Gedser Remise Veteranbane - operatør: Gedser Remise - Veteranbane
Bevaringen af Gedser Remise: Et Kulturhistorisk Jernbanemuseum
I 1986 besluttede DSB ikke længere at drive remisen i Gedser. For at redde den historiske remisebygning blev Bevaringsforeningen "Gedser Remise" stiftet. Den ældste del af remisebygningen blev opført i 1886 og blev efterfølgende udvidet i 1905, 1915 og 1941. Alle bygningerne står stort set i deres oprindelige form og er nu under renovering i takt med de økonomiske muligheder. Gedser Remise er i dag et levende jernbanemuseum, der repræsenterer en vigtig del af kulturhistorien fra Jernbanens Guldalder. Museet udstiller flere interessante typer jernbanemateriel. Der er i alt 12 spor med plads til 2 enheder togmateriel pr. spor. Museets ældste enhed er et Gungner damplokomotiv fra 1883, mens den øvrige samling af materiel dateres frem til 1956.
Gedser Station: Fra Virkelighed til TV-kulisse
Ved Gedser Remise ligger Gedser Station, som dannede kulisse til Korsbæk Station i flere afsnit af TV-serien Matador. Denne historiske station tilføjer en ekstra dimension til besøget, hvor fortidens atmosfære fra både jernbanens og TV-seriens verden kan opleves.
"Det Gule Palæ" fra Olsenbanden: En Kulturskat Bevares
I september 2016 blev Gedser Remise udvidet med "Det Gule Palæ", som er den kommandopost, der er kendt fra Olsenbanden-filmen "Olsenbanden på Sporet". "Det Gule Palæ", som er et ikon blandt Olsenbanden-fans, var oprindeligt planlagt til nedrivning. Siden ankomsten til Gedser Remise har bygningen gennemgået en omfattende renovering både indvendigt og udvendigt. Den fremstår nu med nye vinduer, døre, ny træbeklædning i underetagen, nyt gulv på 1. salen samt vedligeholdt træbeklædning udvendigt. Bygningen er nu indrettet som museum.
Aktiviteter i Gedser Remise: Veterantog og Skinnecykler
I påskeferien og om sommeren kan man opleve veterantog, der kører mellem Gedser Remise og Væggerløse langs det naturskønne Guldborgsund. Derudover er det muligt at tage en cykeltur på remisens nyrenoverede sporareal på de gamle skinnecykler fra remisen.
Links til supplerende læsning:
Vigtige stamdata for Gedser Remise Veteranbane
| Oplysning | Data |
|---|---|
| Jernbanens længde i km | 16,3 |
| Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 23. maj 1873 - LOV nr. 71 |
| Baneforkortelse | Gedser Remise - Veteranbane |
| Statstilskud | 0 % |
| Dato for Koncession | 1884.05.29 |
| Jernbanen åbnet | 1886.07.01 |
| Persontrafik nedlagt | 2009.12.12 - herefter kun veteranbane |
| Godstrafik nedlagt | 2009.12.12 |
| Jernbanen nedlagt | I drift |
| Sportype | Enkeltsporet |
| Sporvidde | 1.435 mm |
| Ballast | Skærveballast |
| Hastighed max | 75 km/t |
| El drift | Nej |
| Togkontrolsystem | Nej |
| Bane status | Veteranbane |
Gedser Remise Veteranbane har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid
| Start dato | Slut dato | Jernbaneselskab | Ejendomsmærke |
|---|---|---|---|
| 2009.12.12 | I drift | Gedser Remise Veteranbane | Gedser Remise - Veteranbane |
| 1893 | 2009.12.12 | Danske Statsbaner | DSB |
| 1886.07.01 | 1893 | Gjedser Jernbane | GJ |
Gedser Remise Veteranbane har eller har haft følgende stoppesteder
| Station | Afstand fra første station | |
|---|---|---|
| Gedser Station (Ge) | 0,0 km | |
| Marrebæk Station (Mæ) | 11,9 km | |
| Væggerløse Station (Vø) | 16,3 km |
Gedser Station (Ge) er Gedser Remise Veteranbane banens første station
Gedser Station - Danmarks Sydligste Jernbanestation
Gedser Station blev opført i 1903 som endestation for Gedserbanen. Bygningen blev tegnet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, der også stod bag flere af Danmarks mest ikoniske stationsbygninger. Arkitektonisk er Gedser Station en markant bygning med en imponerende stationshal, udstyret med tårne og skydeskår. Fra sydgavlen strakte sig to perrontag langs sporene, hvilket gav passagererne ly for vind og vejr, mens de ventede på færge- eller togforbindelser. Gedser Station fungerede som endestation for togforbindelsen mellem København og Gedser, hvorfra der var videre færgeforbindelser til Tyskland. Stationen spillede derfor en vigtig rolle i den internationale togtrafik, især for rejsende mellem Danmark og Tyskland.
