Herning-Holstebro - operatør: DSB, en artikel om Herning-Holstebro

Herning-Holstebro Jernbane: En Central Forbindelse i Jylland

Herning-Holstebro jernbane er en vigtig statsbanestrækning i det centrale Jylland og har spillet en betydelig rolle i regionens infrastrukturelle udvikling. Banen har forbundet flere samfund og lettet passager- og godstransporten mellem Herning og Holstebro.

I 1898 blev der nedsat en kommission med det formål at undersøge jernbaneforholdene i Jylland. Året efter, i 1899, fremlagde kommissionen en betænkning, hvor etableringen af en statsbane mellem Herning og Holstebro blev foreslået. Forslaget mødte generel accept, både lokalt og nationalt, og banens linjeføring blev vedtaget uden større modstand.

Indvielse og Tidlig Drift

Efter betænkningen blev ophøjet til lov den 27. april 1900, blev der hurtigt givet tilladelse til at påbegynde anlægsarbejdet. Arbejdet forløb gnidningsfrit, og den 11. oktober 1904 kunne Herning-Holstebro jernbane officielt indvies. Allerede dagen efter blev den daglige drift indledt med tre tog i hver retning.

Modernisering og Teknologiske Opdateringer

I de følgende år gennemgik Herning-Holstebro jernbane flere moderniseringsprojekter for at sikre en effektiv og sikker drift. Strækningen blev løbende opgraderet med nye sikringsanlæg og signalsystemer. I sommeren 2022 blev banen udstyret med det moderne ERTMS niveau 2 signalsystem, hvilket markerede en vigtig milepæl i dens teknologiske udvikling.

Betjening og Passagertransport

Herning-Holstebro jernbane betjenes af både Arriva, der kører ruten Vejle-Thisted, samt fire gange dagligt af DSB's InterCityLyn mellem Struer og København. Dette sikrer en stabil og effektiv passagertransport langs strækningen.

Implementering af Digitalt Signalsystem

Fra midten af maj til midten af juni 2023 implementerede Banedanmark et nyt digitalt signalsystem på strækningen mellem Holstebro/Herning-Skjern-Esbjerg. Formålet var at forbedre punktligheden og stabiliteten af togdriften. Systemet erstattede de gamle analoge signaler, som var årsag til mange driftsforstyrrelser. Med denne digitale opgradering forventes en reduktion i signalfejl, øget punktlighed og forbedret trafikinformation for passagererne.

Jernbanens Rolle i Regionens Udvikling

Herning-Holstebro jernbane fortsætter med at være en vigtig transportforbindelse for det centrale Jylland. Den understøtter økonomisk udvikling og mobilitet i regionen og sikrer en pålidelig forbindelse mellem byerne. Banens teknologiske moderniseringer og infrastrukturelle forbedringer har gjort den til en stabil og effektiv del af Danmarks jernbanenet.

Herning Banegård Center – Fra Jernbaneknudepunkt til Moderne Trafikcenter

Herning Banegård har gennem mere end 140 år spillet en central rolle i byens udvikling og infrastruktur. Fra den første stations opførelse i 1877 til etableringen af det nuværende Herning Banegård Center i 1979 har stationen udviklet sig i takt med tidens transportbehov og byens vækst.

Herning var oprindeligt en lille stationsby, men med tiden blev den et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet. Stationen har gennemgået flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme de skiftende krav til jernbanedriften, postvæsenet og busforbindelser.

Den Første Station fra 1877

Den første jernbanestation i Herning blev opført i 1877 i forbindelse med anlæggelsen af den private jernbane fra Silkeborg til Herning. To år senere, i 1879, blev banen omdannet til statsbane, som en del af forberedelserne til at forlænge jernbanen til Skjern i 1881.

Stationen blev tegnet af overarkitekt N.P.C. Holsøe, der var kendt for sine funktionelle og tidløse stationsbygninger. Bygningen havde et karakteristisk udseende med to lave sidefløje samlet omkring et højere midterparti, en stil der også kunne ses på andre stationer langs Skanderborg-Herning-strækningen.

