograferet fra syd. Selv om Rønne-Nexø banen blev nedlagt i 1968, kan man her 20 år efter tydeligt se på dette billede hvor sporende har ligget.
Titel:Pilemølle - 1990
Bygningsnavn:Pilemølle tidligere station
Sted:Danmark, Bornholm, Povlsker sogn, Pilemølle, Brandsgårdsvej
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1990
Id:A901575_p_008.tif
Bodilsker Billetsalgssted med Sidespor lå 30,8 km. fra første station.
Bodilsker Station var en lille mellemstation med et ret så beskedent opland. Fra åbningen i 1900 havde Bodilsker Station posthus. Bodilsker Station fik aldrig et rentabelt trafikgrundlag og blev i 1952 nedsat til billetsalgssted med sidespor.
Ved Rønne-Nexø banens nedlagdes i 1968, lukkede også posthuset, hvor flere af de andre stationer bibeholdte deres posthuse efter banelukningen.
Ved Rønne-Nexø banens nedlagdes i 1968, lukkede også posthuset, hvor flere af de andre stationer bibeholdte deres posthuse efter banelukningen.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1952 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Adresse | Mejerigaden 5, 3730 Nexø |
| Højdeplacering over havet | 20,6 meter |
| GPS koordinater | 55.042877,15.062559 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Bodilsker Billetsalgssted med Sidespor.
Titel:Bodilsker Station, Stenseby 1949
Person:-
Bygningsnavn:Bodilsker Station
Sted:Mejerigaden 5, Stenseby, 3730 Nexø
Vejnavn:Mejerigaden
Husnummer:5
Lokalitet:Stenseby
Postnummer:3730
By:Nexø
Sogn:Bodilsker
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Note:Sylvest Jensen Luftfoto, 1949, set mod NØ. Bodilsker station (arkitekt: Mathias Bidstrup, 1900) beliggende på jernbanen Rønne-Nexø. DBJs sidste bane-strækning, nedlagt 1968. Nuværende adresse: Mejerigaden 5, 3730 Nexø (1949-gårdspladsen udgøres nu af en garagebygning sammenbygget med huset). Direkte N for vore dages Citroën-forhandler. Privat beboelse. L4225_033.tif
Id:L4225_033.tif
Kannikegård Station lå 32,7 km. fra første station.
Balke blev etableret som trinbræt, med fik opført et "formandshus" i 1919, som var tegnet af driftsbestyrer Joachim Maltha Elias Fagerlund. Balke Trinbræt blev ophøjet til station i 1935, hvor "formandshuset" blev stationsbygning og ved samme lejlighed skiftede standsestedet navn fra fra Balke til Balka.
Da Hundsemyre Trinbræt i 1935 blev omdøbt til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle de to standsningssteder, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station.
Da Hundsemyre Trinbræt i 1935 blev omdøbt til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle de to standsningssteder, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station.
| Byggeår | 1919 |
| Åbnet | 1945 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Joachim Maltha Elias Fagerlund |
| Adresse | Birkevej 2, 3730 Nexø |
| Højdeplacering over havet | 11,4 meter |
| GPS koordinater | 55.03901553548372,15.092066149149604 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1946 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Kannikegård Station.
Titel:Kannikegaard Station -1946 -
Person:Navneskift i 1946: Balke Station > Kannikegaard Station
Bygningsnavn:Kannikegaard Station
Sted:Danmark, Bornholm, Neksø
Vejnavn:Birkevej
Husnummer:2
Lokalitet:Kannikegård
Postnummer:3730
By:Nexø
Sogn:Bodilsker
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1946
Note:Sylvest Jensen Luftfoto, 1946, set mod NNØ. Navneskift 1946 fra Balke Station (Birkevej 2) > Kannikegaard Station (hvor også Hundsemyre Trinbræt på Boulevarden skiftede navn > Balka Strand Trinbræt). Over for Kannikegaards Station ses Birkevej 1, som var købmandsbutik bestyret af købmand Rasmussens kone, idet købmand Rasmussen selv om sommeren bestyrede Strandkiosken, Sandstien 5, Balka Strand - indtil han byggede købmandsbutik på Frederiksvej 58, den senere Balka-Oasen på hjørnet af Sandstien. L1088_009.tif
Id:L1088_009.tif
Balke Strand Trinbræt lå 33,6 km. fra første station.
