Aarhus Letbane, L2 Odder-Mårslet-Aarhus H-Universitetshospitalet-Lisbjerg-Lystrup - operatør: Keolis

Aarhus Letbane: Et Moderniseret Kollektivt Transportsystem

Aarhus Letbane er et moderne letbanesystem, der betjener Aarhus og de omkringliggende kommuner. Systemet er designet til at forbedre den kollektive trafik og reducere trængslen i byområderne. Den første del af letbanen, som strækker sig fra Aarhus Hovedbanegård til Aarhus Universitetshospital i Skejby, blev officielt taget i brug den 21. december 2017. Denne sektion er en del af linje L2 og markerede starten på et omfattende infrastrukturprojekt i regionen.

Udvidelser og Nye Strækninger

Efterfølgende blev flere nye strækninger tilføjet til systemet. Odderbanen, der forbinder Aarhus med Odder, samt en forlængelse af den eksisterende strækning fra Universitetshospitalet til Lisbjergskolen, blev åbnet for offentligheden den 25. august 2018. Disse nye sektioner udvidede letbanens rækkevidde og forbedrede forbindelsen mellem byens forskellige distrikter og nærliggende kommuner. Den sidste del af første etape, som inkluderer Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa samt en helt ny strækning mellem Lisbjerg og Lystrup, blev indviet den 30. april 2019, hvilket fuldendte den første fase af letbaneprojektet.

Udfordringer ved Indvielsen

Indvielsen af letbanen har dog ikke været uden udfordringer. Oprindeligt var det planlagt, at den første del, mellem Aarhus Hovedbanegård og Aarhus Universitetshospital, skulle åbnes den 23. september 2017. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelser blev indvielsen imidlertid aflyst dagen før den planlagte åbning. Først tre måneder senere, den 20. december 2017, blev der givet en betinget godkendelse til at køre med passagerer af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Den efterfølgende dag, den 21. december 2017, blev den første strækning endelig indviet. De øvrige planlagte strækninger, som også skulle have åbnet i 2017 og begyndelsen af 2018, blev tilsvarende udskudt. Yderligere tekniske og administrative problemer opstod efterfølgende, hvilket resulterede i, at de sidste strækninger først blev åbnet med et års forsinkelse.

Infrastruktur og Integration

I dag består Aarhus Letbane af en kombination af nybyggede strækninger og tidligere jernbaner. Den nybyggede indre strækning forbinder Aarhus med Lisbjerg og Lystrup, mens de tidligere jernbaner, Odderbanen mellem Aarhus og Odder samt Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa, nu er integreret i letbanesystemet. Samlet set har letbanen en længde på ca. 110 kilometer og omfatter 48 stationer, der betjenes af to hovedlinjer. Det forventes, at letbanen vil opnå omkring 56.100 daglige påstigninger, med den mest benyttede linje forventet at servicere cirka 40.000 daglige passagerer. For at imødekomme fremtidig vækst og behov planlægges yderligere udvidelser af letbanesystemet til at inkludere nye ruter til Hinnerup, Brabrand og Hasselager.

Fremtidsudsigter og Betydning

Aarhus Letbane repræsenterer et vigtigt skridt fremad i udviklingen af regionens kollektive trafiknetværk, og det forventes, at det vil spille en central rolle i at reducere trafikbelastningen og forbedre miljøet ved at tilbyde et effektivt og bæredygtigt alternativ til biltransport. Projektet har også skabt muligheder for byudvikling og økonomisk vækst langs de nye letbaneruter, hvilket yderligere forstærker dets betydning for regionens fremtid.

I dag er Odder Station endestation, men den var i mange år et jernbaneknudepunkt da Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ), der gik fra Aarhus Hovedbanegård via Odder til Hov, blev indviet 19. juni 1884. Den 14. maj 1904 blev Horsens-Odder Jernbane indviet, hvor Odder blev jernbaneknudepunkt.

