Frederikssundbanen [1879-1911] (DSB)


Det var en lettet Indenrigsminister Frits Tobiesen (egentlig hed han Frederik Christian Heinrich Emil Tobiesen 1829 - 1908) der kunne se sit forslag om en jernbane mellem Frederiksberg og Frederikssund blive vedtaget i Rigsdagen. Større mænd end ham var kommet til kort med dette. Således var hans forgænger og nuværende regeringsschef C. A. Fonnesbech mislykkedes med en bane mellem Frederikssund og Kalundborg. Og egentlig havde der været et lovforslag fremme den 26. februar 1869, men det fandt heller ingen tilslutning.

Men, som nævnt lykkedes det altså for Indenrigsminister Tobiesen at få vedtaget loven den 23. maj 1873. Koncessionen blev udstedt til Det Sjællandske Jernbaneselskab den 11. maj 1876. Egentlig var det planen at arbejdet skulle have været færdigt inden den 1. oktober 1878, men selskabet fik forlænget fristen. En af de væsentligste årsager var de mange problemer var jordarbejderne ved de forskellige moser der skulle passeres. Som et eksempel skal her blot nævnes at store dele af banedæmningen flere gange helt eller delvis forsvandt ved Hellede mose. Alene denne strækning tog mere end halvandet år at anlægge.

Det Sjællandske Jernbaneselskab nåede lige akkurat at få indviet banen i juni 1876 inden selskabet ved lov af 2. juli 1880 blev overtaget af staten.

Banen udsprang fra Frederiksberg Station fra 1879-1911 og blev flyttet til Københavns Hovedbanegård i 1911 ifm. bygningen af den nye hovedbanegård.

Den 15. maj 1949 blev første etape af Frederikssundbanen elektrificeret og omdannet til S-togsbane mellem København Hovedbanegård og Ballerup station. Siden den 27. maj 1989 har hele Frederikssundbanen banen været en ren S-togsbane.

Vigtige stamdata for Frederikssundbanen [1879-1911] (DSB)

Jernbanens længde i km 37,1
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 72
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Dato for Koncession1876.05.16
Jernbanen åbnet1879.06.15
Jernbanen nedlagt1911.12.01
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
El driftNej
Bane statusRegionalbane

Frederikssundbanen (DSB) havde følgende stationer

Banekort over Frederikssundbanen [1879-1911] (DSB)

Banekort fra Frederikssundbanen (DSB).
Banekort fra Frederikssundbanen (DSB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.05.19 - LINK til kilde.


Frederiksberg Station (Fb) var Frederikssundbanen banens første station

Frederiksberg Station var oprindeligt (1864-1911) mellemstation på banen København-Roskilde. I 1879 kom Frederikssundsbanen til som en afgrening fra Frederiksberg. Passagertrafikken ophørte 1. december 1911 da den nuværende Københavns Hovedbanegård blev taget i brug, og passagertogene mod Roskilde og Frederikssund begyndte at køre over Valby. Frederiksberg Station havde godsbanegård fra 1864 til midt i 1990'erne.

Stationsbygning er opført 1864 efter tegninger af arkitekten V.C.H. Wolf, der også stod for pakhuset og stationsforstanderboligen i forlængelse af bygningen. Hele bygningskomplekset blev fredet i 1992.

Fra 1934 var Frederiksberg Station endestation for S-togenes linje F, men blev taget ud af drift den 20. juni 1998. Herefter blev anlægget opgraderet til metrodrift.

Utroligt nok fandtes der et DSB-billetsalg ved stationen frem til 2013, selvom der ikke havde været et DSB-tog i området siden 1998 og indtil 2004 var der stadig en DSB Kiosk og DSB Minibar i den gamle stationsbygning.


Byggeår1864
Åbnet1864 (mellemstation på banen København-Roskilde) og igen fra 1934 var Frederiksberg Station endestation for S-togenes linje F
Nedlagt1911.12.01 (afløst af nuværende Kbh. H) og igen den 1998.06.20 (S-Togsstation - linje F)
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektVilhelm Carl Heinrich Wolf
AdresseSolbjergvej 10, 2000 Frederiksberg
StednavneforkortelseFb
Højdeplacering over havet11,3 meter
GPS koordinater55.681080,12.531219
Frederiksberg Station.
Frederiksberg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 10:47:02


Kort over Frederiksberg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Frederiksberg Station

Historisk kort over Frederiksberg Station
Frederiksberg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vanløse S-togsstation (Van) lå 2,6 km. fra første station.

