Frederikssundbanen [1949-1989] - operatør: DSB, en artikel om Frederikssundbanen [1949-1989]

En historisk periode for Frederiksberg-Frederikssund Jernbane [1949-1989]

Frederikssundbanen, en vigtig jernbane forbindelse mellem Frederiksberg og Frederikssund, blev først vedtaget i Rigsdagen takket være den målrettede indsats fra Indenrigsminister Frits Tobiesen (egentlig hed han Frederik Christian Heinrich Emil Tobiesen, 1829 - 1908). Tobiesen stod over for store politiske udfordringer, hvor tidligere forsøg på at etablere lignende baner havde slået fejl. Hans forgænger, C. A. Fonnesbech, havde for eksempel mislykkedes med at etablere en bane mellem Frederikssund og Kalundborg. Tobiesen lykkedes imidlertid med at få loven vedtaget den 23. maj 1873, og koncessionen blev udstedt til Det Sjællandske Jernbaneselskab den 11. maj 1876.

Udfordringer Under Anlægsfasen

Fra starten mødte banen betydelige udfordringer. Planen var oprindeligt at have banen færdig inden den 1. oktober 1878, men en række komplikationer, især med jordarbejde i områder som Hellede mose, hvor dele af banedæmningen gentagne gange forsvandt, førte til forsinkelser. Disse sektioner af banen viste sig særligt vanskelige og forlængede anlægsfasen betydeligt.

Statens Overname og Banens Udvikling

Det Sjællandske Jernbaneselskab formåede at indvie banen i juni 1876, men allerede i 1880 blev selskabet og banen overtaget af staten. Fra 1879 til 1911 var banens udgangspunkt Frederiksberg Station, men dette blev ændret i 1911 i forbindelse med etableringen af Københavns nye hovedbanegård.

Elektrificering og Omdannelse til S-togsbane

En væsentlig milepæl i banens historie var den 15. maj 1949, hvor den første etape af Frederikssundbanen blev elektrificeret og omdannet til S-togsbane, der strakte sig mellem København Hovedbanegård og Ballerup station. Dette markerede starten på en ny æra for banen, som siden den 27. maj 1989 har funktioneret som en fuldstændig S-togsbane, hvilket har forbedret pendlingstiden og øget kapaciteten på strækningen.

Ballerup Stationscenter: Fra Landsbystation til Moderne Transportknudepunkt (1879-1989)

Ballerup Station har spillet en central rolle i udviklingen af Københavns forstadsnetværk siden dens opførelse i 1879. Som den største mellemstation på Frederikssundbanen blev Ballerup et vigtigt trafikknudepunkt, der både tjente dagvogne og senere busser og rutebiler. Denne artikel udforsker Ballerup Stations historie fra sin indvielse i 1879 til moderniseringen og indvielsen af det nye Stationscenter i 1989.

Anlæggelsen af Frederikssundbanen og Ballerup Stations Oprettelse

Frederikssundbanen blev anlagt for at forbinde København med Frederikssund, og som en del af denne udvidelse blev Ballerup Station indviet i 1879. Det første damptog, der kørte til Ballerup, markerede begyndelsen på en betydelig transformation af landsbyen, som blev til en voksende forstad til Danmarks hovedstad. Stationens åbning var afgørende for Ballerups udvikling, da den gav adgang til større byer og fremmede økonomisk vækst i området.

Ballerup Station var designet til at være den største mellemstation på strækningen, hvilket gjorde den til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. Stationens placering gjorde det nemt for beboerne at pendle til København, samtidig med at den understøttede lokal industri og handel.

Ballerup Station som Trafikknudepunkt

Fra starten fungerede Ballerup Station som en trafikterminal for mange dagvognsruter, herunder forbindelser til Sydsjælland og Falster. Dette gjorde stationen til et vigtigt stop for rejsende, der bevægede sig mellem forskellige dele af landet. Stationens rolle som trafikknudepunkt blev yderligere styrket, da den begyndte at betjene busser og rutebiler, hvilket gjorde den til et integreret transportcenter for både lokalbefolkning og pendlere.

Udvidelser og Private Sidespor

I 1895 blev Ballerup Station udstyret med et privat sidespor for 'Københavns Renovationskompagni'. Dette sidespor blev brugt til aflæsning af latringødning, som var essentiel for de lokale gartnerier. Denne tilføjelse illustrerede stationens rolle i lokal økonomi og dens evne til at tilpasse sig specifikke transportbehov.

Dog blev latrinetransporterne til Ballerup Station nedlagt i 1900, da nabostationen i Måløv overtog disse opgaver i 1899. Denne ændring var et tegn på den voksende kompleksitet i jernbanenetværket og behovet for mere specialiserede faciliteter.

