Horsens-Odder Jernbane - operatør: HOJ, en artikel om Horsens-Odder Jernbane

Horsens-Odder Jernbane: En oplandsbane fra 1904 til 1967

Horsens-Odder Jernbane (HOJ) blev planlagt som en del af den større jernbaneudvikling i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Jernbanen blev en realitet med vedtagelsen af en tillægslov den 16. marts 1900, der supplerede jernbaneloven fra 1894. Oprindeligt var der planer om en sidebane til Gylling, men denne idé blev hurtigt opgivet af økonomiske hensyn. En ny lov, vedtaget den 20. marts 1901, begrænsede projektet til kun at omfatte hovedstrækningen mellem Horsens og Odder.

Koncessionen og eneretsbevillingen blev tildelt den 24. juni 1901, og i april 1902 begyndte anlægsarbejdet. Banens rute og infrastruktur blev nøje planlagt for at tilgodese både passager- og godstransport, herunder en særlig godsstation på Horsens Havn, der skulle fremme handlen i området. Arbejdet skred hurtigt frem uden væsentlige udfordringer, og den 14. maj 1904 blev Horsens-Odder Jernbane officielt åbnet.

Banens drift og materiel

Ved åbningen havde HOJ fire daglige tog i hver retning. Driften blev varetaget af fire damplokomotiver af typen 1B, der blev leveret fra Hannoversche Maschinenbau AG i Tyskland. Scandia i Randers leverede samtidig 33 vogne, herunder person-, post-, rejsegods- og godsvogne.

Banens rute startede ved statsbanestationen i Horsens og snoede sig gennem byen ned til endestationen på Horsens Havn. Undervejs passerede togene flere trinbrætter, herunder Sønderbrogade, Linde Allé og Husodde. Banen fortsatte mod øst og passerede stationerne Haldrup, Søvind, Hundslund, Falling og Ørting, inden den endte på stationen i Odder, hvor der var forbindelse til Hads-Ning Herreders Jernbane mod Aarhus.

Økonomiske udfordringer og modernisering

I begyndelsen var jernbanens drift økonomisk rentabel, og overskuddet blev anvendt til investeringer i nyt materiel. Allerede i 1925 blev en motorvogn fra Triangel i Odense indkøbt, og i 1932 blev endnu en tilføjet for at effektivisere driften.

Trods moderniseringer begyndte økonomien dog at svigte i 1920'erne, og banen havde svært ved at generere overskud. I 1952 optog HOJ et moderniseringslån, der blev anvendt til indkøb af to skinnebusser og en bivogn fra Scandia i Randers. I 1953 blev et diesellokomotiv fra Frichs i Aarhus anskaffet, samtidig med at sporene gennemgik en nødvendig fornyelse.

Samarbejde med andre privatbaner

HOJ havde fra starten en fælles driftsbestyrer med de øvrige privatbaner i Horsens, hvilket gjorde det muligt at dele ressourcer og personale. I 1950 blev samarbejdet formaliseret under navnet Horsens Privatbaner (HP), hvor fire privatbaner – HBS, HV, HJJ og HOJ – blev samlet under én ledelse med fælles værksteder og administration.

HOJ var en klassisk dansk oplandsbane uden større godstransporter, bortset fra mergeltransporterne fra Søvind Station. Banen var i høj grad afhængig af passagertrafik, hvilket blev en udfordring i takt med den stigende bilisme.

Nedgang og lukning af banen

Gennem 1960'erne oplevede jernbanen en kraftigt faldende passagertrafik, og flere af de tilknyttede kommuner var ikke længere villige til at yde økonomiske garantier for driften. Samtidig blev det vanskeligt at finansiere den nødvendige vedligeholdelse af infrastrukturen.

Den 31. marts 1967 kørte det sidste tog på Horsens-Odder Jernbane. Den sidste afgang fra Odder kl. 21.25 markerede enden på en 63-årig jernbanehistorie.

