Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen - operatør: SNNB

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen: Historien om Falsters og Lollands Private Jernbaneforbindelse

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Jernbane (SNNB), også kaldet Stubbekøbingbanen, spillede en vigtig rolle for transporten på Falster og Lolland i første halvdel af det 20. århundrede. Som en central forbindelse mellem byerne Stubbekøbing, Nykøbing Falster og Nysted, var banen essentiel for transport af både passagerer og gods – særligt sukkerroer til sukkerfabrikken i Nykøbing. Denne artikel gennemgår banens etablering, udfordringer, økonomiske udvikling og endelige nedlæggelse.

De Tidlige Planer og Forening af Projekterne

Det første forslag om en jernbane mellem Nykøbing Falster og Stubbekøbing blev fremsat i 1879, men mødte begrænset opbakning og finansiering. Det var først i 1897, at et udvalg af prominente lokale kræfter på Falster igen tog sagen op og sikrede en godkendt linjeføring og en del af finansieringen. Samtidig arbejdede man på en forbindelse mellem Nykøbing og Nysted på Lolland. Begge projekter blev godkendt af Privatbanekommissionen i 1907, og for at optimere ressourcerne blev de lagt sammen til én bane.

Anlæg og Åbning

I 1909 begyndte anlægsarbejdet, og efter flere forsinkelser stod strækningen Nykøbing F.-Nysted færdig og åbnede den 8. december 1910. Strækningen til Stubbekøbing blev forsinket af vintervejr og økonomiske tvister mellem bevillingshavere og entreprenører, men den 25. maj 1911 blev hele strækningen indviet med pomp og pragt, og banen var nu klar til regelmæssig drift.

Banens Rute og Stationer

Banen var 45,7 km lang og havde fra starten en maksimal hastighed på 45 km/t, som i 1948 blev øget til 70 km/t efter indsættelsen af skinnebusser. Endestationen Nysted havde egen remise, drejeskive og et næsten 2 km langt havnespor. Stubbekøbing og Nysted stationer havde større stationsbygninger, mens de øvrige stationer var mindre og havde en ensartet arkitektur tegnet af arkitekten H.C. Glahn.

Godstrafik og Sukkerroetransport

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Jernbane var fra begyndelsen en vigtig forbindelse for transport af landbrugsprodukter, særligt sukkerroer til sukkerfabrikken i Nykøbing. Dette gods udgjorde en betydelig del af banens indtægter, især under roekampagnerne i efterårsmånederne. Indtil Anden Verdenskrig blev roerne transporteret dagligt til sukkerfabrikken, hvilket bidrog væsentligt til banens økonomiske bæredygtighed.

Triangelvogne og Skinnebusser

I 1927 introducerede SNNB de første motorvogne af mærket Triangel. Disse vogne var hurtigere og mere fleksible end damplokomotiver og blev populære blandt passagererne. Med Triangelvognene kunne banen tilbyde seks daglige togpar, og der blev oprettet fem nye trinbrætter for at imødekomme behovet.

I 1948 blev Triangelvognene suppleret af skinnebusser, der havde en højere maksimal hastighed. Disse moderniseringer forlængede banens levetid, men kunne ikke helt afværge de økonomiske problemer, som konkurrencen fra privatbilismen medførte.

Anden Verdenskrig og Efterkrigstiden

Under Anden Verdenskrig blev banen udfordret af brændstofmangel, men ved at udstyre motorvognene med gasgeneratorer kunne driften opretholdes. Der blev kørt tre togpar dagligt, hvilket sikrede transportmuligheder for både gods og passagerer, omend i begrænset omfang.

Efter krigen tog privatbilismen for alvor fart, og fra 1949 blev banen ramt af stigende underskud. De berørte kommuner måtte bidrage til driftsunderskuddet, og til trods for introduktionen af skinnebusser forblev banens økonomi anstrengt.

Økonomiske Udfordringer og Nedlæggelse

I 1961 stoppede sukkerfabrikken i Nykøbing F. med at modtage roer via jernbanen. Dette var et stort økonomisk tilbageslag, da roetransporten hidtil havde været en af banens vigtigste indtægtskilder. Kommunerne var i konflikt om, hvem der skulle dække underskuddet, og til sidst blev det besluttet at lukke Nysted-strækningen for persontrafik pr. 27. maj 1961. Efter flere års økonomisk kamp blev det på generalforsamlingen i 1965 enstemmigt besluttet at nedlægge hele banen pr. 31. marts 1966.

