Korsør-Halsskov - operatør: DSB, en artikel om Korsør-Halsskov

Korsør-Halsskovbanen: En Vigtig Forbindelse under Isvintre

Korsør-Halsskovbanen, også kaldet Halsskovbanen, spillede en vigtig rolle i Danmarks jernbanehistorie som en del af infrastrukturen, der sikrede transporten over Storebælt under isvintre. Banen blev anlagt som en del af et større projekt, der også omfattede Nyborg-Knudshovedbanen og blev en vigtig forbindelse mellem Sjælland og Fyn, især når færgerne ikke kunne operere på grund af isforhold. Denne artikel udforsker banens historie, dens rolle under isvintre, og hvordan den bidrog til at sikre stabil transport i en tid, hvor vejret spillede en afgørende rolle for rejsemulighederne.

Baggrunden for Halsskovbanens Anlæggelse

I april 1881 besluttede Rigsdagen at indsætte jernbanefærger på Storebælt for at skabe en mere stabil og effektiv transportforbindelse mellem Sjælland og Fyn. Der blev anskaffet to dampfærger, hver udstyret med to jernbanespor. Færgelejer blev anlagt i Korsør og Nyborg, og de første færger var hjuldampere, som kunne fragte både passagerer og tog over bæltet.

Dog viste det sig hurtigt, at hjuldamperne ikke kunne klare sig i isfyldte farvande. Skovlhjulene kunne ikke modstå arbejdet i is, hvilket gjorde færgeoverfarten umulig i isvintre. For at løse dette problem blev der i samme lov vedtaget anlæggelsen af to "lette baner" fra færgehavnene til isbådestationerne ved kysten, så transporten kunne fortsætte, selv når isen forhindrede færgerne i at sejle.

Anlæg og Drift af Halsskovbanen

Arbejdet med at anlægge Halsskovbanen begyndte i midten af 1882, og den blev officielt prøvekørt den 24. februar 1883 med et lokomotiv. Banen strakte sig 3,67 km fra Korsør til Halsskov Odde og blev anlagt specifikt til at sikre trafikken over Storebælt i tilfælde af isvintre. Halsskov Station blev opført ved banens endestation og indeholdt blandt andet et omløbsspor, som løb sammen på odden, samt et sidespor til en remise med en drejeskive på 11 meter. Desuden blev der opført en ny stationsbygning, mens ældre bygninger fra isbådenes storhedstid, herunder Christian 4.'s posthus, blev bevaret som en del af stationens faciliteter.

Banens Rolle under Isvintre

Halsskovbanen blev afgørende for at opretholde transporten mellem Sjælland og Fyn under strenge isvintre. I de første år efter banens åbning blev den brugt flere gange under hårde vintre, særligt i 1887-1888 og 1892-1894, hvor isen var så tyk, at færgerne ikke kunne sejle. Under disse vintre måtte passagererne transporteres via isbåde fra Halsskov og Knudshoved på Fynssiden.

Efter en pause på næsten 30 år blev banen igen nødvendig under de strenge isvintre i 1922-1923 og 1929, hvor selv de nye, stærkere isbryderfærger og skrueisbrydere ikke kunne klare isen. Banen blev en vigtig backup-løsning, der sikrede, at passagerer stadig kunne komme over Storebælt, når færgerne måtte opgive at sejle.

Teknologiske Fremskridt og Banens Afskaffelse

Selvom Halsskovbanen spillede en vigtig rolle under isvintre, blev behovet for den gradvist mindre i takt med, at isbryderfærgerne blev stærkere og mere pålidelige. Isbådene blev officielt taget ud af drift i 1937, men i de hårde isvintre i begyndelsen af 1940'erne blev isbådoverfarten genoptaget på private initiativer, da DSB ikke ønskede at genåbne overfarten.

De nye teknologier og færger, der kunne modstå isen bedre, gjorde Halsskovbanen mindre relevant. Med tiden blev færgerne forbedret, og risikoen for længerevarende isvintre, der krævede brug af banen, mindskedes.

Bevarelsen af Halsskovbanens Historie

Selvom Halsskovbanen i dag ikke længere er i drift, er dens historie bevaret gennem bygninger og museer. I 2001 blev der i de tilbageværende bygninger på Halsskov Odde etableret et isbådsmuseum, som i dag er en del af Korsør By- og Overfartsmuseum. Museet fortæller historien om isbådenes storhedstid og deres betydning for transporten over Storebælt i en tid, hvor is kunne lamme hele regionen.

Dette museum er en påmindelse om de udfordringer, som vintervejret tidligere stillede for transporten, og hvordan infrastrukturen, herunder baner som Halsskovbanen, blev designet til at imødegå disse udfordringer.

Halsskovbanens Betydning

Halsskovbanen spillede en væsentlig rolle i at sikre stabil transport mellem Sjælland og Fyn i perioder med hårde vintre. Banen var en vigtig del af en større jernbanestruktur, der gjorde det muligt for passagerer og gods at krydse Storebælt, selv når færgerne var sat ud af drift. Selvom banen med tiden blev overflødiggjort af teknologiske fremskridt, forbliver den en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på de innovative løsninger, der blev udviklet for at opretholde forbindelsen mellem landsdelene.

