Vigtige stamdata for Frederikssundbanen [1879-1911]
| Jernbanens længde i km | 37,1 |
| Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 72 |
| Baneforkortelse | DSB |
| Statstilskud i % | 100 % |
| Dato for Koncession | 1876.05.16 |
| Jernbanen åbnet | 1879.06.15 |
| Jernbanen nedlagt | 1911.12.01 |
| Sportype | Enkeltsporet |
| Sporvidde | 1.435 mm |
| Ballast | Skærveballast |
| El drift | Nej |
| Bane status | Regionalbane |
Oversigt over de historiske ændringer af Frederikssundbanen
| Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
|---|---|---|---|---|
| Frederikssundbanen [1949-1989] | DSB | 23,9 | 1949.05.15 | 1989.05.27 |
| Frederikssundbanen [1911-1949] | DSB | 41,7 | 1911.12.01 | 1949.05.15 |
| Frederikssundbanen [1879-1911] | DSB | 37,1 | 1879.06.15 | 1911.12.01 |
Frederikssundbanen havde følgende stoppesteder
| Station | Afstand fra første station | |
|---|---|---|
 | Frederiksberg Station (Fb) | 0,0 km |
| Vanløse S-togsstation (Van) | 2,6 km | |
| Husum S-togstrinbræt (Hut) | 5,9 km |
| Herlev Station (Her) | 7,6 km |
| Skovlunde Billetsalgssted (Sko) [1905-1940] | 10,2 km |
| Ballerup Station (Ba) [1879-1989] | 13,2 km |
| Måløv Station (Mw) | 16,3 km |
| Veksø Station (Vs) | 21,5 km |
| Stenløse Station (St) [1909-2004] | 25,3 km |
| Ølstykke Station (Øl) [1879-2002] | 29,4 km |
| Frederikssund Station (Fs) [1879-1928] | 37,1 km |
Banekort over Frederikssundbanen
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 19. maj 2011 - LINK til kilde.
Frederiksberg Station (Fb) var Frederikssundbanen banens første station
Frederiksberg Station var oprindeligt (1864-1911) mellemstation på banen København-Roskilde. I 1879 kom Frederikssundsbanen til som en afgrening fra Frederiksberg. Passagertrafikken ophørte 1. december 1911 da den nuværende Københavns Hovedbanegård blev taget i brug, og passagertogene mod Roskilde og Frederikssund begyndte at køre over Valby. Frederiksberg Station havde godsbanegård fra 1864 til midt i 1990'erne.Stationsbygning er opført 1864 efter tegninger af arkitekten V.C.H. Wolf, der også stod for pakhuset og stationsforstanderboligen i forlængelse af bygningen. Hele bygningskomplekset blev fredet i 1992.
Fra 1934 var Frederiksberg Station endestation for S-togenes linje F, men blev taget ud af drift den 20. juni 1998. Herefter blev anlægget opgraderet til metrodrift.
Utroligt nok fandtes der et DSB-billetsalg ved stationen frem til 2013, selvom der ikke havde været et DSB-tog i området siden 1998 og indtil 2004 var der stadig en DSB Kiosk og DSB Minibar i den gamle stationsbygning.
| Andre navne og stavemåder | 02.02.1897-30.11.1911 København F i alle ekspeditionsforhold. |
| Byggeår | 1864 |
| Åbnet | 1864 (mellemstation på banen København-Roskilde) og igen fra 1934 var Frederiksberg Station endestation for S-togenes linje F |
| Nedlagt | 1911.12.01 (afløst af nuværende Kbh. H) og igen den 1998.06.20 (S-Togsstation - linje F) |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Vilhelm Carl Heinrich Wolf |
| Adresse | Solbjergvej 10, 2000 Frederiksberg |
| Stednavneforkortelse | Fb |
| Højdeplacering over havet | 11,3 meter |
| GPS koordinater | 55.681080,12.531219 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede
Vanløse S-togsstation (Van) lå 2,6 km. fra første station.
