Sallingbanen, Glyngørebanen, Skive-Glyngøre - operatør: DSB

Sallingbanen: En Rejse Gennem Historien

Sallingbanen, også kendt som Skive-Glyngøre Banen eller Glyngørebanen, var en dansk statsbane, der forbandt Skive med Glyngøre. Banen spillede en afgørende rolle i udviklingen af transport og infrastruktur i det nordlige Jylland fra sin åbning i 1884 til dens lukning i 1971. Denne artikel dykker ned i historien om Sallingbanen, fra dens planlægning og anlæggelse til dens drift og endelige nedlæggelse, mens vi korrigerer stavefejl og grammatik og bevarer så mange detaljer som muligt.

Baggrund og Tidlige Planer

Indenrigsminister Frits Tobiesen fremsatte i 1875 loven om anlægget af Skive-Glyngøre banen. Loven blev vedtaget og stadfæstet den 18. februar 1881. Staten havde tidligere forsøgt at få Sallingbanen anlagt som privatbane med statstilskud, men dette lykkedes ikke. I stedet valgte man i 1881 at anlægge banen som en statsbane, mod at kommunerne gav tilskud.

Anlægsarbejdet Begynder

I løbet af efteråret 1882 kom der langsomt gang i anlægsarbejdet. Arbejdet skred forholdsvis ubesværet frem, og den 14. maj 1884 kunne man fejre indvielsen af banen. Der var i starten tre tog i hver retning dagligt. Banen benyttede det første stykke af havnebanen i Skive, men efter broen over Skive Å grenede den fra til Skive Holdeplads.

Skive Station og Udvidelser

Trafikken på Sallingbanen var medvirkende til, at Skive Station i 1888 måtte erstattes af en større station lidt længere mod øst. I næsten hundrede år havde Skive en rebroussementsstation, hvor togene skulle bakke ud til hovedsporet for at komme videre til Struer. I 1962 ændrede man Langå-Struer-banens linjeføring og byggede en ny gennemkørselsstation syd for byen. De to Sallingbaner fulgte med og fik ny linjeføring i en stor bue vest om byen. Den nye linjeføring gennem Skive var én kilometer længere end den gamle, så efter 1962 skulle der lægges én kilometer til afstanden fra stationerne.

Forbindelse til Mors og Færgedrift

I Glyngøre havde staten i 1873 anlagt en færgehavn, hvorfra en færgerute til Nykøbing Mors blev drevet af Nykøbing Kommune. Efter oprettelsen af Sallingbanen overtog Statsbanerne færgeruten den 1. april 1885. Der blev bygget nye færgelejer og en stor jernbanestation i Nykøbing, så der den 1. oktober 1889 kunne åbnes en jernbanefærgerute over Sallingsund. Dette muliggjorde, at godsvogne kunne sejles til og fra Mors, hvilket skabte et bedre trafikunderlag for strækningen.

Skive-Vestsalling Jernbane

Skive-Vestsalling Jernbane, som eksisterede fra 1924 til 1966, benyttede Sallingbanens spor mellem Skive H og Skive Nord, men havde separat spor fra Skive Nord. Herfra fulgtes de to baner ad på et bredt fælles tracé, indtil de skiltes ved Resen. Dette samarbejde mellem banerne optimerede infrastrukturen i området og forbedrede transportmulighederne for passagerer og gods.

Opgraderinger og Ændringer

Banens skinner blev flere gange opgraderet for at imødekomme stigende trafik og tungere tog. I 1898 blev de oprindelige skinner på 17,5 kg/m udskiftet til 22,5 kg/m, og i perioden 1931-1935 blev de igen udskiftet til 37 kg/m. Disse opgraderinger tillod højere hastigheder, tungere godstog og forbedrede sikkerheden på banen.

Driften Gennem Årene

I midten af 1950'erne begyndte enkelte tog at køre hele vejen fra Glyngøre til Aarhus Hovedbanegård. I den forbindelse blev der også indført 1. klasse i Sallingbanens tog, hvilket forbedrede komforten for passagererne. Banen spillede en vigtig rolle i transporten gods i området.

