Herning-Holstebro - operatør: DSB, en artikel om Herning-Holstebro

Herning-Holstebro jernbane udgør en vigtig statsbanestrækning i det centrale Jylland, som har spillet en betydelig rolle i regionens infrastrukturelle udvikling og forbindelser gennem årene. Med en solid historie og strategisk placering har denne jernbanelinje forbundet flere samfund og lettere passager- og godstransporten mellem Herning og Holstebro.

I 1898 nedsatte man en kommission med det formål at undersøge jernbaneforholdene i Jylland. Året efter, i 1899, fremlagde kommissionen en betænkning, hvori etableringen af en statsbane mellem Herning og Holstebro blev foreslået. Dette forslag mødte generelt accept, både lokalt og nationalt, og banens linjeføring blev accepteret uden større modstand.

Efter betænkningen blev ophøjet til lov den 27. april 1900, blev der straks givet tilladelse til at påbegynde anlægsarbejdet til jernbanen. Anlægsarbejdet forløb relativt gnidningsfrit, og den 11. oktober 1904 kunne Herning-Holstebro jernbane officielt indvies. Allerede dagen efter kunne den daglige drift på strækningen påbegyndes med tre daglige tog i hver retning.

I de efterfølgende år gennemgik Herning-Holstebro jernbane flere udviklingsfaser og moderniseringsprojekter. Strækningen blev løbende opgraderet med nye sikringsanlæg og signalsystemer for at sikre en sikker og effektiv togdrift. I sommeren 2022 blev banen udstyret med det moderne ERTMS niveau 2 signalsystem, som markerede et vigtigt skridt i dens teknologiske fornyelse.

Herning-Holstebro jernbane betjenes af både Arriva, der kører ruten Vejle-Thisted, samt fire gange dagligt af DSB med InterCityLyn mellem Struer og København. Denne servicestruktur sikrer en pålidelig og effektiv passagertransport langs strækningen.

I perioden fra midten af maj til midten af juni 2023 tog Banedanmark et nyt, digitalt signalsystem i brug på jernbanen mellem Holstebro/Herning-Skjern-Esbjerg. Formålet med dette var at forbedre punktligheden og stabiliteten af togdriften. Det nye signalsystem erstattede de gamle analoge signaler, som var blevet udtjente og årsag til mange fejl. Den digitale opgradering forventes på sigt at reducere signalfejl, øge punktligheden og forbedre trafikinformationen for passagererne.

Samlet set fortsætter Herning-Holstebro jernbane med at være en vigtig livsnerve for transporten i det centrale Jylland og bidrager til regionens økonomiske udvikling og mobilitet.

Hernings første station stammede fra 1877, da den private Jernbane fra Silkeborg til Herning blev anlagt. 2 år senere blev banen konverteret til statsbane i 1879, for at forberede at banen i 1881 skutte forlængedes til Skjern.

Det var overarkitekt N.P.C. Holsøe der tegnede bygningerne, hvor selve stationsbygningen var med to lave sidefløje samlet om et højere indgangs- og midterparti. En plan der også ses på Skanderborg-Herning strækningens andre stationer. I den ene fløj blev der indrettet posthus, der var blevet flyttet hertil fra postmesterens gård på hjørnet af Torvet og Østergade.

I lighed med flere andre af Hernings huse, var stationens tag tækket med træspåner, som var et brandfarligt materiale – især når Hernings ikke havde egen brandsprøjte.

Med forlængedes til Skjern blev pladsforholdene for Hernings Stations alt for trange. For at skaffe mere plads flyttede Post- og Telegrafvæsenet til egen bygning vest for banegården i 1892. Pladsproblematikken blev helt galt, da der kom to nye baner henholdsvis til Holstebro i 1904 og til Viborg i 1906.

I 1906 blev den første station nedrevet og en ny større byggede man ovenpå fundamentet efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck. Bygningen i Herning var inspireret af den engelske stil med små kviste samt to store centrale kviste der rejste sig over taget. Murenes hvidkalkede blændinger, skifertag og de høje slanke skorstene er også engelske elementer.

Banegårdens indgangsparti bestod af en lang forhal med en række granitsøjler, herfra var der adgang til perron og billetsalg samt restauranter.

Godstransporten fik sin egen bygning i tilknytning til banegården mod øst. I samme retning placeredes remiseområdet.

