Der er flere forskellige versioner af historien om Midtbanen. Egentlig var det en ganske fornuftig tanke som vi også ville kunne støtte i dag. En aflastning af Københavnsområdets banenet for transittrafik. Desværre faldt gennemførelsen af det ambitiøse projekt midt i en krisetid. Den første del af midtbanen blev åbnet i 1924 - altså umiddelbart før verdenskrisen rigtigt sætter ind. Den sidste del der nåede af få en officiel indvielse blev indviet den 17. november 1928. Hvor man sidenhen har forsøgt at stoppe depression og nedgang med store anlægsprojekter, valgte man i 1936 at nedlægge Midtbanen inden den var færdiggjort.
Den 21. december 1899 blev der på Dalby kro afholdt møde med foregangsmænd fra Horns Herred og Frederikssund der ønske en privat jernbane fra Frederikssund til Hvalsø. Det blev et meget velbesøgt møde. På mødet blev planerne fremsat og drøftet og der blev nedsat et jernbaneudvalg med sagfører A.C. Hansen fra Frederikssund, som formand.
Det blev hurtigt klart at Horns Herreds-banes største udfordring ville blive bygning af en bro over fjorden. Da der på samme tid i Ringsted og Næstved var bestræbelser i gang vedrørende nye baner, efter åbningen af den sjællandske sydbane mellem Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund i 1870 opstod der i Næstved planer om oplandsbaner til Glumsø og Karrebæksminde. Herefter gik man sammen "Horns Herreds" og "Ringsted-Næstved" for at få anlægsudgifterne til brobygningen fordelt over et større jernbaneprojekt. Det udvidede udvalgs beslutning om problemets løsning var enstemmig og et samarbejde i forbindelse med det formål var nu udvidet til at omfatte anlægget af en bane fra Næstved over Ringsted, Hvalsø og Frederikssund med tilslutning til det nordsjællandske jernbanenet i Hillerød: den midtsjællandske jernbane.
Ved Indenrigsminister Sigurd Bergs indflydelse blev den midtsjællandske bane indsat på den store Jernbanelov i 1907. Loven projektet blev godkendt i Rigsdagen og på loven som Midtsjællands statsbane og der blev givet bemyndigelse til at anlægge banen, som blev givet til Ministeriet for Offentlige Arbejder ved Lov af 27. maj 1908, dog skulle de involverede by- og landkommuner sikre statskassen med 40.000 kr. pr. banemil.
Kommuner og private i Horns Herred har indskudt 100.000 kr. for at få ændret retningen ved Skibby og få stationer ved Krogstrup og Femhøj i stedet for en ved Lyngerup, som måtte nøjes med et "Trinbræt".
Kyndby-Krogstrupkommune indskød som sin part ca. 10.000 kr. og private lodsejere i samme kommune: 8.164 kr.
Allerede i begyndelsen havde banen modvind. Så sent som 1917 blev linjen udstukket i Horns Herred, men først i 1921 toges fat på jordarbejdet, opførelse af viadukter, omlægning af veje og lignende; alt dette fuldførtes 1924.
Broen over fjorden byggedes 1925-27, sporanlægget blev udbudt og afsluttedes 1928. Strækningen Frederikssund Hvalsø en længde på 34,1 km kom til at kostet i alt 8 mio. kr., heraf gik 1 mio. kr. til broen, med dæmningsanlæggene i forbindelse med denne: 2¼ mio. kr. Og hele linjen Frederikssund Næstved kom til at kostede ca. 27-28 mio. kr.
Anlægget af banen voldte en del vanskeligheder. Arbejdet med Midtbanens delstrækning mellem Ringsted og Næstved blev forsinket bl.a. som følge af første verdenskrigs mangel på nødvendige materialer og dermed store prisstigninger. Først i efteråret 1916 kunne man starte på arbejdet i marken, men anlægsarbejdet begyndte imidlertid først for alvor efter krigens afslutning. Det var under de vanskeligst tænkelige forhold, banen blev anlagt, idet der ikke blot var varemangel, prisstigninger og mangel på arbejdskraft, men den arbejdsstyrke, der kunne fremskaffes, kunne på grund af rationering og almindelig knaphed på fødevarer ikke forventes indlogeret hos private på egnen. Der etableredes derfor baraklejre for arbejderne ved Vrangstrup og Glumsø.