Korsørs første station åbnede sammen med jernbanestrækning Roskilde-Korsør den 27. april 1856. Ved placeringen af den første station i Korsørs prøvede man at lave en balance mellem hvad der var mest ideelt for byen og hvad der passede godt for postskibene til Nyborg, som havde sejlet ruten Korsørs- Nyborg siden 1653. Med tilkomsten af Korsørs første station blev der også oprette en Dampskibsrute til Kiel, som fik kajplads i umiddelbar nærhed af stationsbygningen.

Korsør Dampskibsekspedition havde oprindeligt et selvstændigt ekspeditionssted, men fra 1886 overflyttedes ekspeditionen til Korsørs første station. DSB overtog kielerruterne i 1883 og i 1894 ved anlægspladsen i Korsør Havn anlagde DSB et særligt havnespor for omlæsning af gods.

Samtidig med overtagelsen af kielerruterne oprettede DSB jernbanefærger på Storebælt. De nye færgelejer til jernbanefærgerne gav en uheldig rangering ad krumme spor fra stationen og til/fra færgerne. Det viste sig hurtigt at placeringen af Korsørs første station var meget uheldig i forhold til færgerne.

I 1907 løste man "færgeproblemet" ved at bygge en ny Korsør Station ved færgelejet. Korsørs første station fungerede herefter som godsekspedition indtil 1970'erne. Korsørs anden station blev bygget mellem 1904-1906 og lå nord for havneindløbet ved de store færgelejer. Bygningen fik en markant udformning og var i to etager med tagetagen som mansardtag og partier udført som risalitter. Bygningens karakteristiske knæk skyldes forholdene på stedet. Stationen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og den ikoniske bygning blev fredet i 1992.

I 1914 ophørte DSB med at besejle Kiel, men havnesporet blev liggende indtil 1956.

Korsørs første station var igennem årene flere gange blevet ombygget og vedligeholdelsen udeblev, hvilket bevirkede at Korsørs første station blev nedrevet i 1981.

Korsør anden Station var aktiv fra 1907 til den 1. juni 1997, hvor Korsørs tredje station åbnede i forbindelsen med åbningen af jernbanebroen og tunnellen over Storebælt.

På Korsør tredje station blev sidste billet solgt fra billetsalget tirsdag den 10. maj 2022.

Christian den 4. udstedte i 1620'erne en række forordninger, der skulle sikre faste tidspunkter og ruter for rejsende. Dermed blev der behov for isbåde på overfarten over Storebælt. I 1794 overgik isbådsoverfarten til postvæsnet. Den 1. april 1883 overgik overfarten til DSB, da man samtidig byggede jernbanen Knudshoved-Slipshavn og Korsør-Halsskov Banen. I 1883 åbnedes den kun 3,7 km lange statsbanestrækning fra Korsør til Halskov, hvor der til brug ved isbådtransporter på Storebælt blev anlagt en station med tilhørende omløbsspor, drejeskive og lokomotivremise.

Halsskov Isbådsstation var sammen med Knudshoved Isbådsstation, dem der varetog Isbådsoverfartens over Storebælt. Overfarten over Storebælt har altid været en betingelse og forudsætning for at binde Danmark sammen.

Når der var så voldsomme isdannelser i bæltet, at det umuliggjorde sejlads med skibe og færger, kunne der erklæres isbådtransport. Isbådtransporten kunne overføre passagerer og post, der var sendt med tog til isbådstationerne og videre over isen i specialbyggede joller. Jollerne blev fremført af daglejere i form af lokale fiskere.

Tjenesten var i brun under isvintrene i 1887-1888, 1892-1894, herefter der gik der 30 år inden der i 1922-1923 og 1929 kom så strenge isvintre, at isbryderne måtte lægge til ved molerne i Halsskov og Knudshoved. Ellers klarede de nye og stærkere isbryderfærger og skrueisbrydere arbejdet.

Halsskov Isbådsstation var permanent bemandet indtil 1904, hvorefter den bestyredes af en opsynsmand frem til Isbådenes drift blev indstillet i 1937 og strækningen afkortedes til 2,6 km. Den sidste opsynsmand blev kaldt "Madsen på revet". Under isvintrene i begyndelsen af 1940'erne blev isbådsoverfarten genoptaget på privat initiativer, da DSB ikke ville genåbne overfarten.

Halsskov Isbådsstation blev allerede før 1890 benyttet som fast feriekoloni for "Børnehjemmet af 1870" om somrene, og i en årrække blev der kørt badetog fra Slagelse til Halskov. I 1930'erne blev Halsskov Isbådsstationen feriehjem for DSB's værksteds- og remisearbejdere.

DSB's bygninger fra 1883 blev nedrevet i 1975, hvorimod en ældre bygning fra 1838 fortsat eksisterer. I 2001 blev der i den tilbageværende bygning på Halsskov Odde indrettet et isbådsmuseum, der hører under Korsør By- og Overfartsmuseum.