Orehoved-Nykøbing Falster [1872-1937] - operatør: DSB

Orehoved-Nykøbing Falster Jernbane: En Historisk Forbindelse fra 1872 til 1937

Orehoved-Nykøbing Falster-banen, også kendt som Falsterbanen, åbnede den 22. august 1872 som et vigtigt led i at forbinde Sjælland og Falster via jernbanenettet. Denne 1800-tals jernbane, som blev en del af Danmarks tidlige jernbaneinfrastruktur, sikrede forbindelsen mellem Nykøbing Falster og Orehoved, hvilket spillede en betydningsfuld rolle i den regionale transport og handel på Falster og Lolland.

Baggrund og Koncessionen fra 1868

Falsterbanens oprettelse tog udgangspunkt i en koncession, der blev tildelt den 24. januar 1868. Det Sjællandske Jernbaneselskab havde påtaget sig opgaven at anlægge denne strækning, og arbejdet blev påbegyndt i maj 1871. Med koncessionen fulgte forpligtelsen til at opføre en direkte jernbaneforbindelse, der kunne understøtte transporten til og fra de sydlige øer. Denne del af jernbaneudviklingen blev anerkendt som en vital forbindelse for regionens vækst.

Byggeprocessen og Åbningen af Banen i 1872

Efter flere måneders intensivt arbejde stod banen færdig i sommeren 1872 og blev officielt åbnet den 22. august samme år. Strækningen strakte sig fra færgestationen i Orehoved, strategisk placeret mellem Gåbense og Orenæs, og frem til Nykøbing Falster. Ruten gav mulighed for hurtigt at transportere både passagerer og gods, hvilket skabte grundlag for økonomisk vækst i de omkringliggende områder på Falster.

Tietgens Engagement og Udviklingen af Lollands Baner

Den kendte danske erhvervsmand C.F. Tietgen engagerede sig i Falsterbanen og vurderede, at driften på strækningen Orehoved-Nykøbing Falster ikke ville kunne opretholdes alene uden udvidelse af jernbanenettet på Lolland. Privatbanken, ledet af Tietgen, fik derfor en ny koncession den 29. marts 1873, som sikrede anlæggelsen af en jernbane fra Nykøbing Falster til Nakskov og en sidebane fra Maribo til Rødby. Denne nye forbindelse, under Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab (LFJS), blev officielt åbnet den 1. juli 1874. LFJS blev herefter også operatør for Orehoved-Nykøbing Falster-banen frem til 1892-1893, hvor Statsbanerne overtog den daglige drift, mens LFJS fortsat ejede banen.

Masnedsund Færgeforbindelse og Udbygning af Ruten

Et afgørende skridt for Falsterbanens rolle i Danmark blev taget med åbningen af færgeforbindelsen mellem Masnedø og Orehoved den 15. januar 1884. Denne forbindelse styrkede Falsterbanens position som en vigtig rute for transport mellem Sjælland og Falster. Masnedø og Orehoved blev knudepunkter, hvor passagerer og gods let kunne overføres til jernbaner mod København og resten af landet.

Storstrømsbroens Indvielse i 1937 og Nedlæggelsen af Færgeforbindelsen

Den 26. september 1937 blev Storstrømsbroen indviet og etablerede en fast forbindelse mellem Sjælland og Falster. Med broens åbning blev færgeruten mellem Masnedø og Orehoved overflødig og derfor nedlagt. Storstrømsbroen, der forbandt jernbanen og vejnettet mellem øerne, blev et af Danmarks største infrastrukturprojekter i mellemkrigstiden og muliggjorde en mere effektiv og direkte forbindelse for togtrafik.

Ændringer på Sjællandssiden og Modernisering af Masnedsundbroen

Parallelt med Storstrømsbroens opførelse blev der udført store anlægsarbejder på Sjællandssiden. Den oprindelige Masnedsundbro, opført i 1883 med sine karakteristiske tårne, blev erstattet af en ny og moderne bro. Samtidig blev jernbanens linjeføring justeret, og en ny jernbanestation blev etableret i Orehoved, der muliggjorde en mere optimal trafikafvikling mellem de to øer.

Planer om Tosporet Jernbane i Forbindelse med Femern-forbindelsen

Den senere debat omkring en fast forbindelse til Femern førte til overvejelser om at opgradere strækningen fra Orehoved til Rødby til dobbeltspor. Denne udvidelse kunne sikre en mere effektiv og højkapacitetsforbindelse mellem Danmark og det kontinentale Europa, og dermed yderligere styrke Falsterbanens strategiske betydning. Diskussionen fortsatte over flere årtier, hvor DSB samtidig prioriterede strækningen Nykøbing F.-Rødby Færge og Gedserbanen lavere.

Trafikens Udvikling og Banens Betydning i Dag

Selvom Gedserbanen og Nykøbing F.-Rødby Færge-strækningen blev nedprioriteret af DSB, er der stadig betydelig togtrafik til og fra Nykøbing Falster, især med forbindelse til København. Falsterbanen, selvom den i dag kun fungerer som en del af den øst-vestgående togforbindelse på Sjælland og Falster, er fortsat central i regionens infrastruktur og understøtter den nationale togdrift på Falster.

Bevarede Bygninger og Infrastruktur fra Banens Storhedstid

I dag er der få fysiske spor tilbage fra den oprindelige Orehoved-Nykøbing Falster-bane, men enkelte dele af infrastrukturen og bygninger fra banen er bevaret og vidner om strækningens betydningsfulde rolle i det danske jernbanenet i slutningen af 1800-tallet. Flere stationsbygninger og brostrukturer fra denne periode er bevaret og fungerer som historiske monumenter over Danmarks tidlige jernbaneudvikling.

Orehoved-Nykøbing Falster Banens Historiske Rolle

Orehoved-Nykøbing Falster-banen spillede en væsentlig rolle i at forbinde Falster og Lolland med resten af Danmark og understøttede væksten i regionens handel og industri. Fra 1872 til 1937 fungerede banen som en vital transportforbindelse, før den blev erstattet af Storstrømsbroen og en fast forbindelse mellem Sjælland og Falster. Strækningen har dermed efterladt et varigt aftryk på den danske jernbanehistorie og symboliserer en tid, hvor færger og jernbaner sammen bandt Danmark sammen.

Orehoved Station og dens jernbanehistoriske betydning

Orehoved Station blev etableret i forbindelse med åbningen af Falster Jernbane den 22. august 1872. Stationen var en del af strækningen mellem Orehoved og Nykøbing Falster, men dens størrelse stod ikke umiddelbart i forhold til den beskedne landsby, den skulle betjene. Det, der dog gav stationen sin berettigelse, var dampskibsforbindelsen med postvæsenets skibe til Masnedsund, hvilket gjorde Orehoved til et vigtigt trafikknudepunkt.

Udvidelsen som færgestation

I 1884 blev Orehoved Station markant udvidet i takt med åbningen af Masnedøoverfarten. Denne udvidelse gjorde stationen til et centralt element i transportforbindelsen mellem Sjælland og Falster. Orehoved blev en vigtig del af gods- og passagertrafikken, der blev afhængig af færgeforbindelsen for at fortsætte rejsen sydpå mod Tyskland.

Indtil den 1. januar 1893 var Orehoved Station drevet af Lolland-Falster Jernbane Selskab (LFJS) som en privatbanestation, men DSB overtog driften og betragtede stationen som en integreret del af statsbanenettet. Færgeforbindelsen mellem Masnedø og Orehoved blev dermed en del af den officielle danske jernbanestruktur.

Færgeforbindelsen og Storstrømsbroens åbning

Frem til åbningen af Storstrømsbroen den 26. september 1937 var færgeoverfarten mellem Masnedø og Orehoved en nødvendig, men tidskrævende del af rejsen mellem Sjælland og Falster. Overfarten var afgørende for både passagerer og godstransport, men den betød også, at forbindelsen var sårbar over for vejrforhold og kapacitetsproblemer.

Da Storstrømsbroen blev indviet i 1937, blev den første Orehoved Station nedlagt, og en ny station blev etableret lidt sydligere. Broens åbning betød, at færgeforbindelsen mellem Masnedø og Orehoved ikke længere var nødvendig, og Orehoved Færgehal blev hurtigt revet ned efter broens indvielse.

Fra station til trinbræt og endelig nedlæggelse

Den nye Orehoved Station fungerede videre, men med reduceret trafik. Den blev i 1970 nedgraderet til et simpelt trinbræt, hvilket markerede begyndelsen på stationens gradvise afvikling. I 1982 blev stationen endeligt nedlagt, da passagergrundlaget ikke længere var stort nok til at retfærdiggøre dens eksistens.

