Nykøbing Falster-Nysted - operatør: SNNB, en artikel om Nykøbing Falster-Nysted

Nykøbing-Nysted Jernbane: En Kortlivet, Men Betydningsfuld Forbindelse

Nykøbing-Nysted Jernbane, også kendt som Nystedbanen, var en regional jernbanestrækning, der forbandt Nykøbing Falster med den lille havneby Nysted på Lolland. Banen blev officielt åbnet i 1910 og fungerede som en vigtig transportforbindelse for både passagerer og gods, især sukkerroetransporten til Nykøbing Sukkerfabrik. I denne artikel vil vi dykke ned i Nystedbanens historie, fra dens planlægning og åbning til dens langsomme tilbagegang og endelige nedlæggelse i 1966.

Planlægningen af Nystedbanen

Nystedbanens historie starter allerede i slutningen af 1800-tallet. I 1879 blev der i Stubbekøbing på Falster nedsat et udvalg, der skulle fremme opførelsen af en jernbane fra Stubbekøbing til Nykøbing Falster, men det projekt fik ikke den store opbakning og blev hurtigt skrinlagt. Det næste forsøg kom i 1897, hvor endnu et udvalg blev dannet, og denne gang lykkedes det at få vedtaget en linjeføring og at rejse 277.000 kr., hvilket udgjorde halvdelen af den anslåede anlægskapital. Samtidig begyndte Nysted på Lolland også at arbejde for at få en jernbaneforbindelse, og i 1900 indledtes forhandlinger om at etablere en forbindelse til Nykøbing Falster.

I 1907 anbefalede Privatbanekommissionen begge jernbaner, og det blev besluttet at slå de to baner sammen. Som resultat blev Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Jernbane optaget på privatbaneloven af 27. maj 1908. Banen skulle således både forbinde Stubbekøbing med Nykøbing på Falster og Nykøbing med Nysted på Lolland.

Åbningen af Nykøbing-Nysted Strækningen

Anlægsarbejdet på strækningen mellem Nykøbing Falster og Nysted begyndte i starten af 1900-tallet, og den 8. december 1910 afgik det første tog fra Nykøbing mod Nysted med indbudte gæster. Den officielle åbning for passagerdrift fandt sted den 13. december samme år, hvor strækningen åbnede med fire tog i hver retning dagligt. Det blev hurtigt klart, at banen spillede en central rolle i at forbinde de to byer, og den bragte nye muligheder for både passager- og godstransport i området.

Nystedbanen var 17,1 km lang og havde en maksimal hastighed på 45 km/t. Togene afgik fra en blind perron vest for hovedsporet i Nykøbing Falster. På strækningen var der trinbrætter og stationer i Thoreby, Flintinge, Fuglsang, Sløserup, Frejlev og Kettinge, før togene nåede frem til endestationen i Nysted. I Nysted havde stationen en remise, drejeskive samt et næsten to kilometer langt spor, der løb ned til havnen.

Nystedbanens Betydning for Godstransport

En af de vigtigste faktorer, der holdt Nystedbanen økonomisk levedygtig i mange år, var godstrafikken. Især roetransporterne til Nykøbing Sukkerfabrik spillede en stor rolle i banens drift. I efterårsmånederne blev der transporteret store mængder sukkerroer fra landbrugsområderne omkring Nysted og Frejlev til sukkerfabrikken i Nykøbing. Denne trafik var en livsnerve for banen og holdt den i gang selv under økonomiske nedgangsperioder.

I tyverne udvidedes driften på strækningen, og antallet af daglige togpar steg til seks i hver retning. Motordrevne vogne blev introduceret i 1927, og dette øgede både hastigheden og effektiviteten. Banen indkøbte også tre Triangel-vogne, som skulle gøre jernbanen mere konkurrencedygtig over for den stigende biltrafik. Selvom det lykkedes at holde biltrafikken stangen i nogle år, begyndte godstrafikken langsomt at falde.

Anden Verdenskrig og Banens Rolle

Under Anden Verdenskrig lykkedes det for Nystedbanen at opretholde en begrænset drift, selvom krigen skabte mange udfordringer. Ved hjælp af gasgeneratorer på motorvognene kunne banen fortsat køre tre togpar dagligt, hvilket holdt forbindelsen mellem Nykøbing og Nysted åben for både passagerer og gods. Den svære tilgængelighed af brændstof under krigen gjorde det nødvendigt at finde alternative løsninger, men banen overlevede krigen uden de store problemer.

