Hovedstadens Letbane - operatør: Hovedstadens Letbane
Hovedstadens Letbane - Fra Planlægning til Udførelse
Hovedstadens Letbane er et omfattende infrastrukturprojekt, der har til formål at etablere en letbanestrækning langs Ring 3 i Københavns omegn. Letbanen vil forbinde flere større byer og forstæder, og forventes at blive en central del af den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Projektet er drevet af Hovedstadens Letbane, som er ejet af Region Hovedstaden og 11 omegnskommuner. I dette projekt er Metro Service A/S ansvarlig for den konkrete planlægning og anlægsarbejde.Principaftalen og Udredningen i 2013
Projektet om Hovedstadens Letbane tog form i 2013, hvor en principaftale blev underskrevet den 20. juni 2013. Denne aftale, indgået mellem Staten, Region Hovedstaden og de 11 kommuner, lagde rammerne for anlæg og drift af letbanen. Letbanens linjeføring, anlægsbudget og driftsbudget blev først præsenteret i en teknisk udredning, der udkom i marts samme år. Denne rapport formede beslutningsgrundlaget og fungerede som et vigtigt redskab for videre udvikling.Offentlig Høring og VVM-redegørelse i 2014
I 2014 trådte projektet et skridt videre med stiftelsen af selskabet Ring 3 Letbane I/S – senere kendt som Hovedstadens Letbane. Dette selskab blev etableret for at stå for anlæg og drift af letbanen. Samtidig blev der afholdt en offentlig høring forud for udarbejdelsen af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). I denne proces fik borgere og interessenter mulighed for at fremlægge deres synspunkter på de potentielle miljømæssige konsekvenser af letbaneprojektet.Borgermøder og Endelig VVM-redegørelse i 2015
I 2015 var VVM-redegørelsen klar til offentlig høring, der fandt sted frem til den 10. juli samme år. For at sikre bred inddragelse af borgerne blev der afholdt borgermøder i syv af de kommuner, letbanen skulle passere. Her blev der informeret om de miljømæssige påvirkninger og de mulige løsninger på de udfordringer, projektet kunne møde. Den endelige VVM-redegørelse blev derefter integreret i et forslag til en anlægslov, som blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2016.Anlægsloven og Udbud i 2016-2017
Anlægsloven for Hovedstadens Letbane blev vedtaget i maj 2016, hvilket gav projektet det nødvendige juridiske fundament til at gå videre med byggefasen. Herefter blev opgaverne med at bygge og drive letbanen sendt i udbud i 2017. I alt blev otte større opgaver udbudt, hvor både danske og udenlandske virksomheder havde mulighed for at byde. Udbudsprocessen fulgte EU-standarder, hvilket sikrede gennemsigtighed og konkurrence mellem byderne.Kontraktindgåelse og Ejergodkendelse i 2018
I marts 2018 blev ejergodkendelsen af letbanen endelig sikret, og kort efter kunne Hovedstadens Letbane indgå kontrakter med de entreprenører, der skulle stå for opførelsen af letbanen. Blandt de vindende entreprenører var danske virksomheder som Aarsleff, CG Jensen og M.J. Eriksson, som blev ansvarlige for anlægsarbejdet i forskellige kommuner. Siemens og Aarsleff Rail blev ansvarlige for levering af transportsystemet, herunder tog og infrastruktur, mens Metro Service A/S skulle varetage drift og vedligeholdelse.Letbanens Strækning og Fremtidige Drift
Hovedstadens Letbane vil løbe fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd og forbinde mange af Københavns forstæder. Strækningen bliver 27 km lang, og det forventes, at letbanen vil transportere mellem 13 og 14 millioner passagerer om året. Togene bliver produceret af Siemens og vil være grønne for at symbolisere letbanens miljøvenlige profil. Den gennemsnitlige køretid fra Lundtofte til Ishøj forventes at være cirka 55 minutter, med en gennemsnitshastighed på 30 km/t.Letbanens rutenet vil forbinde flere større trafikknudepunkter, herunder stationer som Lyngby, Buddinge og Glostrup. Dette vil give pendlere og rejsende en effektiv forbindelse mellem forstæderne og de centrale dele af hovedstadsområdet.
