Korsør-Halsskov - operatør: DSB, en artikel om Korsør-Halsskov

Korsør-Halsskovbanen: En Vigtig Forbindelse under Isvintre

Korsør-Halsskovbanen, også kaldet Halsskovbanen, spillede en vigtig rolle i Danmarks jernbanehistorie som en del af infrastrukturen, der sikrede transporten over Storebælt under isvintre. Banen blev anlagt som en del af et større projekt, der også omfattede Nyborg-Knudshovedbanen og blev en vigtig forbindelse mellem Sjælland og Fyn, især når færgerne ikke kunne operere på grund af isforhold. Denne artikel udforsker banens historie, dens rolle under isvintre, og hvordan den bidrog til at sikre stabil transport i en tid, hvor vejret spillede en afgørende rolle for rejsemulighederne.

Baggrunden for Halsskovbanens Anlæggelse

I april 1881 besluttede Rigsdagen at indsætte jernbanefærger på Storebælt for at skabe en mere stabil og effektiv transportforbindelse mellem Sjælland og Fyn. Der blev anskaffet to dampfærger, hver udstyret med to jernbanespor. Færgelejer blev anlagt i Korsør og Nyborg, og de første færger var hjuldampere, som kunne fragte både passagerer og tog over bæltet.

Dog viste det sig hurtigt, at hjuldamperne ikke kunne klare sig i isfyldte farvande. Skovlhjulene kunne ikke modstå arbejdet i is, hvilket gjorde færgeoverfarten umulig i isvintre. For at løse dette problem blev der i samme lov vedtaget anlæggelsen af to "lette baner" fra færgehavnene til isbådestationerne ved kysten, så transporten kunne fortsætte, selv når isen forhindrede færgerne i at sejle.

Anlæg og Drift af Halsskovbanen

Arbejdet med at anlægge Halsskovbanen begyndte i midten af 1882, og den blev officielt prøvekørt den 24. februar 1883 med et lokomotiv. Banen strakte sig 3,67 km fra Korsør til Halsskov Odde og blev anlagt specifikt til at sikre trafikken over Storebælt i tilfælde af isvintre. Halsskov Station blev opført ved banens endestation og indeholdt blandt andet et omløbsspor, som løb sammen på odden, samt et sidespor til en remise med en drejeskive på 11 meter. Desuden blev der opført en ny stationsbygning, mens ældre bygninger fra isbådenes storhedstid, herunder Christian 4.'s posthus, blev bevaret som en del af stationens faciliteter.

Banens Rolle under Isvintre

Halsskovbanen blev afgørende for at opretholde transporten mellem Sjælland og Fyn under strenge isvintre. I de første år efter banens åbning blev den brugt flere gange under hårde vintre, særligt i 1887-1888 og 1892-1894, hvor isen var så tyk, at færgerne ikke kunne sejle. Under disse vintre måtte passagererne transporteres via isbåde fra Halsskov og Knudshoved på Fynssiden.

Efter en pause på næsten 30 år blev banen igen nødvendig under de strenge isvintre i 1922-1923 og 1929, hvor selv de nye, stærkere isbryderfærger og skrueisbrydere ikke kunne klare isen. Banen blev en vigtig backup-løsning, der sikrede, at passagerer stadig kunne komme over Storebælt, når færgerne måtte opgive at sejle.

Teknologiske Fremskridt og Banens Afskaffelse

Selvom Halsskovbanen spillede en vigtig rolle under isvintre, blev behovet for den gradvist mindre i takt med, at isbryderfærgerne blev stærkere og mere pålidelige. Isbådene blev officielt taget ud af drift i 1937, men i de hårde isvintre i begyndelsen af 1940'erne blev isbådoverfarten genoptaget på private initiativer, da DSB ikke ønskede at genåbne overfarten.

De nye teknologier og færger, der kunne modstå isen bedre, gjorde Halsskovbanen mindre relevant. Med tiden blev færgerne forbedret, og risikoen for længerevarende isvintre, der krævede brug af banen, mindskedes.

Bevarelsen af Halsskovbanens Historie

Selvom Halsskovbanen i dag ikke længere er i drift, er dens historie bevaret gennem bygninger og museer. I 2001 blev der i de tilbageværende bygninger på Halsskov Odde etableret et isbådsmuseum, som i dag er en del af Korsør By- og Overfartsmuseum. Museet fortæller historien om isbådenes storhedstid og deres betydning for transporten over Storebælt i en tid, hvor is kunne lamme hele regionen.

