Vojens-Haderslev Veteranjernbane - operatør: VHV, en artikel om Vojens-Haderslev Veteranjernbane

Veteranjernbanen mellem Haderslev og Vojens: En Historisk Rejse

Veteranjernbanen mellem Haderslev og Vojens blev oprettet i 2011 af en gruppe frivillige fra Haderslev, Vojens og Gram, efter at Banedanmark havde planer om at omdanne banen til en cykelsti. Banen er ca. 13 km lang, og selvom den stadig er statsejet, står foreningen for vedligeholdelse af skinner, signaler, overkørsler og pasning af vegetationen langs strækningen.

Samarbejde med Andre Veteranbaner

Veteranjernbanen mellem Haderslev og Vojens ejer ikke selv veteranmateriel, men samarbejder med andre foreninger, der har godkendt kørende materiel. En af operatørerne er "Veterantog Vest" fra Bramming, som bruger tidligere DSB-materiel fra sidebaner fra perioden 1950-1965. Her kan man opleve de ikoniske stålvogne med polstrede lædersæder, og nogle af vognene har kupeer. Den berømte udflugt- og dansevogn, kendt fra Olsenbanden-filmen "Olsenbanden på Sporet", er også en del af flåden.

Sydjysk Veterantog: En Rejse i Tiden

En anden operatør er "Sydjysk Veterantog" fra Lunderskov, tidligere kendt som Kolding Lokomotiv Klub (KLK). De kan fremvise unikt ældre veterantogsmateriel, herunder vogne bygget af træ med de velkendte hårde træsæder. De ældste vogne stammer fra 1898 og frem til ca. 1910-1925. Lokomotivet, der trækker disse vogne, er det velistandsatte TKVJ 12, bygget i 1916, som indtil 1968 kørte på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ).

Vojens Station – Et Knudepunkt på Den Sønderjyske Længdebane

Vojens Station er en af de mest betydningsfulde stationer på Den Sønderjyske Længdebane. Da jernbanen blev anlagt, var den primære målsætning at etablere en effektiv forbindelse mellem Nord- og Sydslesvig, hvilket gjorde Vojens til et vigtigt knudepunkt.

Jernbanestrækningen blev anlagt af konsortiet Peto, Brassey and Betts, der havde den betingelse, at banen ikke skulle passere gennem Haderslev på grund af det kuperede terræn. I stedet blev Haderslev forbundet via en sidebane til Vojens.

Den 1. oktober 1864 blev strækningen Padborg-Vojens åbnet, og 2. maj 1866 fulgte Vojens-Haderslev. Den sidste del, Vojens-Vamdrup, blev færdiggjort den 1. november 1866, hvilket afsluttede anlægsarbejdet af Den Sønderjyske Længdebane.

Sidebanen til Haderslev

Fra starten var Vojens også forbundet med Haderslev via Haderslevbanen, der blev etableret for at give Haderslev en jernbaneforbindelse, da hovedlinjen var blevet ført uden om byen.

Haderslevbanen fungerede både som en person- og godsbane, men efterhånden som bilismen tog over, faldt passagerantallet.

Den 2. januar 1974 blev persontrafikken på strækningen midlertidigt indstillet på grund af oliekrisen, og togene blev erstattet af rutebiler. Den midlertidige nedlæggelse blev dog aldrig ophævet, og i maj 1978 blev persontrafikken officielt nedlagt.

Efter dette fungerede Haderslevbanen som en ren godsbane frem til dens endelige lukning i 2000.

Vojens Station og Flyvestation Skrydstrup

Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt Flyvestation Skrydstrup i 1943, hvilket medførte behov for en jernbaneforbindelse fra Vojens Station til flyvepladsen.

Sporet fulgte delvist Haderslev Amts Jernbaners gamle tracé mellem Vojens og Skrydstrup, hvor jernbanen var blevet nedlagt i 1938.

Efter krigen blev sporet fjernet i 1949, men allerede i 1952 blev det genetableret i forbindelse med flyvestationens udvidelse. Sporet eksisterer stadig i dag, men er overgroet og ikke længere i brug på flyvestationens område.