Vanløse S-togsstation: Et Knudepunkt i Københavns Offentlige Transport
Vanløse Station er en central del af både S-togs- og metrosystemet i København. Stationen, der er placeret i bydelen Vanløse, er en vigtig transportknudepunkt, som betjener både S-tog og metrolinjerne M1 og M2. Stationen er designet i to niveauer, hvor S-togene kører på den øverste perron, mens metroen har sin endestation på det nederste niveau. Vanløse Station har en lang historie og har gennemgået mange ændringer for at tilpasse sig den voksende befolkning og byens udvikling.Fra Vandløse til Vanløse: Stationens Tidlige Historie
I slutningen af 1800-tallet var der et stigende ønske blandt beboerne i Vandløse (som det oprindeligt hed) om at få en station, så de nemt kunne rejse til Københavns gamle hovedbanegård via Frederiksberg. Dette ønske blev opfyldt i 1898, da DSB åbnede et billetsalgssted, som hurtigt blev populært. Allerede i 1900 måtte billetsalgsstedet udvides på grund af den store efterspørgsel.I 1903 ændrede DSB stavemåden fra "Vandløse" til "Vanløse", som vi kender det i dag. Stationen fortsatte med at vokse, og i 1905 blev der anlagt et læssespor, som gjorde det muligt at fragte gods, herunder levende dyr, til og fra stationen. I 1913 blev Vanløse officielt ophøjet til station, og dens rolle som et vigtigt stop i jernbanenettet blev styrket.
Persontog og S-tog: Udviklingen af Vanløse Station
Da Københavns gamle hovedbanegård blev nedlagt i 1911, mistede Vanløse sin direkte persontogsforbindelse til Frederiksberg. Men allerede i 1914 begyndte små persontog igen at køre mellem Frederiksberg og Vanløse, hvilket genoprettede den vigtige forbindelse.Vanløse Station lå oprindeligt på S-banen fra Hellerup Station via Nørrebro til Frederiksberg. På dette tidspunkt var stationen konstrueret sådan, at togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sikrede, at de kunne fortsætte mod deres destination.
I 1934 blev S-togene introduceret på strækningen mellem Hellerup og Vanløse, samt mellem Vanløse og Frederiksberg, hvilket markerede begyndelsen på elektrificeringen af Københavns tognet. Denne modernisering styrkede stationens rolle som et vigtigt knudepunkt for pendlere og rejsende i byen.
Elektrificering og Modernisering af Vanløse Station
I forbindelse med elektrificeringen af Balleruplinjen i 1939 blev Vanløse Station underlagt omfattende ombygninger. Dette omfattede et større broanlæg og flytning af Frederikssundbanens spor, hvilket gjorde det muligt at modernisere stationen og forbedre dens kapacitet. En midlertidig stationsbygning blev opført, mens ombygningen stod på, og den gamle landstationsbygning blev erstattet.Den nuværende Vanløse Station blev færdigbygget i 1942 og har siden været en central del af Københavns offentlige transport. Med introduktionen af S-togsnetværket og senere metroen har stationen kontinuerligt tilpasset sig de skiftende transportbehov i hovedstaden.
Fra S-tog til Metro: Overgangen i 1998 og Frem
En af de største ændringer for Vanløse Station kom i 1998, da strækningen fra Vanløse til Frederiksberg blev afkortet til Solbjerg Station og senere helt nedlagt i 2000. Denne strækning blev erstattet af metroen, hvilket gjorde Vanløse til en vigtig station for de nye metrolinjer M1 og M2. I dag er Vanløse endestation for disse linjer, og metroen spiller en afgørende rolle i at forbinde bydelen med resten af København.Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev også nedlagt i 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med C.F. Richs Vej Station i 2002 og senere Flintholm Station i 2004 som en del af Ringbanens udvidelse mod syd.
Vanlose Stairway: En Hyldest til Vanløse
Vanløse Station er måske også kendt for noget lidt uventet – nemlig sangen "Vanlose Stairway", skrevet af den nordirske singer-songwriter Van Morrison. Sangen, der udkom på hans album Beautiful Vision i 1982, er en kærlighedssang, der refererer til trappen op til Vanløse Station. Morrison havde på dette tidspunkt en romantisk relation til den danske Ulla, hvilket inspirerede ham til at skrive sangen. Teksten til "Vanlose Stairway" nævner blandt andet:"Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway"
Denne sang har givet stationen en uventet plads i musikverdenen og forbinder den med en global kulturarv.
Nutidens Vanløse Station
I dag er Vanløse Station et moderne knudepunkt, der betjener både S-tog og metro. Med sin opdeling i to planer er stationen designet til at håndtere den store trafikmængde, der dagligt passerer gennem den. Stationen er en central del af transportnetværket i København og er en vigtig station for både pendlere og besøgende i byen.Vanløse Station er desuden udstyret med faciliteter som en stor cykelparkering og let adgang til byens øvrige transportmuligheder. Stationens placering gør det nemt for rejsende at skifte mellem S-tog og metro, hvilket gør den til et afgørende knudepunkt for den kollektive transport i hovedstaden.
