Midtbanen på Sjælland - operatør: DSB



Der er flere forskellige versioner af historien om Midtbanen. Egentlig var det en ganske fornuftig tanke som vi også ville kunne støtte i dag. En aflastning af Københavnsområdets banenet for transittrafik. Desværre faldt gennemførelsen af det ambitiøse projekt midt i en krisetid. Den første del af midtbanen blev åbnet i 1924 - altså umiddelbart før verdenskrisen rigtigt sætter ind. Den sidste del der nåede af få en officiel indvielse blev indviet den 17. november 1928. Hvor man sidenhen har forsøgt at stoppe depression og nedgang med store anlægsprojekter, valgte man i 1936 at nedlægge Midtbanen inden den var færdiggjort.

Den 21. december 1899 blev der på Dalby kro afholdt møde med foregangsmænd fra Horns Herred og Frederikssund der ønske en privat jernbane fra Frederikssund til Hvalsø. Det blev et meget velbesøgt møde. På mødet blev planerne fremsat og drøftet og der blev nedsat et jernbaneudvalg med sagfører A.C. Hansen fra Frederikssund, som formand.

Det blev hurtigt klart at Horns Herreds-banes største udfordring ville blive bygning af en bro over fjorden. Da der på samme tid i Ringsted og Næstved var bestræbelser i gang vedrørende nye baner, efter åbningen af den sjællandske sydbane mellem Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund i 1870 opstod der i Næstved planer om oplandsbaner til Glumsø og Karrebæksminde. Herefter gik man sammen "Horns Herreds" og "Ringsted-Næstved" for at få anlægsudgifterne til brobygningen fordelt over et større jernbaneprojekt. Det udvidede udvalgs beslutning om problemets løsning var enstemmig og et samarbejde i forbindelse med det formål var nu udvidet til at omfatte anlægget af en bane fra Næstved over Ringsted, Hvalsø og Frederikssund med tilslutning til det nordsjællandske jernbanenet i Hillerød: den midtsjællandske jernbane.

Ved Indenrigsminister Sigurd Bergs indflydelse blev den midtsjællandske bane indsat på den store Jernbanelov i 1907. Loven projektet blev godkendt i Rigsdagen og på loven som Midtsjællands statsbane og der blev givet bemyndigelse til at anlægge banen, som blev givet til Ministeriet for Offentlige Arbejder ved Lov af 27. maj 1908, dog skulle de involverede by- og landkommuner sikre statskassen med 40.000 kr. pr. banemil.
Allerede i begyndelsen havde banen modvind. Så sent som 1917 blev linjen udstukket i Horns Herred, men først i 1921 toges fat på jordarbejdet, opførelse af viadukter, omlægning af veje og lignende; alt dette fuldførtes 1924. 

Broen over fjorden byggedes 1925-27, sporanlægget blev udbudt og afsluttedes 1928. Strækningen Frederikssund ­ Hvalsø ­ en længde på 34,1 km kom til at kostet i alt 8 mio. kr., heraf gik 1 mio. kr. til broen, med dæmningsanlæggene i forbindelse med denne: 2¼ mio. kr. Og hele linjen Frederikssund ­ Næstved kom til at kostede ca. 27-28 mio. kr. 

Anlægget af banen voldte en del vanskeligheder. Arbejdet med Midtbanens delstrækning mellem Ringsted og Næstved blev forsinket bl.a. som følge af første verdenskrigs mangel på nødvendige materialer og dermed store prisstigninger. Først i efteråret 1916 kunne man starte på arbejdet i marken, men anlægsarbejdet begyndte imidlertid først for alvor efter krigens afslutning. Det var under de vanskeligst tænkelige forhold, banen blev anlagt, idet der ikke blot var varemangel, prisstigninger og mangel på arbejdskraft, men den arbejdsstyrke, der kunne fremskaffes, kunne på grund af rationering og almindelig knaphed på fødevarer ikke forventes indlogeret hos private på egnen. Der etableredes derfor baraklejre for arbejderne ved Vrangstrup og Glumsø.

Under anlæggelsen løb man ind i en del vanskeligheder blandt andet på grund af det kuperede terræn nord for Næstved samt uforudsete besværligheder ved anlægget og kostbare uheld med broer. I foråret 1924 stod banen endelig færdig og udmærkede sig blandt andet ved, at det var en af de første jernbanestrækninger med stenballast – hidtil havde man anvendt grus. Midtbanestrækningen mellem Ringsted og Frederikssund blev aldrig nogen succes og allerede i 1936 nedlagdes denne del af Midtbanen.

Den resterende strækning til Hillerød var estimeret til 3 mio. kr. Tilbage stod kun opførelse af stationsbygningerne, som hovedsagelig opførtes efter samme tegning. I april 1928 blev arbejdet udbudt. For Krogstrup stationsbygningsvedkommende blev indgivet en halv snes tilbud. Murermester C. Frandsen, Jægerspris, fik arbejdet i entreprise for 24.550 kr. Bygningen påbegyndtes i maj og skulle stå færdig senest den 15. september. Samme efterår opførtes 4 banehuse på strækningen, hvoraf et ved Krogstrup station. I starten af november påbegyndtes prøvekørsel.

En af de mest vedholdende myter er at banen blev nedlagt som følge af politiske rævekager. Vælger man at tro dette rygte nedlagde man jernbanen af frygt for at transittrafikken skulle trække virksomheden væk fra Hovedstaden og til Helsingør, Hillerød eller Ringsted. En anden myte går på at der simpelthen ikke var penge nok i statsbudgettet til både Storstrømsforbindelse og Midtbane. Derfor valgte den siddende regering at prioritere sit eget prestigeprojekt højest. Til de mere håndfaste oplysninger hører at både anlæg og drift gav underskud i form af budget overskridelser. Og det i en tid hvor der virkelig var økonomisk krise.