Horsens-Odder Jernbane blev nedlagt 31. marts 1967 og den 21. maj 1977 blev også Odder-Hov-banen nedlagt - Odder blev dermed endestation på Odderbanen.

Arealet mellem stationen og Lundevej blev der bygget nyt værksteds- og remiseanlæg for både tog og busser, som blev taget i brug juni 1981, hvor kommunen overtog de gamle værkstedsarealer nord for Odder Å.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Rude Havvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Odder. Rude Havvej blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Assedrup er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Malling. Assedrup blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Da stationsmesteren på Assedrup Station døde i 1924, forsøgte baneselskabet for Odderbanen at erstatte stationsmesteren med en ekspeditrice. Skiftet ville især havde haft en betydning for transport af stykgods, som kvinder ikke måtte løfte, og det fremkaldte protester. En ny stationsmester blev fundet, men da han 5 år senere blev forflyttet, blev en ekspeditrice ansat. Senere er blev Assedrup blevet nedsat til trinbræt ligesom de andre standsningssteder på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Malling er i dag en Letbanestation på Odderbanen i byen Malling. Malling blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Beder er i dag en Letbanestation på Odderbanen sydøst for Mårslet. Beder blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen, men blev nedsat til trinbræt i 2002.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Vilhelmsborg er i dag en Letbanestation på Odderbanen sydøst for Mårslet. Vilhelmsborg blev oprindeligt etableret som trinbræt på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Mårslet er i dag en Letbanestation på Odderbanen i Mårslet. Mårslet blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Mølleparken er i dag en Letbanestation på Odderbanen i det nordlige Mårslet. Mølleparken har som et af de få på strækningen, påstigning fra begge sider, trods banen kun har ét spor. Dette skyldes, at der er betydelige boligområder på begge sider af banen men ingen overgangsmuligheder ved trinbrættet. Mølleparken blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Nørrevænget er en letbanestation på Odderbanen i Aarhus Kommune. Nørrevænget blev oprindeligt etableret den 15. september 2008, hvor den erstattede to tidligere trinbrætter, Havebyen og Gunnestrup på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Tranbjerg er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Tranbjerg i udkanten af Aarhus. Tranbjerg blev oprindeligt etableret som Station på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Gunnar Clausensvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Gunnar Clausensvej blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Øllegårdsvej er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Øllegårdsvej blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Rosenhøj er i dag en Letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby Jylland i udkanten af Aarhus. Rosenhøj blev oprindeligt etableret som Trinbræt på Odderbanen.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Viby Jylland Trinbræt er i dag en Letbanestation i bydelen Viby i udkanten af Aarhus ca. en kilometer fra Viby Torv og Viby Centret. Viby Jylland er den næstmest brugte i Aarhus Kommune efter Aarhus Hovedbanegård med 1.196 daglige antal påstigninger i 2013 og 436.000 årlige påstigninger samlet for 2013.

Viby Jylland betjener Sønderhøj, som er det store område, hvor bl.a. Arla Foods har hovedkontor, Erhvervsakademi Aarhus og Århus Købmandsskole. Syd for Viby Jylland findes butikscentret Mega Syd med 11 butikker og et butiksareal på 30.000 m2 som bl.a. indeholder Kvickly, Bauhaus, PetWorld, Elgiganten, McDonald's m.fl.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Kongsvang Trinbræt er i dag en letbanestation på Odderbanen i bydelen Viby i Aarhus. Kongsvang Trinbræt betjentes, i tiden på Odderbanen, af alle tog i myldretiden med enkelte undtagelse. Kongsvang Trinbræt består af en enkelt perron, som er placeret øst for sporene.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk Trafikknudepunkt

Aarhus Hovedbanegård, eller Aarhus H,  er i dag en af Danmarks mest travle og historisk betydningsfulde jernbanestationer. Med sin strategiske placering midt i Jylland, har stationen spillet en afgørende rolle i udviklingen af jernbanenettet siden åbningen af byens første banegård i 1862. Den nuværende station, som åbnede i 1929, er den tredje i rækken og har været genstand for flere moderniseringer gennem tiden.

