Stubbekøbing-Nykøbing Falster - operatør: SNNB, en artikel om Stubbekøbing-Nykøbing Falster
Stubbekøbing-Nykøbing Falster Jernbane: En Rejse Gennem Historien
Stubbekøbing-Nykøbing Falster Jernbane, også kendt som Stubbekøbingbanen, var en dansk privatbane, der spillede en central rolle i transportnettet på Falster og Lolland fra begyndelsen af det 20. århundrede. Banen forbandt byerne Stubbekøbing, Nykøbing Falster og Nysted og fungerede som en vigtig oplandsbane til Nykøbing Falster. Denne artikel dykker ned i banens historie, fra de tidlige planer til dens nedlæggelse, og ser på dens betydning for regionen.Tidlige Forsøg og Planlægning
Allerede i 1879 blev der i Stubbekøbing nedsat et udvalg med det formål at fremme etableringen af en jernbaneforbindelse til Nykøbing Falster. Trods entusiasme og gode intentioner blev planerne ikke realiseret på dette tidspunkt, hovedsageligt på grund af manglende finansiering og politisk opbakning.I 1897 blev et nyt udvalg dannet, og denne gang lykkedes det at vedtage en linjeføring samt at tegne en anlægskapital på 277.000 kroner, hvilket udgjorde halvdelen af de anslåede omkostninger. Dette var en betydelig bedrift og viste den lokale vilje til at forbedre infrastrukturen.
I Nysted på Lolland havde man allerede i 1865 forsøgt at opnå en forbindelse til Femern i Tyskland, men Gedser blev i stedet valgt som færgeforbindelse. Omkring år 1900 gjorde Nysted endnu et forsøg på at få en jernbaneforbindelse, denne gang med fokus på en forbindelse til Nykøbing Falster.
Sammenlægning af Projekter
Privatbanekommissionen i 1907 anbefalede begge baner, og efter førstebehandlingen i Folketinget blev det besluttet at lægge de to projekter sammen til én bane: Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Jernbane (SNNB). Beslutningen om at sammenlægge projekterne blev taget for at optimere ressourcerne og skabe en mere effektiv transportforbindelse i regionen.Især på Stubbekøbing-strækningen var der intense diskussioner om linjeføringen. Der opstod stridigheder mellem bevillingshaverne og entreprenørerne om, hvem der skulle bære ansvaret for de forsinkelser og ekstra omkostninger, der opstod undervejs. Disse konflikter forsinkede projektet, men arbejdet fortsatte trods udfordringerne.
Byggeriet og Udfordringerne
Anlægsarbejdet på Nysted-strækningen forløb relativt problemfrit og blev færdig før Stubbekøbing-strækningen. Den 8. december 1910 afgik det første tog fra Nykøbing mod Nysted med indbudte gæster, og den 13. december 1910 begyndte den normale drift med fire tog i hver retning.På Stubbekøbing-strækningen fortsatte arbejdet gennem vinteren. Vejret og de tekniske udfordringer ved anlægsarbejdet gjorde processen mere besværlig. Endelig, den 25. maj 1911, kunne hele banen indvies med stor festivitas, herunder særtog, taler og en festlig middag om aftenen.
Banens Strækning og Infrastruktur
SNNB var i alt 45,7 km lang. Den maksimale hastighed var oprindeligt 45 km/t, hvilket var standard for privatbaner på den tid. I 1948 blev hastigheden hævet til 70 km/t ved indsættelsen af skinnebusser, hvilket gjorde transporten hurtigere og mere effektiv.Stubbekøbing Station var nybygget og placeret på havnen i Stubbekøbing. Her var også banens remiser og værksteder placeret, hvilket gjorde stationen til et centralt knudepunkt for driften. I Nykøbing Falster benyttede Stubbekøbing-togene spor 5 på DSB-stationen, hvilket gjorde det nemt for passagerer at skifte til andre tog. Nysted: Endestation med remise, drejeskive og et næsten 2 km langt spor rundt om byen og ned til havnen. Dette gjorde det muligt at forbinde jernbanen med skibstrafikken.
