Efter en række lokale initiativer lykkedes det at få Odense-Kerteminde-Dalby Jernbanen på jernbaneloven af den 8. maj 1894. Bag arbejdet stod en gruppe der kaldte sig Udvalget for Anlæg af Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane. Der blev efter nogen debat valgt en linjeføring syd om Kerteminde Nor gennem Dræby, Kölstrup og Rynkeby. Koncessionen til banen blev tildelt i to omgange. Den første den 6. maj 1896 var gældende for strækningen Odense - Kerteminde. Den anden koncession, tildelt den 22. april 1897, gik på strækningen Kerteminde-Dalby. Statens andel af denne første del bestod i 50% af anlægsomkostningerne.
Denne første del af banen, Odense-Kerteminde-Dalby Jernbanen, blev indviet den 4. april 1900 og dagen efter startede den regelmæssige drift på banen med fire tog i hver retning. Meget snart opstod der også et lokalt initiativ der ønskede en forlængelse af banen fra Dalby til Martofte. Denne forlængelse kom på jernbaneloven af den 27. maj 1908 og koncessionen blev givet den 29. marts 1913. Staten ydede ved denne lejlighed et bidrag på hele 60% af anlægsomkostningerne. Indvielsen af denne strækning fandt sted den 25. februar 1914 og den daglig drift på strækningen blev optaget dagen efter med fire daglige tog i hver retning. I forbindelse med forlængelsen skiftede banen navn fra OKDJ til OKMJ.
Vigtige stamdata for Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane
Odense Banegård: Fra 1865 til 1914 – En rejse gennem jernbanehistorien
Odense har en rig jernbanehistorie, der strækker sig over halvandet århundrede. Byens første banegård blev opført i 1865 som et vigtigt led i etableringen af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart. Placeringen af banegården spillede en stor rolle for byens infrastruktur og udvikling, og gennem årene har stationen undergået flere ombygninger og moderniseringer. Denne artikel gennemgår historien om Odense Banegård, fra dens første opførelse til dens transformation frem mod 1914, hvor byens anden banegård blev bygget.
Banegårdens opførelse i 1865
Odenses første banegård blev opført i september 1865 som en del af Fyns hovedbane. Bygningen, tegnet af N.P.C. Holsøe, blev placeret nord for Kongens Have, som på det tidspunkt var ejet af staten. Placeringen af banegården var resultatet af en lokal strid, hvor Odenses borgerskab, anført af bankdirektør Lorenz Bierfreund og grosserer Wilhelm Petersen, kæmpede for at få banegården så tæt på byens centrum som muligt.
Banegårdens oprindelige placering gjorde den let tilgængelig fra både Nørregade og fra Østre og Vestre Stationsvej. Dette valg af placering sikrede, at man undgik magistratens ønske om at placere banegården længere mod øst i området ved Kræmmermarken, som svarer til det nuværende Østergade. I begyndelsen var forbindelsen mellem banegården og byens centrum dog begrænset, men med åbningen af Jernbanegade i 1890'erne blev dette problem løst.
Udvidelsen i 1880'erne
Efterhånden som jernbanetrafikken steg, blev Odense Banegård hurtigt for lille. Antallet af passagerer var mere end fordoblet siden banegårdens åbning, og det blev nødvendigt med en udvidelse. I begyndelsen af 1880'erne blev det derfor besluttet at udvide den eksisterende banegård. I stedet for at opføre en helt ny bygning valgte man at beholde den oprindelige struktur og udvide bygningen i begge ender samt midt på.
Denne udvidelse fandt sted fra 1883 til 1884, og resultatet var en markant ombygning, hvor den gamle banegård næsten blev indkapslet i en ny bygning. Den "nye" banegård stod færdig i efteråret 1885 og var et markant arkitektonisk værk. På trods af at N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, blev denne opgave ikke givet til ham. I stedet blev udvidelsen udarbejdet af overbaneingeniør, oberst William August Thulstrup, med assistance fra arkitekt Thomas Arboe.
Arkitektur og stil
Den udvidede banegård blev kendt for sit særprægede arkitektoniske udtryk. Selvom de nye bygningsdele blev tilpasset den oprindelige struktur, blev bygningens nye dominerende elementer de karakteristiske tårne og spir, der trak på elementer fra maurisk og byzantinsk stil. Disse tårne mindede om minareter og tilførte banegården en unik visuel identitet.
Fyens Stiftstidende var begejstret for det nye arkitektoniske udtryk og beskrev det som "livligt" og med en "storartet og imponerende facade". Bygningen afspejlede tidens smag og stil og blev et af de mest markante bygningsværker i Odense.
