Lundtoftebanen - operatør: DSB
Lundtoftebanen: Den Urealiserede S-Bane
Lundtoftebanen var en planlagt S-bane, der skulle have strakt sig fra Jægersborg til Nærum som en sidebane til Nordbanen. Lundtoftebanen blev et projekt, hvor anlægget blev påbegyndt af DSB, men aldrig færdiggjort. Banen skulle udgå fra Gentofte Station, følge Nordbanen indtil Jægersborg og derefter følge Helsingørmotorvejen til Nærum Station. Der var en forventning om, at sammen med planer om socialt boligbyggeri i området og udbygning af arealerne på Lundtoftesletten, ville der opstå et behov for trafik til banen.Anlægsarbejdet og Manglende Prioritering
Der kom lovhjemmel til ekspropriationen af arealer i 1950, og indtil 1966 blev der punktvis anlagt dæmninger og broer flere steder på den nordligste del af strækningen. Arbejdet blev indledt samtidig med Helsingørmotorvejen, da tværvejene skulle kunne føres over både Helsingørmotorvejen og Lundtoftebanen. De lange broanlæg over motorvejen kan stadig ses ved DTU. Tæt på DTU, bygning 101, skulle der have været etableret en station. Der nåede kun at blive støbt et par betonvægge, der efterfølgende stod som nøgne og i østtysk stil, frem til DTU inddrog stationsarealet til vej og bebyggelse.Broen over Lundtoftevej er i dag overgroet med græs og bruges som forbindelse mellem hestefolde på begge sider af broen.
Lundtoftebanens Ophør og Eftermæle
Lundtoftebaneprojektet led af manglende prioritering i forhold til fx Hareskovbanen og Køge Bugt-banen, hvilket førte til, at byggeriet af Lundtoftebanen gik i stå. Da Nærumbanen havde overtaget en stor del af opgaven, var behovet for Lundtoftebanen ikke så stort som først antaget. Byggeriet kom aldrig i gang igen, og i 1977 blev anlægsloven ophævet, og projektet endeligt opgivet.En del af de arealer, der skulle have været anvendt til Lundtoftebanen, blev inddraget i forbindelse med udvidelsen af Helsingørmotorvejen til seks spor. Men Lundtoftebanen "går nu igen", da noget af det tidligere tilbageværende anlægsarbejde udnyttes af den nye letbane, hvor Lundtofte Letbanestation bliver endestation.
S-Banen: Københavns Lokaltogsnetværk
S-tog er de københavnske lokaltog, der forbinder den indre by med Hillerød, Klampenborg, Frederikssund, Farum, Høje-Taastrup og Køge. Banenettet, som de betjener, omfatter også Ringbanen og kaldes S-Banen.S-Banen har en længde på ca. 170 km dobbeltspor og omfatter 86 stationer, hvoraf de 32 stationer ligger inden for det centrale København og Frederiksberg kommuner. S-Banen består af syv linjer, hvoraf A, B, C og F kører hele ugen, mens E og H kører mandag-fredag, og Bx i myldretiden. Der er ca. 1.100 afgange i døgnet med ca. 357.000 påstigninger. Driften varetages af DSB, mens spor, signaler mv. ejes af Banedanmark. Driften foregår med 4. generations S-tog, bestående af 104 stk. 8-vognstogsæt (litra SA) og 31 stk. 4-vognstogsæt (litra SE).
Elektrificeringen af S-Banen
S-Banen var et projekt, der havde til formål at elektrificere de eksisterende nærbaner omkring København. Forarbejdet til beslutningen blev gjort i Elektrificeringskommissionen af 1926. Kommissionen fremlagde betænkningen i 1929, hvor det blev foreslået, at nærbanestrækningerne fra København til Klampenborg samt eventuelt Frederiksberg-Vanløse-Hellerup skulle elektrificeres som de første, med strækningen til Holte efterfølgende, når dobbeltsporet Holte-Hillerød var taget i brug til de almindelige tog. Efter behandling af forslaget fra DSB blev strækningen til Valby tilføjet som første etape for elektrificering af strækningen til Ballerup, og lovforslaget blev fremsat og vedtaget i april 1930.S-Banens Udvikling og Historie
Den første strækning åbnede den 3. april 1934 og løb fra Klampenborg over Hellerup og Vanløse til Frederiksberg.Ved køreplansskiftet den 15. maj 1934, samtidig med indførelsen af S-tog København H–Hellerup, blev der indført 20-minutters drift, hvilket var fast grundplan for alle linjer frem til 23. september 2007, hvor der blev indført 10-minutters drift på flere linjer i dagtimerne.
