Indenrigsminister Frits Tobiesen (1874-75) fik i 1875 fremsat loven om anlægget af Skive - Glyngøre banen. Denne lov blev vedtaget og stadfæstet den 18. februar 1881. I løbet af efteråret 1882 kom der langsomt gang i anlægsarbejdet og dette skred forholdsvis ubesværet frem. Den ny linjeføring gennem Skive var 1 km længere end den gamle, så efter 1962 skal der lægges 1 km til afstanden fra stationerne. Den 14. maj 1884 kunne man fejre indvielsen af banen. Der var i starten 3 tog i hver retning.
Med indvielsen af jernbaneforbindelsen mellem Glyngøre og Nykøbing Mors den 1. oktober 1889 blev der skabt et bedre trafikunderlag for strækningen. Færgedriften blev opretholdt indtil Sallingsundbroen blev indviet den 1. oktober 1977. Men på det tidspunkt var jernbanetrafikken indstillet da allerede var strækningen blevet nedlagt af DSB den 22. maj 1971. I dag er sporene er fjernet og arealerne er udlejet til kommunerne langs banen, der betaler vedligeholdelsesomkostningerne.
Sallingbanens lukningsdato blev lidt tilfældigt bestemt af et snevejr: 14. december 1979 sneede banen til, og da man ikke kunne køre, lukkede man 18. december for indskrivning af vognladningsgods - og lukkede aldrig op igen.
Den første station i Skive blev opført i 1864 i den typiske Holsøe'ske stil og var anlagt som endestation for banen mellem Viborg og Skive, der åbnede for drift den. 17. oktober 1864. Stationen var placeret øst for Skive by, så man undgik store anlægsarbejder ved krydsning af Karup Å og de bakker, byen er bygget på.
Da banen blev forlænget til Struer i november 1865, kunne man ikke forlænge sporet gennem stationen, så togene skulle køre tilbage mod Viborg til et sporskifte, hvorfra der var forbindelse til Struer. Nu undgik man ikke at krydse Karup Å, men det blev på et mere bekvemt sted ved Lundbro.
Snart blev sporet alligevel forlænget fra stationen og ført på en bro over Karup Å og i en stor bue ned til Skives nye havn. 18. december 1870 åbnede man Skive Havnebane (eller Skive Hestebane, for det var i starten heste, der trak de små godsvogne).
Da Sallingbanen fra Skive til Glyngøre åbnede den 15. maj 1884 åbnedes, kom der ca. ½ km nordvest for stationen havde Sallingbanen sit eget standsningssted Skive Holdeplads, der lå tættere på byens centrum. Ved udgangen af 1890'erne havde holdepladsen ca. en tredjedel af de rejsende til/fra Skive
Skives første station blev for lille ved anlæggelsen af banen til Glyngøre og det medførte, at Skive skulle have en ny og større banegård. Man valgte at bygge en ny station, der åbnede den 28. september 1888, som Skives 2. station. Dens stationsbygning var placeret 0,3 km øst for Skives første station. Skives anden station fik dog betegnelsen holdeplads i stedet for station.
Beliggenheden øst for skive var og blev problematisk, og først i starten af år 1900 kom der gang i byggeriet omkring stationen. Stationen lå på en måde, der gjorde, at togene måtte rebroussere – dvs at tog fra Langå-Viborg kørte ind på stationen, men måtte bakke ud for så at køre mod Struer. Det var endnu mere besynderligt med tog fra Struer, som måtte køre forbi Skive til et forgreningspunkt og bakkede ind til stationen, for efter ophold igen at køre frem mod Viborg.
For at give plads til Vestsallingbanen blev den oprindelige Skive Station nedrevet omkring år 1920. På stationsarealet fik den nye Skive-Vestsalling Jernbane perronspor, ved åbningen den. 11. december 1924.