Vanløse Station er en S-togs- og metrostation i Vanløse. Stationen er indrettet i to forskudte planer, hvor den øverste perron benyttes af S-togene, mens den nederste er endestation for metrolinjerne M1 og M2.

Beboerne i Vandløse så gerne at togene standsede her, så de bekvemt kunne komme til Københavns gamle hovedbanegård over Frederiksberg. I 1898 åbnede DSB et billetsalgssted for beboernes regning, og det måtte udvides allerede i 1900. Derefter gik det stærkt; Vanløse. DSB slettede "d" i Vandløse i 1903, så navnet nu staves Vanløse.

Vandløse Billetsalgssted fik læssespor anlagdes i 1905, levende dyr kunne ekspederes fra 1907, men først i 1913 ophøjedes Vanløse til station. Persontogsforbindelsen til Frederiksberg havde man mistet, da Københavns gamle hovedbanegård nedlagdes i 1911, men fra 1914 kørte nogle små persontog mellem Frederiksberg Vanløse.

Tidligere lå Vanløse på S-banen fra Hellerup Station over Nørrebro og videre til Frederiksberg. Togene vendte på stationen og forlod perronen i samme retning, som de var ankommet, mens et sporskifte sørgede for, at de kom videre mod destinationen.

I 1934 kom S-togene i gang Hellerup- og Vanløse-Frederiksberg, og da Balleruplinien (Valby-Vanløse-Ballerup) skulle elektrificeres og et større broanlæg påbegyndes, forlagdes Frederiks- sundbanens spor i 1939, og en midlertidig stationsbygning erstattede den gamle "landstationsbygning". Den nuværende Vanløse station var først helt fuldført i 1942.

Strækningen fra Vanløse til Frederiksberg Station blev afkortet til Solbjerg Station den 20. juni 1998 og helt nedlagt den 1. januar 2000 og er nu erstattet af metro. Forbindelsen mellem Vanløse og Grøndal Station blev nedlagt i april 2001, og Grøndal blev i stedet forbundet med først den midlertidige C. F. Richs Vej Station i 2002 og siden Flintholm Station i 2004 i forbindelse med Ringbanens forlængelse mod syd.

Van Morrisons sang Vanlose Stairway handler om trappen op til Vanløse station:

Send me your picture
Send me your pillow
Send it through Krishna
On the Vanlose Stairway

Forklaringen på, at kærlighedssangen 'Vanlose Stairway' om Vanløse, og hvorfor den optræder på den populære nordirske singer-songwriter Van Morrisons? Ja det skyldes at da den kom med i albummer fra 1982 'Beautiful Vision' – skyldes det forelskelsen i den danske Ulla.


Byggeår1942
Åbnet1941.09.23
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVanløse Torv 5, 2720 Vanløse
StednavneforkortelseVan
Højdeplacering over havet13,7 meter
GPS koordinater55.687368,12.491345
Vanløse Station.
Vanløse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:17:53


Kort over Vanløse S-togsstation
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vanløse S-togsstation

Historisk kort over Vanløse S-togsstation
Vanløse S-togsstation - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Husum S-togsstation (Hut) lå 5,9 km. fra første station.

Husum Station er en station på Frederikssundbanen. Fra beboernes side i Husum var en holdeplads ønsket ved Husum allerede fra Frederikssundbanens åbning i 1879. Det blev dog først året efter, der ved vogterhus 4 anbragtes perron, ventehal og vagthytte tegnet af arkitekt S. P. C. Bendtsen. Billetsalgsstedet fik i 1915 et sidespor for militæret, som blev nedlagt 1928 og et der kom et offentligt læssespor i stedet indtil dettes nedlagdes i 1939, da forberedelserne til Ballerupliniens elektrificering kom i gang.

Husum fik en ny stationsbygning i 1944 og den gamle blev nedrevet ved samme lejlighed.

S-togstrafikken på denne del af banen begyndte 15. maj 1949. Stationen betjener bydelen Husum og er desuden den, der ligger nærmest Mørkhøj og det nordlige Rødovre. Stationen ligger desuden i gangafstand fra det lokale trafikknudepunkt, Husum Torv.

