Sønderborg-Skovby - operatør: ABA, en artikel om Sønderborg-Skovby

Amtsbanen Sønderborg-Skovby: En Smalsporet Jernbane på Als

Amtsbanen Sønderborg-Skovby var en del af Als' smalsporede jernbanenet, oprettet i slutningen af 1800-tallet. Den første smalsporede jernbane i Nordslesvig åbnede i 1886 og forbandt Flensborg med Kappel. Denne bane blev, med sin sporvidde på 1000 mm, et forbillede for lignende amtsbaner i Sønderborg, Haderslev og Aabenraa amter. Ideen om en jernbane på Als tog form i 1887, hvor en kreds af lokale interesserede sig for en forbindelseslinje fra Sønderborg til både Skovby og Nordborg. Planen var at skabe en østgående linje til Skovby og en nordgående linje til Nordborg, som kunne betjene flest mulige landsbyer.

De Første Planer og Anlæggelsen

Jernbanekommissionen på Als undersøgte mulighederne for en jernbane, og behovet voksede støt. Den endelige beslutning om anlæggelsen blev truffet i 1892 under Preussens nye Kleinbahngesetz, der muliggjorde oprettelsen af lokale, smalsporede jernbaner med lempeligere sikkerhedskrav og lavere omkostninger. Debatten om sporvidden var intens; mens nogle ønskede normalspor for at lette godstransporten uden omladning i Sønderborg, vandt smalsporet frem som den økonomisk overkommelige løsning.

Den 6. februar 1898 åbnede strækningen Sønderborg-Skovby og forbindelsen mellem Lille Mommark og Mommark. Den bugtede rute blev bygget for at sikre, at så mange landsbyer som muligt blev betjent, hvilket også skabte flere skarpe sving og stigninger. På grund af den kuperede rute blev skinnerne fremstillet med en lav metervægt på 15,5 kg, og togene kunne kun opnå en maksimal hastighed på 30 km/t. Nogle strækninger tillod endda lavere hastighed på grund af stigninger, som kunne være op til 1:40.

Driften på Sønderborg-Skovby Banen

Amtsbanerne på Als blev hurtigt populær, og den nåede sit højdepunkt i antallet af passagerer og gods i de bedste år, hvor der årligt blev transporteret mellem 500.000 og 580.000 passagerer samt mellem 50.000 og 60.000 tons gods. Desuden blev der transporteret mellem 20.000 og 30.000 levende dyr, hvilket gjorde banen uundværlig for landbrugsøkonomien på Als.

Efter Genforeningen i 1920 ændrede banen navn fra Alsener Kreisbahnen (AKrB) til Amtsbanerne på Als (ABA). På trods af navneskiftet blev banens kælenavn, "E Kleinbahn," stadig brugt af de lokale. Efter overgangen til dansk administration blev banen opgraderet, og de slidte skinner blev udskiftet med stærkere skinner på 26,4 kg pr. meter. Hastigheden blev samtidig hævet til 45 km/t, hvilket reducerede rejsetiden mellem Sønderborg og Skovby til omkring 1 time og 10 minutter. Også billetpriserne blev sænket med 37 %.

Økonomiske Vanskeligheder og Konkurrence fra Vejtrafikken

1920'erne bragte en opblomstring for Amtsbanerne, men i takt med at biltrafikken voksede, blev banen udsat for stigende konkurrence fra lastbiler og busser. I kølvandet på den økonomiske krise i 1930'erne blev det vanskeligt at opretholde en rentabel drift på de lokale amtsbaner. I stedet for at opgradere smalsporsbanerne yderligere valgte man at fokusere på en løsning, som den store sønderjyske jernbanelov fra 1924 havde åbnet for, nemlig en omdannelse af amtsbanerne til normalspor og en samling af ruten via Mommark til Sønderborg.