Vigtige stamdata for Midtbanen på Sjælland

Jernbanens længde i km 83,8
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1925.08.15
Persontrafik nedlagt1936.05.15
Godstrafik nedlagt1936.05.15
Jernbanen nedlagt1936.05.15
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
Skinnevægt32 kg/m
BallastSkærveballast
El driftNej



Midtbanen på Sjælland havde følgende stoppesteder

StationAfstand fra første station
Stedet er fotograferetFrederikssund Station (Fs) [1928-1989]0,0 km
Stedet er fotograferetKalvøvej Trinbræt (Kat)0,6 km
Stedet er fotograferetFemhøj Billetsalgssted (Fm)4,5 km
Stedet er fotograferetLyngerup Trinbræt (Lgt)6,8 km
Stedet er fotograferetKrogstrup Station (Ou)8,9 km
Stedet er fotograferetBonderup Sjælland Trinbræt (Bot)11,6 km
Stedet er fotograferetSkibby Station (Skb)13,6 km
Stedet er fotograferetBiltris Trinbræt (Bit)16,6 km
Stedet er fotograferetKirke Hyllinge Station (In)19,4 km
Stedet er fotograferetJenslev Trinbræt (Jet)21,9 km
Stedet er fotograferetRye Trinbræt (uofficielt)24,0 km
Stedet er fotograferetTorkilstrup Trinbræt (Tot)24,9 km
Stedet er fotograferetKirke Såby Station (Ay)27,6 km
Stedet er fotograferetBjergskov Trinbræt (Bgt)30,0 km
Stedet er fotograferetHvalsø Station (Hv)34,1 km
Stedet er fotograferetTingerup Trinbræt (Tit)37,0 km
Stedet er fotograferetOldgård Station (Oå)40,0 km
Stedet er fotograferetSkjoldenæsholm Trinbræt (Skt)43,2 km
Stedet er fotograferetJystrup Station (Jd)44,9 km
Ortved Billetsalgssted (Ort)48,9 km
Stedet er fotograferetKnudslund Trinbræt (Knt)51,4 km
Stedet er fotograferetRingsted Station (Rg)57,0 km
Stedet er fotograferetEnglerup Billetsalgssted (Eu)61,3 km
Stedet er fotograferetVrangstrup Station (Vst)63,3 km
Stedet er fotograferetTyvelse Trinbræt (Tyt)65,7 km
Stedet er fotograferetGlumsø Station (Gz) [1924-2020]68,7 km
Stedet er fotograferetHerlufmagle Station (Rm)74,1 km
Stedet er fotograferetSøgård Trinbræt (Sgt)76,0 km
Stedet er fotograferetRislev Billetsalgssted (Ris)78,7 km
Stedet er fotograferetNæstved Station (Næ)83,8 km


Banekort over Midtbanen på Sjælland

Banekort fra Midtbanen på Sjælland (DSB).
Banekort fra Midtbanen på Sjælland (DSB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 8. juni 2011 - LINK til kilde.


Frederikssund Station (Fs) [1928-1989] var Midtbanen på Sjælland banens første station

Frederikssunds første station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund banen. Frederikssunds første station havde for tiden en moderne perronhal, som ikke var ualmindelige i jernbanens allertidligste barndom. Først i 1911 blev perronhallen i Frederikssund fjernet.

Da Den Sjællandske Midtbanen kom til Frederikssund den 17. november 1928, var det sammen med åbningen af Frederikssunds anden station. Frederikssunds første station blev lukket ved den lejlighed og stod misligholdt i løbende forfald frem til nedrivelsen i 1988.

Godsekspeditionen forblev på Frederikssunds første station, så den første station kom til at fremstå som en forfalden blindtarm til Frederikssunds anden station.

Frederikssunds anden station var tiltænkt en stor rolle i 1928 med Den Sjællandske Midtbanen og videreførelsen af denne fra Frederikssund til Hillerød. Banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup, blev igangsat med bro- og jordarbejde, men blev stoppet inden færdiggørelsen. Bro- og dæmningsrester bl.a. i Frederikssund vidner om dette. Da Den Sjællandske Midtbanen allerede den 15. maj 1936 blev nedlagt, som den bane med den korteste levetid i Danmark, mistede Frederikssunds anden station meget af sin betydning.

Den 27. maj 1989 lukkede Frederikssunds anden station og Frederikssunds tredje station overtog Frederikssunds første station, men nu kun som S-banestation.

Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1989.05.27
NedrevetEksisterer stadig
AdresseA C Hansensvej 14, 3600 Frederikssund
StednavneforkortelseFs
Højdeplacering over havet2,0 meter
GPS koordinater55.832847,12.065860


Billede af Frederikssund Station.
Billede af Frederikssund Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Kalvøvej Trinbræt (Kat) lå 0,6 km. fra første station.


Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseKat
Højdeplacering over havet2,3 meter
GPS koordinater55.834929,12.057593


Billede af Kalvøvej Trinbræt.
Billede af Kalvøvej Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aero Ekspress - Dato: 1932-1950 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Kalvøvej Trinbræt.

Titel:- 1932-1950 -
Sted:Danmark, Sjælland, Frederikssund
Ophav:Aero Ekspress
År:1932-1950

Id:AE_01447.tif




Femhøj Billetsalgssted (Fm) lå 4,5 km. fra første station.


Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseFemhøj Stationsvej 21, 3630 Jægerspris
StednavneforkortelseFm
Højdeplacering over havet16,1 meter
GPS koordinater55.820494,12.001843


Billede af Femhøj Billetsalgssted.
Billede af Femhøj Billetsalgssted.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. juli 2023
Download billede



Lyngerup Trinbræt (Lgt) lå 6,8 km. fra første station.


Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseLgt
Højdeplacering over havet14,3 meter
GPS koordinater55.80640395552566,11.9771513118586


Billede af Lyngerup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lyngerup Trinbræt har ligget her.
Billede af Lyngerup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lyngerup Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. juli 2023
Download billede



Krogstrup Station (Ou) lå 8,9 km. fra første station.


Byggeår1922
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseGammel Stationsvej 2A, 3630 Jægerspris
StednavneforkortelseOu
Højdeplacering over havet25,6 meter
GPS koordinater55.787618,11.970933


Billede af Krogstrup Station.
Billede af Krogstrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 3. april 2020
Download billede



Bonderup Sjælland Trinbræt (Bot) lå 11,6 km. fra første station.

Broen ved Bonderup Trinbræt blev revet ned marts-april 2009 og erstattet af en dæmning, indtil da fandtes stien ned til Bonderup Trinbræt stadig og traceen var fuldt synlig.

Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseBot
Højdeplacering over havet37,0 meter
GPS koordinater55.765304,11.964640


Billede af Bonderup Sjælland Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bonderup Sjælland Trinbræt har ligget her.
Billede af Bonderup Sjælland Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bonderup Sjælland Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 16. oktober 2009
Download billede



Skibby Station (Skb) lå 13,6 km. fra første station.


Andre navne og stavemåderFør 15.05.1934 Skiby, før 15.05.1933 Skibby.
Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseStationsvej 13, 4050 Skibby
StednavneforkortelseSkb
Højdeplacering over havet25,6 meter
GPS koordinater55.747029,11.952256


Billede af Skibby Station.
Billede af Skibby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. juli 2023
Download billede



Biltris Trinbræt (Bit) lå 16,6 km. fra første station.


Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
ArkitektK.T. Seest
AdresseEgholmvej 20, 4070 Kirke Hyllinge
StednavneforkortelseBit
Højdeplacering over havet20,9 meter
GPS koordinater55.72577851832619,11.924700069572893


Billede af Biltris Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Biltris Trinbræt har ligget her.
Billede af Biltris Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Biltris Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. juli 2023
Download billede



Kirke Hyllinge Station (In) lå 19,4 km. fra første station.

Kirke Hyllinge Station fik en kort tid som station på kun godt 7½ år. Efter Midtbanen blev nedlagt fungerede Kirke Hyllinge Stationsbygning som kommune kontor.

Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseStationsvej 14, 4070 Kirke Hyllinge
StednavneforkortelseIn
Højdeplacering over havet15,2 meter
GPS koordinater55.704631,11.904260


Billede af Kirke Hyllinge Station.
Billede af Kirke Hyllinge Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. juli 2023
Download billede



Jenslev Trinbræt (Jet) lå 21,9 km. fra første station.


Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
AdresseTværvej 35, 4070 Kirke Hyllinge
StednavneforkortelseJet
Højdeplacering over havet28,1 meter
GPS koordinater55.681946,11.902186


Billede af Jenslev Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Jenslev Trinbræt har ligget her.
Billede af Jenslev Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Jenslev Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 16. oktober 2009
Download billede



Rye Trinbræt (uofficielt) lå 24,0 km. fra første station.


Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet26,1 meter
GPS koordinater55.666921,11.892381


Billede af Rye Trinbræt (uofficielt) - Trinbræt (uofficielt) er nedrevet, men Rye Trinbræt (uofficielt) har ligget her.
Billede af Rye Trinbræt (uofficielt) - Trinbræt (uofficielt) er nedrevet, men Rye Trinbræt (uofficielt) har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. juli 2023
Download billede



Torkilstrup Trinbræt (Tot) lå 24,9 km. fra første station.


Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseTot
Højdeplacering over havet45,8 meter
GPS koordinater55.650470,11.863036


Billede af Torkilstrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Torkilstrup Trinbræt har ligget her.
Billede af Torkilstrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Torkilstrup Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2009
Download billede



Kirke Såby Station (Ay) lå 27,6 km. fra første station.

Kirke Såby Station fik en kort tid som station på kun godt 7½ år. Efter Midtbanen blev nedlagt fungerede Kirke Såby Stationsbygning som lokal politistation.

Andre navne og stavemåderFør 15.05.1933 Kirke Saaby.
Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseAcacievej 4, 4060 Kirke Såby
StednavneforkortelseAy
Højdeplacering over havet51,2 meter
GPS koordinater55.642081,11.867896


Billede af Kirke Såby Station.
Billede af Kirke Såby Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. juli 2023
Download billede



Bjergskov Trinbræt (Bgt) lå 30,0 km. fra første station.


Byggeår1928
Åbnet1928.11.17
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseBgt
Højdeplacering over havet62,4 meter
GPS koordinater55.61913648014449,11.86576066000784


Billede af Bjergskov Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bjergskov Trinbræt har ligget her.
Billede af Bjergskov Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bjergskov Trinbræt har ligget her. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. juli 2023
Download billede



Hvalsø Station (Hv) lå 34,1 km. fra første station.