Moderniseringen af Vojens Station

Efter Genforeningen i 1920 var der et ønske om en ny stationsbygning i Vojens, men dette blev først realiseret i forbindelse med en større modernisering af Den Sønderjyske Længdebane.

I forbindelse med anlæggelsen af en vejunderføring i Vojens og moderniseringen af jernbanen blev en ny stationsbygning opført.

Den nuværende station blev taget i brug i 1966, og den gamle stationsbygning, der lå umiddelbart syd for den nye, blev revet ned i 1967.

Vojens Station som IC3-fadderby

I 1990 blev Vojens fadderby for IC3-togsættet Hans Gram, hvilket markerede en ny æra for stationen.

IC3-togene revolutionerede togdriften i Danmark med deres fleksibilitet og hurtige rejsetider, og Vojens' rolle som fadderby understregede stationens betydning i det danske jernbanenet.

Vojens Station i Dag

I dag er Vojens Station en vigtig del af den sønderjyske jernbanestrækning. Den betjenes af både InterCity-tog, regionaltog og godstransport, hvilket fastholder dens position som en afgørende jernbaneforbindelse i Sydjylland. Selvom Haderslevbanen og sidesporet til Skrydstrup ikke længere er aktive, spiller stationen stadig en central rolle i den danske jernbaneinfrastruktur.

Styding åbnede som trinbræt i 1878 på Vojens-Haderslev banen. Trinbrættet var placeret ved den lokale smedje i Styding, syd for banen og øst for den krydsende vej. Den lokale smed ekspederede mindre stykgods frem til 1905, hvor Styding blev opgraderet til billetsalgssted.

Ved genforeningen den 15. juni 1920, nedsatte DSB Styding til trinbræt.

Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Ved samme anledning nedlagdes Styding og Hammelev.

Den gamle ekspeditionsbygning i Styding blev nedrevet i 1980, den lille trætilbygning på østsiden af ekspeditionsbygningen er nedrevet i 1940'erne.

Hammelev Billetsalgssted var med sidespor, senere også stykgodsekspedition og åbnede sammen med Vojens-Haderslev banen den 2. maj 1866. Hammelev Billetsalgssted var den eneste mellemstation på strækningen og der var tillige i en del år også togkrydsninger ud for Hammelev Billetsalgssted, på trods af at der kun var 11,9 km mellem de to endestationer i hhv. Vojens og Haderslev.

Billetsalgsstedet blev ophøjet til station fra 1922 med fuld ekspedition af passagerer og gods frem til slutningen af 1953, og var derefter trinbræt uden sidespor. Sidesporet blev dog genåbnet 3 måneder senere og var åbent frem til1963.

Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Ved samme anledning nedlagdes Styding og Hammelev trinbræt "midlertidigt" og permanent fra 1978.

Hammelev Billetsalgssted blev nedrevet i slutningen af 1950'erne.

Haderslev Vestbanegård i historisk perspektiv

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange forskellige betegnelser, fra den tyske betegnelse Alt Hadersleben (1866-1920) til blandt andet Haderslev Statsbanegård (1866-1928) og frem til dens sidste navn Haderslev Vestbanegård (1967-2001). Den 2. maj 1866 åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af "Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft" (NEAG), et datterselskab af "Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft" (AKEG). Fra 1. januar 1883 overtog "Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung" (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.

Placering og udfordringer

Banens endestation blev anlagt ved siden af bryggeriet Fuglsang i Haderslevs vestlige udkant, som den gang lå uden for byen. Placeringen og den manglende havneforbindelse reducerede banens betydning for byens fortsatte udvikling. Konsortiet Peto, Brassy ND Betts stod for anlæggelsen af den 11,9 km lange bane Vojens-Haderslev og andre sønderjyske banestrækninger. Terrænet var bakket, så man kunne ikke føre banen direkte til købstæderne.