Hernings anden banegård fra 1906 blev bygget så rigeligt stor, at endnu en landstrækning kunne optages da Givebanens blev forlænget i 1914. Alligevel fik Hernings anden banegård pladsmangel med tiden, men det var ikke persontrafikkens skyld - den ophørte på strækningen Herning-Viborg i 1971, men den stærke og stigende godstrafik. Arkitekt H.Wenck

Hernings anden banegård fungerede i mere end 70 år indtil den trafikale udvikling krævede en omfartsvej for at aflaste bymidten for vejtrafikken. DSB, Postvæsenet og Herning Kommune ønskede at samle hele den offentlige trafik på et sted, hvilket blev til Herning Banegårdscenter.

En ny pakkepostbygning på Godsbanevej blev taget i brug i 1975 som byggeriets første etape og efter mere end to års byggeri var den modernistiske bygning efter tegninger af Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen klar til indvielse 28. april 1979. Banegårdcentret blev en samlet løsning, som rummede både station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den tidligere banegård, hvorefter Jernbanegade blev sløjfet og den 30. november 1979, blev Dronningens Boulevard taget i brug.

Hernings tredje banegård blev taget i brug i 1979 og året forinden i 1978 blev Hernings anden banegård nedrevet.

I 2017 afsluttedes en større ombygning af stationsbygningen og Banegårdspladsen. Den hidtidige gangbro fra stationsbygningen skråt over pladsen til bybusterminalen ved Smedegade blev revet ned. I stedet opførtes en tilbygning vinkelret på stationsbygningen, hvor der fremover er kiosk og ventesale. Til gengæld blev de hidtidige faciliteter i den eksisterende stationsbygning fjernet bortset fra en gennemgang fra tilbygningen til gangbroen over sporene og der blev anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen.

Gødstrup Trinbræt blev åbnet den 15. marts 2021 og ligger ca. 300 meter fra den gamle Gødstrup Station, som lukkede i 1969. Gødstrup Trinbræt er med en perron på 120 meter, og som er 4,5 meter bred. Perronen er etableret på sydvestsiden af den enkeltsporede jernbane.

Gødstrup Trinbræt blev grundet corona indviet uden fejring den 15. marts 2021, hvor det første tog standsede klokken 05.03 mandag morgen, inden turen fortsatte mod Struer.

Trinbrættet skal blandt andet betjene de knap 4.000 medarbejdere og patienter på supersygehuset i Gødstrup (DNV-Gødstrup), som ligger ved Trinbrættet med ca.  200 meter til hospitalets hovedindgang.

Herning Kommune har etableret en forplads med cykel- og bilparkering samt bus- og taxiholdeplads. Derudover er der blevet etableret en kiss-and-ride zone med muligheder for af- og påstigning.

Alle passagertog i begge køreretninger standser på Trinbræt en med to stop i timen hver vej i myldretiden og én gang i timen i aftentimerne.

Skibbild Station blev nedsat til trinbræt i 1969 og helt nedlagt 1971. Skibbild er nu fjernstyret krydsningsstation.

Vildbjerg Station lå på banestrækningen Herning-Holstebro og åbnede sammen med banen den 11. oktober 1904. Vildbjerg Station var i det meste af sin levetid den bedste mellemstation på banen. Trods Vildbjergs størrelse og udvikling lykkedes det ikke at sikre et trafikgrundlag for Vildbjerg Station, som derfor blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1972.

Vildbjerg Station var en smuk stationsbygning tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, men stationsbygningen blev i 1977 nedrevet for at gøre plads til en stor supermarkedsbygning. Vildbjerg Trinbræt var herefter reduceret til 2 postkasser og en venteskærm ud mod perronen, der dog i 1982 blev udskiftet med en beskeden ventesal på perronen.

Aulum Station blev nedsat til Trinbræt i 1973 og er fjernstyret krydsningsstation.

Tvis Station blev nedsat til Trinbræt i 1971 og helt nedlagt i 1979, er nu fjernstyret krydsningsstation.

Privatbanen Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) havde fra 1925-1961 endestation på Holstebro Sydbanegård, hvorfra der var en gangtunnel for passagerer til Sønderport Billetsalgssted og et forbindelsesspor, så RØHJ kunne udveksle godsvogne med statsbanen. Fra 1949 til RØHJ banens lukning i 1961 kørte Ørnhøjbanens tog helt ind til Holstebro station og Sønderport Billetsalgssted mistede meget af sin betydning og blev nedgraderet til trinbræt i 1968 og helt nedlagt i 1979.

Holstebro fik sin første banegård i 1866 da strækningen Langå-Struer-Holstebro blev anlagt i stykkevise etaper pga. krigsforholdene, som endelig nu var blevet fuldført. I 1875 kom vestkyststrækningen fra Ringkøbing til og i 1904 strækningen fra Herning. Holstebro Banegård blev for lille og en ny station blev bygget og taget i brug i 1906.

Den gamle Holstebro Banegård lå ved den nuværendes perron 3 og blev nedrevet i 1906.