Stationen består af to spor med en delvist overdækket øperron. Stationen ligger i en banegrav med trappe og elevator i den sydøstlige ende til en bro for Islevhusvej, hvor der er busstoppesteder. På selve perronen var der tidligere stationsbygning fra Husum anden Station, men den blev revet nede i 2013. I den nordvestlige ende af perronen er der en trappe til en gangbro, der fører en sti langs med Vestvolden over banen.

Perrontaget og perron er renoveret september 2013, hvor elevatortårn nu fremstår i rød bemaling.

Husum Station er i dag en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.


Byggeår1949
Åbnet1949.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseHut
Højdeplacering over havet14,2 meter
GPS koordinater55.709717,12.463750
Husum Station.
Husum Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 12:54:53


Kort over Husum S-togsstation
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Husum S-togsstation

Historisk kort over Husum S-togsstation
Husum S-togsstation - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Herlev Station (Her) lå 7,6 km. fra første station.

Herlev Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Herlev Station består af to spor med en delvist overdækket øperron imellem. En gangtunnel giver adgang til en busterminal på den nordlige side af stationen og villaområdet syd for. Lidt vest for stationen krydses banen af Herlev Ringvej på en bro, hvor der er busstoppesteder, der kan nås via trapper. Stationen har desuden sidespor til arbejdskøretøjer.

I forbindelse med anlæggelsen af Ring 3 Letbane kommer der en letbanestation på broen for Herlev Ringvej. Letbanestationen kommer til at ligge midt på broen og kommer til at bestå af to spor med en øperron imellem. Stationen forventes at åbne sammen med letbanen i 2025.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station og 2025 som letbane station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseStationsalleen 9, 2730 Herlev
StednavneforkortelseHer
Højdeplacering over havet13,2 meter
GPS koordinater55.718916,12.443342
Herlev Station.
Herlev Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:05:50


Kort over Herlev Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Herlev Station

Historisk kort over Herlev Station
Herlev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skovlunde Billetsalgssted (Sko) [1905-1940] lå 10,2 km. fra første station.

Da Frederikssundbanen blev åbnet den 15. juni 1879, var der ikke standsningssted i Skovlunde. Beboerne i Skovlunde var ikke tilfredse med det manglende stoppested, men efter flere "tovtrækkerier" fik Skovlunde standsningssted i 1905. Tilblivelsen kan tilskrives gårdejer Anders Vilhelm Christensen fra Skovlundegård, der vederlagsfrit forærede Statsbanerne et hjørne af gårdens jord mod, at der blev etableret et billetsalgssted. Aftalen blev at Statsbanen anlagde selve Billetsalgsstedet ved vogterhuset øst for Torvevej, men beboerne i Skovlunde skulle selv betale for opførelsen af en ventebygning og afholde udgifterne til opvarmning, belysning og rengøring af bygningen. Det tog ca. 5 år at samle penge ind og få tegnet ventebygning. Tegningerne blev forestået af overarkitekt ved Statsbanerne, Heinrich Wenck, og den ganske nydelig lille stationsbygning kunne tages i brug i 1911.

Skovlunde Billetsalgssted fik i sin levetid en noget kedelig rekord med ca. 30 indbrud, hvor det dog oftest kun gik ud over postvæsenets pengekasse. I 1922 ønskede handels- og erhvervslivet i området at der blev anlagt læssespor til vognladningsgods, men det var først i 1928 at læssespor blev etableret, som dog blev nedlagt igen i 1965.

Da strækningen Vanløse-Ballerup på Frederikssundbanen skulle elektrificeres, blev sporene "løftet" op over en viadukt. Anlægsarbejderne startede omkring udbruddet af 2. verdenskrig og der kom en del forsinkelser til igennem krigsårene. Skovlunde Billetsalgssteds lille stationsbygning blev i 1940 solgt til Henrik Hjort fra Kildegården i Skovlunde, der flyttede den gamle stationsbygning til Kildegården, hvor den er blevet brugt til havehus, hønsehus og redskabsrum igennem årene. Der er sket ejerskifte af Kildegården omkring årsskiftet 2020/2021 og den nye ejer ikke ønsker at bibeholde den gamle bygning. Borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen, har fået afsat 1,3 millioner kroner til en flytning, som skulle finde sted i foråret 2021.

Som erstatning for den oprindelige ventebygning blev en midlertidig træbygning genbrugt og ombygget med venterum, billetsalg og med posthus – det hele betjent af kun én person. Medens ombygningen af den midlertidige træbygning stod på, var der i en kort periode midlertidig ekspedition i den privat villa, som lå op ad banen. midlertidig træbygning fungerede frem til 1951, hvor det nuværende S-togstrinbræt blev taget i brug efter 2 års forsinkelse pga. besættelsestidens materialemangel.

I slutningen af 1940'erne opførtes en omformerstation for kørestrøm til S-banen, der var enkeltsporet fra Herlev indtil 1970 og mellem Skovlunde og Ballerup indtil 1966.

I dag er Skovlunde S-togstrinbræt en del af Københavns S-togsnetværket.


Byggeår1905
Åbnet1905.01.10
Nedlagt1940
Nedrevet1940 (flyttede den gamle stationsbygning til Kildegården og blev brugt som havehus)
ArkitektHeinrich Wenck
StednavneforkortelseSko
Højdeplacering over havet26,7 meter
GPS koordinater55.7227649724156,12.404886373858956
Billede af Skovlunde Billetsalgssted lige efter indvielsen og med toget kommer fra Ballerup.
Billede af Skovlunde Billetsalgssted lige efter indvielsen og med toget kommer fra Ballerup.
Fotograf: Ukendt - Dato: 1911


Kort over Skovlunde Billetsalgssted
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skovlunde Billetsalgssted

Historisk kort over Skovlunde Billetsalgssted
Skovlunde Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ballerup Station (Ba) [1879-1989] lå 13,2 km. fra første station.

Ballerup Station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København. Ballerup Station var den største mellemstation på strækningen, og den har altid været et trafikalt knudepunkt først for dagvogne og senere for busser og rutebiler.

I 1895 fik Ballerup Stationen et privat sidespor for 'Kjøbenhavns Renovationskompagni' til aflæsning af latringødning til brug for gartnerierne. Latrinetransporterne til Ballerup Stationen blev nedlagt i år 1900, efter nabostationen i Måløv fik transporterne i 1899.

Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København, hvor passagererne mod Frederikssund derfor måtte skifte til Frederikssund-toget fra spor 2. Den nye S-togsstrækning til Ballerup blev indviet med stor festivitas d. 14. maj 1949, og på alle stationer var publikum mødt frem for at byde de nye tog velkommen. Ballerup stod på den anden ende. Ballerup var endestation for S-banen indtil 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.

I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.

Ballerup Stations offentlige sidespor blev nedlagt i 1978, og få år efter ophørte også ekspeditionen af stykgods, hvorefter i august 1980 blev varehuset revet ned.

I april 1988 blev Ballerups oprindelige Stationsbygningen revet ned og det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15
Nedlagt1989.05.27
NedrevetAugust 1980 (Varehuset) og april 1988 (Stationsbygningen)
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
StednavneforkortelseBa
Højdeplacering over havet32,0 meter
GPS koordinater55.729788,12.358811
Billede af Ballerup Station.
Billede af Ballerup Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1956 -
Sted:Danmark, Sjælland, Ballerup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956

Id:B02051_003e.tif

Kort over Ballerup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ballerup Station

Historisk kort over Ballerup Station
Ballerup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Måløv Station (Mw) lå 16,3 km. fra første station.

Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseMåløv Stationsplads 12, 2760 Måløv
StednavneforkortelseMw
Højdeplacering over havet27,3 meter
GPS koordinater55.747387,12.318554
Måløv Station.
Måløv Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 13:58:07


Kort over Måløv Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Måløv Station

Historisk kort over Måløv Station
Måløv Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Veksø Station (Vs) lå 21,5 km. fra første station.

Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.

Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.

I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 28. maj 1989 som S-togs station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseVeksø Stationsvej 2, 3670 Veksø Sjælland
StednavneforkortelseVs
Højdeplacering over havet13,1 meter
GPS koordinater55.750096,12.238630
Veksø Station.
Veksø Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 14:02:15


Kort over Veksø Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Veksø Station

Historisk kort over Veksø Station
Veksø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Stenløse Station (St) [1909-2004] lå 25,3 km. fra første station.

Stenløse Holdeplads åbnede den 18. februar 1882, hvor der ved et vogterhus indrettet holdeplads med perron og ventehal beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke.

I 1895 blev der anlagt et læssespor og i årene fra 1908-1912 blev der foretaget en større udvidelse, hvor Stenløse fik en rigtig station i 1909, hvor den nye bygning erstattede det gamle vogterhus. Stenløse Station er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.

Der har været billetsalg på stationen frem til den 26. juni 2004, hvor stationsbetjeningen ophørte pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.


Byggeår1909
Åbnet1909 og den 28. maj 1989 for S-tog
Nedlagt2004.06.26
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseStationspladsen 4, 3660 Stenløse
StednavneforkortelseSt
Højdeplacering over havet15,2 meter
GPS koordinater55.766344,12.190610
Stenløse Station.
Stenløse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 14:20:10


Kort over Stenløse Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Stenløse Station

Historisk kort over Stenløse Station
Stenløse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ølstykke Station (Øl) [1879-2002] lå 29,4 km. fra første station.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Trafikken på Ølstykke Station var først og fremmest drevet af landbruget. Fra Stationen var der transporter af mælk, levende kreaturer og andre landbrugsprodukter. Til stationen var der foderstoffer, kunstgødning og varer til fx brugsforeningen. Stationen var udstyret med to godsspor med læsseramper og et krydsningsspor. Ved overgangen til S-tog i 1989 var Ølstykke Station krydsningssted for den enkeltsporede S-bane.

Med anlæggelsen af dobbeltsporet blev stationsbygningen revet ned og der bygget en gangbro mellem de to perronsider.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 29. september 1989 som S-togs station
Nedlagt2002.09.14
Nedrevet2002
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseStationsvej 2, 3650 Ølstykke
StednavneforkortelseØl
Højdeplacering over havet20,6 meter
GPS koordinater55.795840,12.159421
Billede af Ølstykke Station.
Billede af Ølstykke Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1949 -
Bygningsnavn:Ølstykke station
Sted:Danmark, Sjælland, Ølstykke
By:Ølstykke
Sogn:Ølstykke
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Note:Eksisterer ikke længere
Id:L03878_015.tif

Kort over Ølstykke Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ølstykke Station

Historisk kort over Ølstykke Station
Ølstykke Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Frederikssund Station (Fs) [1879-1928] var Frederikssundbanen's endestation og lå 37,1 km. fra første station.

Frederikssunds første station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund banen. Frederikssunds første station havde for tiden en moderne perronhal, som ikke var ualmindelige i jernbanens allertidligste barndom. Først i 1911 blev perronhallen i Frederikssund fjernet.

Da Den Sjællandske Midtbanen kom til Frederikssund den 17. november 1928, var det sammen med åbningen af Frederikssunds anden station. Frederikssunds første station blev lukket ved den lejlighed og stod misligholdt i løbende forfald frem til nedrivelsen i 1988.

Godsekspeditionen forblev på Frederikssunds første station, så den første station kom til at fremstå som en forfalden blindtarm til Frederikssunds anden station.

Frederikssunds anden station var tiltænkt en stor rolle i 1928 med Den Sjællandske Midtbanen og videreførelsen af denne fra Frederikssund til Hillerød. Banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup, blev igangsat med bro- og jordarbejde, men blev stoppet inden færdiggørelsen. Bro- og dæmningsrester bl.a. i Frederikssund vidner om dette. Da Den Sjællandske Midtbanen allerede den 15. maj 1936 blev nedlagt, som den bane med den korteste levetid i Danmark, mistede Frederikssunds anden station meget af sin betydning.

Den 27. maj 1989 lukkede Frederikssunds anden station og Frederikssunds tredje station overtog Frederikssunds første station, men nu kun som S-banestation.


Byggeår1879
Åbnet1879.06.15
Nedlagt1928.11.17 (for persontrafik) - godstrafik op til starten af 1980'erne
Nedrevet1988
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
StednavneforkortelseFs
Højdeplacering over havet4,2 meter
GPS koordinater55.835332,12.066420
Billede af Frederikssund Station øverst til højre.
Billede af Frederikssund Station øverst til højre.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1936-1939 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:Frederikssund Slagteri
Bygningsnavn:Frederikssund Slagteri
Sted:Danmark, Sjælland, Frederikssund
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1936-1939

Id:sylvest_nks_00048_10.tif

Kort over Frederikssund Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Frederikssund Station

Historisk kort over Frederikssund Station
Frederikssund Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)