Byggeår1874
Åbnet1874.12.30
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseTølløsevej 1, 4330 Hvalsø
StednavneforkortelseHv
Højdeplacering over havet57,3 meter
GPS koordinater55.595475,11.859619


Billede af Hvalsø Station.
Billede af Hvalsø Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 26. juli 2022
Download billede



Tingerup Trinbræt (Tit) lå 37,0 km. fra første station.


Byggeår1925
Åbnet1925.08.15
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseTit
Højdeplacering over havet66,6 meter
GPS koordinater55.580337,11.835640


Billede af Tingerup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Tingerup Trinbræt har ligget her.
Billede af Tingerup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Tingerup Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2009
Download billede



Oldgård Station (Oå) lå 40,0 km. fra første station.

Oldgård Station var Sjællands højest beliggende station, 85 meter over havet.

Byggeår1924
Åbnet1925.08.15
Nedlagt1936.05.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseSvalmstrupvej 68, 4360 Kirke Eskilstrup
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet85,0 meter
GPS koordinater55.555118,11.825686


Billede af Oldgård Station.
Billede af Oldgård Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. juli 2023
Download billede



Skjoldenæsholm Trinbræt (Skt) lå 43,2 km. fra første station.

Der hvor Skjoldenæsholm Billetsalgssted lå, ligger i dag Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Sporvejsmuseet er opbygget og drives udelukkende af frivillig, ulønnet arbejdskraft, der som medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab tilbringer en stor del af deres fritid til at sikre en fortsat drift og udbygning af museet.

Byggeår1925
Åbnet1925.08.15
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet - men erstattet af et sporvognstrinbræt
AdresseSkjoldenæsvej 95, 4174 Jystrup Midtsj
StednavneforkortelseSkt
Højdeplacering over havet66,2 meter
GPS koordinater55.53172625795302,11.850396194189708


Billede af Skjoldenæsholm Trinbræt - Billetsalgssted er nedrevet, men Skjoldenæsholm Trinbræt har ligget her.
Billede af Skjoldenæsholm Trinbræt - Billetsalgssted er nedrevet, men Skjoldenæsholm Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2009
Download billede



Jystrup Station (Jd) lå 44,9 km. fra første station.


Byggeår1925
Åbnet1925.08.15
Nedlagt1936.05.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseSkjoldenæsvej 31A, 4174 Jystrup Midtsj
StednavneforkortelseJd
Højdeplacering over havet64,7 meter
GPS koordinater55.518845,11.861220


Billede af Jystrup Station.
Billede af Jystrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2009
Download billede



Ortved Billetsalgssted (Ort) lå 48,9 km. fra første station.


Byggeår1925
Åbnet1925.08.15
Nedlagt1936.05.15
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseOrtved Stationsvej 35, 4100 Ringsted
StednavneforkortelseOrt
Højdeplacering over havet44,0 meter
GPS koordinater55.483083,11.857004




Knudslund Trinbræt (Knt) lå 51,4 km. fra første station.


Byggeår1925
Åbnet1925.08.15
Nedlagt1936.05.15
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseKnt
Højdeplacering over havet38,8 meter
GPS koordinater55.460719,11.850951


Billede af Knudslund Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Knudslund Trinbræt har ligget her.
Billede af Knudslund Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Knudslund Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. oktober 2009
Download billede



Ringsted Station (Rg) lå 57,0 km. fra første station.

Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør og her fik Ringsted sin første station. Ringsted første Station er formentlig byggest af Fox, Henderson & Co. men arkitekt T. P. P. Watson er også nævnt som en mulighed.

Ringsted første Station var en ret stor bygning og fik fra starten stor betydning, da den var en slags trafikterminal for mange dagvognsruter, bl.a. til Sydsjælland og Falster.

Ringsted første Station blev dog under 1. verdenskrig for lille og navnlig utidssvarende. Under de omfattende udvidelser og forandringer blev Køge- Ringsted Banen åbnet i 1917 og første del af midtbanen, Næstved-Ringsted åbnede i 1924.

Ringsteds første station blev revet ned i 1924 for at give plads til det store baneprojekt med at anlægge den Sjællandske midtbane. Ringsteds anden station (den nuværende) blev åbnet sammen med første etape ad Midtbanen den 26,8 km strækning den 1. juni 1924. Den nordlige del af midtbanen (Ringsted-Hvalsø) blev åbnet i 1925, men den nordlige del blev allerede nedlagt allerede igen i 1936.

Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.

Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseJernbanevej 1, 4100 Ringsted
StednavneforkortelseRg
Højdeplacering over havet38,0 meter
GPS koordinater55.438347,11.786426


Billede af Ringsted Station.
Billede af Ringsted Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2022
Download billede



Englerup Billetsalgssted (Eu) lå 61,3 km. fra første station.

Englerup Billetsalgssted var beliggende kun to kilometer fra Vrangstrup station med et meget øde opland. Trods Englerups beskedne størrelse, bestående primært af Englerup Møllegaard og en håndfuld huse, blev dette sted valgt til etablering af et billetsalgssted i 1924.

Baggrunden for oprettelsen af Englerup Billetsalgssted var dels Sorø amts ønske om en station inden for sin sydgrænse og dels geografiske udfordringer, der gjorde Vrangstrup utilgængelig for det nordlige opland på grund af Susåen. Navnet Englerup blev valgt for at undgå forveksling med andre steder og stationer med lignende navne.

Stationsbygningen, der lå øst for banen, var i stil med Rislevs, men dens betydning var mere beskeden. Englerup fik et læssespor, primært til brug for møllen og andelsmejeriet Lervang i Høm, da selve Englerup ikke havde meget at bidrage med. Allerede det første år måtte et bagspor anlægges for A/S Ringsted Cementvarefabrik, som blev en fast godskunde.