Trafik og Infrastrukturændringer

I Nykøbing Falster afgik Nysted-togene fra en blind perron vest for hovedsporet, mens Stubbekøbing-togene afgik fra spor 5 på DSB-stationen. Selvom Nystedbanen var den eneste privatbane på Lolland, der ikke var i driftsfællesskab med Lollandsbanen, benyttede den Lollandsbanens spor fra Nykøbing til Nagelsti, som senere blev omlagt for at gøre plads til Frederik d. 9's bro over Guldborgsund.

Højeste hastighed på banen blev hævet fra 45 km/t til 75 km/t med indførslen af skinnebusser i 1948, efter at alle overkørsler var blevet sikret.

Banens Nedlæggelse og Bevaring

Da banen endelig blev lukket, blev sporene hurtigt fjernet, og store dele af det tidligere tracé blev anvendt til vejprojekter. Flere vejstrækninger er i dag anlagt på banens tidligere spor, herunder:

• 4 km af Østersøvej syd om Sønder Ørslev og Idestrup.
• 2 km af Fuglsangvej mellem Nørre Frejlev og Kettinge.
• 4 km af Ålholmvej mellem Kettinge og Nysted samt Wichmandsvej gennem Nysted by.

I dag er 5 km af banens tracé bevaret som stier, og disse strækninger bruges som rekreative områder, hvor man kan følge det gamle jernbanespor og mindes banens betydning for lokalområdet.

Stationsbygningernes Arkitektur og Bevarelse

De fleste af banens stationsbygninger er bevaret og står som vidnesbyrd om den tid, hvor banen bandt byerne sammen. Arkitekt H.C. Glahn designede bygningerne med en karakteristisk stil, der gav dem et ensartet, men markant udtryk. Stationerne i Stubbekøbing og Nysted blev bygget større og mere detaljeret end de øvrige, mens bygningerne på stationer som Kettinge og Idestrup blev bygget senere og adskiller sig en smule i stil.

Banens Historiske Betydning og Eftermæle

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Jernbane spillede en vigtig rolle i udviklingen af infrastrukturen på Falster og Lolland og bidrog til regional vækst. Banen muliggjorde transport af varer, gods og passagerer i en tid, hvor biltransport endnu ikke var udbredt, og banen var central for sukkerindustrien i regionen.

Stubbekøbing Station var med drejeskive, remise, varehus og værksted.

Åstrup var billetsalgssted med sidespor. Blev konverteret til trinbræt 1. januar 1964

Særslev Trinbræt var med læssespor og læsserampe for roer.

Horbelev Station var med svinefold og sidespor til privat pakhus.

Meelse åbnede sammen med Stubbekøbing-Nykøbing Falster Banen den 26. maj 1911 som et sidespor til brug for roetransporterne. I 1927 kom der et meget simpelt trinbræt på stedet, som kun bestod af en jordperron. Senere fik Meelse Trinbræt en pæn rummelig træventebygning, som havde en åben døråbning uden dør og var helt blottet for vinduer eller andre former for lysindfald.

Sidesporet blev nedlagt med roetransporterne i 1961 og Meelse Trinbræt lukkede sammen med Stubbekøbing-Nykøbing Falster Banen den 31. marts 1966. Efter banelukningen blev skinner og trinbræt fjernet.

Karleby Station lå i landsbyen Eget nordvest for Karleby. Stationen var med omløbsspor, to læssespor samt vandforsyning til lokomotiverne.

Bellinge var et sidespor med læsserampe for roer frem til 1931, hvor det blev ophøjet til trinbræt med sidespor.

Egebjerg Station lå øst for landsbyen Sønder Kirkeby.

Sønder Ørslev Station var med omløbsspor og læssespor med stikspor til varehuset.

Idestrup startede som trinbræt men blev i 1918 holdeplads med stationsbygning - dog uden varehus.

