M3 - operatør: Metro Service
Cityringen: Et Monumentalt Skridt i Københavns Metroudvikling
Cityringen er fjerde etape af Københavns Metro og repræsenterer en betydelig udvidelse af byens kollektive transportsystem. Anlægsloven for projektet blev vedtaget den 1. juni 2007, efter en aftale mellem den danske regering, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fra december 2005. Dette blev yderligere understøttet af et politisk forlig mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokraterne, som senere blev tiltrådt af SF.Anlæg og Indvielse af Cityringen
Anlægsarbejdet for Cityringen begyndte i 2009, og projektet kulminerede med den officielle indvielse den 29. september 2019. Hendes Majestæt Dronning Margrethe den II indviede Cityringen, og metrolinjen blev samme dag åbnet for offentligheden.Cityringen forbinder blandt andet Københavns Hovedbanegård og Rådhuspladsen og integreres med den eksisterende metro på Kongens Nytorv Station og Frederiksberg Station. Det særlige ved Cityringen er, at hele linjen er etableret som en tunnelbane, hvilket adskiller den fra de tidligere etaper M1 og M2, der også inkluderer overjordiske strækninger.
Tekniske Detaljer om Cityringen
Cityringen er en underjordisk tunnelbane, der strækker sig over 15,5 kilometer og forbinder centrale bydele som København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Linjen har 17 underjordiske stationer, hvoraf nogle er placeret i ned til 35 meters dybde. Den samlede pris for Cityringen beløber sig til 21,3 milliarder kroner. Metroselskabet hævder, at anlæggelsen af Cityringen er det største anlægsprojekt i Hovedstadsområdet siden Christian IV anlagde Christianshavn i 1600-tallet.Københavns Metrosystem: En Samlet Oversigt
Københavns Metro er et moderne transportsystem med 39 stationer, hvoraf 25 er underjordiske, én er nedgravet men åben (Øresund), og 13 er over terræn. Metrosystemet omfatter de to sammenhængende linjer M1 og M2, samt Cityringen (M3) og Nordhavnslinjen (M4).M1 og M2 strækker sig fra Vanløse over Frederiksberg og Indre By til Christianshavn, hvor de deler sig mod henholdsvis Vestamager gennem Ørestad (M1) og Københavns Lufthavn langs Amager Strandpark (M2). M3 (Cityringen) er en ringlinje, der forbinder Københavns Hovedbanegård med Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Indre By. M4 Nordhavn går fra Københavns Hovedbanegård til Orientkaj Metrostation. Da M4 deler spor med Cityringen, er det kun Nordhavn Metrostation og Orientkaj, der er nye stationer på denne linje.
M1 og M2 åbnede den 19. oktober 2002, og M2 blev forlænget til Københavns Lufthavn den 28. september 2007. Den 29. september 2019 blev Cityringen (M3) åbnet, og den 28. marts 2020 åbnede Nordhavnsmetroen (M4). Metroen betjener dagligt cirka 160.000 passagerer og genererede en passagerindtægt på cirka 0,6 milliarder kroner i 2011, hvilket svarer til en markedsandel på 18 % af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.
Forhistorien Bag Københavns Metro
I 1991 afsluttede en komité arbejdet med en trafikplan for Københavns centrum og det omkringliggende nærområde. Planen beskrev en forbindelse mellem de centrale dele af København og Amager, der skulle forbinde byens centrum med både Øst- og Vestamager, inklusive den nye bydel Ørestad og lufthavnen i Kastrup. Strækningen til lufthavnen skulle anlægges på det nedlagte Amagerbanens tracé.Fokus var primært på Ørestad, hvilket betød, at man ventede med at lave en samlet baneplan for hele København. Metrosystemets linjeføring følger samme princip som Københavns S-tog, hvor flere linjer samles i centrum for at maksimere antallet af afgange i områder med høj befolkningstæthed og reducere dem i yderområderne.
Udviklingen af Ørestad og Valget af Metroen
I 1992 blev Ørestad-konceptet præsenteret sammen med den særlige Ørestadslov, som blev vedtaget samme år. Ørestad blev Danmarks første "new town"-projekt, hvor trafikinfrastrukturen blev etableret før bebyggelsen. Formålet var at skabe gode trafikforbindelser, der kunne tiltrække virksomheder til området og dermed fremme byudviklingen. Ørestadsselskabet blev etableret i 1993 med Københavns Kommune og staten som ejere og blev ansvarlige for projektets gennemførelse.Da man skulle vælge den nye trafikløsning, blev følgende præmisser overvejet:
- Systemet skulle ikke genere biltrafikken.
- Metroen havde potentiale til at tiltrække mange passagerer med høj rejsehastighed, hyppige afgange, stabilitet og sikkerhed.
- Bedre miljø i byen med lav støj, lavt vibrationsniveau, minimal forurening og ingen visuelle gener.
- Lav risiko for ulykker.
- Minimale gener for borgerne under både konstruktion og drift.
- Gennemsnitshastigheden, inklusive stop ved stationerne, er 40 km/t.
