Frederikssundbanen [1949-1989] - operatør: DSB



En historisk periode for Frederiksberg-Frederikssund Jernbane [1949-1989]

Frederikssundbanen, en vigtig jernbane forbindelse mellem Frederiksberg og Frederikssund, blev først vedtaget i Rigsdagen takket være den målrettede indsats fra Indenrigsminister Frits Tobiesen (egentlig hed han Frederik Christian Heinrich Emil Tobiesen, 1829 - 1908). Tobiesen stod over for store politiske udfordringer, hvor tidligere forsøg på at etablere lignende baner havde slået fejl. Hans forgænger, C. A. Fonnesbech, havde for eksempel mislykkedes med at etablere en bane mellem Frederikssund og Kalundborg. Tobiesen lykkedes imidlertid med at få loven vedtaget den 23. maj 1873, og koncessionen blev udstedt til Det Sjællandske Jernbaneselskab den 11. maj 1876.

Udfordringer Under Anlægsfasen

Fra starten mødte banen betydelige udfordringer. Planen var oprindeligt at have banen færdig inden den 1. oktober 1878, men en række komplikationer, især med jordarbejde i områder som Hellede mose, hvor dele af banedæmningen gentagne gange forsvandt, førte til forsinkelser. Disse sektioner af banen viste sig særligt vanskelige og forlængede anlægsfasen betydeligt.

Statens Overname og Banens Udvikling

Det Sjællandske Jernbaneselskab formåede at indvie banen i juni 1876, men allerede i 1880 blev selskabet og banen overtaget af staten. Fra 1879 til 1911 var banens udgangspunkt Frederiksberg Station, men dette blev ændret i 1911 i forbindelse med etableringen af Københavns nye hovedbanegård.

Elektrificering og Omdannelse til S-togsbane

En væsentlig milepæl i banens historie var den 15. maj 1949, hvor den første etape af Frederikssundbanen blev elektrificeret og omdannet til S-togsbane, der strakte sig mellem København Hovedbanegård og Ballerup station. Dette markerede starten på en ny æra for banen, som siden den 27. maj 1989 har funktioneret som en fuldstændig S-togsbane, hvilket har forbedret pendlingstiden og øget kapaciteten på strækningen.


Vigtige stamdata for Frederikssundbanen [1949-1989]

Jernbanens længde i km 23,9
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr 72
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Dato for Koncession1876.05.16
Jernbanen åbnet1949.05.15
Jernbanen nedlagt1989.05.27
SportypeEnkeltsporet/Dobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
El driftNej
TogkontrolsystemATC
Bane statusRegionalbane



Oversigt over de historiske ændringer af Frederikssundbanen

Jernbanens navnOperatørLængdeÅbnetNedlagt
Frederikssundbanen [1949-1989]DSB 23,91949.05.151989.05.27
Frederikssundbanen [1911-1949]DSB 41,71911.12.011949.05.15
Frederikssundbanen [1879-1911]DSB 37,11879.06.151911.12.01



Frederikssundbanen havde følgende stoppesteder

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferetBallerup Station (Ba) [1879-1989]0,0 km
Stedet er fotograferetMåløv Station (Mw)3,1 km
Stedet er fotograferetLyfa Trinbræt5,0 km
Stedet er fotograferetVeksø Station (Vs)8,3 km
Stedet er fotograferetStenløse Station (St) [1909-2004]12,1 km
Stedet er fotograferetØlstykke Station (Øl) [1879-2002]16,2 km
Stedet er fotograferetOppe-Sundby Trinbræt (Ob)19,8 km
Stedet er fotograferetFrederikssund Station (Fs) [1928-1989]23,9 km


Banekort over Frederikssundbanen

Banekort fra Frederikssundbanen [1949-1989] (DSB).
Banekort fra Frederikssundbanen [1949-1989] (DSB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 19. maj 2011 - LINK til kilde.


Ballerup Station (Ba) [1879-1989] var Frederikssundbanen banens første station

Ballerup Station blev opført ved anlæggelsen af Frederikssundbanen og indviet i 1879. Det første damptog holdt ved Ballerup station i 1879, omverden var kommet nærmere, landsbyen vågnede og var blevet til en forstad for Danmarks hovedstad København. Ballerup Station var den største mellemstation på strækningen, og den har altid været et trafikalt knudepunkt først for dagvogne og senere for busser og rutebiler.