Den gamle Orehoved Station, som var blevet erstattet af den nye i 1937, fik i en periode efter nedlæggelsen en anden anvendelse. Bygningen stod ubrugt i næsten 30 år, men på grund af forfald blev den revet ned i 1966.

Orehoveds rolle i jernbanehistorien

Orehoved Station var i mange år en vigtig del af den danske jernbaneinfrastruktur. Selvom stationen ikke længere eksisterer, er dens historie et eksempel på, hvordan jernbaner og transportknudepunkter kan forme og udvikle et område. Stationens placering ved et strategisk overfartssted betød, at den spillede en central rolle i trafikken mellem Sjælland og Falster indtil Storstrømsbroens åbning.

Nyskole Trinbræt blev bygget i 1872 til brug for elever til og fra Nyskolen. Nyskole Trinbræt var beliggende vest for Orehoved station og med sidespor ved vejen til Nr. Vedby.

Nyskole Trinbræt blev nedlagt den 26. september 1937 i forbindelse med ibrugtagningen af Storebæltsbroen og den nye Orehoved station. 

Nørre Alslev Station – En Central Del af Falsters Jernbanehistorie

Nørre Alslev Station blev åbnet i 1872 som en del af jernbanestrækningen mellem Vordingborg og Nykøbing Falster. Jernbanen spillede en afgørende rolle i udviklingen af byen, der hurtigt voksede fra en mindre landsby til et vigtigt trafikknudepunkt på Nordfalster.

Beliggende omkring 15 kilometer nord for Nykøbing Falster har Nørre Alslev historisk set været et bindeled mellem Sjælland og Falster. Byen er i dag en del af Guldborgsund Kommune og fungerer som det næststørste byområde på øen efter Nykøbing Falster.

Jernbanens ankomst betød øget mobilitet for byens befolkning samt en betydelig forbedring af transportmulighederne for varer og landbrugsprodukter. I begyndelsen af 1870'erne blev byen beskrevet som "Nørre Alslev med Kirke, Skole, Veirmølle, Jernbanestation."

Nørre Alslev som Stationsby

Op gennem slutningen af 1800-tallet blev Nørre Alslev en blomstrende stationsby. Jernbanen tiltrak nye erhverv, og byen udviklede sig til et handelscentrum for oplandet.

Ved århundredeskiftet var Nørre Alslev hjemsted for skoler, handelsgartnerier, et gæstgiveri og flere møller. Stationen forbandt byen med resten af Falster og videre mod Sjælland, hvilket gjorde den til en vigtig transitby for både passagerer og gods.

Jernbanen gjorde det nemmere at transportere landbrugsvarer til større markeder i Danmark og Tyskland. Især eksporten af sukkerroer fra Falsters marker til sukkerfabrikkerne i Nykøbing Falster blev lettet af jernbaneforbindelsen.

Stationsbygningen og Infrastruktur

Den oprindelige stationsbygning blev opført i klassisk stil, typisk for danske provinsstationer i slutningen af 1800-tallet.

Stationen var udstyret med:

• Perroner med ventesale
• En stationsbygning med billetkontor og ekspedition
• Sidespor til godsfragt og rangerområder
• Et varehus til opbevaring af gods

I takt med den stigende transportmængde blev stationen udvidet flere gange i løbet af det 20. århundrede.

Fra Lokalt Knudepunkt til Moderne Jernbanestation

I løbet af 1900-tallet fortsatte Nørre Alslev med at udvikle sig, men som mange andre mindre stationsbyer oplevede den et fald i passagertrafikken i takt med bilismens fremmarch i midten af århundredet.

I efterkrigstiden blev jernbanen dog stadig brugt til godstransport, især i forbindelse med landbrug og industri.

Den store modernisering af jernbanen i Danmark i 1970'erne og 1980'erne betød, at mange mindre stationer blev nedgraderet eller ombygget.

Ombygningen til Trinbræt i 2021

I september 2021 blev Nørre Alslev Station erstattet af et nyt trinbræt som en del af den kommende Femern-tunnelforbindelse.

Trinbrættet er en del af en større modernisering af jernbanen på Lolland og Falster, hvor nye elektrificerede baner skal sikre hurtigere togforbindelser mellem Skandinavien og resten af Europa.

Nedlæggelsen af stationsbygningen markerede afslutningen på en æra for Nørre Alslev som stationsby.

