Sallingbanen, Glyngørebanen, Skive-Glyngøre - operatør: DSB

Sallingbanen: En Rejse Gennem Historien

Sallingbanen, også kendt som Skive-Glyngøre Banen eller Glyngørebanen, var en dansk statsbane, der forbandt Skive med Glyngøre. Banen spillede en afgørende rolle i udviklingen af transport og infrastruktur i det nordlige Jylland fra sin åbning i 1884 til dens lukning i 1971. Denne artikel dykker ned i historien om Sallingbanen, fra dens planlægning og anlæggelse til dens drift og endelige nedlæggelse, mens vi korrigerer stavefejl og grammatik og bevarer så mange detaljer som muligt.

Baggrund og Tidlige Planer

Indenrigsminister Frits Tobiesen fremsatte i 1875 loven om anlægget af Skive-Glyngøre banen. Loven blev vedtaget og stadfæstet den 18. februar 1881. Staten havde tidligere forsøgt at få Sallingbanen anlagt som privatbane med statstilskud, men dette lykkedes ikke. I stedet valgte man i 1881 at anlægge banen som en statsbane, mod at kommunerne gav tilskud.

Anlægsarbejdet Begynder

I løbet af efteråret 1882 kom der langsomt gang i anlægsarbejdet. Arbejdet skred forholdsvis ubesværet frem, og den 14. maj 1884 kunne man fejre indvielsen af banen. Der var i starten tre tog i hver retning dagligt. Banen benyttede det første stykke af havnebanen i Skive, men efter broen over Skive Å grenede den fra til Skive Holdeplads.

Skive Station og Udvidelser

Trafikken på Sallingbanen var medvirkende til, at Skive Station i 1888 måtte erstattes af en større station lidt længere mod øst. I næsten hundrede år havde Skive en rebroussementsstation, hvor togene skulle bakke ud til hovedsporet for at komme videre til Struer. I 1962 ændrede man Langå-Struer-banens linjeføring og byggede en ny gennemkørselsstation syd for byen. De to Sallingbaner fulgte med og fik ny linjeføring i en stor bue vest om byen. Den nye linjeføring gennem Skive var én kilometer længere end den gamle, så efter 1962 skulle der lægges én kilometer til afstanden fra stationerne.

Forbindelse til Mors og Færgedrift

I Glyngøre havde staten i 1873 anlagt en færgehavn, hvorfra en færgerute til Nykøbing Mors blev drevet af Nykøbing Kommune. Efter oprettelsen af Sallingbanen overtog Statsbanerne færgeruten den 1. april 1885. Der blev bygget nye færgelejer og en stor jernbanestation i Nykøbing, så der den 1. oktober 1889 kunne åbnes en jernbanefærgerute over Sallingsund. Dette muliggjorde, at godsvogne kunne sejles til og fra Mors, hvilket skabte et bedre trafikunderlag for strækningen.

Skive-Vestsalling Jernbane

Skive-Vestsalling Jernbane, som eksisterede fra 1924 til 1966, benyttede Sallingbanens spor mellem Skive H og Skive Nord, men havde separat spor fra Skive Nord. Herfra fulgtes de to baner ad på et bredt fælles tracé, indtil de skiltes ved Resen. Dette samarbejde mellem banerne optimerede infrastrukturen i området og forbedrede transportmulighederne for passagerer og gods.

Opgraderinger og Ændringer

Banens skinner blev flere gange opgraderet for at imødekomme stigende trafik og tungere tog. I 1898 blev de oprindelige skinner på 17,5 kg/m udskiftet til 22,5 kg/m, og i perioden 1931-1935 blev de igen udskiftet til 37 kg/m. Disse opgraderinger tillod højere hastigheder, tungere godstog og forbedrede sikkerheden på banen.

Driften Gennem Årene

I midten af 1950'erne begyndte enkelte tog at køre hele vejen fra Glyngøre til Aarhus Hovedbanegård. I den forbindelse blev der også indført 1. klasse i Sallingbanens tog, hvilket forbedrede komforten for passagererne. Banen spillede en vigtig rolle i transporten gods i området.

Nedlæggelse og Efterfølgende Historie

Sallingbanens lukningsdato blev lidt tilfældigt bestemt af et snevejr. Den 14. december 1979 sneede banen til, og da man ikke kunne køre, lukkede man den 18. december 1979 for indskrivning af vognladningsgods – og lukkede aldrig op igen. Selvom Sallingsundbroen først blev indviet den 30. maj 1978, ophørte godstrafikken til Nykøbing allerede den 1. oktober 1977.

