Linje Bx (S-Banen) (DSB)


Linje Bx er en S-Togslinje, som kører mellem Buddinge og Høje Taastrup via København H. Linjen kører kun i myldretiderne på hverdage. Der køres uden stop mellem Danshøj og Glostrup.

Linjen startede som ekstrakørsel i myldretiden for linje B i 1953 men fik først en egentlig linjebetegnelse i 1963, da man begyndte at kendetegne myldretidslinjer med et efterstillet x for eXtra. Siden 2007 er linje Bx imidlertid den eneste myldretidslinje.

Åbnet:
30. november 1911 (København H - Valby)
17. juni 1953 (Valby - Glostrup)
26. maj 1963 (Glostrup - Taastrup)
31. maj 1986 (Taastrup - Høje Taastrup)


S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet de betjener, som også omfatter Ringbanen, kaldes S-Banen.

S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og med 86 stationer, hvor af de 32 stationer er inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, E og H mandag-fredag og Bx i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet, hvor der er ca. 357.000 påstigninger. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften sker med 4. generations S-tog bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).

S-Banen var et projekt, som havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommisionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået at nærbanestrækninger fra København til Klampenborg, samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte efterfølgende, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB, blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslag blev fremsat og vedtaget i april 1930.

Den første strækning åbnede den 3. april 1934, og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.

Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelse af S-tog København H–Hellerup, indførtes 20-minuttersdrift, hvilket har været fast grundplan for alle linjer helt frem til 23. september 2007, hvor der indførtes 10-minuttersdrift på flere linjer i dagtimerne.

I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum omstilledes således Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund, etableredes nye spor langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og anlagdes en helt ny bane Dybbølsbro–Køge. Senest er dog banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, men til gengæld er den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg omstillet til S-bane.

Oprindelig benyttedes der ikke bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men der skelnedes mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne eller banerne, der i køreplanerne betegnedes som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til hhv. A, B og F, mens der samtidig oprettedes en ny linje C. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 introduceredes således et efterstillet x (for extra) til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som kendetegnedes ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system droppedes dog igen i 2007 med den ovennævnte indførelse af 10-minuttersdrift på flere almindelige linjer i dagtimerne.

S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet fandt man frem til gennem et rundspørge i Politiken den 17. februar 1934 Den elektriske enquete. Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen.

En anden kilde siger, at ifølge en tidligere generaldirektør i DSB står 'S'-et for stiv køreplan, hvilket betyder at togene afgår på faste minuttal.

Der har været diverse planer som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager.

Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne indebære en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 var der forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnellen. Af hensyn til dette blev 2. generations-S-togene fra 1970'erne. De fra 1967 anskaffede 2. generations S-tog blev leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.

Der var planer om at anskaffe tostrøms-S-tog i forbindelse med en forlængelse af S-Banen ad de eksisterende fjerntogsspor til Roskilde. Både tog og forlængelse blev i første omgang droppet i 2002, men er igen blevet udredt i 2009-2011 og 2019.

I 2009-2011 blev det også overvejet at indføre S-tog på kystbanen som løsning af kystbanens kapacitetsproblemer.

Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.

Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindelig anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor er ligeledes blevet på papiret.

S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.

Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup og til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.

Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L / Slangerupbanens station.

Overkørsler i niveau fandtes ved Virum indtil 1950, ved Herlev og Ballerup indtil begyndelsen af 1950'erne og mellem Ballerup og Frederikssund 1989-2001.

Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet en enkelt, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere forhenværende stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).

Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her som ved flere andre stationer gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man dog stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne og Ringbanen i 2001'erne. I nogle tilfælde er der også anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen 14. december 2020.

De fleste stationer består af to spor, der enten har hver sin sideliggende perron eller en øperron imellem. Ved endestationer og knudepunkter kan der dog være flere spor og perroner alt afhængigt af de lokale forhold. Ældre stationer er ofte udformet med en stationsbygning, hvor der tidligere var billetsalg, men efter at man fra 1970'erne efterhånden gik over til ubemandede stationer med billetautomater, er udformningen af nye stationer typisk blevet mere simpel. Også de ældre stationer har efterhånden mistet billetsalget, så det nu kun er Københavns Hovedbanegård, der har et decideret et af slagsen. Der er dog stadig kiosker med mulighed for køb af billetter på nogle stationer, men i række tilfælde er de gamle billetsalgs lokaler nu overgået til andet formål, eller bygningerne revet ned.

En enkelt station, Nørreport, er bygget som undergrundsstation i 1918 og var indtil indvielsen af Tårnby og Københavns Lufthavn, Kastrup i 1998 landets eneste af slagsen. En anden ener er Nørrebro fra 1930, der er den eneste højbanestation i snæver forstand. Derudover er mange stationer dog anlagt på dæmninger, mens flere andre modsat ligger forsænket i forhold til omgivelserne. Til de mere specielle stationer hører Rødovre, hvor det østgående spor ligger i niveau, mens det vestgående er ført over stationsbygningen, og Lyngby hvor Lyngby Omfartsvej er ført hen over stationsbygningen.

