M1 - operatør: Metro Service
Københavns Metro: M1-linjen og Systemets Udvikling
Københavns Metro M1 er en af de fire linjer, der udgør det moderne metrosystem i København. Linjen begynder ved Vanløse Metrostation og følges med M2-linjen hele vejen til Christianshavn Metrostation. Herfra deler de to linjer sig, hvor M1 fortsætter mod Vestamager Metrostation, mens M2 fortsætter mod Københavns Lufthavn Metrostation.Generelt om Københavns Metrosystem
Københavns Metro er et avanceret metrosystem med 39 stationer, hvoraf 25 er underjordiske, én er nedgravet men åben (Øresund Metrostation), og 13 er over terræn. Metrosystemet består af to sammenhængende linjer, M1 og M2, samt Cityringen (M3) og Nordhavnslinjen (M4).M1 og M2 strækker sig fra Vanløse over Frederiksberg og Indre By til Christianshavn, hvor de deler sig i to retninger: M1 kører mod Vestamager gennem Ørestad, mens M2 kører mod Københavns Lufthavn langs Amager Strandpark. M3 (Cityringen) er en ringlinje, der forbinder Københavns Hovedbanegård med Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre By. M4 Nordhavn strækker sig fra Københavns Hovedbanegård til Orientkaj Metrostation, hvor den deler spor med Cityringen, og kun Nordhavn og Orientkaj er nye metrostationer.
Åbning og Udvidelser af Københavns Metro
M1 og M2 åbnede den 19. oktober 2002, og den 28. september 2007 blev M2 forlænget til Københavns Lufthavn. Den 29. september 2019 åbnede Cityringen (M3), og den 28. marts 2020 åbnede Nordhavnsmetroen (M4). Metroen har ca. 160.000 daglige passagerer og havde en passagerindtægt på cirka 0,6 milliarder kroner i 2011, hvilket svarer til en markedsandel på 18 % af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.Historien Bag Københavns Metrosystem
I 1991 færdiggjorde en komité arbejdet med en trafikplan for Københavns centrum og det omkringliggende nærområde. Denne plan beskrev en forbindelse mellem de centrale dele af København og Amager, med det formål at forbinde det centrale København med både Øst- og Vestamager, inklusive den nye Ørestad og lufthavnen i Kastrup. Strækningen til lufthavnen blev planlagt på den nedlagte Amagerbanens tracé.Fokus var primært på Ørestad, og derfor ventede man med at lave en samlet baneplan for hele København. Metrosystemets linjeføring er baseret på det samme princip som Københavns S-tog, hvor flere linjer flettes sammen til én gennem centrum. Dette giver flest afgange i områder med høj befolkningstæthed og færre afgange i yderområderne, men stadig et passende antal i forhold til behovet.
Ørestadsprojektet og Valget af Metro
I 1992 blev Ørestad-konceptet fremlagt sammen med den specielle Ørestadslov, som blev vedtaget samme år. Ørestad blev Danmarks første "new town"-projekt, hvor trafikinfrastrukturen blev bygget før bydelen, for at tiltrække firmaer til området. Indtægterne fra salg af grunde skulle bruges til at finansiere trafikanlæggene. Ørestadsselskabet blev etableret i 1993 med Københavns Kommune og staten som ejere, og det blev ansvarligt for projektets gennemførelse.Valget af metro som den nye trafikløsning blev truffet ud fra følgende overvejelser:
- Metroen skulle ikke genere bilisterne.
- Systemet havde potentiale til at tiltrække mange passagerer med høj rejsehastighed, toghyppighed, stabilitet og sikkerhed.
- Bedre miljø i byen med lav støj, lavt vibrationsniveau, lav forurening og ingen visuelle gener.
- Lav risiko for ulykker.
- Få ulemper for borgere under konstruktion og brug.
- Gennemsnitshastigheden inklusive stop på stationerne er 40 km/t.