S-togsforbindelsen og Endestationen i 1949

I 1949 blev Ballerup Station endestation for S-banen fra København. Denne nye forbindelse gjorde det endnu mere bekvemt for Ballerups beboere at pendle til og fra hovedstaden, hvilket yderligere cementerede stationens rolle som et centralt transportknudepunkt. Den nye S-togsstrækning til Ballerup blev indviet med stor festivitas den 14. maj 1949, hvor offentligheden mødte de nye tog med entusiasme.

Som endestation for S-banen var Ballerup Station det sidste stop for mange pendlere, der måtte skifte til Frederikssund-toget fra spor 2. Dette skifte skabte en travl atmosfære omkring stationen og understregede dens betydning i det voksende jernbanenetværk.

Elektrificeringen af Frederikssundbanen og Modernisering

I 1989 blev Frederikssundbanen elektrificeret, hvilket førte til, at Ballerup Station ikke længere var endestation for S-banen. Denne elektrificering var en del af en større moderniseringsindsats, der sigtede mod at forbedre togtrafikken og øge kapaciteten på linjen. Som følge heraf blev der i 1986 udarbejdet en helhedsplan for en ny stationsbygning i Ballerup i samarbejde mellem kommunen, DSB og Ballerup Centret.

Nedrivning og Opførelse af det Nye Stationscenter

I august 1980 blev Ballerups oprindelige station, bygget i 1879, revet ned. Denne nedrivning var en del af den omfattende planlægning, der skulle gøre plads til en moderne stationsbygning, der kunne håndtere den stigende trafik og de nye elektrificerede tog. Den gamle station, som tidligere havde tjent som en vigtig forbindelse for både passagerer og gods, måtte give plads til det nye, mere funktionelle stationscenter.

Den nye Ballerup Stationscenter blev indviet den 27. maj 1989. Dette moderne center var bygget sammen med Ballerup Butikscenter, som havde været indviet tidligere den 9. oktober 1973. Arkitekten Bo Cock-Clausen stod bag designet af det nye stationscenter, som blev et integreret del af byens handels- og transportinfrastruktur. Stationscenteret kombinerede funktionalitet med moderne arkitektur og gjorde det nemt for passagerer at skifte mellem tog, busser og andre transportformer.

Ballerup Stationscenter i Dag

I dag er Ballerup Stationscenter et moderne og effektivt transportknudepunkt, der betjener både S-togslinjer C og H. Stationen tilbyder adgang til en bred vifte af faciliteter, herunder butikker, mad og drikke, samt parkeringsmuligheder for både biler og cykler. Denne integration af transport og service gør det nemt og bekvemt for passagerer at rejse fra Ballerup til forskellige destinationer i Storkøbenhavn og videre.

Ballerup Stationscenter er designet med tanke på tilgængelighed, med både trapper og elevatorer, der sikrer, at alle passagerer kan bevæge sig ubesværet rundt på stationen. Den moderne arkitektur kombineret med de praktiske faciliteter gør stationen til et attraktivt sted for både daglige pendlere og besøgende.

Ballerup Stations Rolle i Lokal Udvikling

Ballerup Stationscenter har haft en betydelig indflydelse på lokalområdet, ved at fremme økonomisk vækst og tiltrække nye virksomheder og indbyggere til området. Med dens centrale placering og gode forbindelser er stationen blevet en nøglefaktor i Ballerups udvikling som en dynamisk og moderne forstad til København.

Stationens tilstedeværelse har gjort det muligt for lokale virksomheder at vokse og for nye virksomheder at etablere sig i området, hvilket har bidraget til at skabe et levende og varieret erhvervsmiljø. Desuden har den forbedrede transportinfrastruktur gjort det lettere for beboere at pendle til og fra arbejde, hvilket har øget byens attraktivitet som bopæl.

Fremtidsperspektiver for Ballerup Stationscenter

Med konstant vækst i passagerantal og den fortsatte udvikling af transportinfrastrukturen i Storkøbenhavn, er Ballerup Stationscenter godt positioneret til at forblive et centralt knudepunkt i fremtiden. Yderligere forbedringer og moderniseringer forventes at gøre stationen endnu mere effektiv og brugervenlig, hvilket vil understøtte byens fortsatte vækst og udvikling.

Banedanmark og DSB arbejder løbende på at optimere togforbindelserne og forbedre passageroplevelsen, hvilket sikrer, at Ballerup Stationscenter fortsat vil være en vigtig del af det danske jernbanenetværk i mange år fremover.

Ballerup Station har gennemgået en betydelig udvikling siden sin opførelse i 1879. Fra en simpel landsbystation til et moderne transportknudepunkt har stationen spillet en central rolle i byens vækst og udvikling. Indvielsen af det nye Ballerup Stationscenter i 1989 markerede en ny æra for stationen, hvor funktionalitet og modernitet kombineredes for at imødekomme de stigende krav fra passagerer og lokalsamfundet.