Dette museum er en påmindelse om de udfordringer, som vintervejret tidligere stillede for transporten, og hvordan infrastrukturen, herunder baner som Halsskovbanen, blev designet til at imødegå disse udfordringer.

Halsskovbanens Betydning

Halsskovbanen spillede en væsentlig rolle i at sikre stabil transport mellem Sjælland og Fyn i perioder med hårde vintre. Banen var en vigtig del af en større jernbanestruktur, der gjorde det muligt for passagerer og gods at krydse Storebælt, selv når færgerne var sat ud af drift. Selvom banen med tiden blev overflødiggjort af teknologiske fremskridt, forbliver den en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på de innovative løsninger, der blev udviklet for at opretholde forbindelsen mellem landsdelene.

Korsør Station – En historisk jernbaneknudepunkt over Storebælt

Korsør Station har gennem årene udviklet sig fra en vigtig havneforbindelse til en central del af den danske jernbaneinfrastruktur. Fra den første station i 1856, der blev opført for at forbinde jernbanen med postskibsruten til Nyborg, til nutidens moderne station, har Korsør spillet en afgørende rolle i trafikken mellem Sjælland og Fyn.

Den første station fra 1856

Korsørs første station blev åbnet 27. april 1856 som endestation på jernbanestrækningen Roskilde-Korsør. Placeringen af stationen var en balance mellem at servicere byens beboere og de rejsende, der benyttede postskibsruten til Nyborg, som havde været i drift siden 1653.

Med jernbanens ankomst blev Korsør også et vigtigt knudepunkt for skibstrafik, og der blev etableret en dampskibsrute til Kiel, som fik kajplads tæt på stationen. Oprindeligt havde Korsør Dampskibsekspedition sit eget ekspeditionssted, men fra 1886 blev ekspeditionen overført til stationen.

Udviklingen af færgetrafikken og behovet for en ny station

I 1883 overtog DSB driften af ruten til Kiel, og i 1894 blev der anlagt et særligt havnespor til omlæsning af gods i Korsør Havn. Samtidig blev jernbanefærgerne på Storebælt en realitet.

Dog var placeringen af stationen ikke ideel i forhold til færgetrafikken. Togene skulle rangeres ad krumme spor, hvilket skabte forsinkelser og logistiske udfordringer. Derfor besluttede DSB at opføre en ny station tættere på færgelejet.

Korsør anden station (1907-1997)

Den nye station, også kaldet Korsør anden station, blev opført mellem 1904 og 1906 og taget i brug i 1907. Den var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck, som også stod bag flere andre markante stationsbygninger i Danmark.

Stationen lå nord for havneindløbet ved de store færgelejer og fik en markant arkitektonisk udformning. Den var opført i to etager med mansardtag, og visse partier af bygningen var udført som risalitter (fremhævede facadedele). Det karakteristiske knæk i bygningen skyldtes forholdene på stedet og skabte et unikt udtryk.

Med den nye station blev færgetrafikken langt mere effektiv, og Korsørs første station blev omdannet til godsekspedition. Denne funktion blev bibeholdt frem til 1970'erne, hvorefter bygningen blev forladt og til sidst nedrevet i 1981.

Jernbanefærgerne og havnespor

I 1914 ophørte DSB med at besejle Kiel, men havnesporet blev bevaret frem til 1956. Korsør fungerede dog fortsat som et af de vigtigste færgelejer i Danmark, indtil Storebæltsbroen og -tunnelen blev taget i brug i 1997.

Korsør anden station var i drift frem til 1. juni 1997, hvor den blev erstattet af Korsør tredje station, som blev anlagt i forbindelse med åbningen af den faste Storebæltsforbindelse.

Stationens ikoniske bygning blev fredet i 1992, men mistede sin funktion som jernbanestation efter 1997.

Korsør tredje station og moderniseringen

Med åbningen af Storebæltsforbindelsen blev der etableret en ny, moderne station, der skulle betjene både regional- og fjerntrafik.

I takt med den teknologiske udvikling har stationen gennemgået flere ændringer. Den 10. maj 2022 blev den sidste billet solgt fra billetsalget i stationen, hvilket markerede overgangen til en fuldt digital billetløsning.