Den Første Aarhus Banegård fra 1862

Den første banegård i Aarhus åbnede den 2. september 1862 som endestation på Jyllands første jernbanestrækning, der forbandt Aarhus med Randers. Den oprindelige station blev opført ved Ryesgade, som dengang lå i byens udkant. Bygningen blev opført af det britiske firma "Peto, Brassey and Betts," der var ansvarlig for flere store jernbaneprojekter i Danmark. Den første Aarhus Banegård var et vigtigt trafikknudepunkt, som både rummede en restauration, tre ventesale – én for hver klasse – samt et postkontor.

Stiftstidende beskrev banegården som et arkitektonisk mesterværk, og især dens jerntag over perronen blev fremhævet. Jerntaget blev fremstillet af Søren Frich, en af Aarhus' største industrielle skikkelser, som også grundlagde Frichs fabrik. Banegården blev oprindeligt bygget midt i åbent landskab, men med tiden udviklede området sig, og en ny bydel voksede frem omkring stationen. Denne udvikling førte til anlæggelsen af M. P. Bruuns Bro, som forbandt banegården med resten af byen.

Udvikling af Infrastruktur og Byens Vækst

Med åbningen af Ryesgade i 1862 opstod der en ny forbindelse mellem banegården og byens centrum. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev stien i 1873 udvidet til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, en kendt figur fra Treårskrigen 1848-1850.

Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte en direkte forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket gjorde rejseforbindelserne endnu mere praktiske. Banegården spillede ikke kun en vigtig rolle for gods- og passagertransport, men også for byens udvikling og tilknytning til resten af Danmark.

Aarhus' Anden Banegård fra 1884

Med den stigende trafik og behovet for mere plads blev den første banegård snart utilstrækkelig. I 1883-1884 blev der derfor opført en ny og større banegård på det sted, hvor den nuværende Aarhus Hovedbanegård står i dag. Den nye banegård blev tegnet af de anerkendte arkitekter Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Bygningen blev opført i nyrenæssancestil og havde en langt større kapacitet end sin forgænger. Arkitektonisk var den muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som netop var blevet opført i Tyskland.

Banegården blev rost for sin arkitektoniske skønhed, men selv den nye bygning skulle snart vise sig at være for lille til at kunne håndtere byens voksende jernbanetrafik. Navnlig manglen på sporplads skabte udfordringer, som først blev afhjulpet, da rangerstationen "Mølleengen" blev anlagt i 1909.

Modernisering og Aarhus' Tredje Banegård

I takt med, at jernbanetrafikken fortsat voksede, blev det klart, at selv den nye banegård fra 1884 ikke længere var tilstrækkelig. En omfattende modernisering og omlægning af banegårdsområdet blev derfor planlagt i 1920'erne. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård startede i 1923, og den blev indviet den 15. juli 1929. Den nye banegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en såkaldt sækbanegård, hvor togene kører ind og ud ad samme vej.

Projektet med den nye banegård var et af de mest ambitiøse bygningsprojekter i Aarhus' historie og omfattede også en omfattende omlægning af terrænet omkring banegården. Den nye station blev hævet med cirka 4 meter, så sporene nu ligger under bygningen, hvilket skabte en højde på 6-8 meter mellem banegården og sporene. Den store højdeforskel gør Aarhus Hovedbanegård til en af de få højtracébanegårde i Danmark.

Bruuns Bro, som forbinder banegården med det øvrige Aarhus, blev også genopbygget som en del af projektet. Banegårdspladsen blev udvidet, og nye bygninger blev opført omkring pladsen, alle i samme gule mursten for at skabe en harmonisk helhed. Den nye Aarhus Hovedbanegård fik seks perronspor, og man kunne tilgå sporene enten direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

Moderniseringer og Udvidelser i Det 21. Århundrede

Selvom Aarhus Hovedbanegård i 1929 blev betragtet som en topmoderne station, har der været behov for flere moderniseringer i løbet af det 20. og 21. århundrede. En af de største ændringer kom i 2003, da banegården blev udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Udvidelsen gjorde Aarhus Hovedbanegård til en del af et af Danmarks største indendørs arealer med cirka 140.000 kvadratmeter.

