![Banekort fra Frederikssundbanen [1949-1989] (DSB).](./medier_stor/1000009911.webp)
En historisk periode for Frederiksberg-Frederikssund Jernbane [1949-1989]
Frederikssundbanen, en vigtig jernbane forbindelse mellem Frederiksberg og Frederikssund, blev først vedtaget i Rigsdagen takket være den målrettede indsats fra Indenrigsminister Frits Tobiesen (egentlig hed han Frederik Christian Heinrich Emil Tobiesen, 1829 - 1908). Tobiesen stod over for store politiske udfordringer, hvor tidligere forsøg på at etablere lignende baner havde slået fejl. Hans forgænger, C. A. Fonnesbech, havde for eksempel mislykkedes med at etablere en bane mellem Frederikssund og Kalundborg. Tobiesen lykkedes imidlertid med at få loven vedtaget den 23. maj 1873, og koncessionen blev udstedt til Det Sjællandske Jernbaneselskab den 11. maj 1876.
Udfordringer Under Anlægsfasen
Fra starten mødte banen betydelige udfordringer. Planen var oprindeligt at have banen færdig inden den 1. oktober 1878, men en række komplikationer, især med jordarbejde i områder som Hellede mose, hvor dele af banedæmningen gentagne gange forsvandt, førte til forsinkelser. Disse sektioner af banen viste sig særligt vanskelige og forlængede anlægsfasen betydeligt.
Statens Overname og Banens Udvikling
Det Sjællandske Jernbaneselskab formåede at indvie banen i juni 1876, men allerede i 1880 blev selskabet og banen overtaget af staten. Fra 1879 til 1911 var banens udgangspunkt Frederiksberg Station, men dette blev ændret i 1911 i forbindelse med etableringen af Københavns nye hovedbanegård.
Elektrificering og Omdannelse til S-togsbane
En væsentlig milepæl i banens historie var den 15. maj 1949, hvor den første etape af Frederikssundbanen blev elektrificeret og omdannet til S-togsbane, der strakte sig mellem København Hovedbanegård og Ballerup station. Dette markerede starten på en ny æra for banen, som siden den 27. maj 1989 har funktioneret som en fuldstændig S-togsbane, hvilket har forbedret pendlingstiden og øget kapaciteten på strækningen.
