Klampenborgbanen [1863-1917] (DSB)

Klampenborgbanen var med den 19. februar 1861 på Rigsdagens anlægslov, der førte til, at Det Sjællandske Jernbane-Selskab den 14. december 1861 blev meddelt koncession til at bygge en bane fra Københavns Hovedbanegård til Helsingør over Hillerød med forgrening i Hellerup og herfra en sidebane til Klampenborg. Anlægsloven blev noget usædvanligt vedtaget uden forudgående forhandlinger med jernbaneselskabet og uden detaljerede planer for anlægget. Ved selskabets generalforsamling 10. april 1861 bemyndigede selskabets aktionærer dog bestyrelsen til straks at påbegynde projekteringen af banen.

Særligt linjeføringen ud af byen fra Hovedbanegården (Københavns 1. Hovedbanegård) var genstand for debat. I maj 1862 fremlagde jernbaneselskabet planer for opførelsen af en filialbanegård nord for Vesterbros Passage (nuværende Vesterbrogade), men disse mødte modstande i offentligheden, især fordi de ville medføre en jernbaneoverskæring i niveau ved Vesterbros Passage. Selvom der allerede var udført ekspropriationer og jordarbejder, skiftede man kurs og planlagde i stedet anlæggelsen af en helt ny hovedbanegård nord for Vesterbros Passage. En entusiastisk indenrigsminister Orla Lehmann sørgede for, at Rigsdagen 13. marts 1863 kunne vedtage anlæggelsen af Københavns 2. Hovedbanegård.

Jordarbejderne begyndte i marts 1862, og 22. juli 1863 – 16 måneder efter, og kun 5 måneder efter beslutningen om anlægget af en ny hovedbanegård – indviedes sidebanen til Klampenborg, mens hovedbanen nord for Hellerup først blev taget i brug 1. oktober samme år. Man havde fremskyndet arbejdet med Klampenborgbanen mest muligt for at sikre sig indtægterne fra sommersæsonen. Banen var nemlig primært tænkt som en "skovtursjernbane" med endestation tæt på attraktioner som Dyrehavsbakken, Jægersborg Dyrehave og Bellevue Strand.

På den nye hovedbanegård afvikledes trafikken fra en selvstændig banegårdsbygning benævnt Klampenborgbanestationen, Station II eller "Den mindre Banegaard i Kjøbenhavn". Denne station blev også midlertidigt brugt af nordbanetog, indtil hovedstationen, Station I, blev taget i brug 14. oktober 1864. I perioden 1864-74 var Klampenborgbanestationen lukket i vinterhalvåret, hvor udflugtstrafikken var beskeden, og i stedet afgik tog til Klampenborg fra hovedstationen.

Fra Hovedbanegården gik banen over dæmningen ved Sankt Jørgens Sø til den nu nedlagte Nørrebro Station (indviet i 1886) i den nuværende Nørrebropark. Herfra fortsatte den til Tagensvej og videre langs den nuværende Rovsingsgade, der blev anlagt langs banens vestside (gaden blev dog først navngivet i 1927). Fra overskæringen af Kongevejen (nuværende Lyngbyvej), fulgtes den eksisterende linjeføring over Hellerup til Klampenborg. Stationerne uden for København blev alle tegnet af V.C.H. Wolf.

Da man var usikker på interessen for den korte sidebane, havde man forsigtigt kun anlagt enkeltspor mellem Hellerup og Klampenborg. Passagertallet steg dog stødt, og i 1870'erne havde man nået grænsen for det enkeltsporede banes kapacitet trods indsættelsen af toetagers vogne. Man anlagde derfor det 2. hovedspor mellem Hellerup og Klampenborg, der blev taget i brug 1. april 1877. Det nye spor blev anlagt på østsiden af det eksisterende.

I 1897 indviedes Kystbanen, der mellem Hellerup og Klampenborg delte spor med Klampenborgbanen.

Da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, flyttedes trafikken mod Klampenborg hertil, og den gamle Klampenborgbanestationen blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug. Den indre del blev herefter nedlagt, mens der på strækningen fra Nørrebro til Hellerup blev indsat tog fra 1926 med stop ved Lyngbyvej Trinbræt (senere erstattet af den nuværende Ryparken Station). Strækningen mellem Nørrebro og Lyngbyvej blev i 1930 erstattet af den nuværende ringbane, der ligger et stykke vest for den gamle klampenborgbane.