Banegården fungerer i dag som en central del af Aarhus' infrastruktur og er en af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Herfra afgår både regional- og intercitytog til resten af landet, og stationen er et vigtigt bindeled mellem Jylland og Sjælland. Desuden har stationen både nationale og internationale forbindelser og er en væsentlig del af byens offentlige transportnet.

Banegårdens Arkitektoniske Betydning

Aarhus Hovedbanegård er ikke kun en vigtig transporthub, men også en arkitektonisk perle. Bygningens nyklassicistiske stil afspejler tidens smag og er et vigtigt eksempel på den arkitektur, der dominerede i 1920'erne. Bygningens monumentale udseende med de rene linjer og klassiske proportioner står i kontrast til de tidligere banegårdes mere dekorative stil, hvilket markerer en ny æra inden for dansk stationsarkitektur.

Selvom meget af den oprindelige stationsbygning blev ombygget og moderniseret, har Aarhus Hovedbanegård bevaret sin historiske charme og fortsætter med at være en central del af Aarhus' byliv.

Stavemåder for Aarhus H:

Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.

Dokk1 Letbanestation består af to spor med hver sin sideliggende perron, der ligger placeret ved biblioteket og kulturhuset Dokk1. På hver perron er der en kort læskærm, bænke og en rejsekort/billetautomat.

Dokk1 Letbanestation har ca. samme placering som Europaplads Station på den tidligere Grenaabane. Europaplads Station lukkede ved et ekstraordinært køreplansskift den 21. marts 2005 for at sikre en stabil drift på Grenaabane. I praksis blev Europaplads Station ikke genåbnet.

Til gengæld blev Dokk1 bygget hen over Grenaabane, hvor Kulturhuset stod færdig i 2015 og kunne byde på noget så specielt som en jernbaneoverskæring med bomme for fodgængere under huset. Året efter gik arbejdet med letbanen i gang med etablering af den nye station og udvidelse til dobbeltspor.

Skolebakken Trinbræt lå oprindeligt på jernbanen Grenaabanen og blev etableret sammen med flere andre stationer i forbindelse med åbning af Aarhus Nærbane på den indre del af Grenaabanen den 4. august 1979.

Navnet Skolebakken kommer fra Aarhus Katedralskole, der ligger lige overfor stationen. I 1700-tallet opstod der en lille bakke her, da borgerne smed deres affald her. Bakken blev udjævnet omkring 1860 og i stedet anlagdes en promenade, der med tiden blev til gaden Skolebakken.

Før ombygningen bestod Skolebakken Trinbræt af et spor langs med gaden Skolebakken og en perron med læskur og billetautomat. Ved sydenden af Skolebakken Trinbræt var der en jernbaneoverskæring med bomme over Skibbrovej. Efter ombygningen består stationen af to spor med hver sin delvist overdækkede perron. Overskæringen blev fjernet sammen med Skibbrovej og indgår i dag i Hack Kampmanns Plads.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

Skolebakken Trinbræt er i dag en letbanestation, der ligger i Aarhus midtby. Stationen afgrænser indre by fra havnen.

Nørreport Aarhus Letbanestation ligger i Nørre Stenbro, som er en del af Aarhus midtby. Nørreport Aarhus Letbanestation ligger på gaden Nørreport ved krydset med Nørregade og Knudrisgade. Nørreport Aarhus Letbanestation er udformet som en ø-perron beliggende midt i gaden og med adgang via fodgængerfeltet i krydset. Midt på perronen er der en simpel overdækning med bænke og en rejsekort-billetautomat. Nørreport Aarhus Letbanestation er opkaldt efter gaden Nørreport som strækker sig fra kystvejen til Nørrebrogade.

