Sønderborg-Nordborg - operatør: ABA, en artikel om Sønderborg-Nordborg

Sønderborg-Nordborg Banen: En Smalsporet Amtsbane på Als

Den smalsporede jernbane mellem Sønderborg og Nordborg var en del af de såkaldte amtsbaner, der blev anlagt i den tidligere tyske provins Nordslesvig. Den første smalsporede jernbane i området åbnede allerede i 1886 og gik fra Flensborg til Kappel. Denne jernbane, med en sporvidde på 1000 mm, satte standarden for de efterfølgende amtsbaner, herunder også dem, der senere blev bygget i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg amter.

Efter en grundig undersøgelse blev det besluttet at anlægge en bane fra Sønderborg, der skulle deles i to retninger: en østgående linje til Skovby og Mommark og en nordgående linje til Nordborg. Der var oprindeligt planer om at føre banerne videre fra Nordborg til Dyvig Havn, men disse idéer blev senere opgivet. Banens bugtede forløb blev valgt for at sikre, at den kom forbi så mange landsbyer som muligt og dermed kunne betjene en større del af lokalbefolkningen.

Anlægsarbejdet og Teknisk Design

Banen blev anlagt med en række skarpe sving og stigninger, hvilket stillede særlige krav til spor og materiel. Skinnerne havde en lav vægt på blot 15,5 kg per meter, og svellerne var forholdsvis små. Den maksimale hastighed var derfor kun 30 km/t, men på grund af de stejle stigninger, som nogle steder var på 1:40, blev hastigheden ofte reduceret på visse strækninger. Den samlede rejsetid mellem Nordborg og Sønderborg var over to timer.

For at gøre rejsen behagelig for passagererne var der i alt 16 stationer på den 30,9 km lange strækning. Mange af disse stationer tilbød forfriskninger, hvilket gjorde rejsen mindre monoton og til tider endda fornøjelig. Om vinteren blev disse stop også nødvendige for at få varmen, da kun få vogne havde kulfyrede ovne under sæderne som varmeanlæg.

Driften på Sønderborg-Nordborg Banen

Jernbanen blev hurtigt populær blandt lokalbefolkningen og nød stor opbakning. I de mest travle år transporterede Amtsbanerne på Als mellem 500.000 og 580.000 passagerer årligt samt mellem 50.000 og 60.000 tons gods. Derudover blev der hvert år transporteret mellem 20.000 og 30.000 stykker levende kvæg, hvilket tydeligt illustrerer banens vigtige rolle for landbruget på Als.

Efter Genforeningen i 1920 ændrede banen navn fra Alsener Kreisbahnen (AKrB) til Amtsbanerne på Als (ABA). Selvom banen officielt havde fået et dansk navn, blev dens tyske kælenavn, "E Kleinbahn," stadig brugt i lokalområdet. Efter overgangen til dansk administration blev banen opgraderet; de slidte skinner blev erstattet med kraftigere skinner på 26,4 kg per meter, og der blev anskaffet større lokomotiver. Dette gjorde det muligt at hæve hastigheden til 45 km/t og reducere rejsetiden mellem Sønderborg og Nordborg til omkring 1 time og 10 minutter. Billetpriserne blev også sat ned med 37%, hvilket gjorde rejsen endnu mere tilgængelig for befolkningen.

Konkurrence fra Biler og Økonomiske Udfordringer

I løbet af 1920'erne begyndte biltrafikken at vokse markant i Sønderjylland, hvilket satte mange af de mindre jernbaner i økonomiske vanskeligheder. Konkurrencen fra bilerne førte til, at Amtsbanerne på Als oplevede faldende passager- og godstrafik, og dette lagde et betydeligt økonomisk pres på driften. Jernbanerne i Sønderjylland, herunder Sønderborg-Nordborg banen, kæmpede derfor for at bevare deres relevans og fortsætte en rentabel drift.