Bevarede stationsbygninger og banetracé

Trods nedlæggelsen er alle banens stationsbygninger bevaret. De blev oprindeligt tegnet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der var kendt for sine markante stationsbygninger i Danmark.

Af de oprindelige 34 km af jernbanestrækningen er 15,5 km bevaret og tilgængelige. Den længste sammenhængende strækning er Hundslund-Åkjær Natursti, der strækker sig over 5,5 km. Dette giver en unik mulighed for at opleve dele af den tidligere jernbanestrækning som en del af områdets natur- og kulturarv.

Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.

Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.

Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.

Sønderbrogade Trinbræt løb sammen med Horsens havnebanen og var med perron både før og efter der hvor den krydsede Sønderbrogade.

Horsens-Odder Jernbane havde en godsstation i Horsens "Horsens Godsstation", som lå mellem Horsens Statsbanestation og Horsens Havn Billetsalgssted. Horsens Godsstation, var Horsens-Odder Jernbanes egen godsstation, der dog ikke havde ekspedition i forbindelse med DSB men kun banens øvrige stationer og Hads-Ning Herreders Jernbane, som var forlængelsen fra Odder til Hou. Ud over godsstationen, var der også en mindre remise og et par andre småbygninger.

Horsens Godsstation var toglederstation indtil Horsens-Odder Jernbane fik fuld optagelse på Horsens Statsbanestation i 1950, hvor godsekspeditionen samtidig ophørte og de fleste af Horsens-Odder Jernbanes spor blev afviklet frem til 1964 med undtagelse af en del firmaspor, som var i brug frem til banen nedlagdes den 31. marts 1967.

Horsens Godsstation var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og de sidste af Horsens-Odder Jernbanes bygninger blev nedrevet i 1970'erne.

Horsens Havn Billetsalgsstedet blev den 14. maj 1904 placeret i en træbygning, som var beliggende på selve perronen. Billetsalgsstedet lå ud for Havne Allé 59-61.

Billetsalget skete fra 1929 i togene og Billetsalgsstedet mistede noget af dens berettigelse, men der var bemandet togfølgestation i træbygningen helt frem til 1956, hvorefter bygningen blev nedrevet og i stedet opførtes trinbrætslæskur oven på det gamle fundament og stoppestedet fik betegnelsen trinbræt.

Horsens-Odder Jernbanens forløb var der hvor Strandpromenaden løber i dag og Linde Allé Trinbræt lå ud for Linde Allé og Horsens Hospital.

Husodde Trinbræt åbnede i 1925, og blev kort tid efter forsynet med en ventebygning i træ, der dog 6 år senere i 1931 forsvandt i en orkan, men ventebygningen blev dog heldigvis genfundet og genrejst.

Horsens-Odder Jernbane havde næsten danmarksrekord i antal af standsningsstæder i forhold til banelængde og Husodde Trinbræt var et af de mange standsningssteder, der i tidens løb kom til at eksisteret.

Husodde Trinbræt blev lukket sammen med Horsens-Odder Jernbane den 31. marts 1967. Efter nedlæggelse af banen blev trinbræt og ventebygningen fjernet sammen med sporet.

Strandskov Trinbræt afløste det oprindelige Elbæk Trinbræt i 1926. Elbæk Trinbræt blev også i folkemund kaldt for Strandskov Trinbræt.

Ved Elbæk Trinbræt var der en lille dampskibs anløbsplads, som var placeret for enden af en dampskibsbro, som løb 200m ud i Horsens fjor. Det har i perioder været billetsalgssted ved Elbæk Trinbræt. Elbæk Trinbræt blev nedlagt i 1926, hvor det blev flyttet ca. 1 km tættere på Horsens og kaldt for Strandskov Trinbræt.

Haldrup Strand Trinbræt havde i perioder billetsalg.

Toftumvejen Trinbræt var en lille jordparron der lå vest for Toftumvej.