Trafikken var naturligvis begrænset, da Englerup primært måtte nøjes med den persontrafik fra Høm - den rest som rutebilerne efterlod, og godstransporterne var ligeledes beskedne i billetsalgsstedets levetid. Læssesporet blev nedlagt 1. juni 1959 og fjernet senere i 1959, og billetsalgsstedet lukkede i 1962. Lukningen afstedkom klager fra beboerne, der blev irriterede over, at DSB annoncerede billetter, som var vanskelige at skaffe, når stationen var så langt væk og ikke længere betjente rutebilerne.

I de sidste år af sin eksistens blev Englerup Billetsalgssted næsten reduceret til et ledvogterhus, hvor signalkarnappen blev omdannet til en vinterhave. Til trods for sin beskedne betydning i jernbanens historie, står Englerup Billetsalgssted som et eksempel på jernbanens tilpasning til lokale forhold og dets betydning for samfundet, selv i små lokalsamfund som Englerup.

Nedrivningen af Englerup  Billetsalgsstedet i maj 2021 markerede enden på en æra.

Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
Nedlagt1962.05.25
Nedrevet2021 (Maj)
ArkitektK.T. Seest
AdresseEnglerupvej 55, 4100 Ringsted
StednavneforkortelseEu
Højdeplacering over havet23,1 meter
GPS koordinater55.410701,11.748592


Billede af Englerup Billetsalgssted.
Billede af Englerup Billetsalgssted. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Englerup Billetsalgssted.

Titel:- 1949 -
Sted:Danmark, Sjælland, Ringsted
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Id:L04940_011.tif




Vrangstrup Station (Vst) lå 63,3 km. fra første station.

Vrangstrup Station var beliggende blot en kilometer fra den beskedne landsby Vrangstrup og udgjorde en interessant del af byens historie, selvom Vrangstrup Stations levetid var kort og dens trafik minimal. Vrangstrup Station blev bygget i 1924 og åbnede officielt den 1. juni samme år. Nedlæggelsen af Vrangstrup Station fulgte den generelle nedgang i jernbanetrafikken, og den historiske bygning blev revet ned i januar 2016, hvilket markerede enden på en æra.

Den oprindelige plan om at opføre Vrangstrup Station i samme størrelse som Herlufmagle Station viste sig at være en fejltagelse. Selvom man havde forventet en vis trafik fra landsbyen Sandby og den større landsby Vetterslev, viste virkeligheden sig anderledes. Med den geografiske placering gjorde det svært for stationen at tiltrække passagerer og gods. Trods sin korte afstand til Susåen, som udgjorde en naturlig grænse mod nord, kunne Vrangstrup Station ikke tiltrække tilstrækkelig trafik.

Indretningen af stationen svarede til andre stationer i området, med moderne faciliteter og en bolig til en portør. Til trods for DSB's investeringer i omlægning af læssesporet og andre faciliteter, kunne stationen ikke tiltrække tilstrækkelig trafik, og dens sidste år blev præget af minimale passagerantal og begrænset aktivitet.

Nedlæggelsen af Vrangstrup Station i 1966 var uundgåelig, og den blev nedlagt samme dag, som fjernstyringen af strækningen blev implementeret.

Vrangstrup Station, selvom den kun eksisterede i en kort periode, er et symbol på jernbanens komplekse historie og dens evne til at tilpasse sig ændrende behov og omstændigheder. Nedrivningen af stationen i 2016 markerede enden på et kapitel, men dens historie lever videre som en del af den danske jernbanearv.

Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
Nedlagt1966.05.25
Nedrevet2016 (Januar)
ArkitektK.T. Seest
AdresseVrangstrupvej 95, 4171 Glumsø
StednavneforkortelseVst
Højdeplacering over havet30,3 meter
GPS koordinater55.393587,11.737550


Billede af Vrangstrup Station.
Billede af Vrangstrup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1950 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Vrangstrup Station.

Titel:- 1950 -
Bygningsnavn:Vrangstrup Station
Sted:Danmark, Sjælland, Vangstrup
Vejnavn:Vrangstrupvej
Husnummer:101
Lokalitet:Vrangstrup By
Postnummer:4171
By:Glumsø
Sogn:Vrangstup Sogn
Matrikelnummer:31
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1950

Id:L05170_016.tif




Tyvelse Trinbræt (Tyt) lå 65,7 km. fra første station.

Tyvelse Trinbræt var et beskedent trinbræt, men tjente som et vigtigt knudepunkt for beboerne i Tyvelse landsby og dets omkringliggende områder. Tyvelse Trinbræt blev bygget i 1928 efter en ansøgning fra beboerne i Tyvelse og åbnet for offentligheden den 1. april samme år. Tyvelse Trinbræt gav beboerne en praktisk forbindelse til jernbanen og mulighed for at rejse til og fra deres landsby.

Placeret knap to kilometer fra Tyvelse landsby og med en vej, der førte over banen til Glumsø-Vetterslev landevejen, blev Tyvelse Trinbræt et velbesøgt trinbræt. På trinbrættet blev der indrettet perroner over banegrøfterne samt et par simple venteskure, der dog var lukkede og kunne beskytte passagererne mod vejrets luner. Til trods for Tyvelse Trinbræts enkelhed blev trinbrættet flittigt brugt af lokalbefolkningen.

