Nørre Nebel-Nymindegab - operatør: VNJ, en artikel om Nørre Nebel-Nymindegab

Nørre Nebel-Nymindegab Jernbanen: Militær Logistik og Efterkrigstidens Betydning

Jernbanestrækningen mellem Nørre Nebel og Nymindegab, anlagt under Anden Verdenskrig, blev en vigtig del af Danmarks militære infrastruktur. Tyskerne byggede banen for at understøtte konstruktionen af en fæstning og forsvarsanlæg langs den danske vestkyst. Sidenhen fik banen også betydning i efterkrigstiden, både som flygtningelejr og militært transportmiddel. Selvom banen senere blev nedlagt, har dens historie og formål efterladt et varigt indtryk.

Anlæg af Nørre Nebel-Nymindegab Banen under Anden Verdenskrig

Under Besættelsen blev behovet for en effektiv transportlinje til Vestkysten en prioritet for den tyske værnemagt. Vestkysten blev en del af Atlantvolden, og dermed blev der anlagt en række forsvarsanlæg, såsom bunkere, kystbatterier og radarstationer, for at sikre kysten mod allierede invasioner. For at understøtte dette byggeri blev Nørre Nebel-Nymindegab Jernbanen anlagt i perioden 1941-1943.

Banen blev konstrueret med gamle skinner på 33,4 kg/m fra perioden 1897-1914, hvilket gjorde, at den var bygget til tung trafik, men var eksklusivt forbeholdt den tyske værnemagt. Dette gav banen status som "privat sidespor for den tyske Værnemagt". Banen blev hurtigt en vital del af den tyske logistik og gjorde det muligt at transportere materialer og arbejdere effektivt til byggepladserne.

Infrastruktur og Stationer Langs Ruten

Banen begyndte ved Nørre Nebel og passerede flere strategisk placerede stationer og trinbrætter. Blandt dem var trinbrættet ved Houstrupvej, tæt på Lønne Kirke, som hovedsageligt blev brugt af lokale arbejdere, der byggede forsvarsanlæg.

En vigtig station på ruten var Kragelund, eller Tresporet, som lå cirka seks kilometer fra Nørre Nebel. Her var der depotspor på begge sider af hovedsporet, og i kilometer 6,65 delte sporet sig i to retninger. Den ene del af sporet gik mod nord til Nymindegab Lejrbanegården, som havde fem opstillingsspor samt en remise, der blev bygget i 1943. Herfra førte et spor mod ammunitionsdepoterne, der også lå i Nyminde Plantage.

Den anden del af sporet førte mod vest og fortsatte ud til Flaklejren ved kysten. Her havde tyskerne oprettet skydestandpladser, ildlederbunkers og betonanlagte tilkørselsveje. Dette omfattende anlæg gjorde det muligt for tyskerne at teste og indskyde luftværnsbatterier, der senere blev sendt til fronten. Der ankom regelmæssigt tog fra Berlin med nye luftværnsbatterier, som blev testet og derefter transporteret videre.

Efterkrigstiden og Den Gradvise Nedlæggelse

Da Anden Verdenskrig sluttede i 1945, var de tyske forsvarsanlæg og Nymindegablejren ikke længere nødvendige. I oktober 1945 blev jernbanen brugt til at transportere materialer som mergel ud af området, men VNJ's driftsbestyrer vurderede hurtigt, at en regelmæssig, offentlig trafik ikke ville være økonomisk rentabel. Derfor blev klitsporet ved Nymindegab fjernet i perioden 1945-1946.

Efter krigen blev Nymindegablejren midlertidigt brugt som flygtningelejr, da mange tyske flygtninge søgte tilflugt i Danmark. I november 1946 overtog Forsvarsministeriet lejren, og banen blev efterfølgende hovedsageligt brugt til militære transporter.

Forsøg på Genoptagelse af Persontrafik

I 1976 overvejede VNJ at genstarte persontrafik til Nymindegab. En undersøgelse af det forventede antal passagerer viste dog, at der ikke var tilstrækkelig interesse, og planerne blev derfor opgivet. Banen blev igen brugt kortvarigt i 1984, da Forsvaret havde brug for transport af deres bæltekøretøjer, der skulle repareres i Nymindegablejren.

Selvom det i 1990 blev foreslået at renovere sporet ved at genbruge skinner fra Varde-Nørre Nebel-strækningen, blev projektet ikke gennemført, da Forsvaret ikke ønskede at finansiere omkostningerne.

Skinnecykler og Veterantog

I sommeren 2001 fik banen en ny rolle, da det blev muligt at køre på skinnecykel på dage uden militær trafik. Dette rekreative tiltag blev populært og gav både lokale og turister mulighed for at opleve banen på en ny måde. I de efterfølgende år begyndte Dansk Jernbane-Klubs Veterantog Vest også at køre veterantog på strækningen. Dog blev sporet senere afskåret, da skinnerne blev fjernet i den vestlige del af Nørre Nebel station, og dermed blev det ikke længere muligt at køre veterantog på hele strækningen.

Betydningen af Nørre Nebel-Nymindegab Banen i Dag

Selvom Nørre Nebel-Nymindegab Jernbanen primært blev anlagt til militære formål, er den et vigtigt minde om Anden Verdenskrigs indvirkning på Danmark. Banen har haft forskellige funktioner gennem årene, fra en vigtig militær transportlinje til en rekreativ strækning med skinnecykler og veterantog.

I dag minder banen om de store forandringer, som Anden Verdenskrig medførte i Danmark, og hvordan infrastrukturen i perioder har tilpasset sig nye behov. Selvom jernbanen ikke længere eksisterer i sin oprindelige form, har dens historie efterladt et varigt indtryk og en arv, der stadig værdsættes af jernbaneentusiaster og lokalbefolkningen.

Nørre Nebel station er i dag endestation på Varde - Nørre Nebel banen.

I 1913 blev banen forlænget fra Nørre Nebel til Tarm, men denne strækning lukkede igen i 1940.

Houstrupvej Trinbræt lå tæt på Lønne Kirke og var trinbræt for lokale arbejdere til Nymindegab lejren frem til 1945.

Kragelund Trinbræt med sidespor også kaldet Tresporet, da der var depotspor på begge sider af hovedsporet (tre spor).

Nymindegab Station blev også kalder Lejrbanegården, havde 5 opstillingsspor med omløb mellem to af dem. Herfra fortsatte det midterste spor til en remise (opført i 1943) og ammunitionsdepoter med 2 spor. Stationen blev anlagt i 1942 sammen med en hel fæstning med hærkystbatteri, kystradarstation og flakskydeplads samt Nymindegablejren til indkvartering af det enorme personel.

Nymindegablejren var også flygtningelejr efter Besættelsen, men den blev i november 1946 overtaget af Forsvarsministeriet. Sporet fra Nørre Nebel til lejren blev stort set kun brugt til militære transporter. I 1976 overvejede VNJ at starte persontrafik til Nymindegab, men opgav det hurtigt efter en analyse af den forventede trafik. I 1984, hvor sporet i flere år ikke havde været trafikeret, fik det en renæssance, da reparation af bælterne på Forsvarets bæltekøretøjer blev placeret i Nymindegablejren, og transporten af køretøjerne skulle foregå med banen.