Forbindelsen til bymidten

Da stationen lå i vest og manglede havneadgang, opstod Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) ved Jomfrustien i centrum. Den første amtsbanestrækning forbandt statsbanegården med amtsbanegården og fortsatte videre til Christiansfeld. Fra Amtsbanegården anlagdes en havnebane. Sporet mellem statsbanegården og havnen blev anlagt som et firestrenget kombinationsspor, der kunne bruges af både den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane med amtsbanens lokomotiver.

Omstrukturering og nyt navn

Fra 1934 begyndte DSB at føre alle sine persontog fra statsbanegården til amtsbanegården. Amtsbanegården fungerede derfor også som DSB-station, og maskindepotet flyttede til en tidligere amtsbanebygning. Ved denne lejlighed skiftede Haderslev Statsbanestation navn til Haderslev Vestbanegård. I 1935 blev den oprindelige remise revet ned, og perronsporets østlige ende forlængedes i en kurve mod nord og forbands til forbindelsessporet. Derved blev det muligt at køre direkte til Vojens. Der anlagdes også et krydsningsspor med en smal mellemperron.

Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange mange forskellige betegnelser:

• Alt Hadersleben (1866-1920 – Tysk betegnelse)

• Haderslev Statsbanegård (1866-1928 – Dansk betegnelse)

• Haderslev Statsbanestation (1928-1934)

• Haderslev Vestbanegård (1934-1943)

• Haderslev Hovedbanegård (1943-1967)

• Haderslev Vestbanegård (1967-2001)

Nedlæggelse af amtsbaner og flere navneskift

Da de sidste amtsbaner nedlagdes i 1943, blev Haderslev Amtsbanegård til Haderslev Bystation. Samtidig skiftede Vestbanegården navn til Haderslev Hovedbanegård. I 1951 opførte man en ny remise ved Haderslev Hovedbanegård, som erstatning for maskindepotet på Bystationen. I 1967 skiftede Haderslev Hovedbanegård igen navn til Haderslev Vestbanegård, og stationen blev nedsat til trinbræt.

Persontrafikkens ophør og nedrivning

Fra 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen og erstattede togene med rutebiler. Denne suspension blev aldrig ophævet og blev formelt gjort permanent ved køreplansskiftet i maj 1978. Stationen var herefter kun en godsbane. Den ældre stationsbygning, som var nedslidt, blev revet ned i 1985, bortset fra remisen fra 1951 og det store varehus, der blev overtaget af Fuglsang Bryggeriet. Sporarealet blev indskrænket i 1992 og delvist solgt til bryggeriet.

Slutningen i 2001

Banestyrelsen lukkede officielt Haderslevbanen fra 1. januar 2001, og dermed sluttede Haderslev Vestbanegårds jernbanehistorie.

Haderslev By Station: Fra Tysk Skole til Dansk Jernbanehistorie

Haderslev By Station, der åbnede den 8. oktober 1950, var en vigtig del af jernbanenettet i Sydjylland. Stationen blev oprettet i en tidligere tysk skole, Friedrichsschule, beliggende på Nørregade, der havde stået tom siden slutningen af Anden Verdenskrig i 1945. Dette markerede en ny æra for byens jernbaneforbindelser, hvor DSB (Danske Statsbaner) flyttede stationen fra den gamle amtsbanegård til den centrale placering i byen.

Baggrunden for Oprettelsen af Haderslev By Station

I midten af det 20. århundrede stod Haderslev overfor en udfordring med sin jernbaneinfrastruktur. To jernbaneoverskæringer, herunder den stærkt trafikerede overskæring på Nørregade, som på det tidspunkt udgjorde en del af hovedvej 10, skabte trafikale problemer i byen. For at løse disse problemer besluttede DSB at flytte jernbanestationen fra den oprindelige amtsbanegård til Friedrichsschule, en bygning med en interessant historie, der kunne give plads til den nye bystation.

Friedrichsschule, opført i 1831 under det tyske styre, havde været en vigtig uddannelsesinstitution, men havde stået ubenyttet hen siden 1945, da tyskerne trak sig ud efter krigens afslutning. Planerne om en bystation på østsiden af Nørregade blev droppet, og man valgte i stedet den vestlige side, hvor Friedrichsschule lå. Dermed begyndte Haderslev By Station sin rejse som en del af byens jernbanehistorie.

