Kragskovhedebanen - operatør: Kragskovhedelejren, en artikel om Kragskovhedebanen

Kragskovhedebanen: Fængselsvæsenets Specielle Smalsporsbane

Kragskovhedebanen, også kendt som Hedebanen, var en af de mere specielle smalsporede jernbaner i Danmark, der blev anlagt i forbindelse med fængselsvæsenets aktiviteter ved Kragskovhede. Banen blev etableret for at håndtere de store transportbehov for både indsatte og materialer, der opstod som følge af fængselslejrenes udvikling efter 2. verdenskrig. I en tid med begrænset infrastruktur blev Kragskovhedebanen en vigtig forbindelse, der muliggjorde effektiv logistik i et isoleret område. Denne artikel ser nærmere på banens historie, dens tekniske specifikationer og dens rolle i dansk fængselsvæsen.

Baggrunden for Kragskovhedebanen

I 1930'erne, en tid præget af høj arbejdsløshed, begyndte Arbejds- og Socialministeriet at oprette lejre rundt om i landet for unge arbejdsløse. Formålet med disse lejre var at give de unge praktisk arbejdstræning og teoretisk uddannelse. Tre af disse lejre – Jerup, Mosbjerg og Råbjerg – blev anlagt i området omkring Jerup Hede, hvor man ønskede at opdyrke de sandede og mosede områder til landbrugsjord. Dette projekt havde som mål at omdanne jorden til husmandsbrug.

Efter 2. verdenskrig ændrede lejrene funktion, da de blev overdraget til fængselsvæsenet, som brugte dem til at internere op til 2.300 landssvigere. For at lette transporten af indsatte, materialer og varer mellem lejrene blev der anlagt en smalsporsbane, der officielt fik navnet Hedebanen, men som i dag ofte omtales som Kragskovhedebanen på grund af sit udgangspunkt ved Kragskovhede Statsfængsel.

Anlægget af Kragskovhedebanen

Hedebanen havde en sporvidde på 600 mm og en samlet længde på ca. 6,5 km. De anvendte skinner stammede fra tyske anlæg på Læsø, hvor tyskerne under krigen havde planlagt at anlægge en bane fra vest til østsiden af øen. Anlægsarbejdet startede i 1948, og den første etape, som gik til Mosbjerglejren, blev taget i brug samme år. Forlængelsen til Råbjerglejren blev færdiggjort i februar 1949, men var forsinket på grund af de vanskelige jordbundsforhold i området. Området, kendt som Jerup Hede, bestod af sandrygge, kaldet "rimmer", og fugtige lavninger, kendt som "dobber", hvilket gjorde anlægsarbejdet tidskrævende. Disse områder krævede stabilisering med sand, hvilket forlængede arbejdet.

Materiel og Banens Drift

Hedebanen opererede med to dieseldrevne entreprenørlokomotiver og havde åbne bogievogne til persontransport. Disse vogne var enkle i konstruktionen med faste bænke, hvor passagererne sad med ryggen mod hinanden og med front mod siden af vognen. På grund af banens smalle spor og vognenes høje tyngdepunkt var det vigtigt at have lige mange passagerer på begge sider af vognen for at forhindre, at vognen væltede. Kørsel på den primitive bane uden affjedring betød, at passagererne oplevede en "bumlende" tur.

Banen startede ved Jeruplejren (senere kendt som Kragskovhedelejren) og krydsede i starten Sindalvej, hvilket skabte problemer med at regulere trafikken. Med den stigende mængde vejtrafik blev det vanskeligt at spærre vejen, hver gang toget skulle passere, og problemet blev løst ved at flytte stationen cirka 50 meter nord for vejen. Her blev der opført en ny perron og en remise med plads til tre lokomotiver, hvilket var en forbedring i forhold til den tidligere placering, hvor kun et lille træskur kunne huse et lokomotiv.

Fra den nye Jeruplejrstation strakte banen sig ca. 2 km mod vest til Mosbjerglejren, hvor der også var anlagt et sidespor. Efter Mosbjerglejren fortsatte banen over en strækning på omkring 4 km til Råbjerglejren. Ved Råbjerg var der også opført en remise til opbevaring af et enkelt lokomotiv samt et sidespor til godstransport.