Vigtige stamdata for Klampenborgbanen [1863-1917] (DSB)

Jernbanens længde i km	12,3
Optaget på Jernbanelov	Jernbaneloven af 19. februar 1861
Baneforkortelse	DSB
Statstilskud i %	100%
Dato for Koncession	1861.12.14
Jernbanen åbnet	1863.07.22
Jernbanen nedlagt	1917.12.01
Sportype	Dobbeltspor (enkeltspor mellem Hellerup og Klampenborg frem til den 1. april1877)
Sporvidde	1.435 mm
El drift	Nej
Togkontrolsystem	Nej
Bane status	Lokalbane

Klampenborgbanen (DSB) havde følgende stationer

	Station	Afstand fra første station
	Klampenborgbane Station	0,0 km
	Nørrebro A Station [1886-1930]	2,2 km
	Nørrebro B Station [1886-1930]	2,4 km
	Hellerup Station (Hl)	6,8 km
	Charlottenlund Station (Ch)	9,3 km
	Klampenborg Station (Kl)	12,3 km

Klampenborgbane Station var Klampenborgbanen banens første station

Den 2. Klampenborgbanestation, eller "Station III", som den hed internt, blev opført dér, hvor senere Københavns Skattepalæ i Gyldenløvesgade kom til at ligge, medens den gamle station blev omdøbt til Nordbanegården. Den 2. Klampenborgbanestation var den sidste i rækken af stationsbygninger der lå som perler på en snor fra: Københavns Hovedbanegård, Nordbanegården, Holtebanegården og så Den 2. Klampenborgbanestation.

Den 2. Klampenborgbanestation åbnede i 1887 som en selvstændig station med egne faciliteter som fx remise m.v. Klampenborgbanestationen kunne derfor drives helt uafhængig af den store Københavns Station, -Station I- (Kbh. 2. hovedbanegård).

Da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, flyttedes trafikken mod Klampenborg hertil, og Klampenborgbanestationen blev nedlagt.

Byggeår	1887
Åbnet	1887
Nedlagt	1917.12.01
Nedrevet	1917 (December)
Arkitekt	N. P. C. Holsøe
Højdeplacering over havet	7,5 meter
GPS koordinater	55.680164702393526,12.561361898379179

Nørrebro A Station [1886-1930] lå 2,2 km. fra første station.

Nørrebro Station blev etableret grundet behovet for en godsstation og at befolkningstallet steg eksplosivt på Nørrebro. Et stort areal på Havremarken syd for Nørrebrogade, mellem Stefansgade og Hillerødgade blev eksproprieret til brug for Nørrebro Station. Nørrebroparken ligger i dag på det tidligere stationsområde.

Indtil Nørrebro Station blev anlagt i 1886, var der usikkerhed om, hvor den ville komme til at ligge. Derfor blev gaderne i kvarteret ikke lagt efter en samlet plan og et logisk vejforløb hen til den kommende station. Nordbanegade fik sit navn i 1883 opkaldt efter Nordbanen som løb igennem Nørrebro Station.

Den 1. juli 1886 åbnede Nørrebro Station, men allerede fra starten var stationen underdimensioneret, da man ikke havde medregnet den store stigning i jernbanetrafikken og betydning for jernbanerne. Det gjorde at stationen fik en noget atypisk og speciel udformning, med to selvstændige ekspeditionsbygninger kaldet Station A og B.

Nørrebro Station A: kom til at ligge ud for Husumgades udmunding i Stefansgade. Den betjente trafik mod Hellerup. Nørrebro Station A blev benyttet af dem der skulle væk fra Københavns centrum.

Nørrebro Station B: lå ca. 250 meter nordligere en Station A, ud for den senere Hillerødgades Skole (Hillerødgade hed dengang Lynbygade). Nørrebro Station B blev benyttet af dem der kom "ude fra" og skulle ind til Københavns centrum. I gamle dage kunne der være mere end livligt på station B, når skov og bakkegæster vendte hjem med de sidste aftentog. Til gengæld var der kun meget få passagerer, der steg på for at køre med til Nord- eller Klampenborgbanegården.

Nørrebro Station var på det tidspunkt en af Københavns mest benyttede og trængte stationer, hvilket gjorde at det med billetter også var kaotisk og ofte udsolgte op ad formiddagen. Det var hovedsagelig billetter til Nordbanen, der blev solgt. Skulle man ind til byen, var det lettere at tage en sporvogn fra Nørrebrogade.

