Hammel-Aarhus Jernbane (HAJ) havde en lidt anderledes navngivning, da det var normalt at købstadens navn stod først i privatbanernes navne og forkortelser, men forkortelsen AHJ var optaget af Aalborg-Hadsund Jernbane.
Den store jernbanelov fra 1894 indeholdt en jernbane "fra Hammel enten syd om Brabrand Sø til Aarhus eller til Brabrand". Statsbanernes overingeniør I.W. Tegner havde i 1890 på foranledning af storkøbmanden Hans Broge udarbejdet et forslag om at slutte Hammelbanen til statsbanen 3 km nordvest for Brabrand Station, hvorfra togene kunne benytte 10 km statsbanespor ind til Aarhus H. Det vakte stærk modstand, både i sognene syd for Brabrand Sø og hos indehaverne af de gamle købmandsgårde i Vestergade, som traditionelt havde haft handelen med Aarhus' vestlige opland og frygtede, at den ville blive overtaget af det opvoksende Ryesgade-kvarter ved banegården, hvis togene fik endestation der.
Vestergade-købmændene med fabrikant Christen Jensen i spidsen ønskede, at banen skulle have sin egen station tæt på Vestergade, og sådan blev det. Derfor var det kun banens godstrafik, der blev integreret i det samlede jernbanenet: via et forbindelsesspor kunne man udveksle godsvogne med DSB. Men Hammelbanegården kom til at ligge 1300 m fra Aarhus H, hvor man kunne stige om til andre tog. Det blev et stort problem, selvom man i 1938 skar 200 m af afstanden ved at flytte togene hen til en lille perron for enden af afløbssporet lige ved Thorvaldsensgade.
I luftlinje er der 23 km mellem Hammel og Hammelbanegården i Aarhus. Når banen var næsten dobbelt så lang, vidner det om, hvor meget den slyngede sig, dels på grund af det kuperede østjyske landskab, dels på grund af ønsket om at nå rundt og betjene så mange landsbyer som muligt. Banens længde gjorde den sårbar i 1920'erne, hvor der kom gang i landevejstrafikken og rutebiler kunne køre de samme strækninger på væsentlig kortere tid. Men baneselskabet tog konkurrencen op ved selv at drive et omfattende rutebilnet.
De fleste stationer blev anlagt på åben mark flere kilometer fra nærmeste landsby. Selvom der de fleste steder opstod en lille stationsby omkring dem, var der kun ét sted, stationsbyen voksede sig stor, mens kirkebyen stagnerede. Det var i Harlev, hvor stationsbyen dog også var begunstiget af at ligge tæt på krydset mellem Aarhus-Silkeborg og Stilling-Randers landevejene. I Låsby og Skovby var kirkebyen derimod tættere på landevejen, og derfor voksede sig større. Kun én af mellemstationerne blev anlagt i en by, der i forvejen havde en vis størrelse: det var Galten med 730 indbyggere i 1902. Her fik banen i de første to årtier stor betydning for byens videre vækst.
Ved sin start fik banen leveret 3 stk Borsig 0C0t tenderlokomotiver. Det ene af disse blev udrangeret i 1934 mens de to andre holdt stand helt frem til 1954. Lokomotiverne var meget lig de tenderlokomotiver Borsig havde leveret som standard rangermaskiner til de preussiske jernbaner.
I 1910 anlagde man Åbysporet gennem den øde Mølleeng, hvor et industrikvarter var ved at blive etableret. Her flyttede Frichs også ud fra Aarhus midtby og byggede sit første damplokomotiv i 1914. I Hammelbanens levetid blev over 550 lokomotiver og motorvogne leveret til danske og udenlandske baner via dette spor, der også blev benyttet til korte prøveture. I 1921 blev Åbysporet forlænget langs den nye Søren Frichs Vej, hvor en lang række virksomheder efterhånden etablerede sig. Åbysporet bidrog i 1930'erne med en tredjedel af banens samlede godsmængde, i begyndelsen af 1970'erne med hele 70 procent. Men det var en kort transportafstand, så banens indtægt var ikke tilsvarende høj.
