Vigtige stamdata for Vojens-Haderslev Veteranjernbane
| Jernbanens længde i km | 12,7 |
| Optaget på Jernbanelov | Preussisk Jernbanelov - gældende for sønderjylland |
| Baneforkortelse | VHV |
| Jernbanen åbnet | 1866.05.02 |
| Persontrafik nedlagt | 1974.01.01 (sidste persontog) - 1978.05.28 persontrafik formel nedlagt - i dag veteranbane. |
| Godstrafik nedlagt | 2000 |
| Jernbanen nedlagt | I drift |
| Sportype | Enkeltsporet |
| Sporvidde | 1.435 mm |
| Ballast | Skærveballast |
| Hastighed max | 45 km/t |
| Hastighed gennemsnitlig max | 45 km/t |
| DSB banenummer | 54 |
| El drift | Nej |
| Togkontrolsystem | Nej |
| Max akseltryk | 22,5 tons |
| Max metervægt | 7,2 tons/m |
| Sikrede overkørsler | 12 |
| Usikrede overkørsler | 0 |
| Bane status | Veteranbane |
Vojens Station (Oj) var Vojens-Haderslev Veteranjernbane banens første station
Vojens Station er en jernbanestation på Den Sønderjyske Længdebane og har også været udgangspunkt for længdebanens sidebane til Haderslev.
Konsortiet Peto, Brassey and Betts, der anlagde Den Sønderjyske Længdebane, havde betinget sig at den pga. det kuperede terræn ikke skulle gå gennem Haderslev, som i stedet skulle have en sidebane fra længdebanen. Strækningen Padborg-Vojens blev åbnet den 1. oktober 1864, sidebanen Vojens-Haderslev blev åbnet den 2. maj 1866, og den næste strækning Vojens-Vamdrup blev åbnet den 1. november 1866.
Da tyskerne anlagde Flyvestation Skrydstrup i 1943, anlagde de samtidig et jernbanespor fra Vojens Station til flyvepladsen. Sporet fulgte delvis Haderslev Amts Jernbaners gamle tracé mellem Vojens og Skrydstrup, hvor strækningen var nedlagt i 1938. Omkring 1949 blev dette spor taget op, men i 1952 blev det anlagt igen i forbindelse med at flyvestationen skulle udvides. Skinnerne ligger der endnu, men er tilgroede på flyvestationens område.
Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Den "midlertidigt" nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj 1978. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane frem til endelig lukning i 2000.
Efter genforeningen i 1920 ønskede man en ny Station i Vojens, men det var først i forbindelse med anlæg af vejunderføring i Vojens og banens modernisering, hvor der opførtes den nuværende station, som blev taget i brug i 1966 og den "gamle" Vojens Station, der lå umiddelbart syd for, blevet nedrevet året efter.
I 1990 blev Vojens fadderby for IC3-togsættet "Hans Gram".
| Byggeår | 1965 |
| Åbnet | 1966 |
| Nedlagt | I drift |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Arkitekt | Ole Ejnar Bonding |
| Adresse | Odinsplads 3A, 6500 Vojens |
| Stednavneforkortelse | Oj |
| Højdeplacering over havet | 43,0 meter |
| GPS koordinater | 55.248363,9.305388 |
Vojens Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Styding åbnede som trinbræt i 1878 på Vojens-Haderslev banen. Trinbrættet var placeret ved den lokale smedje i Styding, syd for banen og øst for den krydsende vej. Den lokale smed ekspederede mindre stykgods frem til 1905, hvor Styding blev opgraderet til billetsalgssted.
Ved genforeningen den 15. juni 1920, nedsatte DSB Styding til trinbræt.
Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Ved samme anledning nedlagdes Styding og Hammelev.