Vanløse Station har en lang og interessant historie, der strækker sig tilbage til slutningen af 1800-tallet. Fra dens oprindelige funktion som billetsalgssted til dens rolle som et moderne knudepunkt for både S-tog og metro, har stationen spillet en vigtig rolle i udviklingen af Københavns offentlige transport. Med sin unikke historie og tilknytning til både lokalområdet og musikverdenen, fortsætter Vanløse Station med at være et centralt element i hovedstadens transportinfrastruktur.
| Andre navne og stavemåder | Vandløse frem til 1903 |
| Byggeår | 1942 |
| Åbnet | 1941.09.23 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Adresse | Vanløse Torv 5, 2720 Vanløse |
| Stednavneforkortelse | Van |
| Højdeplacering over havet | 13,7 meter |
| GPS koordinater | 55.687368,12.491345 |
Husum S-togstrinbræt (Hut) lå 5,9 km. fra første station.
Husum Station er en station på Frederikssundbanen. Fra beboernes side i Husum var en holdeplads ønsket ved Husum allerede fra Frederikssundbanens åbning i 1879. Det blev dog først året efter, der ved vogterhus 4 anbragtes perron, ventehal og vagthytte tegnet af arkitekt S. P. C. Bendtsen. Billetsalgsstedet fik i 1915 et sidespor for militæret, som blev nedlagt 1928 og et der kom et offentligt læssespor i stedet indtil dettes nedlagdes i 1939, da forberedelserne til Ballerupliniens elektrificering kom i gang.Husum fik en ny stationsbygning i 1944 og den gamle blev nedrevet ved samme lejlighed.
S-togstrafikken på denne del af banen begyndte 15. maj 1949. Stationen betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.
Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. På selve perronen var der tidligere stationsbygning fra Husum anden Station, men den blev revet nede i 2013. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.
Perrontaget og perron er renoveret september 2013, hvor elevatortårn nu fremstår i rød bemaling.
Husum Station er i dag en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.
| Byggeår | 1949 |
| Åbnet | 1949.05.15 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Stednavneforkortelse | Hut |
| Højdeplacering over havet | 14,2 meter |
| GPS koordinater | 55.709717,12.463750 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede
Herlev Station (Her) lå 7,6 km. fra første station.
Herlev Station – En del af Københavns S-togs-netværk
Herlev Station er en vigtig station på Frederikssundbanen, som er en del af Københavns S-togs-netværk. Beliggende i den nordvestlige del af København, fungerer stationen som et knudepunkt for både S-tog og busser, og den forventes at blive endnu vigtigere, når den kommende letbane åbner i 2026. Herlev Station har en strategisk placering og tilbyder nem adgang til både boligområder og erhvervsområder, hvilket gør den populær blandt pendlere og rejsende i området.Historien bag Herlev Station
Herlev Station blev oprindeligt opført som en del af udvidelsen af Frederikssundbanen. Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen, der også stod bag flere af stationerne langs Frederikssundbanen, herunder Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal, et billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus. Stationsdesignet var enkelt, men funktionelt og blev hurtigt en vigtig del af infrastrukturen i Herlev.Den originale stationsbygning har i årenes løb undergået flere ændringer for at tilpasse sig den stigende trafik og de nye krav fra den moderne jernbanedrift. Selvom nogle af de oprindelige funktioner er forsvundet, har stationen bevaret sin centrale rolle i Herlevs byliv.
Stationens Struktur og Layout
Herlev Station består i dag af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel forbinder stationens forskellige dele og giver adgang til en busterminal på den nordlige side og villaområdet syd for. Der er også busstoppesteder på Herlev Ringvej, der kan nås via trapper fra stationen. Desuden findes der et vendespor, der dog sjældent bruges i daglig drift, samt sidespor til arbejdskøretøjer, som hovedsageligt bruges til vedligeholdelse og serviceopgaver på banen.Fremtidens Herlev Station – Letbanens Ankomst
I forbindelse med anlæggelsen af Hovedstadens Letbane, vil Herlev Station blive en central omstigningsstation, når letbanen åbner i 2026. Den nye letbanestation vil blive placeret på broen over Herlev Ringvej og vil bestå af to spor med en øperron imellem. Letbanen vil forbinde Herlev med andre bydele og gøre det endnu lettere for rejsende at skifte mellem S-tog og letbanen.Derudover er det planlagt, at Herlev Stations S-togsperron skal flyttes cirka 200 meter mod vest for at skabe en direkte forbindelse til letbanen. Dette vil forbedre integrationen mellem de to transportsystemer og gøre det nemmere for passagerer at skifte mellem dem. Banedanmark forventer, at den nye perron vil stå færdig og være klar til brug i efteråret 2026.