Betydning og arv

Korsør Station har spillet en afgørende rolle i Danmarks transporthistorie. Den har udviklet sig fra en lokal station med færgeforbindelser til en international transitstation, der har forbundet Danmark og Europa via jernbanefærger og senere via den faste forbindelse over Storebælt.

Stationens historie vidner om teknologisk udvikling, ændrede transportbehov og arkitektoniske perler, hvor især Heinrich Wencks station fra 1907 står tilbage som et monument over dansk jernbanehistorie.

Halsskov Isbådsstation – En vigtig forbindelse over Storebælt

Halsskov Isbådsstation var en central del af den historiske isbådsoverfart over Storebælt og spillede en afgørende rolle i at binde Danmark sammen, når isdannelser forhindrede sejlads. Stationen blev anlagt i 1883, da jernbanen mellem Korsør og Halsskov blev åbnet for at understøtte isbådstransporten, der kunne træde i kraft i særligt hårde isvintre.

Isbådsoverfartens betydning

Den danske konge Christian IV indførte i 1620'erne en række forordninger for at regulere faste rejseruter i riget. En af de største udfordringer for de rejsende var overfarten over Storebælt, der i perioder frøs til is og umuliggjorde sejlads. Derfor blev isbåde taget i brug for at sikre, at post og passagerer stadig kunne krydse bæltet.

I 1794 blev isbådsoverfarten overdraget til postvæsnet, der stod for transporten, men den 1. april 1883 overtog DSB driften, hvilket skete samtidig med opførelsen af jernbanen mellem Knudshoved og Slipshavn samt Korsør-Halsskov Banen.

Anlægget af Halsskov Isbådsstation

Halsskov Isbådsstation blev etableret som en del af jernbaneforbindelsen og bestod af en station med omløbsspor, drejeskive og en lokomotivremise. Sammen med Knudshoved Isbådsstation fungerede stationen som en central hub for isbådsoverfarten.

Når isen i Storebælt blev så massiv, at færger ikke kunne sejle, blev isbådstransport aktiveret. Her blev passagerer og post fragtet over isen i specialbyggede joller, som blev trukket af daglejere, ofte lokale fiskere, der kendte området godt.

Isbådsoverfartens aktive perioder

Isbådene blev sat i drift under særligt kolde vintre, hvor isen gjorde færgetrafik umulig. Blandt de mest kendte isvintre, hvor isbådsoverfarten blev taget i brug, var:

• 1887-1888
• 1892-1894
• 1922-1923
• 1929

I de første år var Halsskov Isbådsstation permanent bemandet, men fra 1904 blev stationen nedgraderet, og en opsynsmand overtog driften. Den sidste opsynsmand var kendt som "Madsen på revet".

I 1937 blev isbådsoverfarten officielt indstillet, da nye og stærkere isbryderfærger og skrueisbrydere kunne holde ruten åben selv i kolde vintre. Strækningen blev samtidig afkortet til 2,6 km.

Isbådsoverfarten i 1940'erne

Trods den officielle nedlæggelse blev isbådsoverfarten genoptaget i de kolde vintre i begyndelsen af 1940'erne på privat initiativ, da DSB ikke ønskede at genåbne ruten. Under disse vintre blev isbådene endnu engang nødvendige for at sikre post- og passagertransport over Storebælt.

Stationen som feriekoloni

Halsskov Isbådsstation blev i 1890'erne om sommeren benyttet som fast feriekoloni for "Børnehjemmet af 1870", hvilket gav børn mulighed for at opleve ophold ved kysten.

I 1930'erne blev stationen omdannet til feriehjem for DSB's værksteds- og remisearbejdere, hvor jernbanepersonale kunne nyde sommeren ved Storebælt.

Stationens nedrivning og oprettelsen af et museum

I 1975 blev DSB's bygninger fra 1883 revet ned, men en ældre bygning fra 1838 overlevede.

I 2001 blev denne bygning omdannet til et isbådsmuseum, som i dag hører under Korsør By- og Overfartsmuseum. Museet fortæller historien om isbådsoverfarten, og hvordan Halsskov Isbådsstation spillede en vigtig rolle i at opretholde forbindelsen mellem landsdelene i iskolde vintre.

Halsskov Isbådsstations arv

Selvom isvintrene sjældent skaber problemer for færgerne i dag, og Storebæltsbroen har overtaget forbindelsen, står Halsskov Isbådsstation tilbage som en vigtig del af Danmarks jernbane- og transporthistorie.