Rømøbanen, Skinnevejen på Rømø - operatør: Rømøbanen

Etableringen af Rømøbanen og Lakolk Badehotel

Et konsortium ledet af pastor Johannes C. Jacobsen, præst i Skærbæk, anlagde i 1897-1898 en skinnebane, der udgik fra Kongsmark Færgebro på Rømø. Banen gik tværs over øen til de store klitarealer, som konsortiet havde opkøbt på vestkysten. Skinnevejen endte i Lakolks klitrække, hvor der var opført en træbygget jernbanestation. Badehotellet i Lakolk åbnede den 15. juli 1898. Da vejen tværs over Rømø var vanskeligt farbar, blev der anlagt en 3,81 km lang "turistbane" mellem færgebroen i Kongsmark og badehotellet ved Lakolk. Banen blev anlagt med et meget let spor med en sporvidde på kun 750 mm. Rømøbanen åbnede officielt i 1899.

Planer om Damplokomotiv og Trækkraftens Udfordringer

Oprindeligt var planen at anskaffe et damplokomotiv til banen. Sandet under skinnerne kunne imidlertid ikke bære vægten af et lokomotiv, og man måtte derfor nøjes med heste som trækkraft. Den betydelige trafik i sommertiden blev håndteret med heste. To vogne kunne trækkes af én hest, men i højsæsonen, hvor der ofte blev kørt med tre eller flere vogne, var flere heste nødvendige.

Bagerens Motoriserede Skinnecykel

Bageren fra Kongsmark udnyttede banen på en innovativ måde ved at køre på en motoriseret skinnecykel, når han bragte morgenbrød til badehotellet i Lakolk. Dette illustrerer, hvordan banen også blev integreret i det daglige liv på øen og ikke kun tjente turisterne.

Kørsel med Sejl og Vindens Betydning

Uden for badesæsonen blev banen brugt til andre formål, og her kom vinden ind som drivmiddel. Kørsel med sejl blev legaliseret og fandt sted i et vist omfang. På grund af den fremherskende vestenvind måtte man ofte stage sig frem den ene vej, men kunne slappe af og lade vinden gøre arbejdet den anden vej. Den officielle hastighed for banen var sat til 15 km/t, hvilket passede fint til hestetrafik, men denne hastighed blev ofte overskredet betydeligt, når der blev kørt for sejl.

Banens Sidste Driftsår og Afvikling

Banens sidste driftsår var 1940, og herefter blev sporene taget op i 1941. Skinnerne blev efterfølgende solgt til et brunkulsleje på Brande-egnen. Resterne af tracéen kaldes i dag officielt "Gl. Skinnevej".

Badestedet og Banens Historie

Rømø var under preussisk administration fra 1864 til 1920, og badestedet var derfor præget af tysk kultur og indflydelse. Allerede den 28. april 1897 omtalte pressen planer om et badested på Rømø med tilhørende dampskibsforbindelse fra Skærbæk og jernbaneforbindelse over Rømø.

Tidlige Transportudfordringer

Der sejlede allerede i 1897 en motorbåd på ruten mellem Skærbæk og Rømø, men den 23. august 1897 berettede pressen, at der ofte var problemer med motoren, og at der ville ankomme et dampskib først i september. Om dampskibet hjalp stort, er et spørgsmål, for den 2. oktober 1897 meddelte pressen, at dampskibet havde tabt sin ene skrue.

Stiftelsen af Nordseebad Lakolk GmbH

I 1898 anmeldte pastor Jacobsen sit badeprojekt til Amtsretten i Toftlund. Det fik navnet Nordseebad Lakolk og havde en stamkapital på 30.000 Mark. Selskabet havde begrænset hæftelse, på tysk et GmbH (Gesellschaft mit beschränkter Haftung).

Åbningen af Badestedet Lakolk

Den 15. juli 1898 åbnede badestedet Lakolk. I første omgang foregik transporten med hestevogn mellem landingsstedet i Kongsmark og Lakolk ad de sandede veje på Rømø. Meget hurtigt stod det klart, at skulle foretagendet blive en succes, skulle der anlægges en mere effektiv transportvej. Det billigste dengang var en skinnevej. Ti dage senere meddelte badestedet, at de havde købt en 15 meter bred strimmel land fra Kongsmark til havet. På denne strimmel planlagde man at bygge en sporvej, som åbnede året efter badestedet i 1899. Polititilladelsen er dateret december 1900.

Banens Tekniske Detaljer

Banen, der forbandt Kongsmark, hvor skibsbroen lå, med Lakolk, var med en sporvidde på 750 mm og en længden på 3,81 kilometer.

Banens Popularitet i 1930'erne og 1940'erne

Både i 1938 og i 1940 fik banen positiv omtale i pressen. Der blev skrevet: "På Rømø transporteres feriegæsterne til Vesterhavsbadet Lakolk på denne hestetrolje, der går på skinner. Befordringen er en af øens turistattraktioner." Omtalen var ledsaget af fotos, der viser banen og dens unikke transportform. Banen blev anbefalet som en del af en 14-dages cykeltur i Jylland, hvor man kunne tage færgen fra Skærbæk til Kongsmark på Rømø og derefter den "morsomme hestesporvej" over øen til badestedet Lakolk.