Transportforbindelser og Tilgængelighed
Herlev Station er ikke kun en vigtig station for S-tog, men også for busser. Busterminalen på den nordlige side af stationen betjener flere lokale buslinjer, hvilket gør det let for rejsende at skifte mellem tog og bus. Herlev Ringvej, som krydser banen vest for stationen, er også et vigtigt transportknudepunkt. Her findes busstoppesteder, der kan nås via trapper fra stationen, hvilket giver yderligere fleksibilitet for passagererne.Stationen er designet med fokus på tilgængelighed. Gangtunnelen og perronerne er nemme at tilgå for alle passagerer, inklusive dem med nedsat mobilitet. Elevatorsystemer sikrer, at passagerer med barnevogne, cykler eller store tasker let kan bevæge sig rundt på stationen.
S-togslinjer på Herlev Station
Herlev Station betjenes af S-togslinjerne C og H, som begge kører på Frederikssundbanen. Disse linjer giver nem og hurtig adgang til København og de omkringliggende byer. Linje C kører fra Klampenborg til Frederikssund, mens linje H forbinder Østerport med Frederikssund. Begge linjer er populære blandt pendlere og sikrer regelmæssige forbindelser til og fra Herlev.Letbanens Indvirkning på Herlev
Den kommende Hovedstadens Letbane vil ændre Herlev Stations rolle i Københavns offentlige transportsystem. Letbanen vil løbe langs Ring 3 og vil forbinde mange af hovedstadens forstæder. For Herlev betyder det endnu flere transportmuligheder og en forbedret integration mellem forskellige transportformer.Letbanens ankomst vil også have en positiv indvirkning på byudviklingen i området omkring Herlev Station. Forventningerne er, at stationens nærområde vil opleve øget aktivitet og vækst, med nye muligheder for både erhverv og boligbyggeri. Herlev Station vil derfor spille en vigtig rolle i at understøtte denne vækst og lette adgangen til hele hovedstadsområdet.
Herlev Station har gennemgået en betydelig udvikling siden dens opførelse som en del af Frederikssundbanen. Med sine moderne faciliteter, centrale beliggenhed og fremtidige integration med Hovedstadens Letbane, står stationen over for en spændende fremtid. Herlev Station vil fortsat være en vigtig del af Københavns S-togs-netværk og vil spille en endnu større rolle som et centralt trafikknudepunkt i det kommende årti.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station og 2025 som letbane station |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Adresse | Stationsalleen 9, 2730 Herlev |
| Stednavneforkortelse | Her |
| Højdeplacering over havet | 13,2 meter |
| GPS koordinater | 55.718916,12.443342 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede
Skovlunde Billetsalgssted (Sko) [1905-1940] lå 10,2 km. fra første station.
Da Frederikssundbanen blev åbnet den 15. juni 1879, var der ikke standsningssted i Skovlunde. Beboerne i Skovlunde var ikke tilfredse med det manglende stoppested, men efter flere "tovtrækkerier" fik Skovlunde standsningssted i 1905. Tilblivelsen kan tilskrives gårdejer Anders Vilhelm Christensen fra Skovlundegård, der vederlagsfrit forærede Statsbanerne et hjørne af gårdens jord mod, at der blev etableret et billetsalgssted. Aftalen blev at Statsbanen anlagde selve Billetsalgsstedet ved vogterhuset øst for Torvevej, men beboerne i Skovlunde skulle selv betale for opførelsen af en ventebygning og afholde udgifterne til opvarmning, belysning og rengøring af bygningen. Det tog ca. 5 år at samle penge ind og få tegnet ventebygning. Tegningerne blev forestået af overarkitekt ved Statsbanerne, Heinrich Wenck, og den ganske nydelig lille stationsbygning kunne tages i brug i 1911.Skovlunde Billetsalgssted fik i sin levetid en noget kedelig rekord med ca. 30 indbrud, hvor det dog oftest kun gik ud over postvæsenets pengekasse. I 1922 ønskede handels- og erhvervslivet i området at der blev anlagt læssespor til vognladningsgods, men det var først i 1928 at læssespor blev etableret, som dog blev nedlagt igen i 1965.
Da strækningen Vanløse-Ballerup på Frederikssundbanen skulle elektrificeres, blev sporene "løftet" op over en viadukt. Anlægsarbejderne startede omkring udbruddet af 2. verdenskrig og der kom en del forsinkelser til igennem krigsårene. Skovlunde Billetsalgssteds lille stationsbygning blev i 1940 solgt til Henrik Hjort fra Kildegården i Skovlunde, der flyttede den gamle stationsbygning til Kildegården, hvor den er blevet brugt til havehus, hønsehus og redskabsrum igennem årene. Der er sket ejerskifte af Kildegården omkring årsskiftet 2020/2021 og den nye ejer ikke ønsker at bibeholde den gamle bygning. Borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen, har fået afsat 1,3 millioner kroner til en flytning, som skulle finde sted i foråret 2021.
Som erstatning for den oprindelige ventebygning blev en midlertidig træbygning genbrugt og ombygget med venterum, billetsalg og med posthus – det hele betjent af kun én person. Medens ombygningen af den midlertidige træbygning stod på, var der i en kort periode midlertidig ekspedition i den privat villa, som lå op ad banen. midlertidig træbygning fungerede frem til 1951, hvor det nuværende S-togstrinbræt blev taget i brug efter 2 års forsinkelse pga. besættelsestidens materialemangel.
I slutningen af 1940'erne opførtes en omformerstation for kørestrøm til S-banen, der var enkeltsporet fra Herlev indtil 1970 og mellem Skovlunde og Ballerup indtil 1966.
I dag er Skovlunde S-togstrinbræt en del af Københavns S-togsnetværket.
| Byggeår | 1905 |
| Åbnet | 1905.01.10 |
| Nedlagt | 1940 |
| Nedrevet | 1940 (flyttede den gamle stationsbygning til Kildegården og blev brugt som havehus) |
| Arkitekt | Heinrich Wenck |
| Stednavneforkortelse | Sko |
| Højdeplacering over havet | 26,7 meter |
| GPS koordinater | 55.7227649724156,12.404886373858956 |
Fotograf: Ukendt - Dato: 1911
Ballerup Station (Ba) [1879-1989] lå 13,2 km. fra første station.
Ballerup Stationscenter: Fra Landsbystation til Moderne Transportknudepunkt (1879-1989)
Ballerup Station har spillet en central rolle i udviklingen af Københavns forstadsnetværk siden dens opførelse i 1879. Som den største mellemstation på Frederikssundbanen blev Ballerup et vigtigt trafikknudepunkt, der både tjente dagvogne og senere busser og rutebiler. Denne artikel udforsker Ballerup Stations historie fra sin indvielse i 1879 til moderniseringen og indvielsen af det nye Stationscenter i 1989.Anlæggelsen af Frederikssundbanen og Ballerup Stations Oprettelse
Frederikssundbanen blev anlagt for at forbinde København med Frederikssund, og som en del af denne udvidelse blev Ballerup Station indviet i 1879. Det første damptog, der kørte til Ballerup, markerede begyndelsen på en betydelig transformation af landsbyen, som blev til en voksende forstad til Danmarks hovedstad. Stationens åbning var afgørende for Ballerups udvikling, da den gav adgang til større byer og fremmede økonomisk vækst i området.Ballerup Station var designet til at være den største mellemstation på strækningen, hvilket gjorde den til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. Stationens placering gjorde det nemt for beboerne at pendle til København, samtidig med at den understøttede lokal industri og handel.
Ballerup Station som Trafikknudepunkt
Fra starten fungerede Ballerup Station som en trafikterminal for mange dagvognsruter, herunder forbindelser til Sydsjælland og Falster. Dette gjorde stationen til et vigtigt stop for rejsende, der bevægede sig mellem forskellige dele af landet. Stationens rolle som trafikknudepunkt blev yderligere styrket, da den begyndte at betjene busser og rutebiler, hvilket gjorde den til et integreret transportcenter for både lokalbefolkning og pendlere.Udvidelser og Private Sidespor
I 1895 blev Ballerup Station udstyret med et privat sidespor for 'Københavns Renovationskompagni'. Dette sidespor blev brugt til aflæsning af latringødning, som var essentiel for de lokale gartnerier. Denne tilføjelse illustrerede stationens rolle i lokal økonomi og dens evne til at tilpasse sig specifikke transportbehov.Dog blev latrinetransporterne til Ballerup Station nedlagt i 1900, da nabostationen i Måløv overtog disse opgaver i 1899. Denne ændring var et tegn på den voksende kompleksitet i jernbanenetværket og behovet for mere specialiserede faciliteter.
S-togsforbindelsen og Endestationen i 1949
I 1949 blev Ballerup Station endestation for S-banen fra København. Denne nye forbindelse gjorde det endnu mere bekvemt for Ballerups beboere at pendle til og fra hovedstaden, hvilket yderligere cementerede stationens rolle som et centralt transportknudepunkt. Den nye S-togsstrækning til Ballerup blev indviet med stor festivitas den 14. maj 1949, hvor offentligheden mødte de nye tog med entusiasme.Som endestation for S-banen var Ballerup Station det sidste stop for mange pendlere, der måtte skifte til Frederikssund-toget fra spor 2. Dette skifte skabte en travl atmosfære omkring stationen og understregede dens betydning i det voksende jernbanenetværk.