I et forsøg på at afhjælpe situationen blev der i marts 1924 vedtaget en lov, som besluttede at lade DSB overtage og ombygge strækningen fra Sønderborg til Mommark til normalspor. Sønderborg-Nordborg banen blev dog ikke udvalgt til ombygning, og da DSB overtog flere af de sønderjyske amtsbaner, blev driften på Nordborg-strækningen gradvist udfaset.

Driftsophør og Banens Eftermæle

Den endelige beslutning om at lukke Sønderborg-Nordborg banen blev truffet i januar 1932, og driften ophørte den 28. februar 1933. Nedlæggelsen var et resultat af de økonomiske vanskeligheder og det faktum, at biltrafikken nu dominerede i regionen. Den smalsporede jernbane, som i flere årtier havde været en vigtig del af infrastrukturen på Als, blev dermed historie.

Sønderborg Amtsbanegård og Amtsbanernes Betydning

Sønderborg By Station, tidligere kendt som Sønderborg Amtsbanegård, fungerede som hovedstation for Amtsbanerne på Als. Disse smalsporede jernbaner spillede en central rolle i transporten på øen, men stationen kom også senere til at betjene den normalsporede Mommark-bane, der var i drift fra 1933 til 1962.

Før Genforeningen i 1920 bar stationen det tyske navn Sonderburg Kreisbahnhof, hvilket afspejlede den daværende tyske administration af Sønderjylland.

Opførelsen af den første Amtsbanegård begyndte i juli 1897, og allerede syv måneder senere, den 6. februar 1898, blev stationen officielt indviet sammen med åbningen af Amtsbanerne. Disse baner forbandt Sønderborg med Nordborg, Skovby og Mommark og skabte et tæt jernbanenet på Als.

Udvidelser og Pladsproblemer

Amtsbanernes vækst medførte hurtigt pladsproblemer på stationen. Allerede i 1904 blev stationen udvidet for at kunne håndtere den stigende trafik, og i 1911 blev endnu en udvidelse gennemført.

Til trods for disse forbedringer fremstod bygningen fortsat utilstrækkelig, og de mange knopskydninger gjorde den arkitektonisk rodet. Dette førte til en beslutning om at rive bygningen ned i 1913 og erstatte den med en ny og mere funktionel stationsbygning, der stod færdig i 1914.

Forbindelsen til Jylland via Kong Christian den X's Bro

Med indvielsen af Kong Christian den X's Bro i 1930 blev der skabt en direkte forbindelse mellem Amtsbanerne og det jyske jernbanenet. Dette skete via et jernbanespor på broen samt en tilslutning til havnebanen, hvilket forbedrede transportmulighederne markant.

Amtsbanernes spor lå i en SSV-NNØ-retning gennem stationen, mens Mommarkbanens spor gik syd om stationen i en øst-vestlig retning. Da havnebanen var blevet nedlagt, blev Mommarkbanen i stedet koblet til Alssundsbroen ved, at togene måtte køre langsomt gennem Jernbanegade.

Overgangen fra Smalspor til Normalspor

Selvom Amtsbanerne spillede en vigtig rolle for transporten på Als, var der store udfordringer forbundet med deres smalsporede design. Godstransport krævede enten omlæsning af varer eller brug af en vognbjørn for at få normalsporede vogne ind på smalsporsnettet, hvilket var både tidskrævende og ineffektivt.

Disse problemer medførte, at smalsporsbanerne blev nedlagt i 1933 og erstattet af den normalsporede Mommark-bane. Denne bane fik sin endestation på Sønderborg Hovedbanegård på Jyllandssiden, hvilket betød, at Amtsbanegården mistede sin tidligere status og blev omdøbt til Sønderborg Bystation.

Denne ændring betød, at Sønderborg Bystation mistede meget af sin betydning, da de fleste togforbindelser nu blev samlet på Jyllandssiden.

Øget Trafik og Overvejelser om en Ny Station

Omkring 1960 oplevede Sønderborg Station på Jyllandssiden en kraftig stigning i både gods- og persontrafik, hvilket resulterede i trængsel på det relativt smalle stationsområde.