Gedserbanens Betydning for Færgetrafikken
Gedserbanen blev hurtigt en vigtig del af den internationale trafik mellem Skandinavien og Centraleuropa. Passagerer, post og gods blev transporteret via tog fra København til Gedser, hvor færgerne sejlede videre til Warnemünde i Tyskland. Forbindelsen mellem Gedser og Tyskland var en central del af rejsevejen mellem København og Berlin, og stationen fungerede som et vigtigt knudepunkt for de rejsende. Færgetrafikken gjorde Gedser til en af Danmarks vigtigste transitstationer, særligt i perioden op til og efter Anden Verdenskrig.
Lukningen af Gedser Station
Efterhånden som bilisme og flytrafik overtog en større del af passagertransporten, faldt betydningen af Gedserbanen. Den 12. december 2009 blev Gedser Station officielt lukket i forbindelse med køreplansskiftet 2009/10. Siden stationens lukning har bygningen fortsat været i brug under navnet "SCANDLINES PORTALEN", hvor den fungerer som en del af færgeterminalen i Gedser. I 2012 gennemgik stationen en omfattende renovering for at tilpasse den til den nye funktion. Selvom stationsbygningen stadig er velbevaret, trænger den til en opfriskning, men den bruges fortsat aktivt og fungerer godt i sin nye rolle som en del af færgeterminalens faciliteter.
Gedser Remise og Bevaringsindsatsen
I 1986 annoncerede DSB, at de ville forlade det store remiseområde i Gedser. Dette skabte bekymring blandt jernbaneentusiaster, der ønskede at bevare områdets historiske værdi. En gruppe borgere og jernbaneinteresserede dannede derfor Bevaringsforeningen Gedser Remise. Foreningen overtog området og har siden arbejdet på at bevare og udstille historisk jernbanemateriel. Gedser Remise har blandt andet kørt veterantog mellem Gedser og Nykøbing Falster, men i dag er sporene i så dårlig stand, at veterantogskørslen er begrænset til lettere tog som skinnebusser. Som en erstatning for de længere veterantogture tilbyder Gedser Remise nu ture rundt i Gedser by med "Remise Expressen", en perrontraktor med to vogne, som giver besøgende en unik oplevelse af området.
Bevaring af Jernbanemateriel
Tæt ved Gedser Station er der placeret en tidligere DSB F-maskine, en af de mange damplokomotiver, der tidligere kørte på det danske jernbanenet. Remisen rummer også en række andre historiske tog, vogne og lokomotiver, som er bevaret for eftertiden. Gedser Remise fungerer således som et levende museum, hvor besøgende kan opleve jernbanens historie på tæt hold.
Gedser Station i Film og Populærkultur
Gedser Station har også haft en særlig rolle i dansk film- og tv-historie. Stationen blev brugt til udendørsscenerne fra "Korsbæk Station" i den folkekære tv-serie Matador. Selvom nogle af de øvrige jernbanescener i serien blev optaget på Skævinge Station, var Gedser Station en af de vigtigste locations for optagelserne. Jernbanerestauranten, der optræder i Matador, har dog aldrig eksisteret på hverken Gedser eller Skævinge Station. Den var en fiktiv tilføjelse til serien, skabt for at understrege det liv, der tidligere fandtes omkring jernbanestationer.