I den første køreplan er Nørreport Aarhus Letbanestation omtalt som Nørreport Aarhus, men på skiltene står der kun Nørreport og letbanestationen omtales kun som Nørreport Letbanestation.

Universitetsparken Letbanestation i Aarhus midtby. Under byggeriet havde holdestedet arbejdstitlen Universitetet Letbanestation, ikke at forveksle med naboen, Aarhus Universitet Letbanestation, der gik under arbejdsnavnet Rytterstenen Letbanestation.

Universitetsparken Letbanestation ligger på Nørrebrogade, hvor sporene er anlagt i midten af gaden. Letbanestationen er udformet som en ø-perron mellem sporene. Adgang sker via gangtunnel, trapper og elevator, hvilket er meget forskelligt til de øvrige holdepladser, hvor adgang sker via fodgængerfelter. Midt på perronen er der en simpel overdækning med bænke og en rejsekort-billetautomat. Universitetsparken Letbanestation er præget af, at gaden har en stor hældning, hvorfor perronen skråner en del. Letbanestationen ligger ud for Aarhus Universitet med tilhørende kollegier.

Aarhus Universitet (Ringgaden) Letbanestation ligger i Aarhus bydelen Trøjborg. Aarhus Universitet (Ringgaden) Letbanestation ligger på Randervej ved krydset med Nordre Ringgade og er anlagt midt på Randersvej og består af to sideliggende perroner. Perronerne er anbragt på modsatte side af krydset ift. Køreretningen, for at undgå spærring i krydset under standsning. På hver perron er der en kort overdækning med bænke og en rejsekort-billetautomat. Adgang til Aarhus Universitet (Ringgaden) Letbanestation sker via fodgængerfelterne i krydset.

Oplandet til Aarhus Universitet (Ringgaden) Letbanestation er domineret af af Aarhus Universitet og andre institutioner. Aarhus Universitet har ca. 42.000 studerende og ca. 11.500 medarbejdere. Strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, hvor Oplandet til Aarhus Universitet (Ringgaden) Letbanestation ligger, åbnede den 21. december 2017.

Aarhus Universitet (Ringgaden) Letbanestation skulle oprindelig være døbt Rytterstenen Station efter mindesmærket Rytterstenen. Rytterstenen er et mindesmærke for Rytterfægtningen ved Aarhus, der fandt sted den 31. maj 1849 som et led i Treårskrigen.

Aarhus Universitet (Ringgaden) Letbanestation er udsmykket med et skilt der fortæller, hvordan Aarhus Universitet blev oprettet i 1928 og flyttede til Universitetsparken i 1930'erne.

Stjernepladsen Letbanestation ligger i Aarhus bydelen Christiansbjerg. Stjernepladsen Letbanestation ligger på Randersvej ved Stjernepladsen og er udformet som en ø-perron beliggende midt på Randersvej og med adgang via et fodgængerfelt på pladsen. Midt på perronen er der en simpel overdækning med bænke og en rejsekort-billetautomat. Oplandet til Stjernepladsen Letbanestation er tæt bebyggelse med mange boligblokke og virksomheden COWI.

Strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, hvor Oplandet til Stjernepladsen Letbanestation ligger, åbnede den 21. december 2017.

Stockholmsgade Letbanestation er beliggende i bydelen Christiansbjerg i Aarhus. Stockholmsgade Letbanestation ligger på Randersvej ved krydset med Stockholmsgade med placering midt på vejen og består af to sideliggende perroner. Perronerne er anbragt på modsatte side af krydset ift. Køreretningen, for at undgå spærring i krydset under standsning. På hver perron er der en kort overdækning med bænke og på perronen i retning mod Aarhus H desuden en rejsekort-billetautomat. Adgang sker via fodgængerfelterne i krydset. Oplandet til Stockholmsgade Letbanestation er en blanding af boligblokke og villaer med en række forretninger langs den østlige side af Randersvej.

Strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, hvor Oplandet til Stockholmsgade Letbanestation ligger, åbnede den 21. december 2017.

Vandtårnet (Ringvejen) Letbanestation er beliggende i bydelen Christiansbjerg i Aarhus. Vandtårnet (Ringvejen) Letbanestation ligger på Randersvej ved krydset med Hasle Ringvej med placering midt på vejen og består af to sideliggende perroner. Perronerne er anbragt på modsatte side af krydset ift. Køreretningen, for at undgå spærring i krydset under standsning. På hver perron er der en kort overdækning med bænke og en rejsekort-billetautomat. Adgang sker via fodgængerfelterne i krydset. Oplandet til Vandtårnet (Ringvejen) Letbanestation er Århus Akademi og et stort kvarter med boligblokke og villaer.

Vandtårnet (Ringvejen) Letbanestation er opkaldt efter Vandtårnet på Randersvej, der står overfor den nordlige perron på Vandtårnet (Ringvejen) Letbanestation.

Et skilt på Vandtårnet (Ringvejen) Letbanestation giver historien om vandtårnets tilblivelse ved den daværende kommunegrænse i 1907-1908 for at skaffe vand til den hastigt voksende Aarhus. Driften af det 38 meter høje vandtårn ophørte i 1980, men vandtårnet står tilbage som et historisk monument.

Strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, hvor Oplandet til Vandtårnet (Ringvejen) Letbanestation ligger, åbnede den 21. december 2017.

Nehrus Allé Letbanestation er beliggende i bydelen Christiansbjerg i Aarhus. Nehrus Allé Letbanestation ligger på Nehrus Allé i krydset med Randersvej og er anlagt midt på vejen og er udformet som en ø-perron med adgang via fodgængerfeltet i krydset. Midt på perronen er der en simpel overdækning med bænke og en rejsekort-billetautomat.

Oplandet til Nehrus Allé Letbanestation er store boligblokke vest for krydset, DR's mediehus nord for Nehrus Allé og Aarhus Techs hovedafdeling på den modsatte side.

Strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, hvor Oplandet til Nehrus Allé Letbanestation ligger, åbnede den 21. december 2017.

Olof Palmes Allé Letbanestation er beliggende i bydelen Christiansbjerg i Aarhus. Olof Palmes Allé Letbanestation ligger på Olof Palmes Allé og er anlagt midt på vejen og er udformet som en ø-perron med adgang via fodgængerfelter. Midt på perronen er der en simpel overdækning med bænke og en rejsekort-billetautomat. Olof Palmes Allé Letbanestation ligger et sted, hvor vejen har en stigning, så perronen skråner en del.

Oplandet til Olof Palmes Allé Letbanestation er store boligblokke nord for letbanestationen.

Strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, hvor Oplandet til Olof Palmes Allé Letbanestation ligger, åbnede den 21. december 2017.

Aarhus Universitetshospital Letbanestation (også kaldt Universitetshospitalet eller AU Hospital) ligger i forstaden Skejby ud for Aarhus. Aarhus Universitetshospital Letbanestation har tre spor med to ø-perroner mellem dem, så der både kan håndtere letbanetog mod nord, syd eller fungere som endestation. Fra Aarhus Universitetshospital Letbanestation er der gangstier til Aarhus Universitetshospital vest for letbanestationen og erhvervsområdet ved Hedeager øst for. Desuden ligger der en nyanlagt supercykelsti langs med letbanen, begyndende ved krydset med Brendstrupgårdsvej lige syd for stationen.

Den første del af letbanen mellem Aarhus H Letbanestation og Universitetshospitalet Letbanestation åbnede den 21. december 2017. Strækningen til Lisbjerg Letbanestation åbnede den 25. august 2018 og strækningen til Lystrup Letbanestation åbnede den 30. april 2019. Efter begge strækninger er kommet i drift, kører der otte letbanetog i hver retning pr. time i dagtimerne på hverdage, på strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet.