Torupvolde Station blev nedsat til trinbræt i slutningen af Horsens-Odder Jernbanes levetid.

Kronholm Trinbræt var et meget lille trinbræt med en lille jordvold som perron. Trinbrættet var placeret nord-øst for markvejen til gården Kronholm, men syd for banen.

Tendrupvejen Trinbræt lå vest for Tendrup Vestermark vejen og lige nord for banen.

Oldrup Trinbræt og dets jernbanehistoriske betydning

Oldrup Trinbræt blev etableret den 14. maj 1904 sammen med åbningen af Horsens-Odder banen. Den lille ekspeditionsbygning, der hørte til en af Danmarks mindste, blev hurtigt en vigtig del af det lokale jernbanenet. Selvom bygningen var beskeden i sin størrelse og udformning, spillede den en bemærkelsesværdig rolle i banens historie.

Stationen åbnede oprindeligt som et trinbræt uden sidespor, men Lillejuleaften 1904 blev der etableret billetsalg i den lille træbygning, og fra nytårsdag 1905 blev der også mulighed for banepakkeekspedition. Dette gjorde Oldrup til et vigtigt stoppested for både rejsende og fragtgods.

Udvikling og udbygning

I 1909 blev stationen udvidet med et pakhus og et sidespor, hvilket gav Oldrup status som en egentlig holdeplads. Sidesporet spillede en vigtig rolle i transporten af varer, men blev fjernet igen under 1. verdenskrig. Herefter fungerede stationen primært som holdeplads uden sidespor frem til 1922.

I perioden 1922-1951 var Oldrup officielt en station uden sidespor. Dog blev den i en kort periode fra 1925 til 1927 igen nedsat til trinbræt, inden den genvandt sin status som station.

Nedgradering og lukning

Fra 1951 blev Oldrup permanent nedsat til trinbræt, en status den beholdt frem til Horsens-Odder banens lukning den 31. marts 1967. I løbet af sin levetid gennemgik Oldrup mange skift i status, hvilket gjorde den til en af de mest dynamiske og omskiftelige holdepladser i Danmark.

Den lille ekspeditionsbygning i træ blev senere revet ned, men varehuset, som spillede en vigtig rolle i stationens funktion, eksisterer stadig.

Oldrup Trinbræts statusforandringer gennem årene

• 14. maj 1904 - 23. december 1904: Station uden sidespor
• 23. december 1904 - 1909: Billetsalgssted
• 1909 - 1916: Holdeplads med sidespor
• 1916 - 1922: Holdeplads
• 1922 - 1925: Station uden sidespor
• 1925 - 1927: Trinbræt
• 1927 - 1951: Station uden sidespor
• 1951 - 31. marts 1967: Trinbræt

Bilsbæk Station blev nedsat til trinbræt i slutningen af Horsens-Odder Jernbane levetid.

Drammelsbæk Billetsalgssted åbnedes sammen med Horsens-Odder banen i 1904 som trinbræt, men senere samme år blev der etableret billetsalg. I 1905 fik Drammelsbæk Billetsalgssted banepakkeekspedition. Drammelsbæk Billetsalgssted blev i 1920 nedrykket til trinbræt, men har fortsat benyttet ventefaciliteterne i hovedbygningen frem til 1953. I 1953 blev der opført et meget primitivt venteskur i træ med tag af stålplader, der var i brug indtil Horsens-Odder banens nedlagdes den 31. marts 1967.

Tæt på Drammelsbæk Billetsalgssted mod Odder havde Horsens-Odder banen et sidespor til Drammelsbæk Grusgrav, der har været i brug frem til engang i 1950'erne.

Drammelsbæk Billetsalgssteds ekspeditionsbygning er angivet med forskellige årstal alt efter hvor man ser. Mange angiver bygningen først kom til i 1915, hvor andre angiver 1904. BBR angiver 1940 som byggeår.

Odder Station: En Jernbanehistorisk Oversigt

Odder Station, som i dag fungerer som endestation, har en rig historie som et væsentligt jernbaneknudepunkt i Danmark. Stationen blev en central del af det danske jernbanenetværk med indvielsen af Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ) den 19. juni 1884. Denne jernbane strakte sig fra Aarhus Hovedbanegård via Odder til Hov, hvilket gjorde Odder til en betydningsfuld transitstation for passagerer og gods.

Med årene voksede stationens betydning, især da Horsens-Odder Jernbane blev indviet den 14. maj 1904. Denne nye forbindelse transformerede Odder Station til et jernbaneknudepunkt, hvor to vigtige jernbaner krydsede hinanden. Dette resulterede i øget trafik og aktivitet, hvilket bidrog til den lokale økonomis vækst og udvikling.

Nedlæggelsen af Sidebanerne

Selvom Odder Stations rolle som knudepunkt var markant i mange år, begyndte nedgangen med nedlæggelsen af Horsens-Odder Jernbane den 31. marts 1967. Denne beslutning var en del af en bredere tendens i Danmark, hvor mindre jernbanestrækninger blev lukket på grund af faldende passagertal og ændrede transportbehov. Odder-Hov-banen fulgte efter og blev nedlagt den 21. maj 1977, hvilket endegyldigt cementerede Odder Stations rolle som endestation på Odderbanen.

Modernisering og Infrastrukturforandringer

Efter nedlæggelsen af de to sidebaner blev der iværksat en række moderniseringstiltag for at tilpasse Odder Station til de nye forhold. Arealet mellem stationen og Lundevej blev udnyttet til opførelsen af et nyt værksteds- og remiseanlæg, som både kunne huse tog og busser. Dette anlæg blev taget i brug i juni 1981 og markerede en ny æra for stationens drift og vedligeholdelse. Samtidig overtog Odder Kommune de gamle værkstedsarealer nord for Odder Å, hvilket skabte nye muligheder for byudvikling og anvendelse af de tidligere jernbaneområder.

Ombygning til Letbane

Et af de mest markante kapitler i Odder Stations historie begyndte, da Odderbanen sammen med Grenaabanen blev lukket den 27. august 2016 for at blive ombygget til letbane. Dette ambitiøse projekt havde til formål at modernisere jernbanedriften og forbedre forbindelsen mellem Odder og Aarhus som en del af Aarhus Letbane. Oprindeligt var det planlagt, at banen skulle genåbne i begyndelsen af 2018 sammen med den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup.

Forsinket Genåbning og Sikkerhedsgodkendelse

Projektet blev dog mødt med uventede udfordringer. Manglende sikkerhedsgodkendelse betød, at genåbningen af banen samt åbningen af den nye strækning blev udskudt på ubestemt tid. Dette skabte frustration blandt pendlere og lokale beboere, der havde set frem til forbedrede transportmuligheder. Efter en grundig godkendelsesproces forelå sikkerhedsgodkendelsen endelig den 25. april 2019, hvilket banede vejen for genåbningen.

Genåbning som en Del af Aarhus Letbane

Den officielle genåbning fandt sted den 30. april 2019, hvor Odder Station blev en integreret del af den 110 km lange letbane, der strækker sig fra Odder til Grenaa via Aarhus. Dette markerede en ny begyndelse for stationen, som nu betjener et stigende antal passagerer med moderne letbanetog, der tilbyder hyppige afgange og forbedret komfort.

Odder Stations Betydning i Dag

I dag fungerer Odder Station som en vital transporthub i regionen. Selvom stationen ikke længere er et knudepunkt for flere jernbaner, spiller den stadig en vigtig rolle som endestation for Odderbanen. Stationen forbinder Odder med Aarhus og videre til Grenaa, hvilket gør den til en central del af det regionale transportsystem. Den moderne letbanedrift har bidraget til at styrke stationens betydning og har skabt nye muligheder for pendling og regional udvikling.