Jernbanen udvides – nye privatbaner
Selvom den nye banegård i 1885 imødekom de stigende krav fra den fynske hovedbane, skulle der ikke gå mange år, før stationen igen blev for lille. I de følgende år blev flere privatbaner etableret i og omkring Odense, hvilket øgede behovet for en større station med bedre sporforhold. I 1876 blev Sydfynske Jernbane etableret, og herefter fulgte Nordfynske Jernbane i 1882, Kertemindebanen i 1900 og Nordvestfynske Jernbane i 1911.
Disse nye baner øgede behovet for en større station, som kunne håndtere den øgede trafikmængde. Specielt ved åbningen af Odense-Middelfart-Bogense-ruten i 1911 blev det tydeligt, at den eksisterende banegård ikke længere kunne opfylde behovene. En midlertidig løsning blev fundet ved at bygge en midlertidig træbygning ved siden af Nordvestfynske Jernbanes perron. Denne midlertidige station, kendt som Odense OMB Station, fungerede som en midlertidig erstatning, mens den nye banegård blev bygget.
Den anden banegård i Odense (1914)
I begyndelsen af 1910'erne stod det klart, at Odense havde brug for en ny og større banegård for at kunne håndtere den stigende trafikmængde. Byggeriet af den nye station begyndte i 1911 og blev afsluttet i 1914. Denne nye banegård, tegnet af den kendte arkitekt Heinrich Wenck, blev placeret omkring 200 meter øst for den oprindelige station.
Den nye banegård var designet i nybarok stil, hvilket var en populær stilart på det tidspunkt. Bygningen blev hurtigt et af byens vigtigste trafikknudepunkter og håndterede både lokal- og regionaltrafik samt godstrafik. Den gamle banegård fortsatte dog med at blive brugt som ilgodsekspedition og blev senere sammensat med godsbanegården.
Branden i 1955 og nedrivningen i 1957
Selvom Odenses første banegård blev overflødiggjort af den nye station i 1914, stod bygningen stadig i mange år efter. Den gamle station blev imidlertid beskadiget af en brand i 1955, hvilket førte til dens endelige nedrivning i 1957. I forbindelse med opførelsen af en ny godsbanegård, som blev taget i brug i 1957, blev den gamle stationsbygning endeligt fjernet.
Odense Banegård Center og byens moderne trafikknudepunkt
Efter nedrivningen af den gamle banegård og den voksende trafik i midten af det 20. århundrede, opstod der et behov for en ny og moderne banegårdsløsning i Odense. I 1995 stod Odense Banegård Center færdigt som en moderne og integreret transportterminal. Centret blev designet som en trefløjet bygning, hvor hovedbygningen strækker sig hen over både bybusterminalen og jernbanesporene.
Bygningen huser i dag flere faciliteter, herunder butikker, spisesteder og en biograf. Samtidig fungerer den som et vigtigt knudepunkt for bybusser, tog, taxaer og biler, hvilket gør det til et centralt omdrejningspunkt for byens trafik.
Fremtiden for Odenses jernbane
Odenses jernbanehistorie er en fortælling om kontinuerlig udvikling og tilpasning til skiftende behov. Fra den første banegård i 1865 til den moderne station i dag har byen gennemgået mange forandringer, men én ting har været konstant – banegårdens betydning som byens vigtigste trafikknudepunkt. Med de nye planer om udvidelse af letbanen og modernisering af infrastrukturen ser fremtiden lys ud for Odenses jernbanenet.
Odenses første banegård var en vigtig brik i udviklingen af byens infrastruktur og jernbanenet. Fra dens opførelse i 1865 til den endelige nedrivning i 1957 spillede den en central rolle i byens vækst og udvikling. Gennem udvidelser og ombygninger tilpassede banegården sig tidens krav, men den blev til sidst overflødiggjort af den nye banegård i 1914. I dag står Odense Banegård Center som et moderne trafikknudepunkt, der bygger videre på byens stolte jernbanetraditioner.
Byggeår
1865
Åbnet
1885 - forrige banegård blev delvis nedrevet i 1883-1884 og bygget om i 1885.
Biskorup Trinbræt blev nedlagt lige efter 2. verdenskrig. Biskorup Trinbræt lå syd for bebyggelsen Biskorup og lå på dæmningen, hvor der var en lille udgravning i. Det kan virke underligt at lægge et trinbræt så tæt op ad Seden station, men man må huske på, at broen over åen, hvor landevejen går i dag først kom ca. 10 år efter Biskorup Trinbræts nedlæggelse. Før broen, skulle beboere i Biskorup gå et længere stykke for at komme over Odense å.