Nedlæggelse og Efterfølgende Historie

Sallingbanens lukningsdato blev lidt tilfældigt bestemt af et snevejr. Den 14. december 1979 sneede banen til, og da man ikke kunne køre, lukkede man den 18. december 1979 for indskrivning af vognladningsgods – og lukkede aldrig op igen. Selvom Sallingsundbroen først blev indviet den 30. maj 1978, ophørte godstrafikken til Nykøbing allerede den 1. oktober 1977.

Banens Officielle Status og Fjernelse af Spor

Banen er officielt aldrig blevet nedlagt – der kører bare ikke tog. Den 3. januar 1985 begyndte man at tage sporet op ved Glyngøre, hvor Sallingsund Kommune var interesseret i at udvikle havneområdet. Sporet blev på resten af strækningen taget op i 1986-1987. I dag er sporene fjernet, og arealerne er udlejet til kommunerne langs banen, der betaler vedligeholdelsesomkostningerne.

Salling Natursti og Bevarede Tracé

29,5 km af banens tracé er bevaret, heraf 1 km på den gamle linjeføring i Skive. Salling Natursti følger banetracéet på 28 km, hvilket svarer til hele banestrækningen med to undtagelser: i Glyngøre, hvor der er bygget på tracéet, og ved Skives nordlige udfaldsveje, hvor der er anlagt en rundkørsel på tracéet. Naturstien tager i stedet en afstikker gennem Skive-forstaden Vinde.

Bevarede Stationsbygninger

Stationsbygningerne undtagen de gamle Skive H og Skive Nord er bevaret. Jebjerg Station er dog stærkt ombygget. Bygningerne er tegnet af N.P.C. Holsøe, undtagen Glyngøre Station, der er tegnet af Thomas Arboe. Disse bygninger står som historiske monumenter og vidner om banens betydning for regionen.

Færgedrift og Sallingsundbroen

Færgedriften mellem Glyngøre og Nykøbing Mors blev opretholdt indtil Sallingsundbroen blev indviet den 30. maj 1978. Broen erstattede færgeruten og forbedrede forbindelsen mellem Salling og Mors betydeligt. På det tidspunkt var jernbanetrafikken allerede indstillet, da strækningen blev nedlagt af DSB den 22. maj 1971.

Samarbejde med Andre Baner

Sallingbanen havde et samarbejde med Skive-Vestsalling Jernbane, hvor de delte spor på strækningen mellem Skive H og Skive Nord. Dette samarbejde var et eksempel på, hvordan forskellige baner kunne optimere ressourcer og forbedre transportmulighederne for befolkningen i området.

Indflydelse på Lokalsamfundet

Banen spillede en afgørende rolle i udviklingen af lokalsamfundene langs strækningen. Den forbedrede transportmulighederne for både mennesker og gods og bidrog til økonomisk vækst i regionen. Landmænd og virksomheder kunne nemmere sende deres produkter, og beboerne fik bedre adgang til større byer.

Teknologiske Fremskridt og Hastighedsforøgelse

Opgraderingen af skinnerne og indførelsen af mere moderne tog gjorde det muligt at øge maksimalhastigheden på banen. Fra de oprindelige 45 km/t blev hastigheden sat op til 75 km/t i 1938. Dette reducerede rejsetiden og gjorde togtransport mere konkurrencedygtig i forhold til vejtransport.

Banens Betydning Under Krige og Krisetider

Under både Første og Anden Verdenskrig spillede Sallingbanen en vigtig rolle i transporten af forsyninger og tropper. Banens strategiske placering gjorde den vigtig for militære bevægelser og forsyningskæder. Den bidrog også til at opretholde økonomien i regionen under krisetider.

Konkurrence fra Vejtransport

I efterkrigstiden begyndte vejtransport at blive en seriøs konkurrent til jernbanen. Med bedre veje og øget bilisme faldt passagertallet på banen. Dette førte til, at banen blev mindre økonomisk bæredygtig, og til sidst førte det til nedlæggelsen af persontrafikken i 1971 og den endelige lukning i 1979.

Forsøg på Bevarelse

Der var forsøg på at bevare banen for fremtiden, blandt andet ved at omdanne den til en veteranjernbane og der var forsøg på at opretholde godstransporten. Disse forsøg lykkedes dog ikke, primært på grund af økonomiske udfordringer og manglende støtte.

