Korsør-Halsskov (DSB)

Halsskovbanen gik fra Korsør og 3,67 km ud til Halsskov Odde. Halsskovbanen blev anlagt sammen med Nyborg-Knudshoved-banen anlagt for at sikre trafikken over Storebælt i isvintre.

Ved lov af 23. april 1881 besluttede Rigsdagen at indsætte jernbanefærger på Storebælt. Der blev anskaffet 2 dampfærger, der hver var med 2 jernbanespor. Der blev anlagt færgelejer i Korsør og Nyborg. De første færger var hjuldampere, hvis skovlhjul ikke kunne tåle at arbejde i is, hvilket nødvendiggjorde at der blev anskaffet en isbryder. Hvis isen var så tyk, at isbryderen ikke kunne gå ind i færgehavnene, skulle overfarten flyttes, så isbryderen opsamlede og afsatte passagererne ude ved Storebæltskysten. I værste fald kunne passagererne sendes over Bæltet i isbåde. Derfor indeholdt loven også anlæg af de to "lette baner" fra færgehavnene ud til isbådestationerne ved kysten.

Anlægget af banen blev påbegyndt midt i 1882, og den blev prøvekørt med lokomotiv 24. februar 1883. Halsskovbanen kom til at udgå fra hovedsporet umiddelbart nord for Korsør Station. Halsskov Station fik omløbsspor, der løb sammen helt ude på odden. Herfra var der også sidespor til remisen med en drejeskive på 11 m. Der blev opført en ny stationsbygning, og desuden fandtes der fra isbådenes storhedstid en forvalterbolig, et isbådehus og en mandskabsbolig (Christian 4.'s posthus).

I isvintrene i 1887-1888, 1892-1894, herefter gik der 30 år inden der i 1922-1923 og 1929 kom så streng isvinter, at isbryderne måtte lægge til ved molerne i Halsskov og Knudshoved. Ellers klarede de nye og stærkere isbryderfærger og skrueisbrydere sagerne.

Isbådenes drift blev indstillet i 1937. Men i isvintrene i begyndelsen af 1940'erne blev isbådsoverfarten genoptaget på private initiativer, da DSB ikke ville genåbne overfarten.

I 2001 blev der i de tilbageværende bygninger på Halsskov Odde indrettet et isbådsmuseum, der hører under Korsør By- og Overfartsmuseum.

Vigtige stamdata for Korsør-Halsskov (DSB)

Jernbanens længde i km	3,7
Optaget på Jernbanelov	Jernbaneloven af 25. maj 1881
Baneforkortelse	DSB
Statstilskud i %	100%
Jernbanen åbnet	1883.04.01
Persontrafik nedlagt	1937
Godstrafik nedlagt	1937
Jernbanen nedlagt	1937
Sportype	Enkelt
Sporvidde	1435 mm
Skinnevægt	32 og 34 kg/m
Balast	Grus
Max stigning	5 ‰
Kurveradius	188 meter
Hastighed max	45 km/t
El drift	Nej
Togkontrolsystem	Nej
Max akseltryk	13,5 tons
Bane status	Lokalbane

Korsør-Halsskov (DSB) havde følgende stationer

	Station	Afstand fra første station
	Korsør Station (Kø) [1907-1997]	0,0 km
	Halsskov Isbådsstation	3,7 km

Korsør Station (Kø) [1907-1997] var Korsør-Halsskov banens første station

Korsørs første station åbnede sammen med jernbanestrækning Roskilde-Korsør den 27. april 1856. Ved placeringen af den første station i Korsørs prøvede man at lave en balance mellem hvad der var mest ideelt for byen og hvad der passede godt for postskibene til Nyborg, som havde sejlet ruten Korsørs- Nyborg siden 1653. Med tilkomsten af Korsørs første station blev der også oprette en Dampskibsrute til Kiel, som fik kajplads i umiddelbar nærhed af stationsbygningen.

Korsør Dampskibsekspedition havde oprindeligt et selvstændigt ekspeditionssted, men fra 1886 overflyttedes ekspeditionen til Korsørs første station. DSB overtog kielerruterne i 1883 og i 1894 ved anlægspladsen i Korsør Havn anlagde DSB et særligt havnespor for omlæsning af gods.

Samtidig med overtagelsen af kielerruterne oprettede DSB jernbanefærger på Storebælt. De nye færgelejer til jernbanefærgerne gav en uheldig rangering ad krumme spor fra stationen og til/fra færgerne. Det viste sig hurtigt at placeringen af Korsørs første station var meget uheldig i forhold til færgerne.