Driften og Udviklingen
I de første år efter åbningen kørte der på begge delstrækninger fire blandettog dagligt i hver retning. Disse tog transporterede både passagerer og gods, hvilket var almindeligt på mindre baner i denne periode. I 1920'erne blev driften udvidet til seks daglige togpar, hvilket afspejlede en stigning i efterspørgslen.Godstrafikken var betydeligt større end på mange tilsvarende privatbaner. Dette skyldtes især transporten af sukkerroer til sukkerfabrikken i Nykøbing Falster. Sukkerindustrien var en vigtig økonomisk faktor i regionen, og banen spillede en afgørende rolle i at sikre effektiv transport af råvarer.
I 1927 blev der indkøbt tre Triangel-motorvogne. Disse moderne motorvogne øgede effektiviteten og hjalp banen med at konkurrere med den stigende biltrafik. Triangel-vognene var kendt for deres pålidelighed og blev en vigtig del af banens materiel.
Udfordringer og Konkurrence
Trods moderniseringen begyndte godstrafikken at falde i løbet af 1930'erne. Den øgede konkurrence fra vejtransport gjorde det sværere for banen at opretholde sin økonomiske levedygtighed. Mange lokale virksomheder begyndte at benytte lastbiler til transport af varer, hvilket reducerede banens indtægter.Anden Verdenskrig og Driftsændringer
Under Anden Verdenskrig var der knaphed på brændstof, hvilket påvirkede både vej- og jernbanetransport. SNNB formåede at opretholde driften ved at udstyre motorvognene med gasgeneratorer. Dette gjorde det muligt at køre tre daglige togpar og sikre, at vigtig transport af varer og passagerer kunne fortsætte.Krigen medførte også en midlertidig stigning i banens betydning, da alternative transportformer var begrænsede. Efter krigen var overstået, og brændstofforsyningerne blev normaliseret, tog privatbilismen dog for alvor fart.
Efterkrigstiden og Nedgang
Fra 1949 begyndte banen at køre med underskud hvert år. Den stigende privatbilisme og bedre vejnet gjorde det vanskeligt for banen at konkurrere. Selvom man i 1948 indførte skinnebusser for at modernisere driften og reducere omkostningerne, var det ikke tilstrækkeligt til at vende den negative udvikling.Sukkerfabrikkens Betydning og Banens Dødsstød
I 1961 ophørte sukkerfabrikken i Nykøbing Falster med at modtage roer via jernbanen. Dette var et alvorligt slag for SNNB, da sukkerroetransporten havde været en af banens største indtægtskilder. Uden denne indtægt blev det økonomisk uholdbart at fortsætte driften.Af sparehensyn blev det besluttet at indstille persontrafikken på Nysted-strækningen pr. 27. maj 1961 til fordel for en rutebil. Godstrafikken fortsatte i begrænset omfang, men økonomien blev stadig dårligere.
Kampen for Overlevelse og Endelig Nedlæggelse
I de følgende år kæmpede de berørte kommuner om, hvem der skulle betale for underskuddet. Der var uenighed om ansvaret, og uden enighed var det svært at finde en løsning, der kunne redde banen.På generalforsamlingen den 14. september 1965 blev det enstemmigt besluttet at nedlægge banen pr. 31. marts 1966. Efter 55 års drift sluttede en æra i regionens transporthistorie.
Eftermæle og Bevarelse
Selvom Stubbekøbing-Nykøbing Falster Jernbane ikke længere er i drift, har den efterladt et varigt aftryk på regionen. Banens historie er dokumenteret i lokale museer, og der er stadig spor af den gamle jernbane i landskabet. Stationer er blevet omdannet til private boliger eller kulturinstitutioner, og nogle af banens gamle spor er blevet til cykel- og vandrestier.Banen huskes for sin betydning for regionens udvikling, både økonomisk og socialt. Den muliggjorde transport af varer og mennesker på en måde, der tidligere ikke var mulig, og den bidrog til væksten i de byer og landsbyer, den forbandt.