Elektrificeringen af Frederikssundbanen og Modernisering
I 1989 blev Frederikssundbanen elektrificeret, hvilket førte til, at Ballerup Station ikke længere var endestation for S-banen. Denne elektrificering var en del af en større moderniseringsindsats, der sigtede mod at forbedre togtrafikken og øge kapaciteten på linjen. Som følge heraf blev der i 1986 udarbejdet en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem kommunen, DSB og Ballerup Centret.Nedrivning og Opførelse af det Nye Stationscenter
I august 1980 blev Ballerups oprindelige station, bygget i 1879, revet ned. Denne nedrivning var en del af den omfattende planlægning, der skulle gøre plads til en moderne stationsbygning, der kunne håndtere den stigende trafik og de nye elektrificerede tog. Den gamle station, som tidligere havde tjent som en vigtig forbindelse for både passagerer og gods, måtte give plads til det nye, mere funktionelle stationscenter.Den nye Ballerup Stationscenter blev indviet den 27. maj 1989. Dette moderne center var bygget sammen med Ballerup Butikscenter, som havde været indviet tidligere den 9. oktober 1973. Arkitekten Bo Cock-Clausen stod bag designet af det nye stationscenter, som blev et integreret del af byens handels- og transportinfrastruktur. Stationscenteret kombinerede funktionalitet med moderne arkitektur og gjorde det nemt for passagerer at skifte mellem tog, busser og andre transportformer.
Ballerup Stationscenter i Dag
I dag er Ballerup Stationscenter et moderne og effektivt transportknudepunkt, der betjener både S-togslinjer C og H. Stationen tilbyder adgang til en bred vifte af faciliteter, herunder butikker, mad og drikke, samt parkeringsmuligheder for både biler og cykler. Denne integration af transport og service gør det nemt og bekvemt for passagerer at rejse fra Ballerup til forskellige destinationer i Storkøbenhavn og videre.Ballerup Stationscenter er designet med tanke på tilgængelighed, med både trapper og elevatorer, der sikrer, at alle passagerer kan bevæge sig ubesværet rundt på stationen. Den moderne arkitektur kombineret med de praktiske faciliteter gør stationen til et attraktivt sted for både daglige pendlere og besøgende.
Ballerup Stations Rolle i Lokal Udvikling
Ballerup Stationscenter har haft en betydelig indflydelse på lokalområdet, ved at fremme økonomisk vækst og tiltrække nye virksomheder og indbyggere til området. Med dens centrale placering og gode forbindelser er stationen blevet en nøglefaktor i Ballerups udvikling som en dynamisk og moderne forstad til København.Stationens tilstedeværelse har gjort det muligt for lokale virksomheder at vokse og for nye virksomheder at etablere sig i området, hvilket har bidraget til at skabe et levende og varieret erhvervsmiljø. Desuden har den forbedrede transportinfrastruktur gjort det lettere for beboere at pendle til og fra arbejde, hvilket har øget byens attraktivitet som bopæl.
Fremtidsperspektiver for Ballerup Stationscenter
Med konstant vækst i passagerantal og den fortsatte udvikling af transportinfrastrukturen i Storkøbenhavn, er Ballerup Stationscenter godt positioneret til at forblive et centralt knudepunkt i fremtiden. Yderligere forbedringer og moderniseringer forventes at gøre stationen endnu mere effektiv og brugervenlig, hvilket vil understøtte byens fortsatte vækst og udvikling.Banedanmark og DSB arbejder løbende på at optimere togforbindelserne og forbedre passageroplevelsen, hvilket sikrer, at Ballerup Stationscenter fortsat vil være en vigtig del af det danske jernbanenetværk i mange år fremover.
Ballerup Station har gennemgået en betydelig udvikling siden sin opførelse i 1879. Fra en simpel landsbystation til et moderne transportknudepunkt har stationen spillet en central rolle i byens vækst og udvikling. Indvielsen af det nye Ballerup Stationscenter i 1989 markerede en ny æra for stationen, hvor funktionalitet og modernitet kombineredes for at imødekomme de stigende krav fra passagerer og lokalsamfundet.