Handelsstandsforeningen i Sønderborg ønskede derfor at flytte stationen over på Alssiden for at afhjælpe kapacitetsproblemerne og samtidig trække flere rejsende tættere på byens centrum. Dette forslag blev dog ikke gennemført, da det store arealbehov for en ny station gjorde det praktisk umuligt.

Sønderborg Bystation i Dag

Efter jernbanens omstrukturering og nedlæggelsen af Mommarkbanen blev Sønderborg Bystation gradvist mindre relevant. I dag fungerer den tidligere stationsbygning som rutebilstation for byens busnet, mens den oprindelige jernbanefunktion for længst er ophørt.

Sundsmark Trinbræt fik billetsalg og godshåndtering i 1902, hvor der blev opført en kro. Sundsmark trinbræt blev nedlagt midt i 1950'erne - muligvis 1955.

Spang startede som trinbræt men fik billetsalg og ventesal i 1914, hvor der blev opført en købmandshandel i 1915. Spang fik Stationsbygning i 1933 af bygmester Frost, Kær da banen blev lagt om.

Vollerup Station var med krydsningsspor og forgrening til Skovby/Mommark og Nordborg. 3 spor, i 1917 udvidet til 4. Stationskroen var opført i 1896.

Vollerup stationsbygning blev opført i 1933 af bygmester Gloy, Lysabild.

Augustenborg Station var en af de bedste Stationer på Amtsbanerne på Als, hvor Nordborgstrækning åbnedes i 1898. Augustenborg var jo også en lille købstad "flække", og Augustenborg Station havde en god person- og godstrafik og der var endog havnebane. Augustenborg Station blev udvidet i 1907-1908.

Banen blev nedlagt i 1933, men stationsbygningen fik anden anvendelse og blev først nedrevet i 1965.

Bro startede som Trinbræt, men fik billetsalg og ventesal i 1924 i den nyopførte købmandshandel.

Kettinge Trinbræt fik i 1902 ventesal i en nærliggende privatbolig, som var blevet bygget tæt på i år 1900.

Notmark-Hundslev fra 1877 blev stationskro da banen kom til byen.

Svenstrup Stationskro fungerede som station på Sønderborg-Nordborg banen på Als frem til denne nedbrændte i 1928. Herefter blev der etableret billetsalg i den ejendom, som i dag ligger på Apotekergade 3, 6430 Nordborg og godsekspeditionen blev flyttet til købmandsgården som i dag ligger på Nordborgvej 76A-N, 6430 Nordborg.

Nordborg Amtsbanegård: Historien om Endestationen på Als

Nordborg Amtsbanegård var endestationen for Amtsbanerne på Als og strækningen mellem Sønderborg og Nordborg, som åbnede i 1898. I perioden 1920-1922 blev stationen omdøbt til Nørborg Amtsbanegård, men skiftede navn tilbage til Nordborg Amtsbanegård kort efter.

Beliggenhed og Infrastruktur

Nordborg Amtsbanegård lå syd for Storegade ved Stationsvej i Nordborg. Før stationen blev der anlagt en dæmning, som førte sporet over slugten ved Gammeldam. Denne dæmning blev senere udbygget for at kunne rumme den nuværende Ringvej. Et lille stykke af amtsbanens tracé er bevaret mellem Ringvej og Stationsvej, som et minde om den gamle jernbane.

Konkurrence med Rutebiler

På trods af gode trafikale betingelser kunne Alsbanerne ikke konkurrere med den voksende brug af rutebiler, som erstattede mange baner i Sønderjylland. I takt med, at større og bedre lastbiler og busser blev tilgængelige i 1920'erne, og vejene blev forbedret, kunne amtsbanerne ikke følge med, og de blev nedlagt i 1933.

Nedlæggelsen af Nordborg Amtsbanegård

Efter nedlæggelsen af amtsbanerne stod Nordborg Amtsbanegård ubrugt i nogle år, indtil den blev revet ned i 1960. I dag findes kun små spor af stationens tidligere eksistens, men dens historie lever videre som en vigtig del af Sønderjyllands jernbanehistorie.