Under anlæggelsen løb man ind i en del vanskeligheder blandt andet på grund af det kuperede terræn nord for Næstved samt uforudsete besværligheder ved anlægget og kostbare uheld med broer. I foråret 1924 stod banen endelig færdig og udmærkede sig blandt andet ved, at det var en af de første jernbanestrækninger med stenballast – hidtil havde man anvendt grus. Midtbanestrækningen mellem Ringsted og Frederikssund blev aldrig nogen succes og allerede i 1936 nedlagdes denne del af Midtbanen.
Den resterende strækning til Hillerød var estimeret til 3 mio. kr. Tilbage stod kun opførelse af stationsbygningerne, som hovedsagelig opførtes efter samme tegning. I april 1928 blev arbejdet udbudt. For Krogstrup stationsbygningsvedkommende blev indgivet en halv snes tilbud. Murermester C. Frandsen, Jægerspris, fik arbejdet i entreprise for 24.550 kr. Bygningen påbegyndtes i maj og skulle stå færdig senest den 15. september. Samme efterår opførtes 4 banehuse på strækningen, hvoraf et ved Krogstrup station. I starten af november påbegyndtes prøvekørsel.
En af de mest vedholdende myter er at banen blev nedlagt som følge af politiske rævekager. Vælger man at tro dette rygte nedlagde man jernbanen af frygt for at transittrafikken skulle trække virksomheden væk fra Hovedstaden og til Helsingør, Hillerød eller Ringsted. En anden myte går på at der simpelthen ikke var penge nok i statsbudgettet til både Storstrømsforbindelse og Midtbane. Derfor valgte den siddende regering at prioritere sit eget prestigeprojekt højest. Til de mere håndfaste oplysninger hører at både anlæg og drift gav underskud i form af budget overskridelser. Og det i en tid hvor der virkelig var økonomisk krise.
Frederikssunds første station åbnede den 15. juni 1879 som endestation på Frederiksberg-Frederikssund banen. Frederikssunds første station havde for tiden en moderne perronhal, som ikke var ualmindelige i jernbanens allertidligste barndom. Først i 1911 blev perronhallen i Frederikssund fjernet.
Da Den Sjællandske Midtbanen kom til Frederikssund den 17. november 1928, var det sammen med åbningen af Frederikssunds anden station. Frederikssunds første station blev lukket ved den lejlighed og stod misligholdt i løbende forfald frem til nedrivelsen i 1988.
Godsekspeditionen forblev på Frederikssunds første station, så den første station kom til at fremstå som en forfalden blindtarm til Frederikssunds anden station.
Frederikssunds anden station var tiltænkt en stor rolle i 1928 med Den Sjællandske Midtbanen og videreførelsen af denne fra Frederikssund til Hillerød. Banen fra Frederikssund til Hillerød over Slangerup, blev igangsat med bro- og jordarbejde, men blev stoppet inden færdiggørelsen. Bro- og dæmningsrester bl.a. i Frederikssund vidner om dette. Da Den Sjællandske Midtbanen allerede den 15. maj 1936 blev nedlagt, som den bane med den korteste levetid i Danmark, mistede Frederikssunds anden station meget af sin betydning.
Den 27. maj 1989 lukkede Frederikssunds anden station og Frederikssunds tredje station overtog Frederikssunds første station, men nu kun som S-banestation.
Byggeår
1928
Åbnet
1928.11.17
Nedlagt
1989.05.27
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
A C Hansensvej 14, 3600 Frederikssund
Stednavneforkortelse
Fs
Højdeplacering over havet
2,0 meter
GPS koordinater
55.832847,12.065860
Frederikssund (1928-1989) Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.03 15:13:24
Broen ved Bonderup Trinbræt blev revet ned marts-april 2009 og erstattet af en dæmning, indtil da fandtes stien ned til Bonderup Trinbræt stadig og traceen var fuldt synlig.
Byggeår
1928
Åbnet
1928.11.17
Nedlagt
1936.05.15
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Bot
Højdeplacering over havet
37,0 meter
GPS koordinater
55.765304,11.964640
Billede af Bonderup Sjælland Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bonderup Sjælland Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.16 17:32:13
Kirke Hyllinge Station fik en kort tid som station på kun godt 7½ år. Efter Midtbanen blev nedlagt fungerede Kirke Hyllinge Stationsbygning som kommune kontor.
Billede af Rye Trinbræt (uofficielt) - Trinbræt (uofficielt) er nedrevet, men Rye Trinbræt (uofficielt) har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.07.18 12:41:36
Kirke Såby Station fik en kort tid som station på kun godt 7½ år. Efter Midtbanen blev nedlagt fungerede Kirke Såby Stationsbygning som lokal politistation.