I 1895 fik Ballerup Stationen et privat sidespor for 'Kjøbenhavns Renovationskompagni' til aflæsning af latringødning til brug for gartnerierne. Latrinetransporterne til Ballerup Stationen blev nedlagt i år 1900, efter nabostationen i Måløv fik transporterne i 1899.

Stationen blev i 1949 endestation for S-banen fra København, hvor passagererne mod Frederikssund derfor måtte skifte til Frederikssund-toget fra spor 2. Den nye S-togsstrækning til Ballerup blev indviet med stor festivitas den 14. maj 1949, og på alle stationer var publikum mødt frem for at byde de nye tog velkommen. Ballerup stod på den anden ende. Ballerup var endestation for S-banen indtil 1989, hvor hele Frederikssundbanen blev elektrificeret.

I forbindelse med at Frederikssundbanen skulle elektrificeres man i 1986 at udarbejde en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem Kommune, DSB og Ballerup Centret.

Ballerup Stations offentlige sidespor blev nedlagt i 1978, og få år efter ophørte også ekspeditionen af stykgods, hvorefter i august 1980 blev varehuset revet ned.

I april 1988 blev Ballerups oprindelige Stationsbygningen revet ned og det nye stationscenter bliver indviet den 27. maj 1989.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15
Nedlagt1989.05.27
NedrevetAugust 1980 (Varehuset) og april 1988 (Stationsbygningen)
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
StednavneforkortelseBa
Højdeplacering over havet32,0 meter
GPS koordinater55.729788,12.358811


Billede af Ballerup Station.
Billede af Ballerup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Ballerup Station.

Titel:- 1956 -
Sted:Danmark, Sjælland, Ballerup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956

Id:B02051_003e.tif




Måløv Station (Mw) lå 3,1 km. fra første station.

Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 15. maj 1949 som S-togs station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseMåløv Stationsplads 12, 2760 Måløv
StednavneforkortelseMw
Højdeplacering over havet27,3 meter
GPS koordinater55.747387,12.318554


Billede af Måløv Station.
Billede af Måløv Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020
Download billede



Lyfa Trinbræt lå 5,0 km. fra første station.

Lyfa Trinbræt var et uofficielt trinbræt på Frederikssundsbanen mellem Måløv og Veksø stationer, nær den nuværende Kildedal Station til brug for arbejderne på lampefabrikken LYFA. Trinbrættet eksisterede 1959-1976 og betjentes kun nogle få gange dagligt.

LYFA A/S hed indtil 1930: A/S Kjøbenhavns Lampe- og Lysekronefabrik var stiftet i 1903 og blev omdannet til et aktieselskab i 1904. I 1910 nævnes Gustav Budde-Lund som bestyrelsesformand. I 1910 vandt firmaet guldmedalje på verdensudstillingen i Barcelona for sin Lyfalampe, og fabrikken fik igen en guldmedalje på verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 for sin Ra-lampe.

Trinbrættet står stadig i dag, få hundrede meter før Kildedal station i retning mod Frederikssund, dog i voldsomt forfald.

Byggeår1959
Åbnet1959
Nedlagt1976
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet20,9 meter
GPS koordinater55.751775,12.290834


Billede af Lyfa Trinbræt.
Billede af Lyfa Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Veksø Station (Vs) lå 8,3 km. fra første station.

Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.

Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.

I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 28. maj 1989 som S-togs station
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseVeksø Stationsvej 2, 3670 Veksø Sjælland
StednavneforkortelseVs
Højdeplacering over havet13,1 meter
GPS koordinater55.750096,12.238630


Billede af Veksø Station.
Billede af Veksø Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Stenløse Station (St) [1909-2004] lå 12,1 km. fra første station.

Stenløse Holdeplads åbnede den 18. februar 1882, hvor der ved et vogterhus indrettet holdeplads med perron og ventehal beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke.

I 1895 blev der anlagt et læssespor og i årene fra 1908-1912 blev der foretaget en større udvidelse, hvor Stenløse fik en rigtig station i 1909, hvor den nye bygning erstattede det gamle vogterhus. Stenløse Station er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.

Der har været billetsalg på stationen frem til den 26. juni 2004, hvor stationsbetjeningen ophørte pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.

Byggeår1909
Åbnet1909 og den 28. maj 1989 for S-tog
Nedlagt2004.06.26
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseStationspladsen 4, 3660 Stenløse
StednavneforkortelseSt
Højdeplacering over havet15,2 meter
GPS koordinater55.766344,12.190610


Billede af Stenløse Station.
Billede af Stenløse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Ølstykke Station (Øl) [1879-2002] lå 16,2 km. fra første station.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Trafikken på Ølstykke Station var først og fremmest drevet af landbruget. Fra Stationen var der transporter af mælk, levende kreaturer og andre landbrugsprodukter. Til stationen var der foderstoffer, kunstgødning og varer til fx brugsforeningen. Stationen var udstyret med to godsspor med læsseramper og et krydsningsspor. Ved overgangen til S-tog i 1989 var Ølstykke Station krydsningssted for den enkeltsporede S-bane.

Med anlæggelsen af dobbeltsporet blev stationsbygningen revet ned og der bygget en gangbro mellem de to perronsider.

Byggeår1879
Åbnet1879.06.15 og den 29. september 1989 som S-togs station
Nedlagt2002.09.14
Nedrevet2002
ArkitektSimon Peter Christian Bendtsen
AdresseStationsvej 2, 3650 Ølstykke
StednavneforkortelseØl
Højdeplacering over havet20,6 meter
GPS koordinater55.795840,12.159421


Billede af Ølstykke Station.
Billede af Ølstykke Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Ølstykke Station.

Titel:- 1949 -
Bygningsnavn:Ølstykke station
Sted:Danmark, Sjælland, Ølstykke
By:Ølstykke
Sogn:Ølstykke
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Note:Eksisterer ikke længere
Id:L03878_015.tif




Oppe-Sundby Trinbræt (Ob) lå 19,8 km. fra første station.

Oppe Sundby Station er en del af Københavns S-togs-netværk fra 1949 og frem til 1989 og ligger på Frederikssundbanen. Mellem 1921 og 1949 var Oppe Sundby trinbræt på Frederikssundbanen.

Oppe-Sundby havde en meget fin trinbrætbygningen med ventesal og retirade.

Andre navne og stavemåderOppe Sundby
Byggeår1921
Åbnet1921
Nedlagt1989.05.27
NedrevetNedrevet engang efter 1989
StednavneforkortelseOb
Højdeplacering over havet11,4 meter
GPS koordinater55.810566,12.108707


Billede af Oppe-Sundby Trinbræt.
Billede af Oppe-Sundby Trinbræt.
Fotograf: Steen Larsen - Dato: 1975




Frederikssund Station (Fs) [1928-1989] var Frederikssundbanen's endestation og lå 23,9 km. fra første station.

Frederikssunds første station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund banen. Frederikssunds første station havde for tiden en moderne perronhal, som ikke var ualmindelige i jernbanens allertidligste barndom. Først i 1911 blev perronhallen i Frederikssund fjernet.

Da Den Sjællandske Midtbanen kom til Frederikssund den 17. november 1928, var det sammen med åbningen af Frederikssunds anden station. Frederikssunds første station blev lukket ved den lejlighed og stod misligholdt i løbende forfald frem til nedrivelsen i 1988.

Godsekspeditionen forblev på Frederikssunds første station, så den første station kom til at fremstå som en forfalden blindtarm til Frederikssunds anden station.

Frederikssunds anden station var tiltænkt en stor rolle i 1928 med Den Sjællandske Midtbanen og videreførelsen af denne fra Frederikssund til Hillerød. Banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup, blev igangsat med bro- og jordarbejde, men blev stoppet inden færdiggørelsen. Bro- og dæmningsrester bl.a. i Frederikssund vidner om dette. Da Den Sjællandske Midtbanen allerede den 15. maj 1936 blev nedlagt, som den bane med den korteste levetid i Danmark, mistede Frederikssunds anden station meget af sin betydning.

Den 27. maj 1989 lukkede Frederikssunds anden station og Frederikssunds tredje station overtog Frederikssunds første station, men nu kun som S-banestation.

Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1989.05.27
NedrevetEksisterer stadig
AdresseA C Hansensvej 14, 3600 Frederikssund
StednavneforkortelseFs
Højdeplacering over havet2,0 meter
GPS koordinater55.832847,12.065860


Billede af Frederikssund Station.
Billede af Frederikssund Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede