Orehoved-Nykøbing Falster [1872-1937] - operatør: DSB

Orehoved-Nykøbing Falster Jernbane: En Historisk Forbindelse fra 1872 til 1937

Orehoved-Nykøbing Falster-banen, også kendt som Falsterbanen, åbnede den 22. august 1872 som et vigtigt led i at forbinde Sjælland og Falster via jernbanenettet. Denne 1800-tals jernbane, som blev en del af Danmarks tidlige jernbaneinfrastruktur, sikrede forbindelsen mellem Nykøbing Falster og Orehoved, hvilket spillede en betydningsfuld rolle i den regionale transport og handel på Falster og Lolland.

Baggrund og Koncessionen fra 1868

Falsterbanens oprettelse tog udgangspunkt i en koncession, der blev tildelt den 24. januar 1868. Det Sjællandske Jernbaneselskab havde påtaget sig opgaven at anlægge denne strækning, og arbejdet blev påbegyndt i maj 1871. Med koncessionen fulgte forpligtelsen til at opføre en direkte jernbaneforbindelse, der kunne understøtte transporten til og fra de sydlige øer. Denne del af jernbaneudviklingen blev anerkendt som en vital forbindelse for regionens vækst.

Byggeprocessen og Åbningen af Banen i 1872

Efter flere måneders intensivt arbejde stod banen færdig i sommeren 1872 og blev officielt åbnet den 22. august samme år. Strækningen strakte sig fra færgestationen i Orehoved, strategisk placeret mellem Gåbense og Orenæs, og frem til Nykøbing Falster. Ruten gav mulighed for hurtigt at transportere både passagerer og gods, hvilket skabte grundlag for økonomisk vækst i de omkringliggende områder på Falster.

Tietgens Engagement og Udviklingen af Lollands Baner

Den kendte danske erhvervsmand C.F. Tietgen engagerede sig i Falsterbanen og vurderede, at driften på strækningen Orehoved-Nykøbing Falster ikke ville kunne opretholdes alene uden udvidelse af jernbanenettet på Lolland. Privatbanken, ledet af Tietgen, fik derfor en ny koncession den 29. marts 1873, som sikrede anlæggelsen af en jernbane fra Nykøbing Falster til Nakskov og en sidebane fra Maribo til Rødby. Denne nye forbindelse, under Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab (LFJS), blev officielt åbnet den 1. juli 1874. LFJS blev herefter også operatør for Orehoved-Nykøbing Falster-banen frem til 1892-1893, hvor Statsbanerne overtog den daglige drift, mens LFJS fortsat ejede banen.

Masnedsund Færgeforbindelse og Udbygning af Ruten

Et afgørende skridt for Falsterbanens rolle i Danmark blev taget med åbningen af færgeforbindelsen mellem Masnedø og Orehoved den 15. januar 1884. Denne forbindelse styrkede Falsterbanens position som en vigtig rute for transport mellem Sjælland og Falster. Masnedø og Orehoved blev knudepunkter, hvor passagerer og gods let kunne overføres til jernbaner mod København og resten af landet.

Storstrømsbroens Indvielse i 1937 og Nedlæggelsen af Færgeforbindelsen

Den 26. september 1937 blev Storstrømsbroen indviet og etablerede en fast forbindelse mellem Sjælland og Falster. Med broens åbning blev færgeruten mellem Masnedø og Orehoved overflødig og derfor nedlagt. Storstrømsbroen, der forbandt jernbanen og vejnettet mellem øerne, blev et af Danmarks største infrastrukturprojekter i mellemkrigstiden og muliggjorde en mere effektiv og direkte forbindelse for togtrafik.

Ændringer på Sjællandssiden og Modernisering af Masnedsundbroen

Parallelt med Storstrømsbroens opførelse blev der udført store anlægsarbejder på Sjællandssiden. Den oprindelige Masnedsundbro, opført i 1883 med sine karakteristiske tårne, blev erstattet af en ny og moderne bro. Samtidig blev jernbanens linjeføring justeret, og en ny jernbanestation blev etableret i Orehoved, der muliggjorde en mere optimal trafikafvikling mellem de to øer.