Banens Teknologiske Fremskridt
Indførelsen af Triangel-motorvogne og senere skinnebusser var eksempler på banens forsøg på at modernisere og tilpasse sig skiftende tider. Disse fremskridt viste en vilje til innovation og et ønske om at tilbyde bedre service til passagererne.Vigtige stamdata for Stubbekøbing-Nykøbing Falster
Jernbanens længde i km | 27,1 |
Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156 |
Baneforkortelse | SNNB |
Statstilskud i % | 50 % |
Dato for Koncession | 1908.11.05 |
Jernbanen åbnet | 1911.05.26 |
Persontrafik nedlagt | 1966.03.31 |
Godstrafik nedlagt | 1966.03.31 |
Jernbanen nedlagt | 1966.03.31 |
Sportype | Enkeltsporet |
Sporvidde | 1.435 mm |
Skinnevægt | 22,5 kg/m |
Ballast | Grus |
Max stigning | 7 ‰ |
Kurveradius | 250 meter |
Hastighed max | 45 km/t - fra 1948 75 km/t. (Banen var uindhegnet) |
El drift | Nej |
Togkontrolsystem | Nej |
Bane status | Privatbane |
Stubbekøbing-Nykøbing Falster havde følgende stoppesteder
Station | Afstand fra første station | |
---|---|---|
Stubbekøbing Station (Sbk) | 0,0 km | |
Åstrup Billetsalgssted med Sidespor | 4,2 km | |
Særslev Trinbræt med Sidespor (Sær) | 6,8 km | |
Horbelev Station | 8,5 km | |
Meelse Trinbræt | 10,2 km | |
Karleby Station | 11,9 km | |
Bellinge (Falster) Trinbræt med Sidespor | 13,7 km | |
Egebjerg Station | 15,9 km | |
Sønder Ørslev Station | 19,2 km | |
Idestrup Holdeplads | 20,4 km | |
Sønder Vedby Trinbræt | 23,8 km | |
Nykøbing Falster Station (Nf) | 27,1 km |
Banekort over Stubbekøbing-Nykøbing Falster
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 7. juli 2011 - LINK til kilde.
Stubbekøbing Station (Sbk) var Stubbekøbing-Nykøbing Falster banens første station
Byggeår | 1910 |
Åbnet | 1911.05.26 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | H. C. Glahn |
Adresse | Havneplads 2, 4850 Stubbekøbing |
Stednavneforkortelse | Sbk |
Højdeplacering over havet | 2,0 meter |
GPS koordinater | 54.891525,12.043847 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 16. april 2022 Download billede
Åstrup Billetsalgssted med Sidespor lå 4,2 km. fra første station.
Byggeår | 1911 |
Åbnet | 1911.05.26 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | H. C. Glahn |
Adresse | Aastrup Stationsvej 1, 4850 Stubbekøbing |
Højdeplacering over havet | 7,0 meter |
GPS koordinater | 54.857733,12.054059 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1990 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Åstrup Billetsalgssted med Sidespor.
Titel:- 1990 -
Sted:Danmark, Falster, Stubbekøbing
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1990
Id:A901723_010.tif
Særslev Trinbræt med Sidespor (Sær) lå 6,8 km. fra første station.
Byggeår | 1911 |
Åbnet | 1911.05.26 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Nedrevet |
Stednavneforkortelse | Sær |
Højdeplacering over havet | 16,9 meter |
GPS koordinater | 54.834999,12.059423 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Særslev Trinbræt med Sidespor.
Titel:- 1949 - Særslev Trinbrædt
Sted:Danmark, Falster, Særslev
Vejnavn:Særslev Øster
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Id:L04821_026.tif
Horbelev Station lå 8,5 km. fra første station.
Byggeår | 1911 |
Åbnet | 1911.05.26 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | H. C. Glahn |
Adresse | Torvegade 13, 4871 Horbelev |
Højdeplacering over havet | 16,3 meter |
GPS koordinater | 54.820458,12.057199 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Horbelev Station.
Titel:- 1949 - Horbelev Station
Bygningsnavn:Horbelev Station
Sted:Danmark, Falster, Horbelev
Vejnavn:Torvegade
Husnummer:13
Lokalitet:Horbelev
Postnummer:4871
By:Horbelev
Sogn:Horbelev
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Id:L04819_024.tif
Meelse Trinbræt lå 10,2 km. fra første station.