I 1924 vedtog Folketinget en lov, der gjorde det muligt for staten, via DSB, at overtage og ombygge banerne på Als til normalspor. Den oprindelige plan inkluderede hele strækningen fra Sønderborg til Mommark, men Skovby-strækningen blev vurderet som mindre nødvendig i forhold til behovet for en effektiv forbindelse til færgeoverfarten i Mommark.

Nedlæggelse og Eftermæle

Den 28. februar 1933 kørte det sidste ordinære tog på strækningen Sønderborg-Skovby. Driften ophørte samtidig på de øvrige amtsbaner på Als, undtagen strækningen fra Sønderborg til Mommark, der blev ombygget til normalspor og genåbnede den 15. juni samme år som en del af DSB's jernbanenet. Med denne omstrukturering afsluttede Sønderborg-Skovby banen sin aktive rolle i Als' transporthistorie.

Efter nedlæggelsen blev rutebiltrafikken intensiveret for at opretholde forbindelserne i området. Dele af jernbanens spor blev i nogle år efterfølgende brugt af Sønderborg Gasværk, der benyttede smalsporene til intern transport på Sønderborg Havn frem til 1951. Banens rute og stationer lever i dag videre som en del af Als' historie og som et minde om den tid, hvor smalsporede baner forbandt øens landsbyer med Sønderborg og Mommark Færge.

Betydning for Transporten og Udviklingen på Als

Amtsbanerne på Als, og i særdeleshed Sønderborg-Skovby banen, spillede en vigtig rolle i at skabe sammenhæng og mobilitet på øen. Selvom banen var smalsporet og langsommere end moderne transportmidler, var den et vigtigt værktøj for lokalbefolkningen. Den forbedrede tilgængeligheden og stimulerede lokal handel og industri ved at muliggøre transport af både gods og passagerer.

Banen var også et udtryk for en lokal tilpasning i en tid, hvor infrastrukturer og teknologi hurtigt udviklede sig. Amtsbanerne på Als afspejlede både de lokale krav og behov, men også de økonomiske begrænsninger og politiske prioriteringer, der kom til at forme jernbanernes udvikling.

Sønderborg Amtsbanegård og Amtsbanernes Betydning

Sønderborg By Station, tidligere kendt som Sønderborg Amtsbanegård, fungerede som hovedstation for Amtsbanerne på Als. Disse smalsporede jernbaner spillede en central rolle i transporten på øen, men stationen kom også senere til at betjene den normalsporede Mommark-bane, der var i drift fra 1933 til 1962.

Før Genforeningen i 1920 bar stationen det tyske navn Sonderburg Kreisbahnhof, hvilket afspejlede den daværende tyske administration af Sønderjylland.

Opførelsen af den første Amtsbanegård begyndte i juli 1897, og allerede syv måneder senere, den 6. februar 1898, blev stationen officielt indviet sammen med åbningen af Amtsbanerne. Disse baner forbandt Sønderborg med Nordborg, Skovby og Mommark og skabte et tæt jernbanenet på Als.

Udvidelser og Pladsproblemer

Amtsbanernes vækst medførte hurtigt pladsproblemer på stationen. Allerede i 1904 blev stationen udvidet for at kunne håndtere den stigende trafik, og i 1911 blev endnu en udvidelse gennemført.

Til trods for disse forbedringer fremstod bygningen fortsat utilstrækkelig, og de mange knopskydninger gjorde den arkitektonisk rodet. Dette førte til en beslutning om at rive bygningen ned i 1913 og erstatte den med en ny og mere funktionel stationsbygning, der stod færdig i 1914.

Forbindelsen til Jylland via Kong Christian den X's Bro

Med indvielsen af Kong Christian den X's Bro i 1930 blev der skabt en direkte forbindelse mellem Amtsbanerne og det jyske jernbanenet. Dette skete via et jernbanespor på broen samt en tilslutning til havnebanen, hvilket forbedrede transportmulighederne markant.

Amtsbanernes spor lå i en SSV-NNØ-retning gennem stationen, mens Mommarkbanens spor gik syd om stationen i en øst-vestlig retning. Da havnebanen var blevet nedlagt, blev Mommarkbanen i stedet koblet til Alssundsbroen ved, at togene måtte køre langsomt gennem Jernbanegade.