Udvidelser og Forandringer i S-Banen
I den mellemliggende periode voksede S-Banen dog stærkt. Med varierende mellemrum blev Hellerup–Hillerød, Svanemøllen–Farum (omlagt fra København L) og København H–Valby–Frederikssund omstillet. Nye spor blev etableret langs den eksisterende bane Valby–Høje Taastrup, og en helt ny bane fra Dybbølsbro til Køge blev anlagt. Senest blev banen Frederiksberg–Vanløse–Grøndal nedlagt til fordel for metroen, mens den tidligere Godsbaneringen Grøndal–Ny Ellebjerg blev omstillet til S-bane.S-Banens Linjebogstaver og Betydning
Oprindelig blev der ikke brugt bogstaver eller numre for de enkelte linjer, men man skelnede mellem Klampenborg-, Holte- og Frederiksberg-linjerne, som i køreplanerne blev betegnet som strækning 1a, 1b og 1c. Først med indførelsen af sommerkøreplanen den 14. maj 1950 gik man over til linjebogstaver, hvor de tre linjer blev til henholdsvis A, B og F, samtidig med at en ny linje C blev oprettet. I de følgende årtier er en række nye linjer og begreber kommet og gået i takt med behovet. I 1963 blev et efterstillet x (for ekstra) introduceret til myldretidslinjer med linje Bx som den første. I 1979 kom der linjer, der kun kørte i dagtimerne på hverdage, og som blev kendetegnet ved fordobling af linjebogstavet, Bb og Cc. Fra 1989 fik de dog almindelige linjebogstaver, men allerede i 1993 gik man over til et system med efterstillet +, A+, B+ og H+. Dette system blev dog igen droppet i 2007 med indførelsen af 10-minutters drift på flere almindelige linjer i dagtimerne.Navnet "S-Tog" og Det Tyske Forbillede
S'et i betegnelsen står ikke for noget bestemt. Navnet blev fundet gennem en rundspørge i Politiken den 17. februar 1934, "Den elektriske Enquête". Der blev enighed om, at S-tog og S-bane var de bedste forslag, måske påvirket af, at de karakteristiske sekskantede skilte med vingehjul, "S" og krone allerede var opsat for at markere, hvor der lå en station – skiltet med S-logoet var allerede sat op på Frederiksberg Station den 1. oktober 1931. I Tyskland havde man i december 1930 taget betegnelsen S-Bahn i brug, formentlig i to betydninger, nemlig Stadtbahn (bybane) i Berlin og Schnellbahn ("hurtigbane") ved Hamborg. Fund af nye kilder har dog påvist, at DSB allerede omkring 1932/33 havde bestemt sig for betegnelsen S-Banen.Urealiserede Planer og Fremtidige Overvejelser
Der har været diverse planer, som ikke blev realiseret. Lundtoftebanen skulle have gået fra Jægersborg mod nord langs Helsingørmotorvejen, sammen med planer om socialt boligbyggeri i området. Projektet blev droppet af politiske årsager.Fra 1941 var der planer om en tunnelbane under de centrale bydele. Den kunne have indebåret en forbindelse mellem Hareskovbanen, Nørrebro og Amager via enten København H eller Nørreport. I 1949-1951 blev der gjort forsøg med strømforsyning via strømskinne mellem Godthåbsvej og Fuglebakken med henblik på brug i tunnellen. Af hensyn til dette blev 2. generations S-togene fra 1970'erne. De 2. generations S-tog, der blev anskaffet fra 1967, blev leveret med sænkbar strømaftager til kørsel i tunnel. Først i 2002 fik København en tunnelbane, men i form af det uafhængige system Metroen.
Elektrificering og Teknik
Fra starten har S-Banen været elektrificeret med 1.650 V jævnstrøm fra køreledninger. Dette er i modsætning til den senere elektrificering af fjernbanerne fra 1980'erne og frem, hvor den mellemliggende udvikling medførte, at man valgte 25.000 V vekselstrøm. Det er derfor ikke umiddelbart teknisk muligt for S-tog at fortsætte på fjernbanerne eller omvendt.Sporvidden på S-Banen er som på det øvrige danske jernbanenet 1.435 mm. Nettet er på ca. 170 km med dobbeltspor overalt, undtagen ca. 700 m på Farum Station, hvor der er enkeltspor på en bro over Mølleåen. Flere strækninger er desuden oprindeligt anlagt med enkeltspor, men er senere forsynet med dobbeltspor: Hvidovre-Glostrup (1953-1963), Herlev-Skovlunde (1949-1970), Skovlunde-Ballerup (1949-1966), Ballerup-Veksø (1989-2000) og Veksø-Frederikssund (1989-2002). Fra 1920'erne og helt op i 1970'erne spøgte der planer om anlæggelse af yderligere dobbeltspor mellem Hellerup og Holte, så strækningen ville blive firesporet, men det blev ikke til noget. Andre planer og tanker om at udvide kapaciteten med en tunnelbane eller overhalingsspor blev ligeledes aldrig realiseret.
S-Banen og Dens Forbindelser
S-Banen ligger parallelt med fjerntogssporene på Vestbanen og Kystbanen mellem Høje Taastrup og Klampenborg. Strækningerne fremtræder dermed som firesporet, men jernbaneteknisk er der tale om to separate sæt dobbeltspor med uafhængig drift. Mellem Køge og Ølby følges S-Banen desuden tilsvarende med sporet på Lille Syd.Der er forbindelser til fjerntogssporene i Køge, Høje Taastrup, København H, Østerport, Svanemøllen, Lersøen, Vigerslev og Hellerup samt til privatbanerne i Køge, Jægersborg og Hillerød.
Der er ingen forbindelser til metroen, ligesom der heller ikke var direkte forbindelse til Københavns Sporveje i sin tid. Der var dog forbindelse mellem KS's og DSB's spornet ved København L / Slangerupbanens station.
Historiske Stationer og Nutidige Ændringer
Der er 86 stationer, der betjenes i den almindelige drift, idet én, Kildedal, dog ikke betjenes om aftenen mandag-fredag. Derudover er der Høvelte Trinbræt, hvor enkelte tog mod Hillerød standser for at afsætte passagerer til Høvelte Kaserne. Tre tidligere S-togsstationer, Frederiksberg (1934-1998), Solbjerg (1986-2000) og Lindevang (1986-2000), er erstattet af metrostationer. To andre S-togsstationer er erstattet af nye S-togsstationer: Ellebjerg (1972-2007, erstattet af Ny Ellebjerg) og Enghave (1934-2016, erstattet af Carlsberg). Yderligere tidligere stationer tæller de midlertidige endestationer Valby S (1934-1941, erstattet af Valby), C.F. Richs Vej (2002-2004, erstattet af Flintholm) og Ny Ellebjerg (2005-2006, erstattet af den permanente station af samme navn).S-Banens Infrastruktur
Med undtagelsen af Køge Bugt-banen er alle S-baner etableret ved elektrificering af eller langs med eksisterende baner, og af de 86 nuværende stationer stammer 40 derfor fra før S-togene. Ældst er således Glostrup og Taastrup, der blev åbnet sammen med Vestbanen mellem København og Roskilde i 1847, den første jernbane i det nuværende Danmark. Her, som ved flere andre stationer, gælder dog, at bygningerne er skiftet ud undervejs, men en række steder kan man stadig opleve bygninger med mere end et århundrede på bagen, som Østerport fra 1897 og Københavns Hovedbanegård fra 1911. De første S-togsstationer, der var bygget som sådan, kom i 1934 i form af Vesterport, Nordhavn og Svanemøllen, da strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hellerup blev S-bane. Herefter fulgte det slag i slag i takt med S-Banens udbygning, især i de første år i 1930'erne og ved etableringen af Køge Bugt-banen i 1970'erne samt Ringbanen i 2000'erne. I nogle tilfælde er der også anlagt nye stationer på eksisterende S-baner. Den foreløbigt nyeste station er således Vinge, der blev åbnet på Frederikssundbanen den 14. december 2020.S-Banens Sikringsanlæg
Oprindeligt var sikringsanlæggene på S-tognettet af de samme typer som på de øvrige DSB-strækninger. Men på grund af øget trafikpres skulle der skaffes plads til flere tog. For at imødekomme behovet blev der installeret nye sikringsanlæg med togkontrolsystemet HKT. Sikringsanlæg af anlægstype DSB 1969 er konstrueret til både at håndtere S-tog med HKT, hvor signalerne kommer fra en linjeleder mellem sporene, som vises på et førerrumssignal, og tog uden HKT, hvor de ydre signaler med de samme signalbegreber som på det øvrige jernbanenet bruges.Sikringsanlæg med mulighed for HKT blev taget i brug fra 1971 med Herlev som den første, og HKT blev taget i brug fra 1975. Alle strækninger syd for Lyngby har fået sikringsanlæg med fuld HKT. Derudover har Holte også fået anlægstype 1969. De øvrige stationer fra Lyngby og nordpå har sikringsanlægstyper, som også findes på det almindelige jernbanenet. Lyngby, Birkerød og Allerød har relæsikringsanlæg, og Hillerød har et elektromekanisk sikringsanlæg.