Oprindelig var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men pga. af øget trafikpres, skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet, blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til at både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder imellem sporene, som vises på et førerrumssignal og til tog uden HKT, hvor der bruges de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet.

Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det alm. jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.

I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, der også skulle dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning omstilledes Hillerød-Jægersborg, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog og når S-togmateriellet skal fornys, give mulighed for førerløse tog.

Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende, men tidligere har der også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og benyttedes bl.a. af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev, og stationerne imellem Hellerup og Hillerød.

I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange, i takt med nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Nedenfor er gengivet det aktuelle linjenet fra 14. december 2020. Driftstiden strækker sig fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage startes dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres med seks linjer i dagtimerne, A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.

På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minuttersdrift i dagtimerne alle dage med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.

Ovenstående forhold gælder dog ikke for Høvelte, der ikke optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.

Fra 20. november 2009 indførtes forsøg med natdrift nat efter fredag og lørdag. Forsøget var planlagt at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende også. Der opereres med fire linjer, A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, men bare med 20-minuttersdrift på alle fire linjer.

Vigtige stamdata for Linje Bx (S-Banen) (DSB)

Jernbanens længde i km 46,8
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1953.10.04
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max120 km/t
El drift1.650 V DC
Bane statusS-Bane

Linje Bx (S-Banen) (DSB) havde følgende stationer

Byggeår1977
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanevej 1, 3520 Farum
StednavneforkortelseFm
Højdeplacering over havet32,3 meter
GPS koordinater55.812106,12.373433
Farum Station.
Farum Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.20 17:06:36


Kort over Farum Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Farum Station

Historisk kort over Farum Station
Farum Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Værløse S-togstrinbræt (Vær) lå 4,1 km. fra første station.

Værløse Station åbnede sammen med Slangerupbanen den 20. april 1906. Værløse Station var en yderst fredelig landstation med skov og sø i nærheden, men Værløse Station kunne dog ikke turistmæssigt hamle op med Hareskov station. Men Værløse Station havde en ret stor persontrafik pga. Værløselejren og bilruten til Ganløse, som også gav en del passagerer. Persontrafikken steg efter DSB's overtagelse i 1948 da Værløse by voksede stærkt, men godstrafikken forsvandt forholdsvis hurtigt.

Værløse Station blev nedlagt den 29. september 1974, sammen med sidesporet, og billetsalget foregik fra en midlertidig træbygning under arbejdet med Hareskovbanens elektrificering og indtil den nuværende Værløse S-togstrinbræt kunne tages i brug den 25. september 1977.

Det nye Værløse S-togstrinbræt ved bymidten, er flyttet ca. 400 meter tættere på København, i forhold til Værløse Station.

Værløse Stations gamle stationsbygning var så medtaget af hærværk, at den blev nedrevet 1977, samme år som Værløse S-togstrinbræt åbnede.


Byggeår1977
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHareskovhvilevej 10, 3500 Værløse
StednavneforkortelseVær
Højdeplacering over havet46,8 meter
GPS koordinater55.782032,12.373353
Værløse S-togsstation.
Værløse S-togsstation.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.20 16:46:10


Kort over Værløse S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Værløse S-togstrinbræt

Historisk kort over Værløse S-togstrinbræt
Værløse S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hareskov Trinbræt (Har) lå 7,1 km. fra første station.

Hareskov Station var Slangerupbanens udflugtsstation og blev opført ved Slangerupbanens åbning i 1906. Som en stærkt benyttet skovtursstation for københavnerne var den i mange år en konkurrent til Klampenborgbanen, takket være Slangerupbanens energiske reklamering.

Slangerupbanens blev overtaget af staten i 1949 og efterhånden gik det ned ad bakke med stationens betydning.

I 1971 blev Hareskov Station billetsalgssted, og ved Hareskovbanens elektrificering i 1977 nedsattes Hareskov Station til Trinbræt, hvor bygningen blev nedrevet ved samme lejlighed.


Byggeår1977
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej 5, 3500 Værløse
StednavneforkortelseHar
Højdeplacering over havet40,7 meter
GPS koordinater55.765504,12.407138
Billede af Hareskov Station.
Billede af Hareskov Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.03.01 08:42:31


Kort over Hareskov Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hareskov Trinbræt

Historisk kort over Hareskov Trinbræt
Hareskov Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skovbrynet S-togstrinbræt (Skt) lå 9,1 km. fra første station.