Planer om Tosporet Jernbane i Forbindelse med Femern-forbindelsen

Den senere debat omkring en fast forbindelse til Femern førte til overvejelser om at opgradere strækningen fra Orehoved til Rødby til dobbeltspor. Denne udvidelse kunne sikre en mere effektiv og højkapacitetsforbindelse mellem Danmark og det kontinentale Europa, og dermed yderligere styrke Falsterbanens strategiske betydning. Diskussionen fortsatte over flere årtier, hvor DSB samtidig prioriterede strækningen Nykøbing F.-Rødby Færge og Gedserbanen lavere.

Trafikens Udvikling og Banens Betydning i Dag

Selvom Gedserbanen og Nykøbing F.-Rødby Færge-strækningen blev nedprioriteret af DSB, er der stadig betydelig togtrafik til og fra Nykøbing Falster, især med forbindelse til København. Falsterbanen, selvom den i dag kun fungerer som en del af den øst-vestgående togforbindelse på Sjælland og Falster, er fortsat central i regionens infrastruktur og understøtter den nationale togdrift på Falster.

Bevarede Bygninger og Infrastruktur fra Banens Storhedstid

I dag er der få fysiske spor tilbage fra den oprindelige Orehoved-Nykøbing Falster-bane, men enkelte dele af infrastrukturen og bygninger fra banen er bevaret og vidner om strækningens betydningsfulde rolle i det danske jernbanenet i slutningen af 1800-tallet. Flere stationsbygninger og brostrukturer fra denne periode er bevaret og fungerer som historiske monumenter over Danmarks tidlige jernbaneudvikling.

Orehoved-Nykøbing Falster Banens Historiske Rolle

Orehoved-Nykøbing Falster-banen spillede en væsentlig rolle i at forbinde Falster og Lolland med resten af Danmark og understøttede væksten i regionens handel og industri. Fra 1872 til 1937 fungerede banen som en vital transportforbindelse, før den blev erstattet af Storstrømsbroen og en fast forbindelse mellem Sjælland og Falster. Strækningen har dermed efterladt et varigt aftryk på den danske jernbanehistorie og symboliserer en tid, hvor færger og jernbaner sammen bandt Danmark sammen.

Orehoveds første Station stammede fra åbningen af Falster Jernbane, Orehoved-Nykøbing den 22. august 1872. Orehoveds Station størrelse stod ikke rigtigt i forhold til landsbyens, som var en meget beskeden flække. Men der var dampskibsforbindelse med postvæsenets skibe til Masnedsund der gav Orehoveds Station sin berettigelse. Orehoveds Station fik en større udvidelse som færgestation, da Masnedøoverfarten åbnedes i 1884.

Indtil DSB overtog Orehoved Station den 1. januar 1893 var Orehoved Station en privatbanestation, der blev drevet af LFJS. Orehoved Station blev dog af DSB betragtet som en statsbanestation. DSB åbnede i 1884 færgeforbindelse fra Masnedø til Orehoved Færgehal, der indtil Storstrømsbroens ibrugtagning den 26. september 1937 var et omstændigt afbræk i forbindelsen mellem Sjælland-Falster og vejen til Tyskland.

Ved Storstrømsbroens indvielse den 26. september 1937, blev Orehoveds første station nedlagt, og der blev etableret en ny Orehoved Station lidt sydligere end den oprindelige. Den "nye" Orehoved Station blev nedsat til trinbræt den 31. maj 1970 og helt nedlagt 1982.

Orehoved Færgehal blev nedrevet kort efter Storstrømsbroens indvielse den 26. september 1937.

Den gamle Orehoveds første Station havde anden anvendelse i næsten 30 år, men den var efterhånden så forfalden, at den blev revet ned i 1966.

Nyskole Trinbræt blev bygget i 1872 til brug for elever til og fra Nyskolen. Nyskole Trinbræt var beliggende vest for Orehoved station og med sidespor ved vejen til Nr. Vedby.

Nyskole Trinbræt blev nedlagt den 26. september 1937 i forbindelse med ibrugtagningen af Storebæltsbroen og den nye Orehoved station. 

Nørre Alslev Station har gennem årene været et centralt element i livet på Falster og et vigtigt trafikknudepunkt for Nordfalster. Med sin lange historie har stationen været vidne til samfundets udvikling og vækst og har været et symbol på byens forbindelse med omverdenen.

