Ringe-Faaborg Banen - operatør: DSB (Oprindelig: RFB)

Ringe-Faaborg Banen: En Statsejet Jernbane med Historisk Betydning

Ringe-Faaborg Banen, en statsejet jernbane på Fyn, blev oprettet som en del af lovgivningen fra 1879. Strækningen, der oprindeligt blev anlagt for at forbinde de sydfynske byer og skabe vækst i lokalområdet, har gennem årene spillet en central rolle i transporten mellem Ringe og Faaborg. Banen blev først betjent af Sydfyenske Jernbaner (SFJ), men efter statens overtagelse i 1949 blev banen fortsat anvendt frem til lukningen i 1962. Delen af strækningen mellem Korinth og Faaborg er i dag bevaret som en veteranbane, hvilket vidner om dens kulturelle og historiske betydning.

Baggrund og Etablering af Ringe-Faaborg Banen

Allerede i 1878 tilbød Sydfyenske Jernbaner at drive en eventuel bane mellem Ringe og Faaborg. Med loven af 16. juni 1879 blev det besluttet, at banen skulle anlægges for statens regning. Formålet med banen var at skabe en stabil transportforbindelse, der kunne forbinde de sydfynske byer og forbedre transportmulighederne for både gods og passagerer i området. Udvidelsen til Nyborg blev nævnt som en mulighed, men det blev først en realitet efter vedtagelsen af loven af 8. maj 1894.

Stationerne og Arkitekturen Langs Banen

Faaborg Station og stationerne i Højrup, Korinth og Pejrup blev tegnet af statsbanearkitekten N.P.C. Holsøe, og de er eksempler på hans unikke arkitektur. Faaborg Station blev bygget efter samme tegninger som Østbanegården i Aarhus, som Holsøe designede cirka fem år tidligere. Korinth Station blev større end de øvrige, da den også skulle rumme en ventesal til områdets herregårde, Arreskov og Brahetrolleborg. Espe Station blev opført i 1883 som en meget lille station og senere udvidet. Katterød Station blev tegnet af Andreas Jensen og var bygget i samme stil som stationerne på Svendborg-Faaborg banen. De fleste stationer langs banen er senere blevet bevaret på grund af deres høje kulturhistoriske værdi.

Banens Anlægsfase og Svensk Arbejdskraft

Anlægsarbejdet på banen begyndte i 1880 og blev udført af Sydfyenske Jernbaner, mens staten finansierede projektet. På grund af mangel på lokal arbejdskraft blev svenske arbejdere tilkaldt for at fuldføre anlægsarbejdet. I maj 1881 kunne sporlægningen begynde, og materialerne til skinnerne blev leveret af Union Gieserei i Dortmund. Skinnerne blev transporteret til Ringe og derfra videre til de respektive dele af banen. SFJ's damplokomotiv nr. 4, "Sct. Jørgen", blev brugt til anlægsarbejdet og rullede den 21. september 1881 som det første lokomotiv ind i Faaborg via den nyanlagte strækning.

Banens Drift og Indvielse

Efter endt anlæg blev banen officielt indviet den 31. marts 1882, hvor SFJ overtog driften. Driften blev hurtigt en vigtig del af hverdagen for de sydfynske byer, og Ringe-Faaborg banen havde sit eget hovedspor i Ringe. Banen havde også en tosporet remise til lokomotiverne og en 30 fods drejeskive ved banens pakhus. Derudover blev der opført en funktionærbolig i Ringe, da hovedpersonalet på banen havde deres base her. Med disse faciliteter blev Ringe-Faaborg banen en effektiv forbindelse mellem byerne på Sydfyn.

Banens Betydning og Udvikling

Ringe-Faaborg Banen spillede en central rolle i udviklingen af Sydfyn, især som transportkorridor for både landbrugsprodukter og gods fra de nærliggende landdistrikter. Derudover var banen vigtig for passagertransporten mellem Ringe og Faaborg, hvilket gjorde det lettere for beboerne at pendle til og fra arbejdspladser og handle i nærliggende byer. Denne betydning fortsatte ind i midten af 1900-tallet, hvor konkurrencen fra vejtransport dog gradvist udfordrede jernbanens rolle.

Statens Overtagelse og Nedlæggelsen af Persontrafik

Ved statens overtagelse af Sydfyenske Jernbaner i 1949 blev Ringe-Faaborg banen også en del af statsbanerne, og driften blev opretholdt frem til 1962. På dette tidspunkt blev banen nedlagt for passagertrafik, men fortsatte i nogle år som en godsbane. Statens prioritering af vejtransport gjorde det mindre økonomisk bæredygtigt at holde banen i drift, og de fleste sidespor og omløbsspor blev fjernet i løbet af 1960'erne, mens signalerne blev taget ned i 1962-1963. Korinth-Ringe strækningen blev endeligt nedlagt og senere omdannet til en cykelsti, mens strækningen Korinth-Faaborg blev bevaret til veterantogsdrift.

Korinth-Faaborg som Veteranbane

Fyns Amt købte strækningen Korinth-Faaborg efter lukningen og stillede den til rådighed for Syd Fyenske Veteranjernbane (SFvJ). Veteranbanen blev indviet officielt den 28. maj 1992 og har siden været populær blandt turister og jernbaneentusiaster, der ønsker at opleve jernbanehistorien på nært hold. Faaborg-Midtfyn Kommune, der overtog ejerskabet af strækningen efter kommunalreformen i 2007, har iværksat et renoveringsprojekt, som har skabt bedre rammer for veterantogsdriften.