Skovbrynet S-togstrinbræt, der ligger i udkanten af Bagsværd. Stationen ligger på den gamle Slangerupbane (Farumbanen/Hareskovbanen fra den 22. maj 1954) og åbnede som S-togsstation 25. september 1977. Før 1977 lå stationen på den anden side af Hillerødmotorvejen. Skovbrynet S-togsstation ligger i Bagsværd Sogn.

Der er adgang fra en rampe, som kan nås både fra Helmsvej på den ene side og fra en parkeringsplads på den anden. Adgangen er delvist overdækket af en bro for Hillerødmotorvejen, der er først tværs hen over stationen.

Skovbrynet S-togsstation var sammen med Dyssegård i 2014 lukningstruet pga. relativt lave passagertal, men blev reddet pga. en regnefejl i Trafikstyrelsens rapport, der konkluderede, at lukning af de to stationer, samlet ville medføre et højere passagertal på Hareskovbanen og dermed større omsætning. Dog viste det sig, at der var anvendt fejlagtige mellemregninger; man havde regnet med timinuttersdrift hele døgnet i det regnestykke, hvor lukningen af Skovbrynet og Dyssegård var medregnet, mens der kun var tale om tyveminuttersdrift om aftenen (som det er nu) i det regnestykke, hvor de to stationer fortsatte sin passagerudveksling.


Byggeår1977
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSkovdiget 6, 2880 Bagsværd
StednavneforkortelseSkt
Højdeplacering over havet35,0 meter
GPS koordinater55.765205,12.433963
Billede af Skovbrynet S-togstrinbræt.
Billede af Skovbrynet S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.25 18:02:26


Kort over Skovbrynet S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skovbrynet S-togstrinbræt

Historisk kort over Skovbrynet S-togstrinbræt
Skovbrynet S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1977
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBagsværd Hovedgade 142, 2880 Bagsværd
StednavneforkortelseBav
Højdeplacering over havet26,1 meter
GPS koordinater55.761635,12.454345
Billede af Bagsværd S-togstrinbræt.
Billede af Bagsværd S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.25 18:24:36


Kort over Bagsværd S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Bagsværd S-togstrinbræt

Historisk kort over Bagsværd S-togstrinbræt
Bagsværd S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1977
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseGammelmosevej 264B, 2880 Bagsværd
StednavneforkortelseSgt
Højdeplacering over havet33,5 meter
GPS koordinater55.756584,12.473337
Billede af Stengården S-togstrinbræt.
Billede af Stengården S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.25 18:38:24


Kort over Stengården S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Stengården S-togstrinbræt

Historisk kort over Stengården S-togstrinbræt
Stengården S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1977
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBuddingevej 270, 2860 Søborg
StednavneforkortelseBud
Højdeplacering over havet34,6 meter
GPS koordinater55.747212,12.493889
Billede af Buddinge S-togstrinbræt.
Billede af Buddinge S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.25 17:47:55


Kort over Buddinge S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Buddinge S-togstrinbræt

Historisk kort over Buddinge S-togstrinbræt
Buddinge S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kildebakke Station (Ket) lå 14,6 km. fra første station.

Kildebakken Station er udsmykket med Ib Spang Olsen's skønne lokomotiver. Ib Spang Olsen var Gladsaxeborger det meste af sit liv og projektet med udsmykning med Ib Spang Olsen's tegninger er kommet istand på initiativ fra Gladsaxe Kommune som et led i at DSB ønsker at udsmykke S-tog stationer med motiver der har tilknytning til lokalområdet.


Byggeår1977
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSolnavej 69D, 2860 Søborg
StednavneforkortelseKet
Højdeplacering over havet28,9 meter
GPS koordinater55.744834,12.507509
Billede af Kildebakke Station.
Billede af Kildebakke Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.21 08:11:50


Kort over Kildebakke Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Kildebakke Station

Historisk kort over Kildebakke Station
Kildebakke Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vangede S-togstrinbræt (Ang) lå 15,8 km. fra første station.

Vangede holdeplads kom til fra Slangerupbanens åbning den 20. april 1906 og man måtte nøjes med et billetsalg fra vogterhuset, da man ikke ville ofre meget på "fattigbyen" Vangede. I 1908 kom der en stationsbygning tegnet af Axel Preisler - nogle steder er årstallet fejlagtigt angivet til 1938 og fejlagtigt at Vangede Stationsbygning er tegnet af arkitekt S. O. Thrue. Vangede Stationsbygningen først blev opført i 1908 og Axel Preisler tegning af bygningen var derfor lidt anderledes end de andre stationer på Slangerupbanen, som var tegnet af Heinrich Wenck.

Vangede Stationen lå nord for Vangedevej og havde adgang fra Ericavej. Der var overhalingsspor og et læssespor modsat stationsbygningen og trafikken blev væsentlig bedre end forventet.

Viadukten for Vangedevej er fra midten af 1930'erne, men ved Hareskovbanens forestående elektrificering og etablering af 2. spor, opførtes en ny viadukt, læssesporet nedlagdes i 1964, og opførelsen af en ny stationsbygning strakte sig over tidsrummet 1965-1968, og flytning til den modsatte side af viadukten, som kunne tages i brug og Vangede Station blev revet ned i 1968.

Vangede historisk oversigt:
Vangede Trinbræt fra den 20. april 1906 til den 1. juni 1908.
Vangede Station fra den 1. juni 1908 til den 1. december 1964.
Vangede Billetsalgssted fra den 1. december 1964 til den 22. maj 1966.
Vangede Trinbræt fra den 22. maj 1966 til den 24. februar 1968.
Vangede Station fra den 24. februar 1968 til den 25. september 1977 (Og flytning til den modsatte side af viadukten).
Vangede S-togstrinbræt fra den 25. september 1977 til i dag.

Den 25. september 1977 blev Vangede Stationen en del af den nye S-Banelinje som i dag kendes som Linje B/Bx.


Byggeår1965
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVangedevej 145, 2820 Gentofte
StednavneforkortelseAng
Højdeplacering over havet28,9 meter
GPS koordinater55.739473,12.523672
Billede af Vangede Station.
Billede af Vangede Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.21 08:26:12


Kort over Vangede S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vangede S-togstrinbræt

Historisk kort over Vangede S-togstrinbræt
Vangede S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1968
Åbnet1968
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseDyssegårdsvej 38A, 2870 Dyssegård
StednavneforkortelseDyt
Højdeplacering over havet22,0 meter
GPS koordinater55.732195,12.536178
Billede af Dyssegård S-togstrinbræt.
Billede af Dyssegård S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.09.02 16:00:09


Kort over Dyssegård S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Dyssegård S-togstrinbræt

Historisk kort over Dyssegård S-togstrinbræt
Dyssegård S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1977
Åbnet1977.09.25
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseTuborgvej 170, 2400 København NV
StednavneforkortelseEmt
Højdeplacering over havet21,1 meter
GPS koordinater55.720530,12.541104
Billede af Emdrup S-togstrinbræt.
Billede af Emdrup S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.09.02 16:07:13


Kort over Emdrup S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Emdrup S-togstrinbræt

Historisk kort over Emdrup S-togstrinbræt
Emdrup S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ryparken S-togstrinbræt (Ryt) lå 20,2 km. fra første station.

Ved Lyngbyvejens overskæring indrettedes i 1926 et trinbræt med billetsalg på søndage og helligdage. Oprindeligt var det kun de små lokaltog far Nørrebro til Hellerup, men fra 1930 var det også Frederiksberg-Hellerup-Klampenborg togene, der standsede ved Lyngbyvej.

Da Frederiksbergliniens elektrificering var under etablering, opførtes en ny bygning og Lyngbyvej i 1931 efter Arkitekt K.T. Seest, hvor Lyngbyvej blev ophøjet til Billetsalgssted ved samme lejlighed. Billetsalgssteddet fungerede fra 1934 som S-station.

Da de store omlægninger i forbindelse med Hareskovbanens indførelse til Svanemøllen fandt sted i årene 1972-1976, erstattedes Lyngbyvej station af Ryparken S-station, hvor navneskiftet fandt sted den 1. oktober 1972 navn til Ryparken Station.

Efterhånden som viadukterne blev færdige, nedreves K.T. Seest Billetsalgsbygning fra 1930 etapevis i 1972-1973.


Byggeår1972
Åbnet1972.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseLyngbyvej 102, 2100 København Ø
StednavneforkortelseRyt
Højdeplacering over havet10,3 meter
GPS koordinater55.715196,12.559184
Ryparken Trinbræt.
Ryparken Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.07.19 09:21:10


Kort over Ryparken S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ryparken S-togstrinbræt

Historisk kort over Ryparken S-togstrinbræt
Ryparken S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Svanemøllen Station (Sam) lå 21,5 km. fra første station.

Svanemøllen er et gammelt stationsnavn i jernbanehistorien. Svanemøllen startede som krydsningsstation fra den 2. august 1897 og var det frem til 1910 da Frihavnsbanen fra Nørrebro krydsede Den sjællandske Kystbane i niveau mellem Østerbro og Hellerup, indtil Frihavnsbanen blev omlagt.

Ved elektrificeringen af Københavns Nærtrafik i 1934 anlagdes Svanemøllen Station, som var den første personstation, og den fik hurtig en stor trafik. Efter vedtagelsen, at Hareskovbanen skulle indføres til Svanemøllen i forbindelse med elektrificering, var der kaotiske forhold på Svanemøllen Station i perioden fra 1966 til 1975, hvor der ved samme omgang blev taget en ny station i brug. Den nuværende Svanemøllen station blev taget i brug 1973.

Svanemøllen Station fra 1934 og dennes perron blev fjernet i 1974.


Byggeår1973
Åbnet1973
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseØsterbrogade 246, 2100 København Ø
StednavneforkortelseSam
Højdeplacering over havet4,9 meter
GPS koordinater55.715681,12.578303
Svanemøllen (1973-) Station set fra sporsiden.
Svanemøllen (1973-) Station set fra sporsiden.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.28 10:12:32


Kort over Svanemøllen Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Svanemøllen Station

Historisk kort over Svanemøllen Station
Svanemøllen Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseØstbanegade 120, 2100 København Ø
StednavneforkortelseNht
Højdeplacering over havet8,0 meter
GPS koordinater55.705524,12.590846
Nordhavn Trinbræt.
Nordhavn Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2016.08.15 12:32:02


Kort over Nordhavn Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nordhavn Trinbræt

Historisk kort over Nordhavn Trinbræt
Nordhavn Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Østerport Station (Kk) lå 24,2 km. fra første station.

Østerport Stationen blev anlagt i tiden 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station eller uformelt Østbanegården. Stationens banetekniske forkortelse er Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen er i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er bevaret i sin oprindelige form med en nænsom modernisering, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Endvidere findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Hovedarkitekt af den oprindelige station er Heinrich Wenck, men K.T. Seest har stået for en efterfølgende ombygning.

Østerbro Station skiftede navn til Østerport Station i 1934.


Byggeår1897
Åbnet1897.08.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseOslo Plads 10, 2100 København Ø
StednavneforkortelseKk
Højdeplacering over havet6,8 meter
GPS koordinater55.692666,12.587520
Billede af tog ud for Østerport Station.
Billede af tog ud for Østerport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.21 07:12:15


Kort over Østerport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Østerport Station

Historisk kort over Østerport Station
Østerport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørreport Station (Kn) lå 25,8 km. fra første station.

Nørreport Station skulle have heddet Frederiksborggade Station, men det blev nedstemt, som en dårlig ide, da der var mere end rigelige stationer der hed noget med Frederik. I stedet for blev Nørreport Station opkaldt efter den i 1857 nedrevne byport Nørreport, der mindes med en kilometersten på Frederiksborggade ved stationen.

Nørreport Station var i starten "kun" billetsalssted og blev anlagt i forbindelse med Boulevardbanen der åbnede 1. juli 1918. De to vestlige jernbanespor, blev dog først taget i brug 1. oktober 1921, idet materialeknapheden under 1. verdenskrig forsinkede anlægget. De to vestlige jernbanespor var fra starten beregnet til nærtrafik, men blev i 1934 en del af S-banen. Oprindeligt var der kun planlagt perron ved De to vestlige nærtrafikspor, men pga. forsinkelsen i anlægsarbejdet indså man, at lokaltogene til Rungsted, i hvert fald midlertidigt, skulle benytte fjerntogssporene, og der blev bygget en smal perron her. Pladsen tillod dog kun en perron, der var væsentligt smallere end nærtogsperronen og ligger lidt forskudt i forhold til denne.

Over jorden, bestod Nørreport Station, oprindeligt af to cirkelrunde bygninger på hver side af Frederiksborggade. Nørreport Station inklusive de cirkelrunde bygninger, der var inspireret af nybarokke pavilloner, var tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. Disse cirkelrunde bygninger blev kaldt for "suppeterrinerne" pga. deres udformning og facon. "suppeterrinerne" rummede billetsalg, ventilationsanlæg og en lille ventesal for sporvognspassagerer.

"Suppeterrinerne" blev revet ned i 1932 i forbindelse med en stor ombygning af Nørreport Station forud for S-banens åbning, men trappenedgangene overlevede med de meget dekorative elementer ved de to trapper til S-togs-perronen, var en balustrade med attisk båndslyng ved den sydligste trappe og et par piller bærende kugler ved den nordligste trappe. Trappenedgangene overlevede frem til en til nedrivningen i 2011-2013 da man ombyggede Nørreport Station som sidste etape af integrationen mellem Nørreport Station og Metrostationen. Under ombygningen i 1932 blev nærtrafiksporene sænket for at gøre plads til køreledninger og det gjorde man i 1985 for fjerntrafiksporene i forbindelse med elektrificeringen af Kystbanen.

Den nye station fra 1934 blev tegnet af Wencks efterfølger K.T. Seest. Som noget nyt var stationsnavnet bøjet i neonrør på taget af den funktionalistiske bygning. I 1980'erne blev de oprindelige bueåbninger mellem S-togs- og fjerntrafikperronerne blændet af og erstattet af støjdæmpende paneler.