Banens Køreplan og Den Daglige Drift

Banen fulgte en fast køreplan, hvor det første tog afgik fra Råbjerg kl. 06:30. Dette lille tog transporterede indsatte, der skulle til læge- eller tandlægebesøg i Kragskovhede, og ankom kl. 07:00. Efter disse besøg returnerede toget til Råbjerg kl. 09:30.

Det "store tog" afgik fra Kragskovhede kl. 08:00 og transporterede både indsatte og fængselsfunktionærer til arbejdspladserne langs banen. Dette tog bestod af syv-otte vogne og kunne transportere op til 200 passagerer. Efter arbejdsdagens afslutning returnerede toget til Kragskovhede med ankomst kl. 17:00.

Derudover kørte banen også særtog, såsom det såkaldte biograftog, der transporterede indsatte fra Råbjerg til Kragskovhede. Banen blev også brugt til transport af skolebørn, hvis forældre arbejdede i fængselsvæsenet og boede i lejrene. Derudover blev der transporteret gods, herunder mælkejunger til Jerup Mejeri samt landbrugs- og gartneriprodukter.

Teknologiske Forbedringer og Banens Nedlæggelse

I 1951 blev syv af banens mandskabsvogne ombygget med en overbygning af jernplade, der gjorde dem mere velegnede til persontransport i dårligt vejr. Dog blev to vogne holdt åbne for fortsat at kunne bruges til godstransport.

I begyndelsen af 1960'erne begyndte fængselsvæsenet at overveje mere moderne transportformer. I januar 1963 blev der indkøbt to brugte DSB-busser, som hurtigt blev indsat i den daglige drift. Dette førte til, at banen blev nedlagt senere samme år. Skinner og andet materiel blev solgt som skrot til Mejer Antonsen i Aalborg, og et hold indsatte blev sat til at fjerne skinnerne i foråret 1963. I alt blev 215 tons jernskrot solgt.

Fængselsvæsenets Landbrugsprojekter og Banens Eftermæle

Kragskovhedebanen spillede en central rolle i fængselsvæsenets arbejde med at opdyrke store landbrugsarealer på Jerup Hede. Dette var et forsøg på at omdanne de tidligere ufrugtbare områder til produktiv landbrugsjord og samtidig give de indsatte meningsfuld beskæftigelse. Selvom banen i dag er nedlagt, og fængselsvæsenets landbrugsprojekter er ophørt, forbliver området og banens historie en væsentlig del af udviklingen af infrastruktur inden for fængselsvæsenet i Danmark.

Området, hvor Kragskovhede Statsfængsel stadig ligger, er i dag lukket for offentligheden, men mange af de oprindelige bygninger og strukturer står stadig som minder om en tid, hvor fængselsbanen spillede en central rolle i driften af fængselsvæsenets aktiviteter i området.

Banens Afslutning: En Del af Danmarks Fængsels- og Jernbanehistorie

Kragskovhedebanen, eller Hedebanen, var en smalsporet jernbane, der spillede en central rolle i fængselsvæsenets logistiske netværk ved Kragskovhede Statsfængsel. Med sine 600 mm spor og en længde på 6,5 km blev banen en vigtig del af transporten af indsatte og arbejdsmaterialer mellem lejrene ved Jerup Hede. Selvom banen blev nedlagt i 1963, forbliver den en væsentlig del af både fængselsvæsenets og Danmarks jernbanehistorie. Banen viser, hvordan transportinfrastruktur kan spille en afgørende rolle i at sikre effektiv drift under særlige omstændigheder, her i form af et unikt fængselssystem.

Jeruplejren, (senere Kragskovhedelejren) lå i starten syd for Sindalvej, hvilket kom til at give mange problemer. I starten skulle Sindalvej spærres når toget krydsede vejen. Med den stigende trafik blev det svære og svære at lukke vejen af. Problemet blev løst ved at flytte stationen i Jeruplejren ca. 50 meter nord for vejen, hvor der blev anlagt en ny perron.

Ved den nye station blev der muret en remise med plads til tre lokomotiver, hvilket var en forbedring ift. den sydligere station, hvor der kun var et træskur med plads til et lokomotiv.

Mosbjerglejren havde ud over en perron også et sidespor.

Råbjerglejren havde udover perron også et sidespor samt en lille remise til et enkelt diesellokomotiv.