Sønder Vedby Trinbræt blev anlagt i 1928 på Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen og havde oprindeligt perron på begge sider af Nykøbing-Stubbekøbing landevejen. I banens sidste år blev trinbrættet flyttet ca. 500 meter, mod Nykøbing, til Sønder Vedby Skovhuse (Sønder Vedby Skovvej).

Sønder Vedby Trinbræt havde et meget lille og spartansk trælæskur, der var så lille at det frontmonteret skilt med trinbrætnavnet stak ca. 30 cm ud på begge sider, trods for det at navnet var forkortet ned til " Sdr Vedby" På siden af læskuret var der monteret et vognløbsskilt "lånt" fra DSB med teksten "tog til Nykøbing".

Nykøbing Falster Stations historie

Nykøbing Falster Station har en lang og betydningsfuld historie som et centralt jernbaneknudepunkt på Lolland-Falster. Stationen blev en vigtig del af infrastrukturen, da jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved blev indviet den 22. august 1872. Via Orehoved var der en færgeforbindelse til Sjælland ved Masnedsund, hvilket sikrede en vigtig transportforbindelse mellem øerne. Med tiden blev jernbanen udviklet yderligere, og forbindelserne mellem Sjælland, Falster og Lolland blev stærkere.

Udviklingen af jernbaneforbindelserne

Efter opførelsen af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø i 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved. Dette reducerede rejsetiden og gjorde transporten mere effektiv. I 1937 blev Storstrømsbroen indviet, hvilket gav Nykøbing Falster en direkte forbindelse til Sydbanen på Sjælland. Denne forbindelse forbedrede rejsemulighederne og understøttede den økonomiske vækst i området.

Forbindelse til Lollandsbanen

I 1875 blev den første jernbanebro over Guldborgsund indviet, hvilket forbandt Nykøbing med Lollandsbanen. Denne bane bestod af to strækninger: Guldborgsund-Maribo-Nakskov og Guldborgsund-Maribo-Rødby, som begge var åbnet den 1. juli 1874. Lollandsbanen spillede en vigtig rolle i transporten af både passagerer og gods mellem Falster og Lolland.

Indvielsen af Gedserbanen

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen indviet, hvilket skabte en ny forbindelse fra Nykøbing Falster til Gedser. Denne bane fungerede i mere end hundrede år, fra 1886 til 2009, og var en vigtig del af infrastrukturen for rejsende, der skulle videre til Tyskland via færgeoverfarten i Gedser.

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen indviet. Denne bane havde Nykøbing Falster som et centralt knudepunkt og bidrog til at gøre stationen endnu mere kompleks med mange tilbygninger og sporændringer. Med årene blev pladsen dog begrænset, hvilket blev en udfordring, da Fugleflugtslinjen senere blev vedtaget.

Fugleflugtslinjen og moderniseringen af stationen

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet, hvilket indebar en ny, direkte jernbanestrækning mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge. Fugleflugtslinjen blev en afgørende forbindelse i den internationale togtrafik mellem Danmark og Tyskland. I forbindelse med dette fik Nykøbing Falster sin nuværende stationsbygning, som er opført i samme byggestil som blandt andet Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev revet ned i 1961 for at gøre plads til den nye bygning, som kunne håndtere den stigende trafik.

Nykøbing Falster Station i dag

I dag er Nykøbing Falster Station et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster. Stationen har forbindelser til København, Hamborg og Lollandsbanen, hvilket gør den til et vigtigt bindeled mellem Danmark og det øvrige Europa. Med moderniseringen af tognettet og den planlagte Femern Bælt-forbindelse vil stationens rolle fortsat være afgørende i fremtidens jernbanetrafik.

Nagelsti trinbræt blev anlagt i 1928 med perron og venteskur. Her afgrenede Nystedbanen fra Lollandsbanen. I dag er trinbrættet flyttet over på den anden side af Lollandsbanen , og hedder nu Øster Toreby Station.

Fuglsang Trinbræt med med læssespor blev anlagt i 1927 i østkanten af Sønderskov ved vejen til Fuglsang gård.

Frejlev Station var med varehuset, som senere blev udvidet kraftigt med gødningslager.

Kettinge Billetsalgssted fik i 1913 station med stationsbygning og krydsningsspor.

Nysted station lå nord øst for byen med en tosporet remise og drejeskive.