Med sin strategiske placering og integration med handelsfaciliteter er Ballerup Stationscenter i dag en vital del af Ballerups infrastruktur, der fortsætter med at støtte byens økonomiske og sociale udvikling. Stationens historie er et vidnesbyrd om dens betydning som et centralt knudepunkt i det danske jernbanenetværk, og dens fremtid ser lys ud som en fortsat vigtig del af Københavns forstadsområde.

Måløv Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Lyfa Trinbræt var et uofficielt trinbræt på Frederikssundsbanen mellem Måløv og Veksø stationer, nær den nuværende Kildedal Station til brug for arbejderne på lampefabrikken LYFA. Trinbrættet eksisterede 1959-1976 og betjentes kun nogle få gange dagligt.

LYFA A/S hed indtil 1930: A/S Kjøbenhavns Lampe- og Lysekronefabrik var stiftet i 1903 og blev omdannet til et aktieselskab i 1904. I 1910 nævnes Gustav Budde-Lund som bestyrelsesformand. I 1910 vandt firmaet guldmedalje på verdensudstillingen i Barcelona for sin Lyfalampe, og fabrikken fik igen en guldmedalje på verdensudstillingen i Bruxelles i 1935 for sin Ra-lampe.

Trinbrættet står stadig i dag, få hundrede meter før Kildedal station i retning mod Frederikssund, dog i voldsomt forfald.

Veksø Station er en del af Københavns S-togs-netværk og ligger på Frederikssundbanen.

Grundlovsdag 1879 kørte det første damptog til Frederikssund og kom derved til Veksø Station. Stationen blev dog først indviet med festivitas den 15. juni 1879. I banens tidlige liv har Veksø haft en fremtrædende placering frem for Stenløse hvor der først kom en holdeplads i 1882.

Under første verdenskrig var tørvegravning så betydelig at der blev lagt et specielt læssespor ved Egedal og ved stationen.

I 1989 blev S-toget videreført fra Ballerup til Frederikssund og dieseltogene, der ind til da, havde kørt til Ballerup blev således erstattet af S-toget.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Stenløse Holdeplads åbnede den 18. februar 1882, hvor der ved et vogterhus indrettet holdeplads med perron og ventehal beliggende cirka midt imellem krydsningsstationerne Veksø hhv. Ølstykke.

I 1895 blev der anlagt et læssespor og i årene fra 1908-1912 blev der foretaget en større udvidelse, hvor Stenløse fik en rigtig station i 1909, hvor den nye bygning erstattede det gamle vogterhus. Stenløse Station er opført i nationalromantisk stil og er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck.

Ved omdannelsen til S-bane i 1989, blev det planlagt at den ny S-togsstrækning Ballerup-Frederikssund skulle gøres dobbeltsporet, jf. traditionen om, at S-tog som udgangspunkt kører på dobbeltsporede tracéer med niveaufri overskæringer. Imidlertid kunne der sidst i 1980'erne ikke findes penge til både elektrificering og dobbeltspor på strækningen, så de første 13 år herefter kørte S-tog på den enkeltsporede strækning via Stenløse. I 2002 blev strækningen dobbeltsporet, hvilket medførte, at man på Stenløse Station anlagde en ekstra sideperron på modsatte side af den eksisterende perron. Desuden anlagdes en gangbro, så man kunne komme til/fra den ny perron uden at krydse sporene - noget, som også er tradition for den københavnske S-bane.

Der har været billetsalg på stationen frem til den 26. juni 2004, hvor stationsbetjeningen ophørte pga. af for dårlig omsætning. I dag er stationen selvbetjent, ligesom mange andre stationer på Frederikssundbanen.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt S.P.C. Bendtsen (1842-1912), der tegnede flere af stationerne langs banen. De samme tegninger er anvendt i Herlev, Måløv, Veksø og Ølstykke. Bygningen bestod af en mindre ventesal med toilet, billetsalg, posthus, tjenestebolig til stationsforstanderen og et mindre pakhus.

Trafikken på Ølstykke Station var først og fremmest drevet af landbruget. Fra Stationen var der transporter af mælk, levende kreaturer og andre landbrugsprodukter. Til stationen var der foderstoffer, kunstgødning og varer til fx brugsforeningen. Stationen var udstyret med to godsspor med læsseramper og et krydsningsspor. Ved overgangen til S-tog i 1989 var Ølstykke Station krydsningssted for den enkeltsporede S-bane.

Med anlæggelsen af dobbeltsporet blev stationsbygningen revet ned og der bygget en gangbro mellem de to perronsider.

Oppe Sundby Station er en del af Københavns S-togs-netværk fra 1949 og frem til 1989 og ligger på Frederikssundbanen. Mellem 1921 og 1949 var Oppe Sundby trinbræt på Frederikssundbanen.