Nørreport er Danmarks travleste station. Her kan byens mange passagerer skifte mellem metro, S-tog, tog og bus. Stationens store paddehatte skyder op i hjertet af Indre By mellem grønne åndehuller som Botanisk Have, Ørstedsparken og Kongens Have eller store seværdigheder som kronjuvelerne på Rosenborg Slot eller Thyco Brahes gamle observatorium Rundetårn. Kun 100 meter fra Nørreport Station finder du Israels Plads og det lækre madmarked Torvehallerne, som rummer mere end 60 forskellige stader. Her kan du spise din frokost, shoppe delikatesser eller tage en hurtig kop kaffe med videre.


Byggeår1918
Åbnet2002.10.19
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseNørre Voldgade 13, 1358 København K
StednavneforkortelseKn
Højdeplacering over havet9,8 meter
GPS koordinater55.683081,12.571155
Nørreport Station.
Nørreport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2011.04.23 14:00:50


Kort over Nørreport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Nørreport Station

Historisk kort over Nørreport Station
Nørreport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vesterport Station (Vpt) lå 26,8 km. fra første station.

Vesterport Station er en S-togsstation på Boulevardbanen i Københavns Indre By, beliggende mellem Vester Farimagsgade og Hammerichsgade. Stationen har navn efter byporten Vesterport, der lå i nærheden. Samtlige S-togs-linjer på nær linje F standser på Vesterport, der således er et knudepunkt i S-togs-trafikken. Den er Danmarks syvende største station.

Der er kun perron ved de to S-togs-spor, mens fjerntogssporene passerer forbi øst herfor. Stationen ligger blot 500 meter fra Københavns Hovedbanegård, men udmærker sig ved nærheden til Strøget og Rådhuspladsen.

Stationen er tegnet af Statsbanernes overarkitekt K.T. Seest og blev indviet 15. maj 1934 samtidig med åbningen af S-banen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup. Stationen ligger i en åben banegrav med øperron under gadeplan. Stationsbygningen, der ligger i sydenden, er udført i jernbindingsværk med pudsede mure og stålvinduer. Mod gaden er bygningen karakteriseret ved sine to buede facader med store, gennemgående vinduesbånd. Oprindeligt var der både kiosk og billetsalg; ved en senere renovering er dette ændret, så stationen i dag kun rummer en 7-Eleven. Der er tillige adgang til perronerne via en trappe i nordenden. Trappen blev bygget i 1970'erne, efter man i 1969 havde afskaffet billetkontrollen på stationerne til fordel for stikprøvekontrol i togene og således lettere kunne tilbyde flere adgangsveje til stationerne.

Vesterport Station var som den første jernbanestation i Danmark udstyret med en rulletrappe, der skiftevis rullede op og ned. I dag er der to rulletrapper på stedet.

Bygningen blev senest restaureret i 2002-2003, mens rækværk, broer og banegravsvægge senest er renoveret i 2010. I 2004 blev stationsbygningen fredet af Det Særlige Bygningssyn, men beslutningen om fredning blev året efter omgjort efter indsigelse fra DSB til daværende kulturminister Brian Mikkelsen. DSB var bekymrede for, om den kunne være til hinder for en fremtidig modernisering af stationen samt en eventuel overdækning af banegraven. Kulturarvsstyrelsen besluttede imidlertid atter at frede bygningen i oktober 2012. Igen denne gang under protester fra DSB.

Som følge af et potentielt fremtidigt højhusprojekt, hvor der overvejes opførelse af højhuse over dele af banegraven, er der mulighed for at Vesterport Station bliver overdækket, og det ikoniske Palads nedrevet.


Byggeår1934
Åbnet1934.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVed Vesterport 2, 1612 København V
StednavneforkortelseVpt
Højdeplacering over havet2,4 meter
GPS koordinater55.675750,12.562380
Billede af Vesterport Station.
Billede af Vesterport Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.22 14:37:45


Kort over Vesterport Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vesterport Station

Historisk kort over Vesterport Station
Vesterport Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

København Hovedbanegård (Kh) lå 27,3 km. fra første station.

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højdeplacering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776
Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.12 15:14:17


Kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1934
Åbnet1934.11.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseIngerslevsgade 101, 1705 København V
StednavneforkortelseDbt
Højdeplacering over havet2,6 meter
GPS koordinater55.664984,12.559668
Billede af Dybbølsbro Trinbræt.
Billede af Dybbølsbro Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.01.27 09:36:05


Kort over Dybbølsbro Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Dybbølsbro Trinbræt

Historisk kort over Dybbølsbro Trinbræt
Dybbølsbro Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Carlsberg Trinbræt (Cb) lå 29,9 km. fra første station.

Carlsberg Station er afløser for Enghave Station. Stationen ligger ud for Carlsberg Byen, hvor bryggeriet Carlsberg holdt til indtil 2008, men hvor der efterfølgende er igangsat en ombygning til bykvarter. Fra 1937 til 1985 havde bryggeriet her sin egen godsstation, populært kaldet Station Hof, der lå omtrent der, hvor den nye station ligger.