Godstrafikken voksede og i perioden fra 1870 til 1890 blev godsmængden ad Nordbanen femdoblet. Da godstrafikken til og fra Københavns Nordhaven og Frihavnen også gik via Nørrebro Station måtte stationen flere gange udvides, for at kunne klare presset.

For at komme til og fra godspladsen, der lå mellem banen og Nordbanegade, måtte godstogene køre øst om forpladsen til Station A. Da der stadig kom længere og længere tog til at holde ved godspladsen kom de til at spærre for de rejsende, som skulle ud af København, hvilket gav anledning til mange halsbrækkende scener, hvor de rejsende måtte kravle igennem eller over godstoget.

Da Slangerupbanen blev indviet den 20. april 1906, var der etableret en forbindelse fra Station B via "Stensporet" til Lygten station, som var Slangerupbanens udgangsstation. Det gav anledning til trafikale problemer og på Nørrebrogade brød trafikken ofte sammen. Man forsøgte at afhjælpe på problemet med en fodgængerovergang, men det hjalp ikke. Selv om persontogene generede trafikken, var det i særdeleshed godstogene, som gav anledning til kaos.

I starten af 1900'tallet startede man på en storstilet plan med at fremtidssikre jernbanenettet i København og i den forbindelse ville man flytte trafikken væk fra Nørrebro Station til den kommende Boulevardbane, et baneprojekt, der skulle gå fra Hovedbanegården til Østerport.

Den beslutning var ikke noget Nørrebro Handelsforening var begejstret for. Nørrebro Handelsforening indkaldte til medlemsmøde på Nørre Central. Nørrebro Handelsforening protesterer i 1913, men på det tidspunkt var udgravningerne til Boulevardbanen allerede gået i gang. Protesterne fra Nørrebro handelsforening kunne ikke stoppe baneprojektet.

Da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, flyttedes trafikken mod Klampenborg hertil, og den gamle Klampenborgbanestationen blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug. Det var derefter slut med personbefordringen på Nørrebro Stations og dens dage som persontogstation nåede en ende.

Den kommende højbane var allerede i 1923 tegnet ind på kortene, men der gik 7 år inden dette blev en realitet. Med indvielsen af den nuværende Nørrebro S-togsstation den 15. maj 1930, blev den oprindelige Nørrebro Station nedlagt.

Byggeår	1886
Åbnet	1886.07.01
Nedlagt	1930.05.15
Nedrevet	1930-1935
Arkitekt	N. P. C. Holsøe
Højdeplacering over havet	9,5 meter
GPS koordinater	55.695089166961274,12.542957089487432

Nørrebro B Station [1886-1930] lå 2,4 km. fra første station.

Nørrebro Station blev etableret grundet behovet for en godsstation og at befolkningstallet steg eksplosivt på Nørrebro. Et stort areal på Havremarken syd for Nørrebrogade, mellem Stefansgade og Hillerødgade blev eksproprieret til brug for Nørrebro Station. Nørrebroparken ligger i dag på det tidligere stationsområde.

Indtil Nørrebro Station blev anlagt i 1886, var der usikkerhed om, hvor den ville komme til at ligge. Derfor blev gaderne i kvarteret ikke lagt efter en samlet plan og et logisk vejforløb hen til den kommende station. Nordbanegade fik sit navn i 1883 opkaldt efter Nordbanen som løb igennem Nørrebro Station.

Den 1. juli 1886 åbnede Nørrebro Station, men allerede fra starten var stationen underdimensioneret, da man ikke havde medregnet den store stigning i jernbanetrafikken og betydning for jernbanerne. Det gjorde at stationen fik en noget atypisk og speciel udformning, med to selvstændige ekspeditionsbygninger kaldet Station A og B.

Nørrebro Station A: kom til at ligge ud for Husumgades udmunding i Stefansgade. Den betjente trafik mod Hellerup. Nørrebro Station A blev benyttet af dem der skulle væk fra Københavns centrum.

Nørrebro Station B: lå ca. 250 meter nordligere en Station A, ud for den senere Hillerødgades Skole (Hillerødgade hed dengang Lynbygade). Nørrebro Station B blev benyttet af dem der kom "ude fra" og skulle ind til Københavns centrum. I gamle dage kunne der være mere end livligt på station B, når skov og bakkegæster vendte hjem med de sidste aftentog. Til gengæld var der kun meget få passagerer, der steg på for at køre med til Nord- eller Klampenborgbanegården.

Nørrebro Station var på det tidspunkt en af Københavns mest benyttede og trængte stationer, hvilket gjorde at det med billetter også var kaotisk og ofte udsolgte op ad formiddagen. Det var hovedsagelig billetter til Nordbanen, der blev solgt. Skulle man ind til byen, var det lettere at tage en sporvogn fra Nørrebrogade.

Godstrafikken voksede og i perioden fra 1870 til 1890 blev godsmængden ad Nordbanen femdoblet. Da godstrafikken til og fra Københavns Nordhaven og Frihavnen også gik via Nørrebro Station måtte stationen flere gange udvides, for at kunne klare presset.

For at komme til og fra godspladsen, der lå mellem banen og Nordbanegade, måtte godstogene køre øst om forpladsen til Station A. Da der stadig kom længere og længere tog til at holde ved godspladsen kom de til at spærre for de rejsende, som skulle ud af København, hvilket gav anledning til mange halsbrækkende scener, hvor de rejsende måtte kravle igennem eller over godstoget.

Da Slangerupbanen blev indviet den 20. april 1906, var der etableret en forbindelse fra Station B via "Stensporet" til Lygten station, som var Slangerupbanens udgangsstation. Det gav anledning til trafikale problemer og på Nørrebrogade brød trafikken ofte sammen. Man forsøgte at afhjælpe på problemet med en fodgængerovergang, men det hjalp ikke. Selv om persontogene generede trafikken, var det i særdeleshed godstogene, som gav anledning til kaos.

I starten af 1900'tallet startede man på en storstilet plan med at fremtidssikre jernbanenettet i København og i den forbindelse ville man flytte trafikken væk fra Nørrebro Station til den kommende Boulevardbane, et baneprojekt, der skulle gå fra Hovedbanegården til Østerport.

Den beslutning var ikke noget Nørrebro Handelsforening var begejstret for. Nørrebro Handelsforening indkaldte til medlemsmøde på Nørre Central. Nørrebro Handelsforening protesterer i 1913, men på det tidspunkt var udgravningerne til Boulevardbanen allerede gået i gang. Protesterne fra Nørrebro handelsforening kunne ikke stoppe baneprojektet.

Da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, flyttedes trafikken mod Klampenborg hertil, og den gamle Klampenborgbanestationen blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug. Det var derefter slut med personbefordringen på Nørrebro Stations og dens dage som persontogstation nåede en ende.

Den kommende højbane var allerede i 1923 tegnet ind på kortene, men der gik 7 år inden dette blev en realitet. Med indvielsen af den nuværende Nørrebro S-togsstation den 15. maj 1930, blev den oprindelige Nørrebro Station nedlagt.

Byggeår	1886
Åbnet	1886.07.01
Nedlagt	1930.05.15
Nedrevet	1930-1935
Arkitekt	N. P. C. Holsøe
Højdeplacering over havet	9,9 meter
GPS koordinater	55.69672130848341,12.542317553917414

Hellerup Station (Hl) lå 6,8 km. fra første station.

Hellerup Station er beliggende på Ydre Østerbro og ikke i selve Hellerup. Foruden de lokale S-tog bliver stationen også serviceret af de regionale Kystbanetog.

Hellerup Station er tegnet af arkitekt V.C.H. Wolf og blev indviet i 22. juli 1863 samtidig med indvielsen af Klampenborgbanen. 1. oktober samme år åbnede Nordbanen mellem Hellerup og Lyngby. Syd for Hellerup gik sporene langs den nuværende Ringbane til Ryparken og videre gennem Nørrebro Station til Københavns Nordbanegård, der lå ved den nuværende Kampmannsgade.

Hellerup Stationen er forgreningsstation mellem Nord- og Kystbanen, samt udgangs station for den tidligere Ringbane til Frederiksberg station. Hellerup Stationen blev placeret et stykke fra den daværende bymidte ved Strandvejen, og den kom derfor ikke til at danne centrum for byudviklingen, som det ellers ses i mange andre byer. Stationen og posthuset, ligger Københavns Kommune og op til Gentofte Kommune, som går rundt om banearealet.

I 1864 blev Nordbanen forlænget til Hillerød. Klampenborg banen blev i 1897 forlænget til Helsingør og det nuværende spor mellem Østerport og Hellerup stammer fra 1897. Men det vat først da Boulevardbanens østlige dobbeltspor blev indviet 1. december 1917, at trafikken mod Klampenborg flyttedes hertil, og den gamle Klampenborgbanestation blev nedlagt. Strækningen over Nørrebro var dog fortsat en del af Nordbanen frem til 1. oktober 1921, hvor også Boulevardbanens vestlige dobbeltspor og dets fortsættelse til Hellerup blev taget i brug (spor III og IV).