Efter krigen fortsatte Nystedbanen med at kæmpe mod den stigende konkurrence fra biler og lastbiler. Privatbilismen tog for alvor fart i 1950'erne, og dette satte pres på de mindre privatbaner, som ikke længere kunne konkurrere med vejtransporten.

Skinnebusser og Banens Afvikling

I et forsøg på at redde banen blev der i 1948 indført skinnebusdrift, hvilket hævede banens hastighed til 75 km/t. Dette skete efter, at overkørslerne var blevet sikret for at muliggøre den højere hastighed. Samtidig blev fem nye trinbrætter oprettet på strækningen for at forbedre adgangen til toget. Men selvom disse tiltag gjorde toget mere effektivt, kunne de ikke modvirke den økonomiske nedgang, der ramte banen.

I 1961 kom det afgørende slag for Nystedbanen, da sukkerfabrikken i Nykøbing ophørte med at modtage roer pr. jernbane. Dette fjernede en væsentlig del af godstrafikken, og det blev hurtigt klart, at banen ikke længere var økonomisk bæredygtig. Persontrafikken blev indstillet den 27. maj 1961 og blev erstattet af en rutebilrute. Herefter var det kun godstrafikken, der holdt banen i gang, men denne blev også gradvist reduceret, og banen blev officielt nedlagt den 31. marts 1966.

Banens Nedlæggelse og Efterliv

Efter Nystedbanens nedlæggelse i 1966 blev store dele af banens tracé anvendt til andre formål. Flere vejstrækninger blev anlagt på den tidligere banestrækning, herunder 4 km af Østersøvej syd om Sønder Ørslev og Idestrup, 2 km af Fuglsangvej mellem Nørre Frejlev og Kettinge samt 4 km af Ålholmvej mellem Kettinge og Nysted. Derudover blev Wichmandsvej gennem Nysted bygget på en del af det gamle banetracé, og fem kilometer af strækningen er bevaret som stier.

Arkitekturen Bag Stationerne

Nystedbanens stationer blev designet af arkitekten H.C. Glahn, der også stod bag flere andre stationsbygninger på privatbanerne i Danmark. Stationerne i Stubbekøbing og Nysted var særligt store og imponerende, mens de øvrige stationer langs strækningen var næsten ens i deres udformning. Åstrup station var dog mindre med kun én skorsten, og stationerne i Kettinge og Idestrup, som blev bygget senere, havde et lidt anderledes design. På trods af banens nedlæggelse er de fleste af stationsbygningerne bevaret til i dag.

Nystedbanens Historiske Betydning

Nystedbanen var den eneste privatbane på Lolland, der ikke var i driftsfællesskab med Lollandsbanen, men den benyttede alligevel Lollandsbanens spor fra Nykøbing til Nagelsti. Selvom banen ikke overlevede den stigende konkurrence fra vejtransport og privatbilisme, spillede den en vigtig rolle i Lollands transporthistorie. Den var med til at forbinde små landsbysamfund med de større byer og understøttede den lokale landbrugsindustri ved at transportere sukkerroer og andre landbrugsprodukter til markedet.

I dag er Nystedbanen kun et minde om en tid, hvor jernbanenettet var livsnerven for transporten mellem Lollands småbyer og det øvrige Danmark. Selvom banen er nedlagt, har den efterladt sig spor i landskabet og i den lokale historie, hvor den stadig huskes som en vigtig del af regionens infrastruktur.

Den 22. august 1872 blev jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved indviet. Der var via Orehoved der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. Efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved og med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.

I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.

Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.

Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.

Nagelsti trinbræt blev anlagt i 1928 med perron og venteskur. Her afgrenede Nystedbanen fra Lollandsbanen. I dag er trinbrættet flyttet over på den anden side af Lollandsbanen , og hedder nu Øster Toreby Station.

Fuglsang Trinbræt med med læssespor blev anlagt i 1927 i østkanten af Sønderskov ved vejen til Fuglsang gård.

Frejlev Station var med varehuset, som senere blev udvidet kraftigt med gødningslager.

Kettinge Billetsalgssted fik i 1913 station med stationsbygning og krydsningsspor.

Nysted station lå nord øst for byen med en tosporet remise og drejeskive.