Oppe-Sundby havde en meget fin trinbrætbygningen med ventesal og retirade.

Frederikssund Station [1928-1989] – Fra regionalt knudepunkt til S-bane

Frederikssund Station har gennemgået store ændringer i løbet af sin historie, og stationen har spillet en væsentlig rolle i udviklingen af jernbanenettet i Danmark. Fra åbningen af Frederikssunds første station i 1879 til indvielsen af den anden station i 1928, var stationen en vigtig del af jernbanetrafikken i regionen. Denne artikel tager udgangspunkt i den anden station, der åbnede i 1928 og blev lukket i 1989, samt dens indflydelse på jernbanetrafikken i Frederikssund.

Overgangen til Frederikssunds anden station i 1928

Frederikssunds første station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund-banen. Den første station havde en moderne perronhal, som var en almindelig feature i jernbanens tidlige år. Men da behovet for en større og mere moderne station opstod, blev det besluttet at flytte stationen til en ny placering.

Den 17. november 1928 blev Frederikssunds anden station indviet i forbindelse med åbningen af Den Sjællandske Midtbane. Den nye station blev bygget for at betjene den voksende trafik og for at kunne håndtere forbindelsen til den planlagte videreføring af banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup. I den forbindelse blev Frederikssunds første station lukket og stod ubrugt frem til dens nedrivning i 1988.

Den Sjællandske Midtbanes betydning og hurtige nedlæggelse

Da Den Sjællandske Midtbane åbnede i 1928, var ambitionen at skabe en vigtig regional jernbaneforbindelse, der kunne forbinde Frederikssund med Hillerød. Byggeriet af bro- og dæmningsarbejder for at forlænge banen blev sat i gang, men projektet blev aldrig færdiggjort. Resten af konstruktionen blev stoppet, og de synlige rester af bro- og dæmningsarbejder i Frederikssund er i dag nogle af de få vidnesbyrd om de store planer, der aldrig blev realiseret.

Den Sjællandske Midtbane fik kun en kort levetid. Allerede den 15. maj 1936 blev banen nedlagt, hvilket gjorde den til en af de kortestlevende jernbaner i Danmarkshistorien. Med nedlæggelsen mistede Frederikssunds anden station en betydelig del af sin betydning, da den primært var designet til at betjene den regionale trafik, som Midtbanen skulle have sikret.

Godsekspeditionens fortsatte brug af den første station

På trods af lukningen af den første station i 1928 forblev bygningen i brug som godsekspedition. Dette medførte, at den første station gradvist forfaldt og fremstod som en forsømt del af jernbanenettet, selvom den stadig blev brugt til godsformål. Denne rolle som "blindtarm" til den nye station varede indtil 1988, hvor den gamle station endelig blev revet ned.

Frederikssunds anden station og nedgangen i betydning

Efter nedlæggelsen af Midtbanen i 1936 blev Frederikssunds anden station primært brugt til lokal og regional togtrafik, men stationens rolle i det danske jernbanenetværk var ikke længere så central, som den var tænkt ved åbningen. Stationen forblev dog i drift som et vigtigt lokalt knudepunkt, indtil planerne om at integrere Frederikssund i hovedstadens S-togsnet blev realiseret i 1989.

Frederikssunds tredje station og overgangen til S-banen

Den 27. maj 1989 lukkede Frederikssunds anden station, og samtidig åbnede Frederikssunds tredje station. Den nye station blev bygget som en del af S-banen og var designet til at betjene pendlertrafikken mellem Frederikssund og København. Denne overgang markerede en vigtig milepæl for Frederikssund, da byen nu var en del af det hurtigt voksende S-togsnetværk, der sikrede hyppige og pålidelige forbindelser til hovedstaden.

Frederikssunds tredje station blev dermed en nøglekomponent i pendlertrafikken og erstattede den gamle station, der havde spillet en vigtig rolle i den regionale trafik gennem årtierne. S-banens ankomst til Frederikssund betød et skift fra den traditionelle regionaltrafik til en mere lokal og pendlerorienteret togdrift.

Frederikssund Station har haft en kompleks og vigtig rolle i den danske jernbanehistorie. Fra sin tid som en regional endestation til overgangen til et moderne S-togs-knudepunkt har stationen gennemgået store forandringer. Den anden station, der åbnede i 1928, var tænkt som en central del af Den Sjællandske Midtbane, men da denne bane hurtigt blev nedlagt, mistede stationen meget af sin betydning.

Med lukningen af den anden station i 1989 og overgangen til S-banen, blev Frederikssund en del af hovedstadens netværk for pendlertrafik. I dag spiller stationen fortsat en vigtig rolle som forbindelsespunkt mellem Frederikssund og resten af Sjælland.