Anlægsarbejde og Udfordringer
Anlægsarbejdet for letbanen begyndte kort efter kontraktindgåelserne i 2018, og de danske entreprenører har været ansvarlige for forskellige dele af arbejdet. Der har været anlægsarbejde i kommunerne Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre, Herlev og Gladsaxe. Arbejdet har dog ikke været uden udfordringer, da anlægsbudgettet, oprindeligt sat til 5,3 milliarder kroner, har været under pres på grund af stigende materialer og komplekse tekniske løsninger.Kritik og Udsigter
Selvom projektet har opbakning fra mange politiske aktører, er der også kommet kritik af letbanens økonomiske bæredygtighed. Det har især været fremhævet, at letbanen forventes at give et driftsunderskud, som muligvis vil blive dækket gennem øget grundskyld for erhvervs- og boligejere i nærområderne. Der har også været bekymringer omkring de tekniske udfordringer ved anlæg af letbanen, særligt i forhold til trafikstyring og krydsning af motorveje og større vejkryds.Fremtidig Udbygning
Der er allerede planer om at udvide Hovedstadens Letbane med nye linjer, der kan øge forbindelsen til andre dele af hovedstadsområdet. En af de foreslåede udvidelser er en ny letbanelinje, der skal forbinde Gladsaxe med Nørrebro og Nørreport. Denne udvidelse forventes at give en bedre forbindelse mellem forstæderne og Københavns centrum og aflaste den i dag meget belastede buslinje 5C.Byudvikling og Økonomiske Gevinster
En af de store gevinster ved letbanen er dens potentiale til at katalysere byudvikling. Ifølge en rapport fra DTU fungerer letbanens fastlåste spor som en sikkerhed for bygherrer og investorer, der ved, at den kollektive transport i området er af varig karakter. Dette har allerede ført til, at store virksomheder som NCC, Novozymes og MT Højgaard har valgt placeringer tæt på letbanens stationer. Byudviklingen omkring letbanen forventes at have en positiv effekt på områdets økonomi, selvom letbanens samfundsmæssige værdi er blevet vurderet til minus 8 milliarder kroner på grund af de høje anlægs- og driftsomkostninger.Hovedstadens Letbane repræsenterer et ambitiøst skridt mod at forbedre den kollektive trafik i hovedstadsområdet og forbinde forstæderne langs Ring 3 med hinanden. Med et forventet passagertal på 13-14 millioner om året vil letbanen spille en væsentlig rolle i at lette presset på veje og eksisterende transportmuligheder. Mens projektet har mødt udfordringer, både teknisk og økonomisk, er der håb om, at letbanen vil bidrage til en mere bæredygtig byudvikling og effektiv transport i fremtiden.
Tidslinje
2011: Samarbejdsaftale mellem kommunerne, Region Hovedstaden og Transportministeriet2013: Udredning om letbane på Ring 3 offentliggøres
2013: Principaftale mellem kommunerne, Region Hovedstaden og Transportministeriet
2014: Vedtagelse af selskabs- og projekteringslov
2014: Stiftelse af selskabet Ring 3 Letbane I/S (nu Hovedstadens Letbane)
2014: Forudgående høring til VVM-redegørelse
2015: Dispositionsforslag
2015: VVM-redegørelse og offentlig høring
2016: Vedtagelse af anlægslov (herefter er navnet officielt Hovedstadens Letbane)
2016: Indledende møder med grundejere om ekspropriation
2016-2017: Udbud af anlægs- og driftskontrakter
2018 (1. kvartal ): Endelig ejergodkendelse af projektet og indgåelse af kontrakter
2018-2020: Ekspropriationsforretninger
2018: Start på ledningsomlægninger og forberedende arbejde
2019: Start på anlægsarbejde
2022: Start på byggeri af letbanen
2023: Start på test- og prøvekørsler
2025: Forventet åbning af letbanen mellem Ishøj Station og Rødovre Nord