Banens Officielle Status og Fjernelse af Spor

Banen er officielt aldrig blevet nedlagt – der kører bare ikke tog. Den 3. januar 1985 begyndte man at tage sporet op ved Glyngøre, hvor Sallingsund Kommune var interesseret i at udvikle havneområdet. Sporet blev på resten af strækningen taget op i 1986-1987. I dag er sporene fjernet, og arealerne er udlejet til kommunerne langs banen, der betaler vedligeholdelsesomkostningerne.

Salling Natursti og Bevarede Tracé

29,5 km af banens tracé er bevaret, heraf 1 km på den gamle linjeføring i Skive. Salling Natursti følger banetracéet på 28 km, hvilket svarer til hele banestrækningen med to undtagelser: i Glyngøre, hvor der er bygget på tracéet, og ved Skives nordlige udfaldsveje, hvor der er anlagt en rundkørsel på tracéet. Naturstien tager i stedet en afstikker gennem Skive-forstaden Vinde.

Bevarede Stationsbygninger

Stationsbygningerne undtagen de gamle Skive H og Skive Nord er bevaret. Jebjerg Station er dog stærkt ombygget. Bygningerne er tegnet af N.P.C. Holsøe, undtagen Glyngøre Station, der er tegnet af Thomas Arboe. Disse bygninger står som historiske monumenter og vidner om banens betydning for regionen.

Færgedrift og Sallingsundbroen

Færgedriften mellem Glyngøre og Nykøbing Mors blev opretholdt indtil Sallingsundbroen blev indviet den 30. maj 1978. Broen erstattede færgeruten og forbedrede forbindelsen mellem Salling og Mors betydeligt. På det tidspunkt var jernbanetrafikken allerede indstillet, da strækningen blev nedlagt af DSB den 22. maj 1971.

Samarbejde med Andre Baner

Sallingbanen havde et samarbejde med Skive-Vestsalling Jernbane, hvor de delte spor på strækningen mellem Skive H og Skive Nord. Dette samarbejde var et eksempel på, hvordan forskellige baner kunne optimere ressourcer og forbedre transportmulighederne for befolkningen i området.

Indflydelse på Lokalsamfundet

Banen spillede en afgørende rolle i udviklingen af lokalsamfundene langs strækningen. Den forbedrede transportmulighederne for både mennesker og gods og bidrog til økonomisk vækst i regionen. Landmænd og virksomheder kunne nemmere sende deres produkter, og beboerne fik bedre adgang til større byer.

Teknologiske Fremskridt og Hastighedsforøgelse

Opgraderingen af skinnerne og indførelsen af mere moderne tog gjorde det muligt at øge maksimalhastigheden på banen. Fra de oprindelige 45 km/t blev hastigheden sat op til 75 km/t i 1938. Dette reducerede rejsetiden og gjorde togtransport mere konkurrencedygtig i forhold til vejtransport.

Banens Betydning Under Krige og Krisetider

Under både Første og Anden Verdenskrig spillede Sallingbanen en vigtig rolle i transporten af forsyninger og tropper. Banens strategiske placering gjorde den vigtig for militære bevægelser og forsyningskæder. Den bidrog også til at opretholde økonomien i regionen under krisetider.

Konkurrence fra Vejtransport

I efterkrigstiden begyndte vejtransport at blive en seriøs konkurrent til jernbanen. Med bedre veje og øget bilisme faldt passagertallet på banen. Dette førte til, at banen blev mindre økonomisk bæredygtig, og til sidst førte det til nedlæggelsen af persontrafikken i 1971 og den endelige lukning i 1979.

Forsøg på Bevarelse

Der var forsøg på at bevare banen for fremtiden, blandt andet ved at omdanne den til en veteranjernbane og der var forsøg på at opretholde godstransporten. Disse forsøg lykkedes dog ikke, primært på grund af økonomiske udfordringer og manglende støtte.

Nutidig Brug af Banetracéet

I dag bruges banens tracé primært som cykel- og vandresti under navnet Salling Natursti. Dette giver lokalbefolkningen og turister mulighed for at nyde den naturskønne rute og samtidig mindes banens historiske betydning. Naturstien er et eksempel på, hvordan gamle infrastrukturer kan få nyt liv og bidrage til rekreative formål.

Den første station i Skive blev opført i 1864 i den typiske Holsøe'ske stil og var anlagt som endestation for banen mellem Viborg og Skive, der åbnede for drift den. 17. oktober 1864. Stationen var placeret øst for Skive by, så man undgik store anlægsarbejder ved krydsning af Karup Å og de bakker, byen er bygget på.