I årene 1929-1932 blev der solgt over 5.000 billetter årligt fra Tyvelse Trinbræt, hvilket gjorde det til det mest benyttede af samtlige trinbrætter langs Midtbanen. Denne popularitet skyldtes sandsynligvis den bekvemme beliggenhed i forhold til landsbyen og den relativt høje frekvens af togtrafik på strækningen.

Tyvelse Trinbræt undgik nedlæggelse i 1955, da DSB gennemførte en omfattende oprydning af sine trinbrætter. Imidlertid blev det nedlagt den 26. maj 1962 som en del af moderniseringen og forenklingen af strækningen. Nedlæggelsen markerede enden på en æra og afslutningen på Tyvelse Trinbræts korte, men betydningsfulde tilstedeværelse i lokalsamfundets historie.

Byggeår1928
Åbnet1928.04.01
Nedlagt1962.05.26
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseTyt
Højdeplacering over havet35,1 meter
GPS koordinater55.375918,11.713423


Billede af Tyvelse Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Tyvelse Trinbræt har ligget her.
Billede af Tyvelse Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Tyvelse Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 7. april 2009
Download billede



Glumsø Station (Gz) [1924-2020] lå 68,7 km. fra første station.

Glumsø Station, som blev bygget og åbnet den 1. juni 1924, stod som et symbol på modernitet og forbedret infrastruktur i det sydsjællandske landskab. Trods store forventninger til stationen som det største og bedste knudepunkt langs Midtbanen på Sjælland, blev dens rolle og betydning i lokalsamfundet ikke helt som forventet.

Glumsø var en landsby med over 500 indbyggere på åbningsdagen, havde håbet på en mere central placering af jernbanen, der ville have øget dens betydning som handelscentrum. Desværre fik Glumsø Station ikke den forventede interesse fra hverken befolkningen eller postvæsenet. Postekspeditionen forblev i byens centrum, mindre end en kilometer vest for stationen, og dette gjorde, at stationens potentiale som et centralt knudepunkt for lokalsamfundet blev begrænset.

Stationsbygningen er tegnet af arkitekten K.T. Seest og rummede to lejligheder - en større for stationsforstanderen og en mindre til en assistent. Trods moderne bekvemmeligheder var faciliteterne begrænsede, og vaske-, brændsels- og klosetrum var placeret i et udhus. Til trods for sin størrelse og kapacitet forventede postvæsenet ikke at etablere en postekspedition på stationen.

Selvom Glumsø Station havde krydsningsspor og et varehus, blev godstransporter på stationen aldrig omfattende. Privat fragt og virksomhedernes egne køretøjer sørgede for størstedelen af transporterne, mens persontrafikken heller ikke blev imponerede i betragtning af byens størrelse. Rutebiler og dagvogne konkurrerede om passagererne, og Glumsø Station blev aldrig det centrale transportknudepunkt, som man havde håbet på.

I 2020 blev Glumsø Station nedlagt som led i moderniseringen af jernbanen mellem Ringsted og Næstved. Den blev erstattet af et nyt trinbræt, der blev opført med en ny gangbro og perroner lidt syd for de gamle. Denne ændring markerede afslutningen på Glumsø Stations æra som et centralt transportknudepunkt og et symbol på jernbanens rolle i at forbinde lokalsamfundene på tværs af landskabet.

Ifm. at Banedanmark er i fuld gang med klargøring af Ringsted-Femern Banen har man nedlagt Glumsø Station og etableret Glumsø Trinbræt som en del af opgraderingen af jernbanen mellem Ringsted og Næstved. Glumsø Trinbræt er opført med en ny gangbro ca. 100 meter syd for den gamle gangbro og perronerne er etableret ca. 200 meter syd for de gamle perroner ved Glumsø Station.

Ombygningen af Glumsø Trinbræt:
• Byggeperiode: marts 2020 – november 2020
• Perronerne flyttes 200 meter syd for den gamle Glumsø Station
• Ny gangbro over sporene etableres 100 meter syd for den gamle gangbro
• Ny forplads med afsætningsplads, bussluse og cykelparkering tæt på perronen
• Nye læskærme og rejsekortstandere
• Støjskærm ud mod by-siden af stationen

Glumsø Trinbræt blev den 29. november 2020 indviet virtuelt pga. Coronasituationen.

Byggeår1919
Åbnet1924.06.01
Nedlagt2020.11.29
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseStationsvej 9, 4171 Glumsø
StednavneforkortelseGz
Højdeplacering over havet30,7 meter
GPS koordinater55.353526,11.695307


Billede af Glumsø Station.
Billede af Glumsø Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 19. maj 2022
Download billede



Herlufmagle Station (Rm) lå 74,1 km. fra første station.

Herlufmagle Station, opført i 1924 under ledelse af arkitekten K.T. Seest, var et symbol på den spirende jernbanetrafik og den industrielle udvikling, der prægede det danske landskab i det 20. århundrede.

Herlufmagle Station lå ca. 600 meter vest for landsbyen Herlufmagle, og man havde forventet at Herlufmagle Station blev et vigtigt knudepunkt for både godstransport og personbefordring. Til trods for den lidet tilfredsstillende placering, som krævede en broovergang og en kort gåtur for at nå selve stationen, blev Herlufmagle Station et centralt element i lokalsamfundet.

Herlufmagle var med sine ca. 250 indbyggere i 1924, flere industri- og handelsforetagender, herunder et dampsavskæreri, et bryggeri, og et andelsmejeri. Selvom stationen tilbød godstransport af en høj standard, var passagertrafikken begrænset, da beboerne ofte foretrak de mere bekvemme rutebiler og dagsvogne, der dækkede behovet for transport til og fra landsbyen.