Byggeår2016
Åbnet2016.07.03
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseTapperitorvet 3, 1799 København V
StednavneforkortelseCb
Højdeplacering over havet2,8 meter
GPS koordinater55.663543,12.535083
Billede af Carlsberg Trinbræt.
Billede af Carlsberg Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.01.27 09:25:43


Kort over Carlsberg Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Carlsberg Trinbræt

Historisk kort over Carlsberg Trinbræt
Carlsberg Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Valby Station (Val) lå 31,2 km. fra første station.

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Landsbyen Valby hed oprindelig Valdby ved Roskildebanens anlæggelse.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMellemtoftevej 1A, 2500 Valby
StednavneforkortelseVal
Højdeplacering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.664007,12.514429
Valby Station.
Valby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:21:27


Kort over Valby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Valby Station

Historisk kort over Valby Station
Valby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Danshøj Trinbræt (Dah) lå 32,6 km. fra første station.

Danshøj Station er en S-togs-station, beliggende hvor Høje Taastrup-banen mellem København H og Høje Taastrup krydser Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg.


Byggeår2005
Åbnet2005.01.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseAnsgars Alle 20, 2500 Valby
StednavneforkortelseDah
Højdeplacering over havet13,3 meter
GPS koordinater55.664237,12.493734
Billede af Danshøj Trinbræt.
Billede af Danshøj Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.09 08:45:32


Kort over Danshøj Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Danshøj Trinbræt

Historisk kort over Danshøj Trinbræt
Danshøj Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Glostrup Station (Gl) lå 38,5 km. fra første station.

Glostrup Station begyndte som en lille landstation på København-Roskilde banen i 1847. Det "landlige" var dog allerede før århundredskiftet gået af Glostrup, men først i 1918 blev den lille lave stationsbygning afløst af den nuværende statelige.

Både person- og godstrafikken steg kolossalt, navnlig mængden af godstrafikken steg eksplosivt, en der gik ca. 100 år siden åbningen før Glostrup fik sin egen selvstændige godsekspedition.


Byggeår1918
Åbnet1918
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseBanegårdspladsen 5, 2600 Glostrup
StednavneforkortelseGl
Højdeplacering over havet14,0 meter
GPS koordinater55.663251522335734,12.398835346150781
Billede af Glostrup Station.
Billede af Glostrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.06.21 12:11:52


Kort over Glostrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Glostrup Station

Historisk kort over Glostrup Station
Glostrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Albertslund S-togstrinbræt (Alb) lå 41,4 km. fra første station.

Albertslund S-togstrinbræt har haft en ret sjov historie før det åbnede den 26. maj 1963 og før det hed Albertslund S-togstrinbræt.

Vridsløselille Fængsel lå lidt øst for den lille flække af en landsby Vridsløselille. Fra 1860'erne fik fængslet et lille sidespor på København-Roskilde banen, men sidesporet var så lille at der kun var plads til 3 vogne ad gangen. I 1877 kom der et længere sidespor, og et ordinære tog kunne standse ud for fængslet for at optage servicere "Passagerer". I 1886 var det fængselspræsten, der varetog billetsalget, som senere blev overdraget til en overlærer.

Vridsløselille Fængsel, var en besynderlige form for "station", men formen fortsatte op gennem 1920'erne, dog kun med et enkelt dagligt tog. Sidesporet blev nedlagt og genoprettet flere gange, inden det endeligt blev nedlagt i 1931, hvor det afløstes af et "normalt" billetsalgssted, og de fleste Roskildetog kunne standse her. Vridsløselille Billetsalgssted bestod af en lille træhytte indeholdende en primitiv ventesal med kakkelovn og et endnu mindre lokale til billetsalg og for bompasseren. Billetsalgsstedet blev straks godt benyttet og var det stadig, da det blev afløst af Albertslund S-togstrinbræt den 26. maj 1963.

Albertslund S-togstrinbræt er i dag en station på S-banen Høje Taastrup-banen og den dækker Albertslunds kerne, som er en forstad der er bygget op fra bunden. Albertslund Kommune blev dannet ved kommunalreformen i 1970 af sognene - Herstedvester Sogn, Herstedøster Sogn og Opstandelseskirkens Sogn. Albertslund Kommune er hovedsageligt bygget som industrialiseret tæt lavt elementbyggeri i 1960'erne, hvor byens indbyggertal voksede fra cirka 3.000 til knap 30.000 på cirka 10 år.


Byggeår1963
Åbnet1963.05.26
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHedemarksvej 1, 2620 Albertslund
StednavneforkortelseAlb
Højdeplacering over havet13,1 meter
GPS koordinater55.658089,12.353550
Billede af Albertslund Trinbræt.
Billede af Albertslund Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.02.15 08:48:25


Kort over Albertslund S-togstrinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Albertslund S-togstrinbræt

Historisk kort over Albertslund S-togstrinbræt
Albertslund S-togstrinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Taastrup Station (Tå) lå 44,7 km. fra første station.