Jernbanens Rolle i Fremtiden

Selvom Nørre Alslevs stationsbygning er væk, forbliver byen en vigtig del af det danske jernbanenet. Trinbrættet sikrer fortsat adgang til togtrafikken, og forbindelsen til Femern-forbindelsen vil i fremtiden gøre rejser til Tyskland hurtigere og mere effektive.

Nørre Alslevs jernbanehistorie er et godt eksempel på, hvordan jernbanen har formet udviklingen af bysamfund i Danmark – fra at være et lokalt knudepunkt i 1800-tallet til at spille en rolle i den moderne europæiske transportkorridor.

Eskilstrup Station var mellemstation mellem Orehoved og Nykøbing Falster helt fra Falsterbanens åbning den 22. august 1872. Driften af stationen og Falsterbanen blev indtil 1874 varetaget af SJS (Det Sjællandske Jernbaneselskab). Fra 1874 overgik driften til LFJS (Lolland Falsterske Jernbaneselskab). Igen fra 1893 blev Falsterbanen drevet i forpagtning af DSB og i 1954 overtog staten endelig Falsterbanen og Eskilstrup station.

Eskilstrup Station nedrykkede til trinbræt med offentligt sidespor og lastbilekspedition i 1973, ved den store stationsrationalisering. Sidesporet nedlagdes få år senere i 1977 og stationsbygningen i Eskilstrup blev nedrevet i 1987, men det gamle pakhus findes stadig i dag.

Tingsted Station – En Del af Falsters Jernbanehistorie

Tingsted Station var den mindste station på Falster Jernbane, da banen åbnede den 22. august 1872. Stationen blev placeret cirka 1,5 km nordøst for landsbyen Tingsted og 1,5 km sydøst for Bruntofte.

Falster Jernbane blev anlagt som en del af den strategiske forbindelse mellem Sjælland og Lolland-Falster, hvor jernbanen spillede en vigtig rolle i at forbinde de mindre samfund med større handelscentre. Selvom Tingsted Station blev etableret sammen med resten af strækningen, opnåede den aldrig en væsentlig trafikal betydning, hvilket prægede stationens historie gennem hele dens levetid.

Opførelsen af Tingsted Forsamlingsbygning

I 1885 blev Tingsted Forsamlingsbygning, senere kendt som Tingsted Forsamlingsgård, opført nord for stationen. Bag opførelsen stod 60 aktionærer, der ønskede at skabe et samlingspunkt for lokalsamfundet.

Den oprindelige bygning bestod af en større sal samt en tværbygning i to etager, hvor værten havde sin bolig på første sal. Forsamlingshuset spillede en central rolle i landsbylivet, hvor beboerne kunne mødes til arrangementer, fester og fælles aktiviteter.

Sammenhængen mellem forsamlingshuset og stationen var vigtig, da jernbanen muliggjorde nem transport for besøgende, der skulle deltage i begivenheder i Tingsted.

Stationens Begrænsede Betydning

Tingsted Station blev aldrig en central trafikknudepunkt, hverken før eller efter at staten overtog Falster Jernbane i 1893. I modsætning til andre stationer på strækningen oplevede Tingsted ikke en betydelig vækst i passager- eller godstrafik.

Den begrænsede trafik betød, at stationen ikke blev opgraderet i samme tempo som andre stationer på jernbanen. Selvom den forblev en aktiv station, var dens rolle i jernbanesystemet beskeden.

Ombygning af Stationen i 1951

Efter Anden Verdenskrig var stationsbygningen i en dårlig forfatning. De eksisterende bygninger var forældede og levede ikke op til moderne krav. Myndighederne besluttede derfor at gennemføre en ombygning i 1951, men på grund af den begrænsede trafik ville man ikke investere for mange ressourcer i projektet.

Ombygningen indebar en ny karnap ud mod sporet samt tilbygninger i både nord- og sydenden af stationsbygningen. Mens arbejdet stod på, blev en gammel jernbanevogn midlertidigt brugt som stationsmesterbolig.

Efter ombygningen bevarede stationsbygningen sin oprindelige arkitektur med gule mursten, rødt tegltag og de karakteristiske gule teglstensborter over døre og vinduer.

Nedklassificering til Trinbræt

I 1963 blev Tingsted Station nedgraderet til trinbræt. Denne beslutning var en del af en bredere tendens i dansk jernbanedrift, hvor mindre stationer blev reduceret i betydning, efterhånden som bilismen blev mere udbredt, og behovet for små landstationer faldt.

Med nedklassificeringen mistede stationen sin tidligere funktion, og personale blev ikke længere fast stationeret på stedet.