Den gamle ekspeditionsbygning i Styding blev nedrevet i 1980, den lille trætilbygning på østsiden af ekspeditionsbygningen er nedrevet i 1940'erne.
| Byggeår | 1878 |
| Åbnet | 1920.06.15 |
| Nedlagt | 1974.01.02 |
| Nedrevet | 1980 |
| Stednavneforkortelse | Sü |
| Højdeplacering over havet | 45,0 meter |
| GPS koordinater | 55.251860,9.361487 |
Styding Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Hammelev Billetsalgssted var med sidespor, senere også stykgodsekspedition og åbnede sammen med Vojens-Haderslev banen den 2. maj 1866. Hammelev Billetsalgssted var den eneste mellemstation på strækningen og der var tillige i en del år også togkrydsninger ud for Hammelev Billetsalgssted, på trods af at der kun var 11,9 km mellem de to endestationer i hhv. Vojens og Haderslev.
Billetsalgsstedet blev ophøjet til station fra 1922 med fuld ekspedition af passagerer og gods frem til slutningen af 1953, og var derefter trinbræt uden sidespor. Sidesporet blev dog genåbnet 3 måneder senere og var åbent frem til1963.
Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Ved samme anledning nedlagdes Styding og Hammelev trinbræt "midlertidigt" og permanent fra 1978.
Hammelev Billetsalgssted blev nedrevet i slutningen af 1950'erne.
| Byggeår | 1866 |
| Åbnet | 1953 (i slutningen af året) |
| Nedlagt | 1974.01.02 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Stednavneforkortelse | Hmm |
| Højdeplacering over havet | 36,0 meter |
| GPS koordinater | 55.247446,9.389233 |
Hammelev (Sønderjylland) Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Haderslev Vestbanegården har igennem årene haft mange mange forskellige betegnelser:
• Alt Hadersleben (1866-1920 – Tysk betegnelse)
• Haderslev Statsbanegård (1866-1928 – Dansk betegnelse)
• Haderslev Statsbanestation (1928-1934)
• Haderslev Vestbanegård (1934-1943)
• Haderslev Hovedbanegård (1943-1967)
• Haderslev Vestbanegård (1967-2001)
Den 2. maj 1866 åbnedes banen fra Vojens til Haderslev af "Nordschleswigsche Eisenbahn Aktien Gesellschaft" (NEAG), der var et datterselskab af "Altona-Kiel Eisenbahn Aktiengesellschaft" (AKEG). Den 1. januar 1883 overtager "Königliche Preussische Eisenbahn Verwaltung" (KPEW) AKEG og dets datterselskaber.
I Haderslev fik banen endestation ved siden af bryggeriet Fuglsang i den vestlige del af byen, nærmest at betragte som "udenfor" byen. Stationens placering og den manglende forbindelse til byens havn, gjorde at banen kun fik en meget begrænset betydning for Haderslevs forsatte udvikling. Det var konsortiet Peto, Brassy ND Betts, der startede med at anlægge den 11,9 kilometer lange bane Vojens-Haderslev. Det var også dem, der byggede den sønderjyske længdebane, og de sønderjyske sidebaner. På grund af det bakkede terræn kunne man ikke komme direkte til købstæderne.
Med Banegården i den vestlige udkant af Haderslev var der en udfordring med en forbindelse med bymidten og havnen. Dette kom med en forbindelse til Hadersleben Kleinbahnhof (Haderslev Amtsbanegård) der blev placeret ved Jomfrustien inde i byen. Den første amtsbanestrækning skabte forbindelse mellem de to banegårde og fortsatte til Christiansfeld. Fra Amtsbanegården blev havnebanen anlagt. Sporet mellem statsbanegården og havnen via amtsbanegården var firestrenget, så der både kunne køre vogne fra den normalsporede statsbane og den metersporede amtsbane, trukket af amtsbanens lokomotiver.
Fra 1934 DSB begyndte at videreføre alle sine persontog fra statsbanegården og frem til amtsbanegården. Amtsbanegård fungerede herefter som station for DSB og maskindepotet flyttes også til en tidligere amtsbanebygning på amtsbanegården. Haderslev Statsbanestation skifter ved denne lejlighed navn til Haderslev Vestbanegård
I 1935 bliver Haderslev Vestbanegård blev ombygget, den oprindelige remise bliver revet ned og perronsporets østende blev forlænget i en kurve mod nord og forbundet med forbindelsessporet til amtsbanegården, så det blev muligt at køre direkte til Vojens. Samtidig blev der anlagt et krydsningsspor med en meget smal mellemperron.