Efterhånden blev pladsforholdene alt for trange på Skive Station og bommene ved hovedfærdelsesårerne til stor gene for trafikken i Skive. Rebroussementet måden førte til stadigt større besvær. I slutningen af 1940'erne besluttede DSB (efter pres fra Skive by) at anlægge en helt ny banegård et andet mere passende sted. Efter 12 års anlægsarbejder kunne Skives 3. station tages i brug den 2. februar 1962. Den nye Skive Station blev opført syd for byen på lige så øde arealer, som forgængerens oprindeligt var. Skives 2. station blev nedrevet i 1962.
Med anlæggelsen af den nuværende og Skives 3. station, krævede det omlægning af Langå-Struer-banen på en næsten 4 km lang strækning, foruden omfatende arbejder med flytning af de to Sallingbaner, der hidtil havde fulgtes ad øst om byen fra Skive Nord, blev også flyttet til den ny station og fik ny linjeføring, der gik i en stor bue vest om byen og var 1 km længere. Allerede i 1940'erne var der enighed om denne løsning, og i 1952 blev den nordlige etape af arbejdet sat i gang. Viadukten under Vindevej er bygget i 1954, men så lå arbejdet stille nogle år indtil man I 1958-60 byggede den 132 meter lange tunnel under Holstebrovej. Alle de store anlægsarbejder blev færdige til sommeren 1961 efter 12 års anlægsarbejde, hvor man startede med at lægge sporet. Den 2. februar 1962 blev den nye station indviet.
Ligesom de to baner hidtil havde delt sig på hver sit spor fra Skive Nord, delte de sig nu 3 km ude på den ny strækning ved det ny Skive Nord. Det var dog kun et trinbræt, så nu havde Skive igen kun én station.
Den ny station var anlagt med 4 perronspor, tre til DSB-strækningerne Langå-Struer og Sallingbanen og et til den private Vestsallingbane. Den gamle Skive 2. station blev revet ned få måneder efter indvielsen af den ny.
Fra 22. maj 1927 og frem til den 28. maj 1972 blev Skive station omdøbt til Skive H (H for hovedbanegård). 31. marts 1966 blev Vestsallingbanen nedlagt, og 23. maj 1971 stoppede persontrafikken på Sallingbanen. Herefter forsvandt navnet Skive Hovedbanegård med den nye køreplan 28. maj 1972, og havde kun navnet Skive station.
Skive Nord startede den 15. maj 1884 som Skive Nord Holdeplads som del af åbning af Skive-Glyngørebanen. Skive Nord Holdeplads skiftede betegnelse til Skive Nord Station da DSB den 1. maj 1922 stoppede med at bruge betegnelsen holdeplads.
Betegnelsen Skive Nord Station kom til sin fulde ret da Vestsallingbane (Skive-Spøttrup) åbnedes den 11. december 1924. Skive Nord Station kunne ekspedere lidt gods, dog ikke vognladningsgods, da der intet læssespor var.
De to Sallingbaner havde hver deres spor at holde sig til; Vestsallingbanen benyttede sporet nærmest bygningen. - "Nordbanegården", som den oftest kaldtes på egnen, men lå nærmere bymidten end Skive H, som var placeret et stykke øst for byen, hvilket også gjorde at ca. 80-90% af Sallingbanernes persontrafik var til og fra Skive Nord. Skive Nord var udstyret med en rummelig ventesal med en stor kakkelovn, som man i fyringssæsonen ikke skulle sidde alt for tæt på. I sommermånederne kunne man i stedet for gå ud i det tilstødende anlæg med restaurant og springvand.
Da den nye Skive H. banegård åbnedes den 2. februar 1962, omlagdes begge Sallingbaner, og der anlagdes et lille og "usselt" trinbræt ca. 3 km nordvest for Skive Nord Station. Skive Nord Station blev nedrevet i 1963.