Der hvor Skjoldenæsholm Billetsalgssted lå, ligger i dag Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Sporvejsmuseet er opbygget og drives udelukkende af frivillig, ulønnet arbejdskraft, der som medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab tilbringer en stor del af deres fritid til at sikre en fortsat drift og udbygning af museet.
Byggeår
1925
Åbnet
1925.08.15
Nedlagt
1936.05.15
Nedrevet
Nedrevet - men erstattet af et sporvognstrinbræt
Adresse
Skjoldenæsvej 95, 4174 Jystrup Midtsj
Stednavneforkortelse
Skt
Højdeplacering over havet
66,2 meter
GPS koordinater
55.53194032291372,11.849142727764745
Billede af Skjoldenæsholm Billetsalgssted - Billetsalgssted er nedrevet, men Skjoldenæsholm Billetsalgssted har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.10.20 08:45:24
Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør og her fik Ringsted sin første station. Ringsted første Station er formentlig byggest af Fox, Henderson & Co. men arkitekt T. P. P. Watson er også nævnt som en mulighed.
Ringsted første Station var en ret stor bygning og fik fra starten stor betydning, da den var en slags trafikterminal for mange dagvognsruter, bl.a. til Sydsjælland og Falster.
Ringsted første Station blev dog under 1. verdenskrig for lille og navnlig utidssvarende. Under de omfattende udvidelser og forandringer blev Køge- Ringsted Banen åbnet i 1917 og første del af midtbanen, Næstved-Ringsted åbnede i 1924.
Ringsteds første station blev revet ned i 1924 for at give plads til det store baneprojekt med at anlægge den Sjællandske midtbane. Ringsteds anden station (den nuværende) blev åbnet sammen med første etape ad Midtbanen den 26,8 km strækning den 1. juni 1924. Den nordlige del af midtbanen (Ringsted-Hvalsø) blev åbnet i 1925, men den nordlige del blev allerede nedlagt allerede igen i 1936.
Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.
Glumsø Station åbnede 1. juni 1924 som en etape af Midtbanen på Sjælland. Glumsø Station var tegnet af overarkitekt ved De danske Statsbaner: K. T. Seest.
Efter åbningen af den sjællandske sydbane mellem Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund i 1870 opstod der i Næstved planer om oplandsbaner til Glumsø og Karrebæksminde. Herefter gik man sammen med "Horns Herreds" (Ringsted Frederikssund banen) og fik banetankerne til at dække Ringsted-Næstved som et stort fælles baneprojekt: Midtbanen på Sjælland.
Ifm. at Banedanmark er i fuld gang med klargøring af Ringsted-Femern Banen har man nedlagt Glumsø Station og etableret Glumsø Trinbræt som en del af opgraderingen af jernbanen mellem Ringsted og Næstved. Glumsø Trinbræt er opført med en ny gangbro ca. 100 meter syd for den gamle gangbro og perronerne er etableret ca. 200 meter syd for de gamle perroner ved Glumsø Station.
Ombygningen af Glumsø Trinbræt: • Byggeperiode: marts 2020 – november 2020 • Perronerne flyttes 200 meter syd for den gamle Glumsø Station • Ny gangbro over sporene etableres 100 meter syd for den gamle gangbro • Ny forplads med afsætningsplads, bussluse og cykelparkering tæt på perronen • Nye læskærme og rejsekortstandere • Støjskærm ud mod by-siden af stationen
Glumsø Trinbræt blev den 29. november 2020 indviet virtuelt pga. Coronasituationen.
Søgård trinbræt lå ved underføringen for bivejen fra Næstved-Ringsted landevej til Bakkegaard og anlagdes af hensyn til landsbyen Gelsted ved landevejen og de større gårde Bakkegaard og Søgaard vest for banen.
Byggeår
1928
Åbnet
1928.09.25
Nedlagt
1936.05.14
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Sgt
Højdeplacering over havet
26,2 meter
GPS koordinater
55.29849518077087,11.74402144386373
Billede af Søgård Trinbræt - man kan lige ane skorstenen fra ventebygningen til højre i billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.
Rislev Holdeplads - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Næstved Station (Næ) var Midtbanen på Sjælland's endestation og lå 83,8 km. fra første station.
Næstved Station blev anlagt i 1870 sammen med Den Sjællandske Sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund.
Næstved station er flere gange blevet ombygget: 1891-1892 ifm. bygningen af Slagelse-Næstved banen. Denne ombygning var mere eller mindre en total ombygning af stationen. 1921 (ved arkitekt Sigurd Christensen) 1940-43 (ved arkitekt K.T. Seest)