Hammel Station startede som endestation for Aarhus-Hammel jernbane. Da Aarhus-Hammel jernbane blev forlænget til Thorsø i 1914 blev Hammel Station til en: rebroussement station, hvilket vil sige at både trafikken til Aarhus-Hammel og trafikken til Hammel-Thorsø indgik og udgik i samme ende på stationen.
Hammel Station havde sidespor til Hammel Andelsslagteri, der i mange år var en god godskunde.
Anbæk Station lå i et område uden megen opland og derfor var der ikke meget trafik. Dette medførte at Anbæk Station blev nedsat til trinbræt den 1. juli 1955.
Toustrup Station lå i Dallerup sogn , der ved banens åbning havde knapt 1.400 indbyggere . Oprindeligt var det meningen, at stationen skulle hedde allerup station ,men det blev under anlægget af banen ændret til Toustrup. Nær stationen lå kun tre små gårde og en skovfogedbolig , men straks fra banens åbning blev der solgt byggegrunde nær stationen og i løbet af få år opstod der et lille samfund med ca. 15 huse. Der var en skole bygget i 1903 ,en murer, en snedker ,en pottemager , en saddelmager samt en købmand , der også havde en tømmerplads. Fra stationen blev der afsendt store mængder tømmer fra de nærliggende skove , Sorring Skov , Toustrup Nørreskov og Sønderskov. Til læsning af tømmeret blev der opstillet en 4 tons galgekran ved sidesporet. Under første verdenskrig 1914-18 , hvor det var svært at skaffe kul , blev der sendt enorme mængder træ fra Toustrup Manglen på brænde resulterede også i afsendelse af store mængder tørv. station havde ud over omløbsspor et stikspor med enderampe og en fold.
Før 1920 var stationens passagertal på 8-10000 årligt men faldt i begyndelsen af 1930'erne til 4200. Banen fik i 1930'erne en del turisttrafik til Toustrup , i en turistbrochure var der anbefaling af udflugter til: "de skønne udsigters Land ved Toustrup Alper og Laaddenhøj. Citat: "Det er nyopdaget Land for Turister. Laaddenhøj (148m) er højere end Himmelbjerget , og der er fri udsigt til alle Sider. Fra Toustrup Station er der en Spadseretur paa kun et par Kilometer til Laaddenhøjs Top , hvor man kan nyde den medbragte Madkurv. Næppe nogen Steder i Danmark har man en mere storslaaet Udsigt!"
Stationsbygningen eksisterer stadig , men som privatbolig. På stationspladsen kan man stadig se fundamentet til galgekranen også en del af dæmningen samt broen over den lille bæk kan ses endnu !
Lillering Station var billetsalgssted indtil den 1.maj 1913, hvor den blev ophøjet til station. I starten var der kun standsningssted på stationen, men i 1903 tilkom der varehus og stikspor, som blev udvidet til et reelt omløbsspor i 1912 med stikspor til banens grusgrav. I midten af 1930'erne blev transporteret store mængder sten til Aarhus fra stationen.
Stationen blev konverteret til trinbræt med sidespor den 30.september 1955.
Viby Nord Holdeplads med sidespor åbnede sammen med Hammel-Aarhus banen den 25. april 1902. Viby Nord Holdeplads blev ophøjet til station i 1910 og havde omløbsspor og læssekran.
Viby Nord Station blev nedlagt sammen med Aarhus-Hammel-Thorsø banen den 31. marts 1956. Med den tidlige nedlæggelse nåede stationen ikke at få en betydning som nærtrafikstation, som flere af de andre nærstationer i Aarhus fik i slut 1970'erne.
Viby Nord Station lå på Damagervej 12 men blev revet ned i 1970 og i dag ligger Damager Kollegiet på den gamle stationsgrund.
Billede af Viby Nord Jylland Station - Station er nedrevet, men Viby Nord Jylland Station har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 13. marts 2022 Download billede
Viby Nord Jylland Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Hammelbanegården i Aarhus havde 6 spor hvor det nordligste var med læssevej, kran og fold. På banepladsen var der 2 tosporede lokomotivremiser med drejeskive og kulgård. I 1933 blev der bygget en motorremise.
Hammelbanegården husede banens værksted og hovedkontor.
Banegården har været Bymuseet i Aarhus fra 1993 til 1.juli 2011, men er i dag anvendt som medborgerhuset og frivilligcentret "Folkestedet"