Da banen blev forlænget til Struer i november 1865, kunne man ikke forlænge sporet gennem stationen, så togene skulle køre tilbage mod Viborg til et sporskifte, hvorfra der var forbindelse til Struer. Nu undgik man ikke at krydse Karup Å, men det blev på et mere bekvemt sted ved Lundbro.

Snart blev sporet alligevel forlænget fra stationen og ført på en bro over Karup Å og i en stor bue ned til Skives nye havn. 18. december 1870 åbnede man Skive Havnebane (eller Skive Hestebane, for det var i starten heste, der trak de små godsvogne).

Da Sallingbanen fra Skive til Glyngøre åbnede den 15. maj 1884 åbnedes, kom der ca. ½ km nordvest for stationen havde Sallingbanen sit eget standsningssted Skive Holdeplads, der lå tættere på byens centrum. Ved udgangen af 1890'erne havde holdepladsen ca. en tredjedel af de rejsende til/fra Skive

Skives første station blev for lille ved anlæggelsen af banen til Glyngøre og det medførte, at Skive skulle have en ny og større banegård. Man valgte at bygge en ny station, der åbnede den 28. september 1888, som Skives 2. station. Dens stationsbygning var placeret 0,3 km øst for Skives første station. Skives anden station fik dog betegnelsen holdeplads i stedet for station.

Beliggenheden øst for skive var og blev problematisk, og først i starten af år 1900 kom der gang i byggeriet omkring stationen. Stationen lå på en måde, der gjorde, at togene måtte rebroussere – dvs at tog fra Langå-Viborg kørte ind på stationen, men måtte bakke ud for så at køre mod Struer. Det var endnu mere besynderligt med tog fra Struer, som måtte køre forbi Skive til et forgreningspunkt og bakkede ind til stationen, for efter ophold igen at køre frem mod Viborg.

For at give plads til Vestsallingbanen blev den oprindelige Skive Station nedrevet omkring år 1920. På stationsarealet fik den nye Skive-Vestsalling Jernbane perronspor, ved åbningen den. 11. december 1924.

Efterhånden blev pladsforholdene alt for trange på Skive Station og bommene ved hovedfærdelsesårerne til stor gene for trafikken i Skive. Rebroussementet måden førte til stadigt større besvær. I slutningen af 1940'erne besluttede DSB (efter pres fra Skive by) at anlægge en helt ny banegård et andet mere passende sted. Efter 12 års anlægsarbejder kunne Skives 3. station tages i brug den 2. februar 1962. Den nye Skive Station blev opført syd for byen på lige så øde arealer, som forgængerens oprindeligt var. Skives 2. station blev nedrevet i 1962.

Med anlæggelsen af den nuværende og Skives 3. station, krævede det omlægning af Langå-Struer-banen på en næsten 4 km lang strækning, foruden omfatende arbejder med flytning af de to Sallingbaner, der hidtil havde fulgtes ad øst om byen fra Skive Nord, blev også flyttet til den ny station og fik ny linjeføring, der gik i en stor bue vest om byen og var 1 km længere. Allerede i 1940'erne var der enighed om denne løsning, og i 1952 blev den nordlige etape af arbejdet sat i gang. Viadukten under Vindevej er bygget i 1954, men så lå arbejdet stille nogle år indtil man I 1958-60 byggede den 132 meter lange tunnel under Holstebrovej. Alle de store anlægsarbejder blev færdige til sommeren 1961 efter 12 års anlægsarbejde, hvor man startede med at lægge sporet. Den 2. februar 1962 blev den nye station indviet.

Ligesom de to baner hidtil havde delt sig på hver sit spor fra Skive Nord, delte de sig nu 3 km ude på den ny strækning ved det ny Skive Nord. Det var dog kun et trinbræt, så nu havde Skive igen kun én station.

Den ny station var anlagt med 4 perronspor, tre til DSB-strækningerne Langå-Struer og Sallingbanen og et til den private Vestsallingbane. Den gamle Skive 2. station blev revet ned få måneder efter indvielsen af den ny.

Fra 22. maj 1927 og frem til den 28. maj 1972 blev Skive station omdøbt til Skive H (H for hovedbanegård). 31. marts 1966 blev Vestsallingbanen nedlagt, og 23. maj 1971 stoppede persontrafikken på Sallingbanen. Herefter forsvandt navnet Skive Hovedbanegård med den nye køreplan 28. maj 1972, og havde kun navnet Skive station.