Navnet Herlufmagle gav i årevis anledning til forvirring og trakasserier mellem stednavneudvalget og lokalsamfundet. Forsøg på at ændre navnet til Hellevmagle og Hellevlille blev mødt med modstand fra beboerne, der ønskede at bevare deres traditionsrige navn.

Den imponerende stationsbygning var designet af K.T. Seest og tjente som et symbol på jernbanens indflydelse på lokalsamfundene. Boligen til stationsforstanderen, beliggende på første sal, var beskedent indrettet med fire værelser og et pigeværelse. I 1926 blev en portørbolig tilføjet for at imødekomme behovet for boliger til personalet.

I midten af 1950'erne begyndte DSB at overveje nedlæggelse af en række mellemstationer, herunder Herlufmagle Station, som blev nedlagt den 22. maj 1962. Denne beslutning afspejlede en æra med omfattende rationaliseringer og ændringer i jernbanens struktur og drift. I november 2013 blev Herlufmagle Station nedrevet, hvilket markerede afslutningen på et kapitel i dansk jernbanehistorie.

Andre navne og stavemåderFør 15.05.1934 Hellevmagle, før 15.05.1933 Herlufmagle.
Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
Nedlagt1966.05.22
Nedrevet2013 November
ArkitektK.T. Seest
StednavneforkortelseRm
Højdeplacering over havet29,3 meter
GPS koordinater55.315631,11.744404


Billede af Herlufmagle Station.
Billede af Herlufmagle Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Herlufmagle Station.

Titel:- 1949 - Herlufmagle Station
Bygningsnavn:Herlufmagle Station
Sted:Danmark, Sjælland, Herlufmagle
Vejnavn:Hedevej
Husnummer:6
Lokalitet:Herlufmagle By
Postnummer:4160
By:Herlufmagle
Sogn:Herlufmagle Sogn
Matrikelnummer:91
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1949

Id:L04731_008.tif




Søgård Trinbræt (Sgt) lå 76,0 km. fra første station.

Søgård Trinbræt vat et kortlivet stoppested og blev etableret med det formål at betjene landsbyen Gelsted og de omkringliggende gårde Bakkegaard og Søgaard. Søgård Trinbræt blev bygget i 1928 ved underføringen for bivejen fra Næstved-Ringsted landevej til Bakkegaard, Søgård Trinbræt repræsenterede et forsøg på at forbedre adgangen til transporten i området.

Åbningen af trinbrættet den 15. september 1928 blev mødt med en vis entusiasme fra lokalsamfundet. Billetsalget foregik direkte i toget, og i de første år var brugen af Søgård Trinbræt betydelig. I 1929-1930 blev der solgt 3.333 billetter fra Søgård Trinbræt, hvilket tydede på en betydelig interesse for jernbanetransporten i området.

Den øgede tilgængelighed til togtransporten medførte endda en vis konkurrence for rutebilerne ad landevejen. Imidlertid begyndte interessen for trinbrættet at falde markant i de følgende år. Billetsalget halveredes, og i 1933-1934 var antallet af solgte billetter kun 1.396. Den faldende brug af trinbrættet afspejlede muligvis ændrede rejsemønstre og transportvaner i lokalsamfundet.

Den endelige nedlæggelse af Søgård Trinbræt kom i kølvandet på nedlæggelsen af Midtbanestrækningen Frederikssund-Hvalsø-Ringsted den 14. maj 1936. Den korte periode, hvor trinbrættet var i drift, genererede en indtægt på cirka 10.000 kr. for jernbanen, men dens betydning for lokalområdet var begrænset.

Søgård Trinbræt tjente som et eksempel på de mange mindre stationer og trinbrætter, der blev etableret og nedlagt i løbet af dansk jernbanehistorie. Selvom det kun var i drift i få år, er dets historie en del af det større narrativ om udviklingen af ​​jernbanetransporten og dens rolle i lokalsamfundene.

Byggeår1928
Åbnet1928.09.25
Nedlagt1936.05.14
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseSgt
Højdeplacering over havet26,2 meter
GPS koordinater55.29849518077087,11.74402144386373


Billede af Søgård Trinbræt - man kan lige ane skorstenen fra ventebygningen til højre i billedet.
Billede af Søgård Trinbræt - man kan lige ane skorstenen fra ventebygningen til højre i billedet.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter til: Billede af Søgård Trinbræt - man kan lige ane skorstenen fra ventebygningen til højre i billedet.

Titel:- 1954 -
Sted:Danmark, Sjælland, Gelsted
Vejnavn:Bødkervej
Lokalitet:Gelsted
Postnummer:4160
By:Herlufmagle
Sogn:Herlufmagle
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1954

Note:Gården findes ikke mere
Id:H04625_035.tif




Rislev Billetsalgssted (Ris) lå 78,7 km. fra første station.

Rislev Billetsalgssted blev opført i 1924 og er tegnet af arkitekt K.T. Seest, var en vigtig del af infrastrukturen i den lille landsby Rislev, beliggende omkring en kilometer nordvest for stationen. Selvom det var forventet, at billetsalgsstedet ikke ville få nogen markant betydning, tjente det som et centralt knudepunkt for lokalsamfundets transportbehov.

Der blev aldrig etableret sidespor til vognladningsgods ved Rislev Billetsalgssted, selvom en fiskemelsfabrik blev anlagt i nærheden i 1935. Trods dette bidrog fabrikken kun med minimal aktivitet på stationen. Dog kunne stykgods og banepakker håndteres på stedet, og der blev opført et mindre trævarehus, der supplerede godsvognenes kapacitet.