Olsen-Banden og Det Gule Palæ
En anden kendt filmreference knytter sig til Olsen-Banden-filmene. I september 2016 ankom den berømte kommandopost fra Olsen-banden på sporet (1975) til Gedser Remise. Kommandoposten, også kendt som "Det Gule Palæ", stod oprindeligt ved rangersporene i Københavns Sydhavn, hvor den spillede en central rolle i filmen. Den blev reddet fra nedrivning, restaureret og genopført ved Gedser Remise, hvor den i dag er en del af museets udstilling.
Stamdata for Gedser Station (Ge)
| Oplysning | Data |
|---|---|
| Andre navne og stavemåder | Før den 15. maj 1931: Gjedser og før 1914: Gjedser Færgehal |
| Byggeår | 1903 |
| Åbnet | 1903.10.01 |
| Nedlagt | 2009.12.12 |
| Status | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Heinrich Wenck |
| Adresse | Jernbanevejen 1, 4874 Gedser |
| Stednavneforkortelse | Ge |
| Højdeplacering over havet | 2,5 meter |
| GPS koordinater | 54.574021,11.925008 |

Marrebæk Station (Mæ) ligger 11,9 km. fra første station.
Oprettelsen af Marrebæk Trinbræt
Marrebæk Trinbræt blev etableret i 1887, blot et år efter åbningen af jernbanestrækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser den 1. juli 1886. Strækningen blev oprindeligt drevet af Gjedser Jernbane, men allerede i 1893 overtog DSB driften. På trods af DSB's generelle modvilje mod ubetjente standsningssteder fortsatte Marrebæk Trinbræt med at fungere som trinbræt. I 1901 blev der dog foretaget en ændring, da DSB etablerede et billetsalgssted i vogterhuset på Marrebæk Søndrevej. Samtidig blev der opført en mindre ventebygning ved trinbrættet, som forbedrede forholdene for de rejsende. Vogterhuset lå placeret syd for Marrebæk Søndrevej, mens ventebygningen lå nord for.
Udvidelse med Sidespor og Læssespor
I takt med udviklingen af jernbanedriften i området blev Marrebæk Billetsalgssted udvidet i 1929 med et side- og læssespor. Formålet var primært at understøtte transporten af roer til Nykøbing Sukkerfabrik, som havde stor betydning for landbruget på Lolland-Falster. Sidesporet gjorde det muligt at håndtere større godsmængder og effektivisere lastningen af roer, som tidligere havde været afhængig af mere besværlige transportformer. Denne forbedring øgede billetstedets betydning i nogle år, da landbruget fortsat benyttede jernbanen som en væsentlig transportmulighed.
Modernisering og Udvidelse i 1954
Den oprindelige ventebygning, som blev opført i 1901, blev efterhånden nedslidt og utidssvarende. I 1954 blev den derfor erstattet af en moderne stationsbygning, der indeholdt et venterum, et kontor samt et mindre rum til opbevaring af stykgods. Bygningen repræsenterede en ny tid for Marrebæk Billetsalgssted, hvor infrastrukturen blev tilpasset tidens behov. Det nye billetsalgssted var dog stadig en relativt lille station, da området ikke var tæt befolket.
Fjernstyring og Nedgradering i 1959
I 1959 blev der indført fjernstyring på strækningen mellem Nykøbing Falster og Gedser. Som led i denne modernisering blev Marrebæk Billetsalgssteds dækningssignaler fjernet, da stationen nu var koblet til et fjernstyret signalsystem. Selvom fjernstyringen reducerede behovet for bemanding, blev Marrebæk Billetsalgssted af tariftekniske årsager opgraderet til en "rigtig" station samme år. Denne opgradering kom dog kun på papiret, da stationens betydning allerede var begyndt at falde.
Trafikkens Fald og Overgangen til Trinbræt
Op gennem 1960'erne oplevede Marrebæk Billetsalgssted en markant nedgang i passager- og godstrafikken. Øget brug af lastbiler og personbiler gjorde, at jernbanens rolle i transportnettet gradvist blev mindre vigtig. Som led i en generel rationalisering hos DSB blev stationen den 22. maj 1966 nedgraderet til trinbræt. Samme skæbne overgik Væggerløse Station, hvilket blev omtalt i NyDag den 15. maj 1966:
"Væggerløse og Marrebæk stationer som trinbræt
Som led i den rationalisering, som statsbanerne er i færd med at gennemføre, nedlægges Væggerløse og Marrebæk stationer, og stedet nedvurderes som trinbrætter. Det vil sige, at togene fra og med køreplanskiftet den 22. maj kun standser, hvis der er rejsende at optage eller afsætte.
Billetsalg og ekspedition af rejsegods vil derpå ske i togene, mens ekspeditionen af banepakker og stykgods sker fra Nykøbing F. station, idet dette transporteres med lastbiler.
Fra samme dato ophører ekspedition af gods og levende dyr fra de to stationer."
Nedlæggelsen af Marrebæk Trinbræt og Sidesporet
Nedgraderingen til trinbræt var et klart tegn på, at stationen var på vej mod en endelig lukning. Kun fem år senere, i 1971, blev Marrebæk Trinbræt helt nedlagt, og togene standsede ikke længere ved stationen. Sidesporet, der havde været en vigtig del af sukkerroetransporten, blev fortsat anvendt i nogle år, men i 1975 blev også dette nedlagt. Det markerede afslutningen på Marrebæks funktion som en aktiv del af jernbanenettet.
Eftermæle og Stationens Skæbne
Selvom Marrebæk Trinbræt og Billetsalgssted officielt blev nedlagt, eksisterer enkelte spor stadig. Den oprindelige ventebygning fra 1901 blev bevaret og findes i et sommerhusområde frem til 2024 ved Sildestrup Strand, hvorefter den kom tilbage til Marrebæk. Hovedbygningen fra 1954, som blev betragtet som den moderne station, blev dog revet ned i 1983, da den ikke længere havde nogen funktion. Dermed forsvandt det sidste fysiske minde om stationens jernbanehistoriske betydning.
Stamdata for Marrebæk Station (Mæ)
| Oplysning | Data |
|---|---|
| Byggeår | 1887 |
| Åbnet | 1887 |
| Nedlagt | 1974.05.25 |
| Nedrevet | Ekspeditionsbygning fra 1954 er nedrevet 1983, men den tidligere ekspeditionsbygning er tilbageflyttet |
| Arkitekt | Sigurd Carl Christensen |
| Stednavneforkortelse | Mæ |
| Højdeplacering over havet | 10,1 meter |
| GPS koordinater | 54.678398,11.899018 |

Titel:- 1955 - Marrebæk Station
Bygningsnavn:Marrebæk Station
Sted:Danmark, Falster, Marrebæk
Vejnavn:Marrebæk Søndrevej
Lokalitet:Marrebæk
Postnummer:4873
By:Væggerløse
Sogn:Væggerløse
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1955
Note:Bygningen er ej mere.
Id:H06909_044b.tif
Væggerløse Station (Vø) er Gedser Remise Veteranbane banens endestation og ligger 16,3 km. fra første station.
Væggerløse startede som station, men blev nedsat til trinbræt den 22. maj 1969.
Den Lolland-Falsterske Avis NyDag skrev følgende den 15. maj 1966:
Væggerløse og Marrebæk stationer som trinbræt
Som led i den rationalisering, som statsbanerne er i færd med at gennemføre, nedlægges Væggerløse og Marrebæk stationer, og stedet nedvurderes som trinbrætter. Det vil sige, at togene fra og med køreplanskiftet den 22. maj kun standser, hvis der er rejsende at optage eller afsætte.
Billetsalg og ekspedition af rejsegods vil derpå ske i togene, mens ekspeditionen af banepakker og stykgods sker fra Nykøbing F. station, idet dette transporteres med lastbiler.
Fra same dato ophører ekspedition af gods og levende dyr fra de to stationer.
Væggerløse Stationsbygning blev frasolgt som privat bolig i 1970.
Stamdata for Væggerløse Station (Vø)
| Oplysning | Data |
|---|---|
| Andre navne og stavemåder | Før den 13. december 1938: Veggerløse. |
| Byggeår | 1886 |
| Åbnet | 1886.07.01 |
| Nedlagt | 1974.05.25 |
| Status | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | H. C. Glahn |
| Adresse | Stationsvej 1, 4873 Væggerløse |
| Stednavneforkortelse | Vø |
| Højdeplacering over havet | 2,7 meter |
| GPS koordinater | 54.716327,11.914352 |
