Korsør-Halsskov (DSB)
Halsskovbanen gik fra Korsør og 3,67 km ud til Halsskov Odde. Halsskovbanen blev anlagt sammen med Nyborg-Knudshoved-banen anlagt for at sikre trafikken over Storebælt i isvintre.
Ved lov af 23. april 1881 besluttede Rigsdagen at indsætte jernbanefærger på Storebælt. Der blev anskaffet 2 dampfærger, der hver var med 2 jernbanespor. Der blev anlagt færgelejer i Korsør og Nyborg. De første færger var hjuldampere, hvis skovlhjul ikke kunne tåle at arbejde i is, hvilket nødvendiggjorde at der blev anskaffet en isbryder. Hvis isen var så tyk, at isbryderen ikke kunne gå ind i færgehavnene, skulle overfarten flyttes, så isbryderen opsamlede og afsatte passagererne ude ved Storebæltskysten. I værste fald kunne passagererne sendes over Bæltet i isbåde. Derfor indeholdt loven også anlæg af de to "lette baner" fra færgehavnene ud til isbådestationerne ved kysten.
Anlægget af banen blev påbegyndt midt i 1882, og den blev prøvekørt med lokomotiv 24. februar 1883. Halsskovbanen kom til at udgå fra hovedsporet umiddelbart nord for Korsør Station. Halsskov Station fik omløbsspor, der løb sammen helt ude på odden. Herfra var der også sidespor til remisen med en drejeskive på 11 m. Der blev opført en ny stationsbygning, og desuden fandtes der fra isbådenes storhedstid en forvalterbolig, et isbådehus og en mandskabsbolig (Christian 4.'s posthus).
I isvintrene i 1887-1888, 1892-1894, herefter gik der 30 år inden der i 1922-1923 og 1929 kom så streng isvinter, at isbryderne måtte lægge til ved molerne i Halsskov og Knudshoved. Ellers klarede de nye og stærkere isbryderfærger og skrueisbrydere sagerne.
Isbådenes drift blev indstillet i 1937. Men i isvintrene i begyndelsen af 1940'erne blev isbådsoverfarten genoptaget på private initiativer, da DSB ikke ville genåbne overfarten.
I 2001 blev der i de tilbageværende bygninger på Halsskov Odde indrettet et isbådsmuseum, der hører under Korsør By- og Overfartsmuseum.