I 1943 nedlægges de sidste amtsbaner, og betegnelsen Haderslev amtsbanegård ikke længere et tidssvarende navn, og skiftede navn til Haderslev Bystation. Samtidigt skifter Vestbanegård nu navn igen, nu til Haderslev Hovedbanegård.
I 1951 bliver der opført en ny remise på Haderslev Hovedbanegård, til erstatning for maskindepotet på Amtsbanegården, der herefter blev nedlagt. Remise eksisterer stadigvæk og har placering i Hovedbanegårdens vestlige ende af sporarealet.
I 1967 skifter Haderslev Hovedbanegård igen navn- nu til Haderslev Vestbanegård, og ved samme lejlighed indskrænkede man betjeningen af stationen, som nedsættes til Trinbræt.
Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Den "midlertidigt" nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj 1978. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane.
Den efterhånden meget forfaldne stationsbygningen blev nedrevet i 1985 på nær den lille remise fra 1951 og det store varehus, som blive frasolgt til Fulgsang bryggeriet. Det omfattende sporareal blev i 1992 indskrænket til det nuværende omløbsspor og to stikspor og en del af sporarealet frasolgt til Fuglsang Bryggeriet.
Banestyrelsen lukkede officielt strækningen fra den 1.januar 2001 og Haderslev Vestbanegårds historie slutter her.
| Byggeår | 1866 |
| Åbnet | 1866.05.02 |
| Nedlagt | 1968 |
| Nedrevet | 1985 (Stationsbygningen) |
| Arkitekt | N.P.C. Holsøe |
| Stednavneforkortelse | Hav |
| Højdeplacering over havet | 14,3 meter |
| GPS koordinater | 55.251985,9.474161 |
Haderslev Vestbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Haderslev By Station (Hab) var Vojens-Haderslev Veteranjernbane's endestation og lå 12,7 km. fra første station.
For at undgå to jernbaneoverskæringer i Haderslev, pga den stærkt trafikerede overskæring i Nørregade der på det tidspunkt var hovedvej 10, flyttede DSB i 1950 sin jernbanestation fra amtsbanegården og hen til den tidl. tyske Friedrichsschule i Nørregade, bygget i 1831, der havde stået tom siden 1945. Oprindeligt havde man forestillet sig en bystation på østsiden af Nørregade, men man valgte i den sidste ende, vest for Nørregade. Her etableredes jernbanestation, som overtog navnet Haderslev Bystation. Stationen blev udstyret med perronspor, omløbsspor og depotspor.
I årene 1968-1971 fornyedes Haderslevbanens spor med nye langskinnespor, i en tro på at jernbanen og trafikken til Haderslev stadigvæk havde en fremtid for både person- og godstog. I samme periode kom der beslutningen om at indstille persontrafikken på en lang række jyske og sjællandske strækninger som f.eks. Åbenråbanen og Tønder-Tinglevbanen, som blev vedtaget i 1968 og udmøntet ved køreplansskiftet i maj 1971. Dette kom dog ikke til at omfattede persontogene mellem Vojens og Haderslev i denne omgang.
Fra og med den 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Den "midlertidigt" nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj 1978. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane.
Banestyrelsen lukkede officielt strækningen fra den 1.januar 2001 og Haderslev Bystations historie slutter her.
| Byggeår | 1950 |
| Åbnet | 1950 |
| Nedlagt | 1974.01.02 |
| Nedrevet | Eksisterer stadig |
| Adresse | Nørregade 41, 6100 Haderslev |
| Stednavneforkortelse | Hab |
| Højdeplacering over havet | 8,4 meter |
| GPS koordinater | 55.253158,9.488699 |
Haderslev By Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