Gl. Skejby (Agro Food Park) Letbanestation er beliggende i forstaden Skejby ud for Aarhus. Gl. Skejby (Agro Food Park) Letbanestation ligger ved Herredsvej, umiddelbart syd for krydset med Skejbybakkevej. Gl. Skejby (Agro Food Park) Letbanestation ligger i den vestlige udkant af Skejby, lidt sydvest for den gamle bydel. Området syd for stationen er udlagt som byudviklingsområde. Gl. Skejby (Agro Food Park) Letbanestation består af to spor med hver sin sideliggende perron.

Den første del af letbanen mellem Aarhus H Letbanestation og Universitetshospitalet Letbanestation åbnede den 21. december 2017. Strækningen til Lisbjerg Letbanestation, hvor Gl. Skejby (Agro Food Park) Letbanestation ligger, åbnede den 25. august 2018 og strækningen til Lystrup Letbanestation åbnede den 30. april 2019.

Humlehuse Letbanestation er beliggende nær forstaden Skejby ved Aarhus. Humlehuse Letbanestation består af to spor med hver sin sideliggende perron og ligger ved letbanekrydsningen med Humlehusvej. Oplandet til Humlehuse Letbanestation er hovedsageligt tomme marker og enkelte bygninger, men området er udlagt til byudvikling med henblik på erhvervsbyggeri. Ved Humlehuse Letbanestation er der anlagt en supercykelsti der ligger og parallelt med letbanen.

Den første del af letbanen mellem Aarhus H Letbanestation og Universitetshospitalet Letbanestation åbnede den 21. december 2017. Strækningen til Lisbjerg Letbanestation, hvor Humlehuse Letbanestation ligger, åbnede den 25. august 2018 og strækningen til Lystrup Letbanestation åbnede den 30. april 2019.

Klokhøjen Letbanestation er beliggende syd for forstaden Lisbjerg ved Aarhus. Klokhøjen Letbanestation har to spor med hver sin sideliggende perron og ligger lige syd for letbanebroen over vejen Klokhøjen. Oplandet til Klokhøjen Letbanestation er ubebygget, men der er etableret en pendler parkeringsplads på den østlige side af Klokhøjen Letbanestation. Områderne vest og nord for Klokhøjen Letbanestation er udlagt til byudvikling. Derudover er der blevet anlagt en supercykelsti sammen med og parallelt med letbanen.

Området, hvor letbanen er anlagt, har krævet store anstrengelse af både anlægsmæssige og økonomiske. Ved anlæggelsen af letbanen var det nødvendigt at etablere et længere forløb med broer og dæmninger gennem området. Syd for Klokhøjen Letbanestation er der anlagt en 347 meter lang bro over Søftenvej og naturområdet Egådalen. Den er etableret en 69 meter lang bro over Djurslandmotorvejen og en 76 meter lang bro over vejen Klokhøjen. Alle broer er godt 15 meter brede, da de ud over letbanen har supercykelstien. Der er anlagt en sti og en faunapassage under letbanen nord for vejen Klokhøjen og Egåen blevet flyttet over et forløb på ca. 100 meter.

Den første del af letbanen mellem Aarhus H Letbanestation og Universitetshospitalet Letbanestation åbnede den 21. december 2017. Strækningen til Lisbjerg Letbanestation, hvor Klokhøjen Letbanestation ligger, åbnede den 25. august 2018 og strækningen til Lystrup Letbanestation åbnede den 30. april 2019.

Lisbjerg Bygade Letbanestation er beliggende i forstaden Lisbjerg ved Aarhus. Lisbjerg Bygade Letbanestation består af to spor med en ø-perron imellem. Lisbjerg Bygade Letbanestation ligger syd for Ole Lund Kirkegaards Allé, hvor letbanen deler sig i to mod henholdsvis Lisbjergskolen Letbanestation og Lystrup Letbanestation. Lisbjerg Bygade Letbanestation ligger lidt syd for den hidtidige bebyggelse i Lisbjerg, og de nærmeste omgivelser består primært af marker. Området omkring Lisbjerg Bygade Letbanestation og Lisbjergskolen Letbanestation er udlagt til byudvikling og forventes bebygget inden for de næste år.