Byen Nørre Alslev, beliggende ca. 15 kilometer nord for Nykøbing Falster på Falster, er hjemsted for 2.369 indbyggere (2023). Det er den næststørste by på Falster efter Nykøbing Falster og fungerer som et centralt punkt for Nordfalster. Nørre Alslev er en del af Guldborgsund Kommune og tilhører Region Sjælland. Indtil 2007 var byen hovedsæde for Nørre Alslev Kommune.

Historisk set blev Nørre Alslev gjort til en stationsby i 1872 med åbningen af Nørre Alslev Station. Jernbanen spillede en afgørende rolle i byens udvikling og gjorde det muligt for indbyggerne at forbinde sig med omverdenen og transportere varer og passagerer til andre destinationer.

I starten af 1870'erne omtales byen som "Nørre Alslev med Kirke, Skole, Veirmølle, Jernbanestation." Byen voksede op omkring jernbanestationen og blev et vigtigt knudepunkt for handel og kommunikation.

Ved århundredeskiftet var Nørre Alslev en blomstrende by med en række faciliteter, herunder skoler, handelsgartnerier, gæstgiveri og møller. Jernbanestationen var et centralt element i byens liv og fortsatte med at være et afgørende bindeled mellem Nørre Alslev og resten af Falster.

I september 2021 blev Alslev Station udskiftet med et nyt trinbræt som led i den kommende trafikkorridor til Europa via Femern-tunnellen. Dette trinbræt markerer en ny æra for Nørre Alslevs forbindelse med omverdenen og symboliserer byens fortsatte udvikling og vækst.

Eskilstrup Station var mellemstation mellem Orehoved og Nykøbing Falster helt fra Falsterbanens åbning den 22. august 1872. Driften af stationen og Falsterbanen blev indtil 1874 varetaget af SJS (Det Sjællandske Jernbaneselskab). Fra 1874 overgik driften til LFJS (Lolland Falsterske Jernbaneselskab). Igen fra 1893 blev Falsterbanen drevet i forpagtning af DSB og i 1954 overtog staten endelig Falsterbanen og Eskilstrup station.

Eskilstrup Station nedrykkede til trinbræt med offentligt sidespor og lastbilekspedition i 1973, ved den store stationsrationalisering. Sidesporet nedlagdes få år senere i 1977 og stationsbygningen i Eskilstrup blev nedrevet i 1987, men det gamle pakhus findes stadig i dag.

Tingsted Station var Falster Jernbanes mindste Station, da jernbanen åbnede den 22. august 1872. Tingsted Station fik placering ca. 1,5 km nordøst for den lille landsby Tingsted og ca. 1,5 km sydøst for landsbyen Bruntofte.

Tingsted Forsamlingsbygning FREMTIDS HAAB (nu Tingsted Forsamlingsgård) blev opført nord for Tingsted Station i 1885. Bag opførelsen stod 60 aktionærer. Den oprindelige bygning rummede en sal og en tværbygning i to etager med bolig til værten på første sal.

Tingsted Station fik aldring en trafikal betydning, heller ikke efter at staten overtog jernbanen i 1893. Tingsted Station fulgte ikke med tiden og efter 2. verdenskrig var stationsbygningen og de tilhørende mindre bygninger så antikveret, at man ville bygge en ny station. Da Tingsted Station ikke havde et sundt trafikgrundlag ville man heller ikke ofre for meget. Man valgte at rive dele af stationen ned og ombygge stationen med en "karnap" ud til sporet og en tilbygning i både nord og sydenden af stationen. Ombygningen stod på i 1951 og mens byggeriet stod på, måtte en gammel vognkasse fungere som stationsmesterbolig. Efter ombygningen fremstod stationsbygningen i alt væsentligt i sin oprindelige skikkelse med gule sten og rødt tegltag og den specielle gule teglstensborder over døre og vinduer.

Tingsted Station blev nedsat til trinbræt i 1963 og helt nedlagt i 1971. Efter nedlæggelsen fungerede Tingsted Station som Teknisk Station for togkrydsninger på den enkeltsporede strækning, frem til dobbeltsporet var lagt i 2020.

Tingsted Station blev nedrevet i 2017 (November) da den lå for tæt på det nye "Femern-spor".

Den 22. august 1872 blev jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved indviet. Der var via Orehoved der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. Efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved og med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.

I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.

Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.

Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.