Endelig Nedlæggelse i 1971

I 1971 blev Tingsted Trinbræt helt nedlagt som passagerstation. Nedlæggelsen skete i takt med, at flere lokale jernbanestrækninger blev rationaliseret, og togtrafikken blev koncentreret omkring større stationer.

Selvom stationen blev nedlagt for passagertrafik, fortsatte den med at have en funktion i jernbanedriften. Den fungerede i flere årtier som en teknisk station, hvor tog kunne krydse hinanden på den enkeltsporede strækning.

Teknisk Station og Senere Udvikling

Efter nedlæggelsen i 1971 blev Tingsted Station brugt som Teknisk Station for togkrydsninger. Da jernbanestrækningen forblev enkeltsporet i mange år, var det nødvendigt med mødestationer, hvor tog kunne passere hinanden.

Denne funktion fortsatte indtil 2020, hvor jernbanen blev opgraderet til dobbeltspor. Udbygningen af sporanlægget var en del af den større infrastrukturudvidelse, der skulle understøtte den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Nedrivning af Tingsted Station i 2017

Selvom Tingsted Station ikke længere blev brugt til passagertransport, stod stationsbygningen fortsat tilbage i mange år efter nedlæggelsen.

I november 2017 blev stationen dog revet ned, da den lå for tæt på det nye jernbanespor, der skulle etableres i forbindelse med den opgraderede infrastruktur til Femern Bælt-projektet.

Nykøbing Falster Stations historie

Nykøbing Falster Station har en lang og betydningsfuld historie som et centralt jernbaneknudepunkt på Lolland-Falster. Stationen blev en vigtig del af infrastrukturen, da jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved blev indviet den 22. august 1872. Via Orehoved var der en færgeforbindelse til Sjælland ved Masnedsund, hvilket sikrede en vigtig transportforbindelse mellem øerne. Med tiden blev jernbanen udviklet yderligere, og forbindelserne mellem Sjælland, Falster og Lolland blev stærkere.

Udviklingen af jernbaneforbindelserne

Efter opførelsen af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø i 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved. Dette reducerede rejsetiden og gjorde transporten mere effektiv. I 1937 blev Storstrømsbroen indviet, hvilket gav Nykøbing Falster en direkte forbindelse til Sydbanen på Sjælland. Denne forbindelse forbedrede rejsemulighederne og understøttede den økonomiske vækst i området.

Forbindelse til Lollandsbanen

I 1875 blev den første jernbanebro over Guldborgsund indviet, hvilket forbandt Nykøbing med Lollandsbanen. Denne bane bestod af to strækninger: Guldborgsund-Maribo-Nakskov og Guldborgsund-Maribo-Rødby, som begge var åbnet den 1. juli 1874. Lollandsbanen spillede en vigtig rolle i transporten af både passagerer og gods mellem Falster og Lolland.

Indvielsen af Gedserbanen

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen indviet, hvilket skabte en ny forbindelse fra Nykøbing Falster til Gedser. Denne bane fungerede i mere end hundrede år, fra 1886 til 2009, og var en vigtig del af infrastrukturen for rejsende, der skulle videre til Tyskland via færgeoverfarten i Gedser.

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen indviet. Denne bane havde Nykøbing Falster som et centralt knudepunkt og bidrog til at gøre stationen endnu mere kompleks med mange tilbygninger og sporændringer. Med årene blev pladsen dog begrænset, hvilket blev en udfordring, da Fugleflugtslinjen senere blev vedtaget.

Fugleflugtslinjen og moderniseringen af stationen

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet, hvilket indebar en ny, direkte jernbanestrækning mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge. Fugleflugtslinjen blev en afgørende forbindelse i den internationale togtrafik mellem Danmark og Tyskland. I forbindelse med dette fik Nykøbing Falster sin nuværende stationsbygning, som er opført i samme byggestil som blandt andet Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev revet ned i 1961 for at gøre plads til den nye bygning, som kunne håndtere den stigende trafik.

Nykøbing Falster Station i dag

I dag er Nykøbing Falster Station et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster. Stationen har forbindelser til København, Hamborg og Lollandsbanen, hvilket gør den til et vigtigt bindeled mellem Danmark og det øvrige Europa. Med moderniseringen af tognettet og den planlagte Femern Bælt-forbindelse vil stationens rolle fortsat være afgørende i fremtidens jernbanetrafik.