Sidesporet blev nedlagt med roetransporterne i 1961 og Meelse Trinbræt lukkede sammen med Stubbekøbing-Nykøbing Falster Banen den 31. marts 1966. Efter banelukningen blev skinner og trinbræt fjernet.
Byggeår | 1911 |
Åbnet | 1961 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | 1966 |
Højdeplacering over havet | 13,2 meter |
GPS koordinater | 54.810109,12.040888 |
Karleby Station lå 11,9 km. fra første station.
Byggeår | 1911 |
Åbnet | 1911.05.26 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | H. C. Glahn |
Adresse | Eget Stationsvej 1, 4800 Nykøbing F |
Højdeplacering over havet | 14,9 meter |
GPS koordinater | 54.799337,12.018989 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Karleby Station.
Titel:- 1959 - Karleby St., Eget, Falster
Bygningsnavn:Karleby Station
Sted:Danmark, Falster, Eget
Vejnavn:Eget Stationsvej
Husnummer:1
Postnummer:4800
By:Nykøbing F.
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1959
Id:B05731_008.tif
Bellinge (Falster) Trinbræt med Sidespor lå 13,7 km. fra første station.
Byggeår | 1911 |
Åbnet | 1931.12.03 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Nedrevet |
Højdeplacering over havet | 17,3 meter |
GPS koordinater | 54.787036,12.001412 |
Egebjerg Station lå 15,9 km. fra første station.
Byggeår | 1909 |
Åbnet | 1911.05.26 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | H. C. Glahn |
Adresse | Egebjerg Stationsvej 3, 4800 Nykøbing F |
Højdeplacering over havet | 15,3 meter |
GPS koordinater | 54.768214,11.988856 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Egebjerg Station.
Titel:- 1949 - Egebjerg station
Sted:Danmark, Falster, Karleby
Vejnavn:Egebjerg Stationsvej
Husnummer:3
Lokalitet:Egebjerg
Postnummer:4800
By:Nykøbing
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Id:L04812_004.tif
Sønder Ørslev Station lå 19,2 km. fra første station.
Byggeår | 1910 |
Åbnet | 1911.05.26 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | H. C. Glahn |
Adresse | Jernbanevej 15, 4872 Idestrup |
Højdeplacering over havet | 10,2 meter |
GPS koordinater | 54.741577,11.977629 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Sønder Ørslev Station.
Titel:- 1950 - Sønder Ørslev Station
Bygningsnavn:Sønder Ørslev Station
Sted:Danmark, Falster, Sønder Ørslev
Vejnavn:Jernbanevej
Husnummer:15
Lokalitet:Sønder Ørslev
Postnummer:4872
By:Idestrup
Sogn:Idestrup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1950
Id:L05231_027.tif
Idestrup Holdeplads lå 20,4 km. fra første station.
Byggeår | 1918 |
Åbnet | 1918 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | H. C. Glahn |
Adresse | Østersøvej 3, 4872 Idestrup |
Højdeplacering over havet | 10,1 meter |
GPS koordinater | 54.740237,11.959925 |
Sønder Vedby Trinbræt lå 23,8 km. fra første station.
Sønder Vedby Trinbræt havde et meget lille og spartansk trælæskur, der var så lille at det frontmonteret skilt med trinbrætnavnet stak ca. 30 cm ud på begge sider, trods for det at navnet var forkortet ned til " Sdr Vedby" På siden af læskuret var der monteret et vognløbsskilt "lånt" fra DSB med teksten "tog til Nykøbing".
Byggeår | 1965 |
Åbnet | 1965 |
Nedlagt | 1966.03.31 |
Nedrevet | Nedrevet |
Højdeplacering over havet | 5,9 meter |
GPS koordinater | 54.761637368828914,11.91288403304997 |
Nykøbing Falster Station (Nf) var Stubbekøbing-Nykøbing Falster's endestation og lå 27,1 km. fra første station.
I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.
Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.
Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.
Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.
Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.
Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.
Byggeår | 1962 |
Åbnet | 1963.05.14 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Ole Ejnar Bonding |
Adresse | Banegårdspladsen 2, 4800 Nykøbing F |
Stednavneforkortelse | Nf |
Højdeplacering over havet | 2,3 meter |
GPS koordinater | 54.767161,11.877553 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 7. juni 2022 Download billede