Det startede som Hundsemyre Trinbræt med sidespor. Hundsemyre fik efterfølgende og inden 1911 et billetsalgsskur med mulighed for forsendelse af banepakker.
Sidesporet blev nedlagt i 1934 og Hundsemyre skiftede året efter i 1935 navn til Balke Strand, hvor det ved samme lejlighed blev bygget et 4-sidet læskur.
Sidesporet nedlagdes i 1934, men billetsalget og banepakkeekspeditionen fortsatte i sommerhalvåret. Trinbrættet bibeholdte en stor turisttrafik helt frem til banens lukning i 1968.
Efter navneskiftet til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle stansningsstedet med Balke Station, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station.
Hundsemyre / Balka Strand blev nedrevet i 1968.
Sidesporet blev nedlagt i 1934 og Hundsemyre skiftede året efter i 1935 navn til Balke Strand, hvor det ved samme lejlighed blev bygget et 4-sidet læskur.
Sidesporet nedlagdes i 1934, men billetsalget og banepakkeekspeditionen fortsatte i sommerhalvåret. Trinbrættet bibeholdte en stor turisttrafik helt frem til banens lukning i 1968.
Efter navneskiftet til Balka Strand Trinbræt, blev det for let at forveksle stansningsstedet med Balke Station, så Balka Station blev i 1945 omdøbt til Kannikegård Station.
Hundsemyre / Balka Strand blev nedrevet i 1968.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1935 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | 1968 |
| Arkitekt | Joachim Maltha Elias Fagerlund |
| Højdeplacering over havet | 8,0 meter |
| GPS koordinater | 55.04141661399879,15.104848857361137 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Balke Strand Trinbræt.
Titel:Møller, H. Lau, gårdejer - 1958 -
Person:Møller, H. Lau, gårdejer
Sted:Danmark, Bornholm, Nexø, Balka
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1958
Id:B03375_024.tif
Nexø Station (Nex) var Nexøbanen , Rønne-Nexø Jernbane's endestation og lå 36,5 km. fra første station.
Neksø eller Nexø Station var ret enestående, da den var bygget af bornholmskgranit. Nexø stationsbygningen blev hårdt ramt under russernes bombardement i 1945, men Nexø Station blev genopbygget og fungerede som endestation på Rønne-Neksø Jernbanen i hele banens levetid fra 1900 til 1968. Neksø eller Nexø - byens navn har ofte skiftet stavemåde og i kirkebøgerne kan der findes andre stavemåder som Nexøe, Nexø, Neksø og Nexöe:
1757-1815 Neksø
1823-1855 Nexø & Nexøe
1857-1886 Nexøe
1885-1891 Nexø
1892-1915 Neksø
1915-1922 Nexø
I 1997 besluttede byrådet, at Nexø skulle være den officielle stavemåde, hvilket er slået igennem på de fleste vejskilte i dag.
Nexø Station lå i vejen for større vejanlæg og blev nedrevet i 1973.
1757-1815 Neksø
1823-1855 Nexø & Nexøe
1857-1886 Nexøe
1885-1891 Nexø
1892-1915 Neksø
1915-1922 Nexø
I 1997 besluttede byrådet, at Nexø skulle være den officielle stavemåde, hvilket er slået igennem på de fleste vejskilte i dag.
Nexø Station lå i vejen for større vejanlæg og blev nedrevet i 1973.
| Byggeår | 1900 |
| Åbnet | 1900.12.13 |
| Nedlagt | 1968.09.28 |
| Nedrevet | 1973 |
| Arkitekt | Mathias Andreas Bidstrup |
| Adresse | Sdr Landevej, 3730 Nexø |
| Stednavneforkortelse | Nex |
| Højdeplacering over havet | 5,0 meter |
| GPS koordinater | 55.061950,15.133578 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1952 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Nexø Station.
Titel:Nexø Havn
Bygningsnavn:Nexø Havn
Sted:Danmark, Bornholm, Nexø
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1952
Id:H01883_004a.tif