Taastrup Holdeplads blev i flere år efter Roskildebanens og den lille holdeplads åbning den 26. juni 1847 kaldt, "Kiøgeveien", da den lå ved denne vejs overskæring. "Kiøgeveien" var den gamle landevej til Køge, som den 1. januar 2006 er blevet omdøbt til Taastrup Hovedgade. Taastrup Holdeplads lå forholdsvis øde uden det store direkte opland mellem byerne Valby og Klovtofte, som siden er vokset sammen på det sted, hvor stationen blev placeret og udgør i dag byen Taastrup.

Da Roskildebanen blev forlænget den 27. april 1856 fra Roskilde til Korsør, blev "Kiøgeveien" Holdeplads omdøbt fra "Kiøgeveien" Holdeplads til Taastrup Holdeplads efter den nærmeste landsby Taastrup-Valby, men man udelod Valby delen af navnet for at undgå forveksling med Valby Station ved København.

I 1857 fik Taastrup Holdeplads den første større udvidelse, idet den oprindelige meget lille stationsbygning, som indeholdt alt, hvad der hørte til en jernbanestation, inklusive bolig for stationsforvalteren, var blevet alt for trang. Efterhånden blev der behov for en større station, men i første omgang blev det kun til en betydelig bygningsudvidelse, således at den på perronsiden kom til at ligne Glostrups første station. Men til gadesiden blev det et noget ejendommeligt bygningsværk, som mindede en del om Københavns første banegård fra 1847.

Langt om længe fik Taastrup en ny og tidssvarende stationsbygning i 1918, og dens sære forgænger blev nedrevet samme år. Taastrups nye moderne statelige station fra 1918 blev placeret på nordsiden af Roskildebanen og dermed den modsatte side af banen i forhold til Taastrups oprindelige holdeplads.

Ingen kunne have forudset den udvikling som Taastrup gennemgik efter 2. verdenskrig og i særdeleshed efter 1950'erne. S-toget kom til Taastrup den 26. maj 1963, som enkeltsporet bane. I 1979 kom der dobbeltsporet S-Bane til Taastrup. Det nye perronspor blev taget i brug den 9. december 1979. I 1978 blev en ny bred perrontunnel fuldført, som gik helt fra Selsmosevej i nord til Vesterparken i syd, og hvor man også kunne komme op til Tåstrup Stationscenter, som blev opført i 1972.

Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1979, for at give plads til "Stationscentret", efter at der i 1978 var ibrugtaget en midlertidig ekspeditionsbygning ved Vesterparken på pladsens sydside og i stedet for den gamle stationsbygning blev der bygget et ekstra perronspor, hvor den gamle stationsbygning havde stået, samt en ø-perron for S-toget. Den midlertidige ekspeditionsbygning blev i 1979 flyttet til ø-perronen, der tilkom ny kommandopost og Taastrup fik et nyt depotområde i april 1979.

I forbindelse med etablering af Høje Taastrup station, som blev indviet den 31. maj 1986 blev Tåstrup Station yderligere degraderet som personstation, hvorefter publikumsekspeditionen kun foregår på S-togsperronen.

Som følge af retskrivningsreformen i 1948 blev dobbelt "a" i Taastrup skrevet med bolle "å" – så navnet blev Tåstrup station. Taastrup Station og den senere Høje Taastrup Station skiftede tilbage til den oprindelige stavemåde med dobbelt "a" den 27. september 1987.


Byggeår1979
Åbnet1979
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSelsmosevej 5, 2630 Taastrup
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet20,1 meter
GPS koordinater55.652492,12.302062
Billede af Taastrup Station.
Billede af Taastrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.06.21 12:37:12


Kort over Taastrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Taastrup Station

Historisk kort over Taastrup Station
Taastrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1986
Åbnet1986.05.31
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektJacob Blegvad A/S
AdresseBanestrøget 5, 2630 Taastrup
StednavneforkortelseHtå
Højdeplacering over havet32,8 meter
GPS koordinater55.648868,12.269443
Billede af Høje Taastrup Station.
Billede af Høje Taastrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.06.21 13:54:32


Kort over Høje Taastrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Høje Taastrup Station

Historisk kort over Høje Taastrup Station
Høje Taastrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Linje Bx (S-Banen) (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

S-banen 1934-2009
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
S-banen 1934-2009
Morten Flindt Larsen, John Poulsen
2009
360

Bane Bøger Aps
978-87-91434-204
Københavns S-bane 1934-1984
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Københavns S-bane 1934-1984
John Poulsen
1984
112

Bane Bøger
87-88632-01-6