Den lille, velholdte stationsbygning rummede en ventesal, et stationskontor og boligen for stationspasseren. Boligen bestod af to værelser på 13 m² hver samt et loftsværelse på 16 m².

Bomme ved niveauskæringen syd for stationen blev betjent direkte fra perronen, og det eneste signal, Rislev Billetsalgssted fik tildelt, var "Signal nr. 16, Mastesignal for Billetsalgssteder", et karakteristisk apparat med op- og nedhejselige jernplader og lange jernkæder.

I løbet af 1950'erne oplevede billetsalgsstedet en markant tilbagegang i trafikken, hvilket gjorde det økonomisk urentabelt at opretholde Rislev Billetsalgssted. I stedet for at nedsætte Rislev Billetsalgssted til et trinbræt blev billetsalgsstedet helt nedlagt den 27. maj 1962. I 1966 blev niveauskæringen ved Rislev Billetsalgssted erstattet af en vejoverføring, og det markerede enden på Rislev Billetsalgssteds aktive periode.

I december 2016 blev  stationsbygning efter Rislev Billetsalgssted nedrevet. Dette markerede afslutningen på en æra og et minde om de mange små billetsalgssteder, der en gang var en integreret del af Danmarks jernbanenet og lokalsamfundenes historie.

Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
Nedlagt1962.05.27
Nedrevet2016 (December)
ArkitektK.T. Seest
AdresseRislevvej 21, 4700 Næstved
StednavneforkortelseRis
Højdeplacering over havet15,0 meter
GPS koordinater55.275074,11.744971


Billede af Rislev Billetsalgssted.
Billede af Rislev Billetsalgssted.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 7. april 2009
Download billede



Næstved Station (Næ) var Midtbanen på Sjælland's endestation og lå 83,8 km. fra første station.

Næstved Station, med sin stolte historie og betydelige rolle i byens udvikling, står som et symbol på Næstveds forbindelse med omverdenen gennem årene. Fra sin oprindelse i 1870, tegnet af den anerkendte arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, til dens nuværende status som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet, har Næstved Station set og formet byens udvikling på utallige måder.

Næstved Station blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der strakte sig fra Roskilde til Næstved og videre til Masnedsund. Åbnet den 4. oktober 1870, blev stationen hurtigt et centrum for handel, transport og rejseaktivitet i regionen. Dens betydning voksede yderligere med tilføjelsen af Slagelse-Næstved banen i 1892 og Præstø-Næstved Banen i 1900, hvilket udvidede dens forbindelser til andre byer og områder i nærheden.

I løbet af årene gennemgik stationen flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel og de skiftende behov i jernbanetransporten. Ombygninger i 1891-1892, 1921 og 1940-1943, under ledelse af dygtige arkitekter som Sigurd Christensen og K.T. Seest, bidrog til stationens strukturelle udvikling og funktionalitet.

Næstved Station har altid været mere end bare et stop på en jernbanelinje. Den har været et symbol på byens åbenhed mod omverdenen og dens vilje til at integrere sig i det nationale og internationale netværk af transport og handel.

Med etableringen af en havn i 1938, forbundet med en havnebane fra Næstved Station, åbnede byen sig yderligere mod søtransport og udviklede nye handelsruter og forbindelser. Selvom planerne om en bane til Karrebæksminde aldrig blev realiseret af militære årsager, fortsatte Næstved med at være en vigtig knudepunkt for transport og handel i regionen.

Selvom visse banestrækninger som Præstøbanen og Slagelse-Næstved banen blev nedlagt i løbet af årene, markerede disse begivenheder også begyndelsen på nye kapitler i Næstveds historie. Nedlæggelsen af disse strækninger åbnede muligheder for byens udvikling på andre områder og understregede behovet for at tilpasse sig skiftende transportmønstre og behov.

I dag forbliver Næstved Station et livligt knudepunkt for passagerer, gods og kultur. Dens betydning som et centralt samlingspunkt i byen afspejles i dens moderne faciliteter, der omfatter restauranter, butikker og kunstinstallationer. Renoveringer og moderniseringer sikrer, at Næstved Station forbliver relevant i en stadig skiftende verden og fortsætter med at spille en central rolle i byens liv og udvikling.

Næstved Station er ikke bare et symbol på byens fortid; det er en levende forbindelse til dens fremtid. Med sine historiske rødder og moderne faciliteter forbliver det et centrum for aktivitet, handel og kultur og et symbol på Næstveds åbenhed og forbindelse til verden omkring den.

Andre navne og stavemåderFør 1881<>1886 Nestved.
Byggeår1870
Åbnet1870.10.04
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektCharles Julius Sophus Abrahams
Arkitekt, som har stået for ombygningenK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 2, 4700 Næstved
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet14,1 meter
GPS koordinater55.231175,11.767178


Billede af Næstved Station.
Billede af Næstved Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 18. maj 2022
Download billede



Litteratur for: Midtbanen på Sjælland

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Midtbanen
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Midtbanen
Kurt Kristensen
2008
40


87-91109-16-7
MIDTBANEN - (Karrebæksminde)-Næstved-Ringsted-Hvalsø-Frederikssund-(Hillerød)
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
MIDTBANEN - (Karrebæksminde)-Næstved-Ringsted-Hvalsø-Frederikssund-(Hillerød)
P. Thomassen
1977
143


Vestsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Vestsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1978
103
København
J. Fr. Clausen
87-11-03879-9