Veteranbanens Aktiviteter og Udvidelse

Syd Fyenske Veteranjernbane har ved flere lejligheder udvidet sine aktiviteter til andre byer på Fyn og i Jylland. Veterantoget har blandt andet kørt specielle togtilbud i forbindelse med særlige arrangementer, men denne aktivitet stoppede i 2002, da strækningen mellem Ringe og Korinth blev for dårlig til jernbanedrift. I 2011 blev sporet mellem Ringe og Korinth endeligt fjernet og omdannet til en natursti. Skov- og Naturstyrelsen overtog strækningen og omdannede den til Natursti Ringe-Korinth, som nu består af en asfalteret cykelsti og en grusbelagt ridesti, der tiltrækker mange brugere året rundt.

Bevaret Jernbanearkitektur og Kulturhistorisk Værdi

Stationerne langs Ringe-Faaborg banen, designet af N.P.C. Holsøe, udgør en væsentlig del af banens kulturhistoriske værdi og er kendt for deres unikke arkitektur og høje bevaringsværdi. Faaborg Station, der blev bygget efter tegninger fra Aarhus Østbanegård, og Korinth Station med sin ekstra store ventesal, er eksempler på arkitektonisk velbevaret jernbanearkitektur fra 1800-tallet. Øhavsmuseet i Faaborg vurderede i 2009, at alle stationerne langs strækningen har en høj bevaringsværdi og derfor bør beskyttes som en del af den danske kulturarv.

Eftermæle og Banens Historiske Betydning

Ringe-Faaborg banen er et stykke dansk jernbanehistorie, der vidner om statens og Sydfyenske Jernbaners engagement i at udvikle infrastrukturen på Fyn. Banen muliggjorde vækst og udvikling i de sydfynske byer og styrkede forbindelsen mellem Ringe, Korinth og Faaborg. Som veteranbane mellem Korinth og Faaborg fortsætter Ringe-Faaborg banen med at være en del af den fynske historie og fungerer i dag som et levende minde om en tid, hvor jernbanen spillede en central rolle i lokal transport og udvikling.

Banen i Dag: Fra Veteranbane til Cykel- og Ridesti

Selvom Ringe-Faaborg banen officielt blev nedlagt som jernbane, lever dens historie videre gennem den aktive veteranbane på strækningen Korinth-Faaborg og den populære Natursti Ringe-Korinth. Naturstien, som blev etableret af Skov- og Naturstyrelsen, er en attraktiv rekreativ rute for cyklister og ryttere og giver besøgende mulighed for at følge den gamle jernbanespor og opleve landskabet, som det var for mere end et århundrede siden. Veteranbanen og naturstien er begge populære blandt lokale og turister og er eksempler på, hvordan historisk infrastruktur kan bevares og tilpasses moderne anvendelse.

Ringe Station har været en stor og vigtig station for 3 baner.:
Odense-Svendborg, åbnet 12. juli 1876
Ringe-Faaborg RFJ (29,4 km), åbnet 1. april 1882 -
Ringe-Nyborg RNJ (26,4 km), åbnet 1. september 1897

Ringe-Nyborg og Ringe-Faaborg banerne bliver nedlagt 27. maj 1962, men en beskeden mængde godstrafik fortsætter mellem Ringe-Faaborg indtil 1987 og nogle år længere mellem Ringe-Korinth.

Boltinge Trinbræt åbnede i 1929, men allerede i 1930 blev Boltinge ophøjet til billetsalgssted og blev også ved den lejlighed omdøbt til Boltingegaard efter den store gård: Boltingegaard vest for billetsalgsstedet. Billetsalget fandt sted fra vogterhus nr. 1, som lå ca. 800 meter sydvest for standsningsstedet. Senere skiftede Billetsalget navn fra Boltingegaard til Boltinggård – altså uden "binde" e og med bolle å.

Billetsalgsstedet eller Vogterhuset findes stadig i dag, men er stærkt ombygget og det er ikke synlige træk tilbage fra det gamle vogterhus. Vogterhuset havde oprindeligt tagryg vinkelret på sporet, men efter ombygninger er tagryg parallelt med sporet. Ligeledes er bygningens grundplan ca. fordoblet.

Fra 1954 blev Boltinggård Billetsalgssted nedsat til trinbræt.

Espe Station var ikke planlagt da banen åbnede. I 1883 blev det besluttet at bygge en lille station i Espe, hvilket kun tog ni uger. Stationen blev siden udvidet af flere omgange.

Espe Station var med krydsningsspor og læssespor med to stikspor, det ene til varehuset. Fra omløbssporet gik der et sidespor til en grusgrav mod nord.

Hågerup billetsalgssted åbnede først den 1. oktober 1882 med salg i vogter huset. Fra 1957 blev Hågerup nedsat til trinbræt.

Grønderup billetsalgssted åbnede først den 1. oktober 1882 med salg i banehuset. Blev senere nedsat til trinbræt - formentlig i 1957 samtidig med Hågerup.

Katterød Trinbræt var fra Ringe-Faaborg Banens åbning den 1. april 1982, men blev ophøjet billetsalgssted den 1. juli 1883, billetsalget blev foretaget fra vogterhuset.

Katterød blev ophøjet til station, da Katterød fik forgrening til Svendborg-Faaborg Banen.

Syd Fyenske Veteranjernbanes trinbræt er den tidligere perron fra Katterød Station.

Faaborg station fungerede som endestation for de 3 jernbaner: Odense-Nørre Broby-Faaborg (ONFJ), Svendborg-Faaborg (SFB) og Ringe-Faaborg Banen (RFB).

Faaborg Station er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og blev opført i 1882, bygget efter lettere tilpassede tegninger af Aarhus Østbanegård (Aarhus Ø).