Infrastruktur og Stationens Indretning

Da Haderslev By Station åbnede i 1950, var det ikke kun et sted for togdrift, men også en bygning med en specifik indretning tilpasset passagerernes behov. Stationen blev udstyret med flere funktionelle spor, herunder et perronspor, omløbsspor og depotspor. Dette sikrede, at tog kunne betjene passagerer effektivt og opretholde en regelmæssig trafik mellem Vojens og Haderslev.

Den gamle Friedrichsschule blev tilpasset til stationens behov. Ventesalen, der var ca. 50 kvadratmeter stor, blev udstyret med to billetsalg, toiletter, en garderobe og en kiosk. Derudover var der et stationskontor og faciliteter til ekspedition af rejsegods. Ventesalen var smukt dekoreret med et gulv af Ølandssten, mens den nederste del af væggene var beklædt med grønne, glaserede fliser. Detaljer som disse gav stationen en elegant og funktionel atmosfære. På første sal blev der indrettet to tjenesteboliger, som var beregnet til stationens ansatte.

De tidligere skolestuer i stueetagen blev udlejet til kommunen, der brugte dem som skoletandklinik, hvilket gjorde bygningen til et multifunktionelt samlingspunkt i byen.

Sporfornyelse og Troen på Fremtiden

I perioden fra 1968 til 1971 blev Haderslevbanens spor opgraderet med nye langskinnespor. Dette skete i en tid, hvor der stadig var tro på, at jernbanen havde en fremtid for både person- og godstrafik i området. Fornyelsen af sporene var en stor investering, der viste, at DSB stadig så et potentiale i Haderslevbanen, selvom der på samme tid blev truffet beslutninger om at nedlægge persontrafikken på flere andre jyske og sjællandske strækninger. Dette omfattede bl.a. Åbenråbanen og Tønder-Tinglevbanen, som begge blev nedlagt efter køreplansskiftet i maj 1971.

På trods af disse nedlæggelser blev persontrafikken mellem Vojens og Haderslev ikke berørt i denne omgang, og Haderslev By Station fortsatte sin drift som passagerstation i flere år.

Oliekrisen og Nedlæggelsen af Persontrafikken

Den 2. januar 1974 blev persontrafikken mellem Vojens og Haderslev indstillet midlertidigt som følge af oliekrisen. Dette var en strategisk beslutning, hvor DSB erstattede togforbindelserne med rutebiler for at spare brændstof og reducere omkostningerne. Selvom det blev præsenteret som en midlertidig foranstaltning, blev persontrafikken aldrig genoptaget. I maj 1978 blev den formelt nedlagt i forbindelse med køreplansskiftet, hvilket markerede afslutningen på Haderslev By Stations rolle som passagerstation.

Fra dette tidspunkt blev Haderslevbanen betragtet som en ren godsbane. Godstrafikken fortsatte i en årrække, men persontrafikken var definitivt slut, hvilket ændrede stationens funktion i byen.

Enden på Haderslevbanen

Selvom Haderslev By Station fortsatte med at fungere som godsbane i flere år efter nedlæggelsen af persontrafikken, var det klart, at dens fremtid var usikker. Den 1. januar 2001 blev strækningen officielt lukket af Banestyrelsen, hvilket satte et endeligt punktum for Haderslev By Stations historie. 

Stationens lukning markerede ikke kun afslutningen på en jernbaneforbindelse, men også et skifte i transportmønstrene i regionen. Den stigende anvendelse af vejtransport og rutebiler havde gjort jernbanerne mindre nødvendige, hvilket førte til, at mange mindre strækninger som Haderslevbanen blev nedlagt.

Haderslev By Station i Dag

Selvom Haderslev By Station ikke længere eksisterer som en aktiv jernbanestation, lever bygningens historie videre. Den tidligere Friedrichsschule står stadig som et vidnesbyrd om de mange ændringer, bygningen har gennemgået i årenes løb, og dens rolle i byens udvikling. Stationen, som engang var en central del af Haderslevs jernbaneforbindelser, er nu en del af byens historie.