Byggeår
1900
Åbnet
1900.04.05
Nedlagt
1945.10.11
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
9,0 meter
GPS koordinater
55.41844469546917,10.433690043961233
Billede af Biskorup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Biskorup Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2009 Download billede
Bullerup Station på Kertemindebanen stammer ikke fra banens åbning i 1900, da var der kun et trinbræt ved et vogterhus og først i 1907 opførtes en lille ekspeditionsbygning. I banens sidste år indtil nedlæggelsen i 1966 var her kun trinbræt. Få år efter Kertemindebanens nedlæggelsen blev bygningen delvist nedrevet og er i dag ombygget til garage.
Byggeår
1900
Åbnet
1900.04.05
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Ekspeditionsbygningen er delvist nedrevet og er i dag ombygget til garage.
Adresse
Kærhaven 2, 5320 Agedrup
Højdeplacering over havet
4,6 meter
GPS koordinater
55.425635,10.471036
Ekspeditionsbygningen som blev bygget til Bullerup Station i 1907 i forbindelse med at Bullerup blev holdeplads med billetsalg. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. oktober 2010 Download billede
Agedrup Holdeplads med sidespor åbnede sammen med Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane den 5. april 1900. Trods status som Holdeplads med sidespor, havde Agedrup fuld person- og godsekspedition.
Agedrup Holdeplads fik aldrig et større trafikgrundlag og persontransporten var også begrænset da oplandet var maget tyndt befolket.
Agedrup Holdeplads blev ophøjet til station i 1913 og fortsatte som station frem til Kertemindebanens lukning den 31. marts 1966.
Agedrup Station blev nedrevet i 1971 for at gøre plads til parcelhusene sydøst for Sportoften. Parcelhusene på Sportoften 1-17 er placeret på det "gamle" stations- og sporareal.
Trellerup trinbræt åbnede den 6. oktober 1924 og havde venteskur. Fra starten var der et privat sidespor men fra 1. maj 1932 blev sidesporet overtaget af banen og åbnet som offentligt sidespor med ekspedition fra Dræby station.
Byggeår
1924
Åbnet
1924.10.06
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Nedrevet (læsserampe er tilbage)
Højdeplacering over havet
7,2 meter
GPS koordinater
55.433147,10.540336
Billede af Trellerup Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1961 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Trellerup Trinbræt med Sidespor.
Kerteminde Station åbnede den 5. april 1900 sammen med Odense-Kerteminde-Dalby banen. Kerteminde Station var den største mellemstation på banen og havde både drejeskive, vandtårn, varehus og remise.
Kerteminde Station var en af Danmarks smukkest beliggende købstadsstationer i det nordøstfynske landskab ved fjord og bugt og i mange år var Kerteminde Station begunstiget af de udflugtsrejsende der om sommeren rejste fra Odense til Kertemindes berømte badestrande.
Trods det at Odense-Kerteminde-Dalby banen blev forlængedes til Martofte i 1914 fik det hele fik desværre en ende, da banen sammen med de øvrige nordfynske privatbaner måtte lukke den 31. marts 1966.
DSB overtog nogle af forpligtigelserne på Kerteminde Station, men nu som en rute- og lastbilstation.
Kerteminde Station blev nedrevet i 1982.
Andre navne og stavemåder
Før 15.05.1931 Kjerteminde.
Byggeår
1900
Åbnet
1900.04.05
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
1982 (stationsbygningerne) - det store pakhus blev nedrevet i 1972.
Tårup trinbræt blev anlagt i 1901 med venteskur. Venteskuret blev senere udskiftet med samme betonmodel, som benyttes på Langelandsbanen. Tårup trinbræt fik den 27. august 1930 sidespor med ekspedition fra Mesinge station.
Byggeår
1901
Åbnet
1901
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
1,4 meter
GPS koordinater
55.480014,10.651231
Billede af Tårup Trinbræt med Sidespor. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Tårup Trinbræt med Sidespor.
Dalby Station (Dal) var Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane's endestation og lå 31,6 km. fra første station.
Dalby stationvar oprindelig endestation med privat pakhus og svinefold. Ved forlængelsen af banen til Martofte i 1914 blev sporet forlagt fra vestsiden af stationsbygningen til østsiden. Ved denne sporflytning blev retiradebygningen afkortet på østsiden. Varehuset var også i vejen for den nye bane, og blev derfor nedrevet og et nyt genopført.