Nutidig Brug af Banetracéet

I dag bruges banens tracé primært som cykel- og vandresti under navnet Salling Natursti. Dette giver lokalbefolkningen og turister mulighed for at nyde den naturskønne rute og samtidig mindes banens historiske betydning. Naturstien er et eksempel på, hvordan gamle infrastrukturer kan få nyt liv og bidrage til rekreative formål.

Skive Station i historisk perspektiv

Skives første station blev opført i 1864 i den typiske Holsøe'ske stil og fungerede som endestation for banen mellem Viborg og Skive, der åbnede for drift den 17. oktober 1864. Stationen var anlagt øst for Skive by for at undgå større anlægsarbejder ved krydsning af Karup Å og de omkringliggende bakker. Da banen i november 1865 blev forlænget til Struer, kunne man ikke føre sporet direkte videre fra stationen. Derfor skulle togene køre tilbage mod Viborg til et sporskifte, hvor der var forbindelse til Struer. Man undgik dog ikke at krydse Karup Å, men det skete ved Lundbro. Kort efter blev sporet forlænget fra stationen og lagt på en bro over Karup Å i en stor bue ned til Skives nye havn. Her åbnede Skive Havnebane den 18. december 1870, også kendt som Skive Hestebane, fordi heste trak de små godsvogne i starten.

Sallingbanen og ny banegård

Da Sallingbanen fra Skive til Glyngøre åbnede den 15. maj 1884, etablerede jernbaneselskabet et eget standsningssted, Skive Holdeplads, knap en halv kilometer nordvest for stationen. Denne placering var mere bynær og fik ved slutningen af 1890'erne omtrent en tredjedel af de rejsende til og fra Skive. Samtidig blev Skives første station for trang, og i forbindelse med byggeriet af banen til Glyngøre besluttede man at opføre en ny og større banegård. Den åbnede den 28. september 1888 som Skives 2. station, blot 0,3 km øst for den første station, men blev alligevel betegnet som en holdeplads.

Rebroussement og nedrivning af den oprindelige station

Den nye placering øst for byen bød på udfordringer. Togene fra Langå-Viborg kørte ind på stationen, men måtte bakke ud for at fortsætte mod Struer. Endnu mere besværligt var det for tog fra Struer, der passerede Skive til et forgreningspunkt, hvorefter de bakkede ind på stationen, før de atter kørte frem mod Viborg. I begyndelsen af 1900-tallet oplevede man tillige pladsmangel. For at gøre plads til Vestsallingbanen blev den oprindelige Skive Station revet ned omkring år 1920, og den nye Skive-Vestsalling Jernbane kunne herefter benytte perronspor ved åbningen den 11. december 1924.

Trang plads og beslutningen om en tredje station

Trafikken blev besværet af bomme ved hovedfærdselsårerne i Skive, og rebroussementet skabte yderligere problemer. I slutningen af 1940'erne valgte DSB – presset af byens myndigheder – at anlægge en ny banegård et andet sted. Efter 12 års byggeri kunne Skives 3. station indvies den 2. februar 1962. Den blev opført syd for byen på ligeså øde arealer som sin forgænger, da denne først blev bygget. Skives 2. station blev revet ned samme år.

Ny linjeføring og store anlægsprojekter

Anlægget af Skives 3. station medførte en omlægning af Langå-Struer-banen på cirka fire kilometer. De to Sallingbaner, som tidligere fulgtes ad øst om byen fra Skive Nord, blev samtidig omlagt og fik en ny linjeføring i en bue vest om Skive med ekstra længde på omtrent en kilometer. Man havde diskuteret denne løsning siden 1940'erne, og i 1952 påbegyndtes arbejdet for alvor. Viadukten under Vindevej stod færdig i 1954, men byggestoppet gjorde, at man først i 1958-60 opførte den 132 meter lange tunnel under Holstebrovej. I sommeren 1961 var alle større anlægsarbejder afsluttet, sporet blev lagt, og den 2. februar 1962 åbnede den nye station officielt. Som før havde de to baner fra Skive Nord hidtil delt sig i separate spor, men nu forgrenede de sig først ved et nyt Skive Nord, tre kilometer ude på den nye strækning. Skive havde dermed igen kun én station. Denne station blev udstyret med fire perronspor, hvoraf tre var til DSB-strækningerne Langå-Struer og Sallingbanen, mens ét spor tilhørte den private Vestsallingbane. Skive 2. station blev revet ned få måneder efter åbningen af den tredje station.