I 1907 løste man "færgeproblemet" ved at bygge en ny Korsør Station ved færgelejet. Korsørs første station fungerede herefter som godsekspedition indtil 1970'erne. Korsørs anden station blev bygget mellem 1904-1906 og lå nord for havneindløbet ved de store færgelejer. Bygningen fik en markant udformning og var i to etager med tagetagen som mansardtag og partier udført som risalitter. Bygningens karakteristiske knæk skyldes forholdene på stedet. Stationen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og den ikoniske bygning blev fredet i 1992.

I 1914 ophørte DSB med at besejle Kiel, men havnesporet blev liggende indtil 1956.

Korsørs første station var igennem årene flere gange blevet ombygget og vedligeholdelsen udeblev, hvilket bevirkede at Korsørs første station blev nedrevet i 1981.

Korsør anden Station var aktiv fra 1907 til den 1. juni 1997, hvor Korsørs tredje station åbnede i forbindelsen med åbningen af jernbanebroen og tunnellen over Storebælt.

På Korsør tredje station blev sidste billet solgt fra billetsalget tirsdag den 10. maj 2022.

Byggeår	1906
Åbnet	1907
Nedlagt	1997.06.01
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Gl. Banegårdsplads 10, 4220 Korsør
Stednavneforkortelse	Kø
Højdeplacering over havet	3,2 meter
GPS koordinater	55.336152,11.137247

Halsskov Isbådsstation var Korsør-Halsskov's endestation og lå 3,7 km. fra første station.

Christian den 4. udstedte i 1620'erne en række forordninger, der skulle sikre faste tidspunkter og ruter for rejsende. Dermed blev der behov for isbåde på overfarten over Storebælt. I 1794 overgik isbådsoverfarten til postvæsnet. Den 1. april 1883 overgik overfarten til DSB, da man samtidig byggede jernbanen Knudshoved-Slipshavn og Korsør-Halsskov Banen. I 1883 åbnedes den kun 3,7 km lange statsbanestrækning fra Korsør til Halskov, hvor der til brug ved isbådtransporter på Storebælt blev anlagt en station med tilhørende omløbsspor, drejeskive og lokomotivremise.

Halsskov Isbådsstation var sammen med Knudshoved Isbådsstation, dem der varetog Isbådsoverfartens over Storebælt. Overfarten over Storebælt har altid været en betingelse og forudsætning for at binde Danmark sammen.

Når der var så voldsomme isdannelser i bæltet, at det umuliggjorde sejlads med skibe og færger, kunne der erklæres isbådtransport. Isbådtransporten kunne overføre passagerer og post, der var sendt med tog til isbådstationerne og videre over isen i specialbyggede joller. Jollerne blev fremført af daglejere i form af lokale fiskere.

Tjenesten var i brun under isvintrene i 1887-1888, 1892-1894, herefter der gik der 30 år inden der i 1922-1923 og 1929 kom så strenge isvintre, at isbryderne måtte lægge til ved molerne i Halsskov og Knudshoved. Ellers klarede de nye og stærkere isbryderfærger og skrueisbrydere arbejdet.

Halsskov Isbådsstation var permanent bemandet indtil 1904, hvorefter den bestyredes af en opsynsmand frem til Isbådenes drift blev indstillet i 1937 og strækningen afkortedes til 2,6 km. Den sidste opsynsmand blev kaldt "Madsen på revet". Under isvintrene i begyndelsen af 1940'erne blev isbådsoverfarten genoptaget på privat initiativer, da DSB ikke ville genåbne overfarten.

Halsskov Isbådsstation blev allerede før 1890 benyttet som fast feriekoloni for "Børnehjemmet af 1870" om somrene, og i en årrække blev der kørt badetog fra Slagelse til Halskov. I 1930'erne blev Halsskov Isbådsstationen feriehjem for DSB's værksteds- og remisearbejdere.

DSB's bygninger fra 1883 blev nedrevet i 1975, hvorimod en ældre bygning fra 1838 fortsat eksisterer. I 2001 blev der i den tilbageværende bygning på Halsskov Odde indrettet et isbådsmuseum, der hører under Korsør By- og Overfartsmuseum.

Byggeår	1883
Åbnet	1883.04.01
Nedlagt	1937
Nedrevet	1975 - men en bygning fra 1838 eksister stadig.
Adresse	Storebæltsvej 140, 4220 Korsør
Højdeplacering over havet	1,5 meter
GPS koordinater	55.34818847150871,11.094598566398345