Banens Forfald og Nedlæggelse

Ved et salg i 1939 bestod hotellet af to bygninger med tilsammen 58 værelser, to store sale og adskillige andre rum. Desuden omfattede salget et vandværk, skinnevejen med materiel, en stationsbygning og et grundareal på 70 hektar. Alt var dog forsømt, da foretagendet længe ikke havde kunnet løbe rundt. I regnfulde somre måtte gæster ifølge en avis sove med paraply! De dårlige tidevandsafhængige forbindelser til øen fik skylden for turisternes udebliven.

Planer om Dæmning og Verdenskrigens Indflydelse

En dæmning til Rømø var for længst planlagt, og selv om Anden Verdenskrig var i gang, påbegyndtes arbejdet i 1939. Syv Henschel-lokomotiver blev leveret i 1940 og 1943, om end med nogen forsinkelse. De kunne dog ikke løbe fra, at de var krigskram, så ingen af dem overlevede dæmningsanlægget, der på grund af krigen heller ikke blev færdig som planlagt. Dette gjorde det uhensigtsmæssigt at holde liv i badebanen.

Salget af Banens Skinner

I 1941 meddeles det, at Rømø mister sin store turistattraktion, hestebanen tværs over øen til badestedet Lakolk. Konsortiet, der ejede badestedet, havde solgt banen til et brunkulsanlæg ved Brande. 

Skibsbroen i Kongsmark

Da badestedet blev grundlagt, havde den samme ejerkreds investeret i hotellet, skinnevejen med materiel, skibsbroen i Kongsmark og færger. Hvornår skibsbroen og færgefarten blev udskilt, vides ikke, men på et tidspunkt oversteg trafikken fra de lokale rømøboere langt trafikken fra badegæsterne. Skinnevejen blev tidligt tilladt for fremmede, og skibsbroen blev også benyttet af småskibsfarten, der forsynede Rømø med massegods som brændsel, byggematerialer og landbrugsvarer. Billeder viser blandt andet transport af får, der blev gennet ud på broen og om bord via en rampe i en åben båd.

Udfordringer med Skibsbroen

At transportere de nævnte massegodsemner i land var ikke uden udfordringer. Skibsbroen var for svag til en lastbil og for smal til, at en hestevogn kunne vende på brohovedet eller bakke i land. Isen var om vinteren hård ved broen, så den måtte ikke være alt for dyr at forny. En egentlig havn eller en ismodstandsdygtig bro var der åbenbart aldrig råd til. Adskillige danske havne og anløbsbroer, ikke mindst på øer, var af samme type, og næsten alle havde spor, længe efter Anden Verdenskrig.

Forstærkning og Vedligeholdelse af Broen

Den 24. november 1928 fejede en stormflod hen over dele af øen. Færgebroen i Kongsmark blev skadet en del, og færgebådene måtte bjerges på land. I dansk tid blev skibsbroen forstærket. Et dagblad meddelte i sommeren 1923, at forstærkningen af broen ved Kongsmark trak ud længere end først antaget. Havbunden var så blød, at de første nedrammede pæle var for svage, og derfor måtte der rammes stærkere pæle ned. "I dag er jernbaneskinnerne til broen ankommet med rutebåden fra Esbjerg," lød det. Dette tyder på, at sporet på broen blev forstærket eller måske først anlagt på dette tidspunkt.

Nedlæggelse af Sporet på Skibsbroen

Hvornår sporet på broen i Kongsmark blev opgivet, vides ikke præcist. Umiddelbart ville det være i 1941, da det blev besluttet ikke at sætte skinnevejen i stand igen. Småskibsfarten havde dog stadig brug for broen. Passagererne kunne lettere gå i land, og da de nu skulle andre steder hen på Rømø end til Lakolk, kunne skinnevejen undværes, men ikke sporet på skibsbroen. Derfor ses det stadig på et foto angiveligt fra 1945.

Banens Eftermæle

Resterne af banens tracé kaldes i dag officielt "Gl. Skinnevej". Selvom banen ikke længere eksisterer, er dens historie en vigtig del af Rømøs kulturarv. Den fortæller om en tid med innovation, ambitioner og de udfordringer, som geografiske og teknologiske forhold kunne skabe.

Kongsmark Færgebro Station lå ved fægelejet i Kongsmark. Kongsmark ligger ca. 3 km syd for Rømødæmningen, og var tidligere hovedbyen på Rømø frem til 1948 i kraft af færgeforbindelsen til Ballum.

Lakolk Station var med banen anlæggelse i 1898 med til at gøre Lakolk til en turistby på Rømøs vestlige side med de store klitrækker. Lakolk er Rømøs første og ældste ferieområde, med enkelte sommerhuse helt tilbage fra 1895.

Navnet Lakolk stammer fra de to ord la, der er gammeldansk og betyder 'rende i strandsand' og det vestjyske kolk, der betyder 'vandsamling'.

Efter Rømødæmningens åbning i 1948 er Lakolk vokset voldsomt og består i dag af et stort antal sommerhuse, et hotel, en campingplads samt et stort butikscenter.