Fra hovedbanegård til moderne station

Mellem 22. maj 1927 og 28. maj 1972 bar Skive Station navnet Skive H (H for hovedbanegård). Vestsallingbanen blev nedlagt 31. marts 1966, og persontrafikken på Sallingbanen ophørte 23. maj 1971. Derefter forsvandt navnet Skive Hovedbanegård ved køreplansskiftet 28. maj 1972, og stationen bærer nu navnet Skive Station.

Skive Nord Trinbræt og dets jernbanehistorie

Skive Nord startede som Skive Nord Holdeplads den 15. maj 1884 i forbindelse med åbningen af Skive-Glyngørebanen. Holdepladsen blev hurtigt en vigtig del af den lokale transportinfrastruktur og blev anvendt af passagerer og mindre godstransporter. Den 1. maj 1922 stoppede DSB med at bruge betegnelsen "holdeplads", hvorefter Skive Nord officielt blev en station.

Betydningen af Vestsallingbanen

Betegnelsen Skive Nord Station fik yderligere betydning, da Vestsallingbanen (Skive-Spøttrup) åbnede den 11. december 1924. Med denne udvidelse fik Skive Nord en central rolle i regionens jernbanenet, da den betjente begge Sallingbaner. Trods sin vigtighed havde stationen dog ikke et læssespor og kunne kun ekspedere mindre godstransporter, men ikke vognladningsgods.

Infrastruktur og passagertrafik

Skive Nord Station blev ofte omtalt som "Nordbanegården" af lokalbefolkningen. Den var placeret tættere på bymidten end Skive H, som lå et stykke øst for byen. Dette gjorde Skive Nord langt mere attraktiv for passagerer på Sallingbanerne, og op mod 80-90% af persontrafikken på disse baner var til og fra Skive Nord.

Stationen var udstyret med en rummelig ventesal, hvor en stor kakkelovn sikrede varme i vintermånederne. I fyringssæsonen blev den dog så varm, at passagererne måtte holde afstand. Om sommeren kunne de ventende i stedet opholde sig i det tilstødende anlæg med restaurant og springvand, hvilket gjorde ventetiden mere komfortabel.

Omlægning og nedlæggelse af Skive Nord Station

Da den nye Skive H banegård åbnede den 2. februar 1962, omlagdes begge Sallingbaner. I forbindelse hermed blev Skive Nord Station erstattet af et nyt trinbræt, der blev placeret ca. 3 km nordvest for den tidligere stationsbygning. Det nye trinbræt var dog langt fra en værdig afløser til den gamle station. Det blev beskrevet som "lille og usselt", hvilket var en skuffelse for mange af de lokale rejsende.

Efter Skive Nord Stations funktion blev overtaget af det nye trinbræt, blev stationsbygningen nedrevet i 1963. Dette markerede afslutningen på en vigtig æra i byens jernbanehistorie.

Dølbyvad Billetsalgssted åbnede i 1926 og lå lidt nord for Skive på DSB's Glyngørebane. Dølbyvad Billetsalgssted var med sidespor. Dølbyvad Billetsalgssted lå ved vogterhus nummer 3 på Glyngørebanen. Dølbyvad Billetsalgssted havde på anlægstidspunktet ikke et reelt opland og fik det aldrig. Placeringen af Dølbyvad Billetsalgssted var mere af lokale politiske interesser end et reelt behov. 

Dølbyvad Billetsalgssted blev nedrykket til trinbræt fra den 1. januar 1939 og helt nedlagt den 3. juni 1956. Nedrivningen af ekspeditionsbygningen, til Dølbyvad Billetsalgssted, fandt sted omkring 1969.

Lyby Station startede som holdeplads, men blev fra den 1. maj 1922 opgraderet til station, og igen fra den 30. maj 1965 nedsat til trinbræt.

Nykøbing Mors Havnestation – En Central Jernbaneforbindelse til Mors

Nykøbing Mors har historisk set været afhængig af færgeoverfarten over Sallingsund for transport og handel. Allerede den 20. november 1873 overtog Nykøbing Mors Kommune den ældgamle færgefart over sundet, efter at staten havde anlagt en færgehavn ved Glyngøre.