Skive Nord station, blev fra 2. februar 1962 erstattet af Skive Nord trinbræt (km 3,1 fra den ny Skive H)
Dølbyvad Billetsalgssted åbnede i 1926 og lå lidt nord for Skive på DSB's Glyngørebane. Dølbyvad Billetsalgssted var med sidespor. Dølbyvad Billetsalgssted lå ved vogterhus nummer 3 på Glyngørebanen. Dølbyvad Billetsalgssted havde på anlægstidspunktet ikke et reelt opland og fik det aldrig. Placeringen af Dølbyvad Billetsalgssted var mere af lokale politiske interesser end et reelt behov.
Dølbyvad Billetsalgssted blev nedrykket til trinbræt fra den 1. januar 1939 og helt nedlagt den 3. juni 1956. Nedrivningen af ekspeditionsbygningen, til Dølbyvad Billetsalgssted, fandt sted omkring 1969.
Byggeår
1926
Åbnet
1939.01.01
Nedlagt
1956.06.03
Nedrevet
1969
Højdeplacering over havet
18,1 meter
GPS koordinater
56.60696494909751,9.021011845195593
Billede af Dølbyvad Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Billede af Glyngøre Station med boligen for maskinpersonalet i forgrunden. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Glyngøre Station med boligen for maskinpersonalet i forgrunden.
Nykøbing Mors har altid været afhængig af færgeoverfart over Sallingsund og den 20. november 1873 overtog Nykøbing Mors Kommune den ældgamle færgefart over Sallingsund efter at staten havde anlagt en færgehavn ved Glyngøre.
Den 15. maj 1884 åbnedes Sallingbanen fra Skive til Glyngøre og den 1. april 1885 overtog Statsbanerne færgeruten over Sallingsund og begyndte at forberede en udvidelse til jernbanefærgerute, som blev åbnet den 1. oktober 1889 sammen med jernbanestationen i Nykøbing.
Der var store planer om jernbane på Mors, derfor opførtes der en 2-etagers stationsbygning, der lå ca. 300 meter fra færgelejet, men den kom aldrig i brug som station. Nykøbing Mors Stationen fik i stedet for anvendelse som funktionærboliger. I stedet opførtes en endnu eksisterende lang lav ekspeditionsbygning ved færgelejet. Ekspeditionsbygningen på havnen fik en meget stor rolle med meget trafik og var ved udgangen af 1890'erne nr. 48 ud af 345 statsbane-ekspeditionssteder, målt på omsætning - på Sallingbanen, kun overgået af Skive Station.
I 1913 åbnedes en beskeden havnebane, og i 1921-1948 havde Nykøbing Mors Station selvstændig godsekspedition, der indrettedes i pakhuset på havnen. De Morsøske baneplaner blev kun til nogle halvfærdige anlægsarbejder til en Vilsundbane, der påbegyndtes i 1922, men blev standset i 1926 efter ca. 4 km tracé og bro arbejde.
Ekspeditionsbygning på Jernbanevej 3, ved havnen findes stadig, og huser en restaurant. Stationens øvrige bygninger er revet ned, og stationsarealet er benyttet til vej, rådhus og plejehjem. Nykøbing Mors 2-etagers stationsbygning blev nedrevet i 1980'erne - formentlig i midt firserne.
Før 15.05.1931 staves navnet: Nykøbing Mors Station som "Nykjøbing Mors Station".
Andre navne og stavemåder
Før 15.05.1931 Nykjøbing Mors, før 07.01.1928 Nykjøbing paa Mors i ekspeditionsforhold, før __.__.18__ Nykjøbing Morsø.
Byggeår
1889
Åbnet
1889.10.01
Nedlagt
1977.10.01
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Jernbanevej 3, 7900 Nykøbing Mors
Stednavneforkortelse
Ny
Højdeplacering over havet
1,6 meter
GPS koordinater
56.793678,8.863072
Billede af Nykøbing Mors Havnestation. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. juli 2010 Download billede
Litteratur for: Skive-Glyngøre
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN
