Banen blev til i to omgange. Og egentlig kan man vel kalde banen for et for et fornuftsægteskab. Med anlægget af denne banen udbygger Nykøbing Falster sin position som trafik- og handelsknudepunkt i den østlige del af Lolland-Falster. En position der på det tidspunkt absolut ikke var uanfægtet.
Strækningen Nysted - Nykøbing Falster: Ved første øjekast ligner det en naturlig forbindelse mellem de to østlollandske købstæder. Ved nærmere eftersyn var der da også store fordele for begge i anlægget af banen. Men interesserne var kun i begrænset omfang sammenfaldende. For Nysteds vedkommende var det et forsøg på at få placeret en mulig forbindelse til Tyskland via Nysted. Dette lykkedes som bekendt ikke. For Nykøbing Falsters vedkommende var det ønsket om at være placeret centralt i forhold til 2 af de mulige punkter for en overfart til Tyskland: Nemlig Gedser og Nysted. Samtidig med dette havde man fornøjelsen af at kunne trække handel fra det sydlige opland ind til Nykøbing Falster. Alt i alt en god forretning for Nykøbing Falster. Den 27. maj 1961 indstillede man persontrafikken på strækningen Nykøbing Falster - Nysted. Man bibeholdt dog godstrafikken på strækningen helt frem til banens lukning. Det er også grunden til at der ikke blev anlagt perronspor til SNNB på den nye Nykøbing Falster station der blev opført i forbindelse med indvielsen af
Strækningen Nykøbing Falster - Stubbekøbing: Hvor det gik rimelig smertefrit med at få anlagt den første del af ruten til Nysted, var det straks vanskeligere at få fastlagt linieføringen for strækningen Nykøbing Falster - Stubbekøbing. De driftige falstringer havde længe været interesseret i at anlægge en bane der gik fra det nordlige Falster og til Nykøbing. Problemet var, og er, at der på Nordfalster findes en række små byer der alle er næsten lige store og lige interessante (eller uinteressante). Hvor det på strækningen Nykøbing Falster - Nysted var rimelig oplagt hvilke byer der skulle medtages, var det ikke så tydeligt på Falster. Det medførte en stor lokal debat med mange bizarre indslag. Alt lige fra skarp ironi og til noget der næste kunne betegnes som mavesur misundelse. Fastlagt blev linien - trods protester - og endelig koncession blev givet.
Roebanen: SNNB var i mange år afhængig af at have roeavlerne på Falster som kunder. Det gav et stabilt trafikunderlag og skaffede banen helskindet gennem årene efter 2. verdenskrig. Da Sukkerfabrikken i Nykøbing stoppede for indlevering af roer pr. bane var dette de facto dødsstødet til SNNB. Det lykkedes den lille banes bravt kæmpende personale at holde gang i trafikken frem til 31. marts 1966. Men da var det nat for den lille uafhængige bane. SNNB bevarede modsat mange andre baner på Lolland Falster sin uafhængighed af Lollandsbanen og DSB. Set på den baggrund er det vel nærmest imponerende at den holdt ud så længe.
Vigtige stamdata for Stubbekøbing-Nykøbing Falster (SNNB)
Meelse åbnede sammen med Stubbekøbing-Nykøbing Falster Banen den 26. maj 1911 som et sidespor til brug for roetransporterne. I 1927 kom der et meget simpelt trinbræt på stedet, som kun bestod af en jordperron. Senere fik Meelse Trinbræt en pæn rummelig træventebygning, som havde en åben døråbning uden dør og var helt blottet for vinduer eller andre former for lysindfald.
Sidesporet blev nedlagt med roetransporterne i 1961 og Meelse Trinbræt lukkede sammen med Stubbekøbing-Nykøbing Falster Banen den 31. marts 1966. Efter banelukningen blev skinner og trinbræt fjernet.
Sønder Vedby Trinbræt blev anlagt i 1928 på Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen og havde oprindeligt perron på begge sider af Nykøbing-Stubbekøbing landevejen. I banens sidste år blev trinbrættet flyttet ca. 500 meter, mod Nykøbing, til Sønder Vedby Skovhuse (Sønder Vedby Skovvej).
Sønder Vedby Trinbræt havde et meget lille og spartansk trælæskur, der var så lille at det frontmonteret skilt med trinbrætnavnet stak ca. 30 cm ud på begge sider, trods for det at navnet var forkortet ned til " Sdr Vedby" På siden af læskuret var der monteret et vognløbsskilt "lånt" fra DSB med teksten "tog til Nykøbing".
Den 22. august 1872 blev jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved indviet. Der var via Orehoved der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. Efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved og med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.
I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.
Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.
Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.
Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.
Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.
Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.