Overgangen fra Smalspor til Normalspor

Selvom Amtsbanerne spillede en vigtig rolle for transporten på Als, var der store udfordringer forbundet med deres smalsporede design. Godstransport krævede enten omlæsning af varer eller brug af en vognbjørn for at få normalsporede vogne ind på smalsporsnettet, hvilket var både tidskrævende og ineffektivt.

Disse problemer medførte, at smalsporsbanerne blev nedlagt i 1933 og erstattet af den normalsporede Mommark-bane. Denne bane fik sin endestation på Sønderborg Hovedbanegård på Jyllandssiden, hvilket betød, at Amtsbanegården mistede sin tidligere status og blev omdøbt til Sønderborg Bystation.

Denne ændring betød, at Sønderborg Bystation mistede meget af sin betydning, da de fleste togforbindelser nu blev samlet på Jyllandssiden.

Øget Trafik og Overvejelser om en Ny Station

Omkring 1960 oplevede Sønderborg Station på Jyllandssiden en kraftig stigning i både gods- og persontrafik, hvilket resulterede i trængsel på det relativt smalle stationsområde.

Handelsstandsforeningen i Sønderborg ønskede derfor at flytte stationen over på Alssiden for at afhjælpe kapacitetsproblemerne og samtidig trække flere rejsende tættere på byens centrum. Dette forslag blev dog ikke gennemført, da det store arealbehov for en ny station gjorde det praktisk umuligt.

Sønderborg Bystation i Dag

Efter jernbanens omstrukturering og nedlæggelsen af Mommarkbanen blev Sønderborg Bystation gradvist mindre relevant. I dag fungerer den tidligere stationsbygning som rutebilstation for byens busnet, mens den oprindelige jernbanefunktion for længst er ophørt.

Sundsmark Trinbræt fik billetsalg og godshåndtering i 1902, hvor der blev opført en kro. Sundsmark trinbræt blev nedlagt midt i 1950'erne - muligvis 1955.

Spang startede som trinbræt men fik billetsalg og ventesal i 1914, hvor der blev opført en købmandshandel i 1915. Spang fik Stationsbygning i 1933 af bygmester Frost, Kær da banen blev lagt om.

Vollerup Station var med krydsningsspor og forgrening til Skovby/Mommark og Nordborg. 3 spor, i 1917 udvidet til 4. Stationskroen var opført i 1896.
Vollerup stationsbygning blev opført i 1933 af bygmester Gloy, Lysabild.

Kirke-Hørup Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1961 trinbræt.

Majbøl Stationskro på Amtsbanerne på Als strækning Sønderborg-Skovby/Mommark startede som trinbræt de første 11 år frem til 1909, hvor Majbøl fik en stationsbygning til erstatning for et trinbræt med bølgebliksskur. Der blev bygget en Stationskro, som var en af de hyppigt forekommende kombinationer af gæstgivergård, købmandshandel, station og stor forsamlingssal. Amtsbanen blev nedlagt i 1932, hvor DSB byggede en ny normalsporet bane (Mommarkbanen), men Majbøl Stationskro fortsatte som før, som en sønderjysk jernbanestationskro, hvor man ved samme disk kunne købe en bajer, en billet og afsende gods.

I 1942 blev Majbøl Stationskro nedsattes til trinbræt med sidespor.

Under den tyske besættelse beslaglagde den tyske værnemagt Majbøl Stationskro og brugte bygningen til flygtningelejr fra 1944.

Mommarkbanen blev nedlagt i 1962 og Majbøl Stationskro blev nedrevet omkring 1968.

I starten af 1970'erne er stationsbygningen revet ned, men varehuset består stadig og er i dag privatbolig.

Neder-Tandslet station er nedrevet april 2019 efter brand natten til den 2. september 2018.

Lille-Mommark Station var med krydsningsspor. Fra 1961 blev Lille-Mommark nedsat til trinbræt med sidespor.