Med sin strategiske placering og integration med handelsfaciliteter er Ballerup Stationscenter i dag en vital del af Ballerups infrastruktur, der fortsætter med at støtte byens økonomiske og sociale udvikling. Stationens historie er et vidnesbyrd om dens betydning som et centralt knudepunkt i det danske jernbanenetværk, og dens fremtid ser lys ud som en fortsat vigtig del af Københavns forstadsområde.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 |
| Nedlagt | 1989.05.27 |
| Nedrevet | August 1980 (Varehuset) og april 1988 (Stationsbygningen) |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Stednavneforkortelse | Ba |
| Højdeplacering over havet | 32,0 meter |
| GPS koordinater | 55.729788,12.358811 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Ballerup Station.
Titel:- 1956 -
Sted:Danmark, Sjælland, Ballerup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956
Id:B02051_003e.tif
Måløv Station (Mw) lå 16,3 km. fra første station.
Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Adresse | Måløv Stationsplads 12, 2760 Måløv |
| Stednavneforkortelse | Mw |
| Højdeplacering over havet | 27,3 meter |
| GPS koordinater | 55.747387,12.318554 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede
Veksø Station (Vs) lå 21,5 km. fra første station.
Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.
Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.
I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 og den 28. maj 1989 som S-togs station |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Adresse | Veksø Stationsvej 2, 3670 Veksø Sjælland |
| Stednavneforkortelse | Vs |
| Højdeplacering over havet | 13,1 meter |
| GPS koordinater | 55.750096,12.238630 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020 Download billede
Stenløse Station (St) [1909-2004] lå 25,3 km. fra første station.
Stenløse Holdeplads åbnede den 18. februar 1882, hvor der ved et vogterhus indrettet holdeplads med perron og ventehal beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke.I 1895 blev der anlagt et læssespor og i årene fra 1908-1912 blev der foretaget en større udvidelse, hvor Stenløse fik en rigtig station i 1909, hvor den nye bygning erstattede det gamle vogterhus. Stenløse Station er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.
Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.
Der har været billetsalg på stationen frem til den 26. juni 2004, hvor stationsbetjeningen ophørte pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.
| Byggeår | 1909 |
| Åbnet | 1909 og den 28. maj 1989 for S-tog |
| Nedlagt | 2004.06.26 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Heinrich Wenck |
| Adresse | Stationspladsen 4, 3660 Stenløse |
| Stednavneforkortelse | St |
| Højdeplacering over havet | 15,2 meter |
| GPS koordinater | 55.766344,12.190610 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020 Download billede
Ølstykke Station (Øl) [1879-2002] lå 29,4 km. fra første station.
Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.Trafikken på Ølstykke Station var først og fremmest drevet af landbruget. Fra Stationen var der transporter af mælk, levende kreaturer og andre landbrugsprodukter. Til stationen var der foderstoffer, kunstgødning og varer til fx brugsforeningen. Stationen var udstyret med to godsspor med læsseramper og et krydsningsspor. Ved overgangen til S-tog i 1989 var Ølstykke Station krydsningssted for den enkeltsporede S-bane.
Med anlæggelsen af dobbeltsporet blev stationsbygningen revet ned og der bygget en gangbro mellem de to perronsider.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 og den 29. september 1989 som S-togs station |
| Nedlagt | 2002.09.14 |
| Nedrevet | 2002 |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Adresse | Stationsvej 2, 3650 Ølstykke |
| Stednavneforkortelse | Øl |
| Højdeplacering over havet | 20,6 meter |
| GPS koordinater | 55.795840,12.159421 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Ølstykke Station.
Titel:- 1949 -
Bygningsnavn:Ølstykke station
Sted:Danmark, Sjælland, Ølstykke
By:Ølstykke
Sogn:Ølstykke
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949
Note:Eksisterer ikke længere
Id:L03878_015.tif
Frederikssund Station (Fs) [1879-1928] var Frederikssundbanen's endestation og lå 37,1 km. fra første station.
Frederikssund Station [1879-1928] – Et vigtigt knudepunkt i jernbanens historie
Frederikssund Station har gennemgået flere forandringer siden dens første åbning i 1879. Stationen har spillet en central rolle i udviklingen af jernbanenettet på Sjælland og har været et vigtigt trafikknudepunkt. Denne artikel dykker ned i historien om Frederikssunds første og anden station, deres betydning for byens udvikling, og hvordan de afspejler de større ændringer i dansk jernbanehistorie.Frederikssunds første station
Den første Frederikssund Station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund banen. Banen blev anlagt som en del af en større indsats for at forbinde landets byer med jernbanenettet, hvilket var en nødvendighed for både person- og godstransport. På dette tidspunkt var Frederikssund en mindre by, men stationen blev hurtigt en central del af byen.Frederikssunds første station var særligt bemærkelsesværdig for sin moderne perronhal, som var en typisk løsning i jernbanens tidlige år. Perronhaller blev brugt til at beskytte passagererne mod vejret og var med til at skabe en behagelig rejseoplevelse. I 1911 blev perronhallen dog fjernet, sandsynligvis som en del af de mange ændringer og moderniseringer, der fandt sted i den tid.