Skive Nord startede den 15. maj 1884 som Skive Nord Holdeplads som del af åbning af Skive-Glyngørebanen. Skive Nord Holdeplads skiftede betegnelse til Skive Nord Station da DSB den 1. maj 1922 stoppede med at bruge betegnelsen holdeplads.

Betegnelsen Skive Nord Station kom til sin fulde ret da Vestsallingbane (Skive-Spøttrup) åbnedes den 11. december 1924. Skive Nord Station kunne ekspedere lidt gods, dog ikke vognladningsgods, da der intet læssespor var.

De to Sallingbaner havde hver deres spor at holde sig til; Vestsallingbanen benyttede sporet nærmest bygningen. - "Nordbanegården", som den oftest kaldtes på egnen, men lå nærmere bymidten end Skive H, som var placeret et stykke øst for byen, hvilket også gjorde at ca. 80-90% af Sallingbanernes persontrafik var til og fra Skive Nord. Skive Nord var udstyret med en rummelig ventesal med en stor kakkelovn, som man i fyringssæsonen ikke skulle sidde alt for tæt på. I sommermånederne kunne man i stedet for gå ud i det tilstødende anlæg med restaurant og springvand.

Da den nye Skive H. banegård åbnedes den 2. februar 1962, omlagdes begge Sallingbaner, og der anlagdes et lille og "usselt" trinbræt ca. 3 km nordvest for Skive Nord Station. Skive Nord Station blev nedrevet i 1963.

Skive Nord station, blev fra 2. februar 1962 erstattet af Skive Nord trinbræt (km 3,1 fra den ny Skive H)

Dølbyvad Billetsalgssted åbnede i 1926 og lå lidt nord for Skive på DSB's Glyngørebane. Dølbyvad Billetsalgssted var med sidespor. Dølbyvad Billetsalgssted lå ved vogterhus nummer 3 på Glyngørebanen. Dølbyvad Billetsalgssted havde på anlægstidspunktet ikke et reelt opland og fik det aldrig. Placeringen af Dølbyvad Billetsalgssted var mere af lokale politiske interesser end et reelt behov. 

Dølbyvad Billetsalgssted blev nedrykket til trinbræt fra den 1. januar 1939 og helt nedlagt den 3. juni 1956. Nedrivningen af ekspeditionsbygningen, til Dølbyvad Billetsalgssted, fandt sted omkring 1969.

Lyby Station startede som holdeplads, men blev fra den 1. maj 1922 opgraderet til station, og igen fra den 30. maj 1965 nedsat til trinbræt.

Nykøbing Mors har altid været afhængig af færgeoverfart over Sallingsund og den 20. november 1873 overtog Nykøbing Mors Kommune den ældgamle færgefart over Sallingsund efter at staten havde anlagt en færgehavn ved Glyngøre.

Den 15. maj 1884 åbnedes Sallingbanen fra Skive til Glyngøre og den 1. april 1885 overtog Statsbanerne færgeruten over Sallingsund og begyndte at forberede en udvidelse til jernbanefærgerute, som blev åbnet den 1. oktober 1889 sammen med jernbanestationen i Nykøbing.

Der var store planer om jernbane på Mors, derfor opførtes der en 2-etagers stationsbygning, der lå ca. 300 meter fra færgelejet, men den kom aldrig i brug som station. Nykøbing Mors Stationen fik i stedet for anvendelse som funktionærboliger. I stedet opførtes en endnu eksisterende lang lav ekspeditionsbygning ved færgelejet. Ekspeditionsbygningen på havnen fik en meget stor rolle med meget trafik og var ved udgangen af 1890'erne nr. 48 ud af 345 statsbane-ekspeditionssteder, målt på omsætning - på Sallingbanen, kun overgået af Skive Station.

I 1913 åbnedes en beskeden havnebane, og i 1921-1948 havde Nykøbing Mors Station selvstændig godsekspedition, der indrettedes i pakhuset på havnen. De Morsøske baneplaner blev kun til nogle halvfærdige anlægsarbejder til en Vilsundbane, der påbegyndtes i 1922, men blev standset i 1926 efter ca. 4 km tracé og bro arbejde.

Ekspeditionsbygning på Jernbanevej 3, ved havnen findes stadig, og huser en restaurant. Stationens øvrige bygninger er revet ned, og stationsarealet er benyttet til vej, rådhus og plejehjem. Nykøbing Mors 2-etagers stationsbygning blev nedrevet i 1980'erne - formentlig i midt firserne.

Før 15.05.1931 staves navnet: Nykøbing Mors Station som "Nykjøbing Mors Station".