Fremtiden for S-Banen: CBTC-System
I 2014 påbegyndtes en udskiftning af HKT med et nyt CBTC-system, der også skal dække den resterende del af S-Banen. Som den første strækning blev Hillerød-Jægersborg omstillet, mens resten af S-Banenettet følger i etaper. CBTC vil give mulighed for semiautomatisk drift af S-tog, og når S-togmateriellet skal fornys, vil det give mulighed for førerløse tog.S-Banen som Isoleret System
Til daglig fungerer S-Banen som et isoleret system, og forbindelserne til det øvrige jernbanenet bruges nu primært af veterantog, arbejdskøretøjer og lignende. Tidligere har der dog også været forskellig anden trafik. Indtil 1968, hvor S-Banen blev forlænget til Hillerød, blev trafikken hertil varetaget af lokomotivtrukne persontog, der benyttede S-Banens spor mellem København H og Holte. En del af Ringbanen mellem Grøndal og Bispebjerg indgik indtil indvielsen af Øresundsforbindelsen i 2000 i Godsbaneringen og blev benyttet af Dan Link-godstogene. Derudover har der været forskellige lokale godstog til betjening af Frederikssund, Herlev og stationerne mellem Hellerup og Hillerød.S-Banens Aktuelle Drift
I tidens løb er S-Banens køreplan og linjenet blevet ændret adskillige gange i takt med, at nye baner er kommet til, og passagerernes behov har ændret sig. Det aktuelle linjenet fra 14. december 2020 har driftstider fra ca. 5.00 til ca. 0.30. I weekender og på helligdage starter driften dog en time senere, mens der fredag og lørdag tilsvarende fortsættes en time længere om aftenen. Mandag-fredag opereres der med seks linjer i dagtimerne: A, B, C, E, F og H, samt en ekstra linje i morgenmyldretiden, Bx. Linje A, Bx, C og E springer visse stationer over undervejs, mens de øvrige linjer stopper ved alle stationer. Om aftenen og hele lørdag-søndag opereres der med fire linjer, A, B, C og F, der alle stopper ved alle stationer.På den centrale strækning mellem Dybbølsbro og Svanemøllen er der i myldretiden ned til to minutter mellem togene, og alle stationer har minimum 10-minutters drift i dagtimerne alle dage, med undtagelse af Kildedal og Vinge, der mandag-fredag i dagtimerne kun betjenes hvert 20. minut.
S-Banens Natdrift
Disse forhold gælder dog ikke for Høvelte, som ikke er optaget i de officielle køreplaner. Denne station på Nordbanen betjenes kun i retning mod Hillerød og kun af enkelte tog morgen og aften for afsætning af passagerer til Høvelte Kaserne.Fra 20. november 2009 blev forsøg med natdrift natten efter fredag og lørdag indført. Forsøget var planlagt til at vare til udgangen af 2010, men natdriften blev i praksis fortsat efterfølgende. Der opereres med fire linjer: A, B, C og F, med stop ved alle stationer, undtagen Kildedal. Driftstiden er fra ca. 2.00 til ca. 6.00 fredag og lørdag nat. Et tilsvarende koncept havde allerede i en årrække været benyttet natten efter julefrokostfredage, juleaften og nytårsaften, dog med 20-minutters drift på alle fire linjer.