I det skønne Nordsjælland finder ved Hellerup, her finder du det populære Experimentarium og Gammel Hellerup Gymnasium. Hellerup ligger imellem Gentofte og Københavns Nordvest-kvarter, og Hellerup har ry for at være et af de finere kvarterer i Københavnsområdet. Hellerup Station ligger dog, trods navnet, på kanten til det ydre Østerbro, men du er stadig meget tæt på selve Hellerup, når du tager toget til Hellerup Station med S-togets linjerne F, A, E og C.

Hellerup Stations Perrontaget, som er fra ca. 1910 og er mellem spor 2/3 og de tre trappehuse som er fra ca. 1895-1900 mellem spor 2/3, 4/5 og 7/8 blev fredet i 2000.

Byggeår	1863
Åbnet	1863.07.22
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Ryvangs Allé 79C, 2900 Hellerup
Stednavneforkortelse	Hl
Højdeplacering over havet	9,3 meter
GPS koordinater	55.73102555688928,12.567599189690833

Charlottenlund Station (Ch) lå 9,3 km. fra første station.

Charlottenlunds første station blev ibrugtaget ved Klampenborgbanens åbning den 22. juli 1863, og havde da stort set samme størrelse og udseende som stationsbygningen i Klampenborg.

Charlottenlund var som Klampenborg en stor udflugtsstation med skov, strand og populære traktørsteder tæt på.

Charlottenlund første station blev ved Kystbanens åbning i 1897 for lille, og erstattedes i 1899 af Charlottenlunds nuværende stationsbygning.

Byggeår	1898
Åbnet	1899
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Charlottenlund Stationsplads 2, 2920 Charlottenlund
Stednavneforkortelse	Ch
Højdeplacering over havet	9,0 meter
GPS koordinater	55.751759,12.572007

Klampenborg Station (Kl) var Klampenborgbanen's endestation og lå 12,3 km. fra første station.

Klampenborg Station er beliggende i skønne Klampenborg nord for København og er i dag en mellemstation på kystbanen mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør, samt er endestation for S-togets linje C, der kører mellem Frederikssund Station og Klampenborg Station via Ballerup Station og København H.

Klampenborg Station blev indviet i 1863 og den oprindelig del af stationen er tegnet af arkitekten V.C.H. Wolff, men stationen er blevet udvidet af flere omgange siden.

Stationen er dekoreret med træudskæringer, der giver den karakteristikken "klassicistisk schweizerstil", hvilket gør Klampenborg Station unik i arkitektonisk sammenhæng og er fredet.

Klampenborg Station var oprindelig endestation på Klampenborgbanen, som var en skovtursjernbane for de forlystelsestrængende københavnere. Med Klampenborg Station som endemål var Dyrehavsbakken, Jægersborg Dyrehave og Bellevue Strand kommet inden for rækkevidde.

Selve stationen er i ét plan, med en kiosk liggende i "midterøen". I østlig retning ligger Kystbanesporet og mod vest ligger selve bydelen Klampenborg. Går man mod nord kommer man op til Peter Lieps vej, hvorfra Dyrehaven kan ses. På dette stræk holder normalt hestevogne, som mod betaling, kører rundt i Dyrehaven og til Dyrehavsbakken.

Stationen ligger centralt i forhold til flere berømte besøgssteder og muligheder fx:
- Røde port ved Klampenborg station, er en af indgangene til Dyrehaven.
- Dyrehavsbakken – verdens ældste forlystelsespark ligger ca. 10 minutters gang fra stationen.
- Bellevue Strand – og dermed Strandvejen ligger blot få minutters gang fra togets holdeplads.
- Bellevue teatret – Teatrets bagside kan ses fra perronen og støder dermed op til stationens område.
- Klampenborg Station har en stor parkeringsplads til biler og en cykelparkering ved stationen.

Byggeår	1863
Åbnet	1863.07.22
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Vilhelm Carl Heinrich Wolf
Adresse	Dyrehavevej 5, 2930 Klampenborg
Stednavneforkortelse	Kl
Højdeplacering over havet	4,9 meter
GPS koordinater	55.776477,12.587963

Litteratur for: Klampenborgbanen [1863-1917] (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN

Nordbanen
John Poulsen
2020
316

Bane Bøger
978-87-91434-56-3