Strækningen mellem Universitetshospitalet Letbanestation og Lisbjerg Letbanestation var forventet åbnet den 21. december 2017, mens strækningen mellem Lisbjerg Letbanestation og Lystrup Letbanestation forventedes at åbne i foråret 2018. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev de to åbninger udskudt. I stedet åbnede strækningen mellem Universitetshospitalet Letbanestation og Lisbjergskolen Letbanestation for driften 25. august 2018, efter at de nødvendige sikkerhedsgodkendelser forelå. Strækningen mellem Lisbjerg Letbanestation og Lystrup Letbanestation åbnede for driften 30. april 2019.

Da Lisbjerg Bygade Letbanestation åbnede, hed vejen nord for stationen "Lisbjerg Bygade", som stationen blev opkaldt efter. "Lisbjerg Bygade" blev omdøbt til "Ole Lund Kirkegaards Allé" i 2020, da Aarhus Kommune besluttede, at 11 nye og eksisterende veje i området skulle opkaldes efter personer fra børnekulturlivet.

Lisbjerg - Terp Letbanestation er beliggende ved forstaden Lisbjerg i Aarhus. Lisbjerg - Terp Letbanestation består af to spor med hver sin sideliggende perron. Lisbjerg - Terp Letbanestation ligger lidt sydøst for et område, der er udlagt til byudvikling – den såkaldte anden etape af en ny bydel i Lisbjerg.

Strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup var forventet åbnet i 2018, men pga. af udfordringer med sikkerhedsgodkendelsen blev åbningen imidlertid udskudt. Strækningen åbnede i stedet for den 30. april 2019, da sikkerhedsgodkendelserne var på plads den 25. april 2019.

Nye Letbanestation er beliggende i byudviklingsområdet Nye mellem Lisbjerg og Lystrup ud for Aarhus. Nye Letbanestation består af to spor med hver sin sideliggende perron.

Ved anlæggelsen Nye Letbanestation bestod oplandet hovedsageligt af tomme marker og gårde, men det er planen at området skal bebygges og der de kommende år vil komme mellem 10.000 og 15.000 indbyggere i området. Lokalplanen for de første 650 boliger blev vedtaget i juni 2016, og byggeriet af de første 36 boliger gik i gang umiddelbart efter. Lokalplanen foreskriver at det skal være bæredygtig, hvilket blandt andet omfatter genbrug af overfladevand og etableringen af offentlig transport, hvor Nye Letbanestation er en vigtig brik.

Strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup var forventet åbnet i 2018, men pga. af udfordringer med sikkerhedsgodkendelsen blev åbningen imidlertid udskudt. Strækningen åbnede i stedet for den 30. april 2019, da sikkerhedsgodkendelserne var på plads den 25. april 2019.

Lystrup Station stammede fra åbningen af 2. del af den Østjydske Jernbane (Århus-Ryom) i 1877. Lystrup ligger i cirka 10 km nord for Aarhus centrum. Lystrup Station blev en forstadsstation allerede i 1925, da den var endestation for nogle af togene på "Risskovruten" f.eks. motortogene Aarhus-Grenåvej-Lystrup. Men mere blev det ikke til, for der skulle gå mange år, før de store bebyggelser tog fart. Persontrafikken på Lystrup station var ikke betydelig og godstrafikken så ringe, at læssesporet nedlagdes i 1977. Fra 1978 blev Lystrup Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen for Lystrup Station blev nedrevet men. Lystrup Trinbræt forsatte under Aarhus Nærbane.

Grenaabanen blev, sammen med Odderbanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.

I dag Lystrup Station en letbanestation og er desuden endestation for letbanens indre strækning fra Skolebakken via Universitetshospitalet.