I begyndelsen fungerede stationen ikke kun som jernbaneknudepunkt, men også som postkontor, idet posthuset var en del af stationsbygningen. Det blev senere flyttet til en selvstændig bygning vest for banegården i 1892.

Stationens tag var tækket med træspåner, hvilket gjorde den sårbar over for brand. På dette tidspunkt havde Herning ikke sin egen brandsprøjte, hvilket øgede risikoen ved eventuelle ildebrande.

Udvidelser og Den Anden Station fra 1906

Med forlængelsen af banen til Skjern blev pladsforholdene på stationen hurtigt utilstrækkelige. Problemet blev forværret, da der i 1904 blev åbnet en ny jernbaneforbindelse til Holstebro og i 1906 en linje til Viborg. Den stigende trafik krævede større faciliteter, og i 1906 blev den første station revet ned for at give plads til en ny, større stationsbygning.

Den nye station blev tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, som var kendt for sin engelskinspirerede byggestil. Bygningen havde markante små kviste og to store centrale kviste, der rejste sig over taget. De hvidkalkede blændinger i murene, skifertaget og de høje slanke skorstene var også typiske engelske arkitektoniske elementer.

Den nye banegård blev udstyret med en rummelig forhal med granitsøjler, hvorfra passagerer kunne få adgang til perronerne, billetsalget og stationens restauranter. Godstransporten blev samtidig adskilt fra persontrafikken og fik sin egen bygning øst for stationen.

Herning Banegård voksede yderligere med etableringen af Givebanen i 1914, men pladsmangel forblev et problem i takt med den stigende godstrafik. Selvom persontrafikken mellem Herning og Viborg blev indstillet i 1971, fortsatte godstransporten med at vokse.

Behovet for en Ny Station og Herning Banegård Center

I løbet af 1970'erne blev det tydeligt, at Herning havde brug for en ny løsning for sin banegård. Trafikken gennem bymidten var stigende, og der var behov for en ny omfartsvej for at aflaste centrum. Samtidig ønskede DSB, Postvæsenet og Herning Kommune at samle alle offentlige transportfunktioner på ét sted. Dette førte til planerne om Herning Banegård Center.

Det første skridt i dette projekt var opførelsen af en ny pakkepostbygning på Godsbanevej, som blev taget i brug i 1975. Selve banegårdscentret blev designet af arkitekterne Ole Ejnar Bonding og Jens Nielsen og var præget af en modernistisk byggestil.

Efter mere end to års byggeri blev det nye Herning Banegård Center indviet den 28. april 1979. Bygningen blev en samlet transportløsning, der omfattede station, posthus, rutebilstation og rejsebureau.

Banegårdscentret blev placeret foran og ved siden af den gamle banegård. Dette førte til, at Jernbanegade blev sløjfet, og i stedet blev Dronningens Boulevard taget i brug den 30. november 1979 som en ny hovedfærdselsåre i Herning.

Den tidligere banegård blev revet ned i 1978 for at give plads til det nye center. Den nye banegård blev dermed Hernings tredje station, og den blev hurtigt et vigtigt trafikalt samlingspunkt for både tog- og buspassagerer.

Ombygningen af Banegårdspladsen i 2017

I 2017 gennemgik Herning Banegård Center en større ombygning. Dette omfattede modernisering af stationsbygningen samt en opdatering af Banegårdspladsen.

Den tidligere gangbro fra stationsbygningen, der førte over til bybusterminalen ved Smedegade, blev fjernet. I stedet blev der opført en ny tilbygning vinkelret på stationsbygningen, der skulle huse kiosk og ventesale.

Som en del af moderniseringen blev flere af de eksisterende faciliteter i banegårdscentret fjernet, dog med undtagelse af gennemgangen fra tilbygningen til gangbroen over sporene. Derudover blev der anlagt en ny busterminal på Banegårdspladsen, der forbedrede forbindelsen mellem tog- og buspassagerer.