Denne færgeforbindelse var afgørende for transport mellem Mors og fastlandet, og da Sallingbanen fra Skive til Glyngøre åbnede den 15. maj 1884, blev færgeruten endnu vigtigere.

Den 1. april 1885 overtog Statsbanerne færgeruten og begyndte at forberede en jernbanefærgerute for at forbinde Mors bedre med fastlandet. Denne blev åbnet den 1. oktober 1889 samtidig med indvielsen af jernbanestationen i Nykøbing Mors.

Opførelsen af Nykøbing Mors Station

Da der var store ambitioner om at etablere en jernbane på Mors, blev der opført en stor to-etagers stationsbygning omkring 300 meter fra færgelejet.

Bygningen var beregnet til at fungere som hovedstation for en fremtidig jernbanestrækning på Mors, men da disse planer aldrig blev realiseret, blev bygningen i stedet brugt som funktionærboliger.

I stedet blev en lav, lang ekspeditionsbygning opført tættere på færgelejet, hvor den håndterede den store trafik, der kom med færgerne.

Havnestationens Rolle og Trafikale Betydning

Den nye havnestation blev hurtigt et travlt sted, da den håndterede både gods og passagertrafik til og fra øen.

Ved udgangen af 1890'erne var havnestationen placeret som nr. 48 ud af 345 statsbane-ekspeditionssteder målt på omsætning. På Sallingbanen var det kun Skive Station, der havde en større omsætning.

Dette vidner om, hvor vigtig stationen var for handelen og transporten mellem Mors og det øvrige Danmark.

Havnebanens Åbning og Udviklingen af Godstransport

Den 1. april 1913 blev en beskeden havnebane etableret i Nykøbing Mors for at lette transporten af varer mellem færgelejet og pakhusene på havnen.

I perioden 1921-1948 havde Nykøbing Mors en selvstændig godsekspedition, som blev indrettet i pakhuset på havnen.

Godstransporten omfattede primært:

• Landbrugsprodukter fra Mors til fastlandet
• Industrivarer til øens mange små virksomheder
• Importvarer, der blev fragtet videre til øens opland

De Urealiserede Baneplaner

Der var oprindeligt planer om at etablere en jernbaneforbindelse på Mors, men disse blev aldrig fuldt realiseret.

Den mest konkrete plan var en Vilsundbane, som blev påbegyndt i 1922, men allerede i 1926 blev projektet opgivet efter kun ca. 4 km tracé og broarbejde var anlagt.

Dette betød, at Nykøbing Mors fortsat måtte nøjes med sin færgeforbindelse til fastlandet og aldrig fik en direkte jernbaneforbindelse videre ind på øen.

Stationens Skæbne Efter Jernbanens Nedgang

I takt med den teknologiske udvikling og bilismens fremmarch faldt behovet for jernbaneforbindelser.

Flere stationer i Danmark oplevede en nedgang i aktivitet, og Nykøbing Mors Havnestation var ingen undtagelse.

De væsentligste forandringer var:

• Ekspeditionsbygningen på Jernbanevej 3 blev bevaret og fungerer i dag som restaurant
• De øvrige stationsbygninger blev revet ned
• Stationsarealet blev omdannet til vej, rådhus og plejehjem
• Den to-etagers stationsbygning, som aldrig kom i brug som station, blev revet ned i midten af 1980'erne

Navneændring og Staveformer

Før 15. maj 1931 blev stationens navn stavet "Nykjøbing Mors Station", men derefter blev stavemåden ændret til "Nykøbing Mors Station", i overensstemmelse med den officielle retskrivningsreform.

Jernbanens Arv i Nykøbing Mors

Selvom der ikke længere er jernbanetrafik til Nykøbing Mors, er byens infrastruktur stadig præget af sin tidligere jernbaneforbindelse. Den tidligere ekspeditionsbygning på Jernbanevej 3 står som et levn fra dengang, hvor færger og tog spillede en central rolle i transporten til og fra øen. Jernbanens betydning for byens udvikling kan stadig spores i de gamle vejforløb og det tidligere stationsområde, som nu er omdannet til andre formål.