Godsekspeditionen ved den første station
Efter at Frederikssunds første station mistede sin funktion som passagerstation, da den blev afløst af en ny station i 1928, forblev den dog i brug som godsekspedition. Det betød, at bygningen ikke blev revet ned med det samme, men den blev gradvist forfaldt og blev betragtet som en "blindtarm" i forhold til den nye station, der blev det centrale transportpunkt i byen. Først i 1988 blev den gamle station revet ned, efter at have stået forladt i mange år.Frederikssunds anden station – En større rolle i 1928
Den 17. november 1928 blev Frederikssunds anden station åbnet. Denne station blev etableret som en del af et større projekt, da Den Sjællandske Midtbane blev ført til Frederikssund. Midtbanen var en ambitiøs plan, der skulle forbinde Frederikssund med Hillerød og dermed skabe en vigtig jernbaneforbindelse på tværs af Sjælland.Den nye station var derfor designet til at håndtere den øgede trafik, som man forventede ville komme med Midtbanens åbning. Desuden var der planer om at udvide banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup, og man igangsatte bro- og jordarbejder for at realisere dette projekt. Selvom projektet aldrig blev færdiggjort, kan man stadig finde rester af bro- og dæmningskonstruktioner i Frederikssund, som vidner om de store ambitioner, man havde for jernbanen i området.
Den Sjællandske Midtbanes korte levetid
Selvom Midtbanen havde stort potentiale, blev den allerede nedlagt den 15. maj 1936 – blot otte år efter dens åbning. Dette gør Midtbanen til den bane med den korteste levetid i Danmarkshistorien. Nedlæggelsen skyldtes blandt andet økonomiske problemer og mangel på passagergrundlag. Da banen blev nedlagt, mistede Frederikssunds anden station en stor del af sin betydning, da den primært havde været tænkt som en central station i Midtbanens netværk.Frederikssunds tredje station – S-banen overtager
Frederikssunds anden station fortsatte dog med at fungere som en vigtig station for lokale tog og godstransport, indtil den blev lukket den 27. maj 1989. Herefter overtog Frederikssunds tredje station rollen som byens eneste station. Den nye station blev bygget i forbindelse med S-banens udvidelse til Frederikssund, og det markerede en betydningsfuld overgang fra regional togtrafik til den mere pendlerorienterede S-togsdrift.Med åbningen af S-banens Frederikssund Station blev byen forbundet med Københavns centrum på en hurtig og effektiv måde, hvilket i dag gør stationen til et vigtigt knudepunkt for pendlere i hovedstadsområdet. Denne overgang fra regional til lokal togtrafik var et led i en større udvikling i det danske jernbanenet, hvor fokus skiftede fra længere distancer til hyppigere og mere lokal trafik.
Betydningen af Frederikssund Station for byens udvikling
Frederikssund Station har altid spillet en central rolle i byens udvikling. Den første station var med til at forbinde byen med resten af Sjælland og skabte et vigtigt transportlink, som gjorde det nemmere for både mennesker og varer at komme til og fra Frederikssund. Den anden station, der blev åbnet i 1928, var en del af en større jernbanestrategi, der dog ikke blev fuldt ud realiseret på grund af Midtbanens korte levetid.Med overgangen til S-banen i 1989 blev stationens rolle igen ændret, men den forblev en vigtig del af byens infrastruktur. I dag er Frederikssund Station en moderne S-togs-station, der betjener tusindvis af pendlere dagligt og forbinder byen med Københavns centrum og resten af hovedstadsområdet.
| Byggeår | 1879 |
| Åbnet | 1879.06.15 |
| Nedlagt | 1928.11.17 (for persontrafik) - godstrafik op til starten af 1980'erne |
| Nedrevet | 1988 |
| Arkitekt | Simon Peter Christian Bendtsen |
| Stednavneforkortelse | Fs |
| Højdeplacering over havet | 4,2 meter |
| GPS koordinater | 55.835332,12.066420 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1939 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Frederikssund Station øverst til højre.
Titel:Frederikssund Slagteri
Bygningsnavn:Frederikssund Slagteri
Sted:Danmark, Sjælland, Frederikssund
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1939
Id:sylvest_nks_00048_10.tif