Herning Banegård Centers Rolle i Dag

I dag fungerer Herning Banegård Center som et moderne trafikalt knudepunkt, der betjener både regionaltog, InterCity-tog og S-togsforbindelser. Banegårdscentret er stadig en vigtig del af Hernings infrastruktur og understøtter transportbehovene for både pendlere og rejsende.

Selvom stationen har gennemgået flere transformationer siden den første stationsbygning i 1877, er dens rolle som en central transporthub for Herning uændret.

Gødstrup Trinbræt blev åbnet den 15. marts 2021 og ligger ca. 300 meter fra den gamle Gødstrup Station, som lukkede i 1969. Gødstrup Trinbræt er med en perron på 120 meter, og som er 4,5 meter bred. Perronen er etableret på sydvestsiden af den enkeltsporede jernbane.

Gødstrup Trinbræt blev grundet corona indviet uden fejring den 15. marts 2021, hvor det første tog standsede klokken 05.03 mandag morgen, inden turen fortsatte mod Struer.

Trinbrættet skal blandt andet betjene de knap 4.000 medarbejdere og patienter på supersygehuset i Gødstrup (DNV-Gødstrup), som ligger ved Trinbrættet med ca.  200 meter til hospitalets hovedindgang.

Herning Kommune har etableret en forplads med cykel- og bilparkering samt bus- og taxiholdeplads. Derudover er der blevet etableret en kiss-and-ride zone med muligheder for af- og påstigning.

Alle passagertog i begge køreretninger standser på Trinbræt en med to stop i timen hver vej i myldretiden og én gang i timen i aftentimerne.

Skibbild Station blev nedsat til trinbræt i 1969 og helt nedlagt 1971. Skibbild er nu fjernstyret krydsningsstation.

Vildbjerg Station lå på banestrækningen Herning-Holstebro og åbnede sammen med banen den 11. oktober 1904. Vildbjerg Station var i det meste af sin levetid den bedste mellemstation på banen. Trods Vildbjergs størrelse og udvikling lykkedes det ikke at sikre et trafikgrundlag for Vildbjerg Station, som derfor blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1972.

Vildbjerg Station var en smuk stationsbygning tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, men stationsbygningen blev i 1977 nedrevet for at gøre plads til en stor supermarkedsbygning. Vildbjerg Trinbræt var herefter reduceret til 2 postkasser og en venteskærm ud mod perronen, der dog i 1982 blev udskiftet med en beskeden ventesal på perronen.

Aulum Station blev nedsat til Trinbræt i 1973 og er fjernstyret krydsningsstation.

Tvis Station blev nedsat til Trinbræt i 1971 og helt nedlagt i 1979, er nu fjernstyret krydsningsstation.

Privatbanen Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro Jernbane (RØHJ) havde fra 1925-1961 endestation på Holstebro Sydbanegård, hvorfra der var en gangtunnel for passagerer til Sønderport Billetsalgssted og et forbindelsesspor, så RØHJ kunne udveksle godsvogne med statsbanen. Fra 1949 til RØHJ banens lukning i 1961 kørte Ørnhøjbanens tog helt ind til Holstebro station og Sønderport Billetsalgssted mistede meget af sin betydning og blev nedgraderet til trinbræt i 1968 og helt nedlagt i 1979.

Holstebro fik sin første banegård i 1866 da strækningen Langå-Struer-Holstebro blev anlagt i stykkevise etaper pga. krigsforholdene, som endelig nu var blevet fuldført. I 1875 kom vestkyststrækningen fra Ringkøbing til og i 1904 strækningen fra Herning. Holstebro Banegård blev for lille og en ny station blev bygget og taget i brug i 1906.

Den gamle Holstebro Banegård lå ved den nuværendes perron 3 og blev nedrevet i 1906.