Hobro-Løgstør - operatør: DSB, en artikel om Hobro-Løgstør

Hobro-Løgstør Jernbane: En Historisk Gennemgang

Hobro-Løgstør jernbane var en af de vigtigste baneforbindelser i det nordlige Jylland, anlagt som en del af et større jernbaneprojekt for at forbedre infrastrukturen og fremme regional udvikling. Banen blev åbnet i 1893 og fungerede som en vigtig transportåre indtil dens nedlæggelse i midten af det 20. århundrede. Denne artikel giver en historisk gennemgang af banen, dens drift og betydning for regionen.

Etablering af Hobro-Løgstør Banen

Allerede i 1866 blev der fremsat idéer om at oprette en bane fra Løgstør mod syd, der kunne forbinde byen med eksisterende jernbanestrækninger. Dog var det først i 1875, at der kom konkrete planer om at anlægge banen. Det politiske spil om linjeføringen tog flere år, og det endte med en beslutning om at oprette en gaffelbane, som delte sig i Aalestrup. Herfra gik én bane mod Viborg og en anden mod Hobro. Efter mange års forhandlinger blev lov nr. 54 om anlæggelse af banen vedtaget den 12. april 1889.

Den 15. juli 1893 blev strækningen fra Hobro til Løgstør åbnet for drift, mens strækningen Viborg-Ålestrup fulgte efter den 15. september samme år. Åbningen blev fejret med stor festivitas i Løgstør, mens Hobro forholdt sig mere afmålt.

Banens Drift i de Første År

I begyndelsen var der to daglige tog i hver retning på strækningen, hvilket var tilstrækkeligt for at imødekomme datidens transportbehov. I 1906 blev antallet udvidet med et tredje blandingstog, og senere blev et fjerde togpar tilføjet for at håndtere stigende passagertrafik.

I 1920'erne indførte DSB benzinmotorvogne på strækningen, hvilket gjorde det muligt at køre op til seks togpar dagligt. Dette øgede frekvensen og tilgængeligheden, men det større antal tog sled hårdt på skinnerne. I 1930'erne var sporet så nedslidt, at man overvejede at nedlægge banen. Det var især konkurrencen fra lastbiler, busser og den stigende brug af personbiler, der pressede banen økonomisk.

Anden Verdenskrigs Effekt på Banen

Anden Verdenskrig blev en redningsplanke for Hobro-Løgstør banen. Krigen medførte en betydelig stigning i både person- og godstrafik, da vejnettet var under pres, og jernbanetransporten blev kritisk for landets logistik. Som en del af krigsindsatsen blev skinnerne på banen udskiftet med brugte, men stærkere skinner fra andre strækninger. Dette tillod en forøgelse af banens maksimalhastighed fra 45 km/t til 70 km/t.

Efterkrigstidens Udfordringer

Efter krigen normaliseredes trafikken på landevejene, og Hobro-Løgstør banen begyndte igen at kæmpe med at opretholde passagertallene. Banens opland var tyndt befolket, og med den fortsatte motorisering af trafikken blev jernbanedriften mindre rentabel. DSB begyndte at erstatte togafgange med busser, hvilket yderligere reducerede antallet af passagerer på togene.

Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken på strækningen Viborg-Ålestrup, og den 21. maj 1966 fulgte nedlæggelsen af persontrafikken mellem Hobro og Løgstør. Godstrafikken fortsatte dog, og banen fik status som godsbane.

Godstransport og Banens Nedlæggelse

På trods af de udfordringer, banen stod overfor, fortsatte godstrafikken mellem Viborg og Løgstør i flere år efter persontrafikkens ophør. I slutningen af 1980'erne formåede lokale initiativer at øge godstrafikken markant. Mellem 1987 og 1989 steg godsmængden fra 100 til næsten 500 vognladninger årligt, hvilket førte til en midlertidig istandsættelse af sporet.

Imidlertid var det ikke muligt at opretholde trafikken på længere sigt, og i 1999 blev strækningen endeligt nedlagt. Sporet mellem Viborg og Løgstør blev taget op i 2006, hvilket markerede afslutningen på en mere end 100 år lang jernbaneepoke i Himmerland.

Omstilling til Natursti

Efter nedlæggelsen af jernbanen blev der indgået en aftale mellem de daværende seks kommuner og to amter om at anlægge en cykel- og gangsti på det gamle banetracé. Dette projekt førte til oprettelsen af den nuværende Himmerlandssti, som strækker sig over 80 km fra Viborg til Løgstør. Stien følger den gamle jernbanestrækning og er blevet en populær rute for både cyklister og vandrere, der ønsker at opleve den naturskønne region på en sikker og behagelig måde.

Vigtige Milepæle for Hobro-Løgstør Jernbane

• 1889.04.12: Lov nr. 54 om anlægget af Viborg-Ålestrup og Hobro-Ålestrup-Løgstør vedtages.
• 1893.07.15: Strækningen Hobro-Løgstør åbnes for drift.
• 1893.09.15: Strækningen Viborg-Ålestrup åbnes for drift.
• 1959.05.30: Persontrafikken Viborg-Ålestrup ophører.
• 1966.05.21: Persontrafikken Hobro-Løgstør ophører.
• 1970: Skinnerne på strækningen Hobro-Ålestrup tages op.
• 1999: Strækningen Viborg-Løgstør nedlægges.
• 2006: Skinnerne tages op på hele strækningen, og stien Himmerlandsstien anlægges.

Betydningen af Hobro-Løgstør Banen

Selvom Hobro-Løgstør jernbanen ikke overlevede ind i det 21. århundrede som en aktiv jernbanestrækning, havde den en enorm indflydelse på udviklingen af de byer og landsbyer, som den betjente. Især byer som Aalestrup voksede markant, og jernbanen blev en vigtig transportvej for både passagerer og gods.

Banen var en central del af Danmarks jernbaneinfrastruktur i mange år og spillede en afgørende rolle i at forbinde regionerne Himmerland og Vestjylland. Den gjorde det muligt at transportere både mennesker og varer hurtigere og mere effektivt end tidligere, hvilket bidrog til økonomisk vækst i området.

I dag fungerer Himmerlandsstien som en påmindelse om den gamle jernbanes storhedstid. Med sin naturskønne rute og historiske betydning er stien en populær attraktion for både lokale og turister, der ønsker at opleve det smukke nordjyske landskab. Den gamle jernbanes spor er for længst forsvundet, men dens arv lever videre gennem Himmerlandsstien og de mange fortællinger om jernbanens indflydelse på det danske samfund.

Den oprindelige station i Hobro fra 1869, blev nedrevet og udskiftet af den nuværende station i 1893 ifm. etableringen af Hobro-Aalestrup-Løgstør jernbane.

Hobro station blev fredet i 1992.

Døstrup Station ændrede navn efter genforeningen i 1920 til Døstrup Himmerland. Stationen blev i 1960 nedsat til trinbræt med sidespor. I regnet antal solgte billetter var stationen ikke udpræget en success fx blev der i 1936 kun solgt 1984 billetter og der afsendtes 90 t gods med en indtægt på 1.086 kr. Men der var en del ankommende vognladningsgods, hørte derfor ikke til den ringeste station på banen.

Stationsbygningen var af arkitekt Thomas Arboe, og den svarede til de øvrige mindre stationer ved banen. Det var en simpel 4-fags bygning i ét stokværk med saddeltag af skiffer.

Stationens sporareal bestod af et omløbsspor med et blindspor til et muret pakhus.

Rørbæk startede som Billetsalgssted og blev senere station i de sidste år hed stationen Store-Rørbæk.

Fra 1960 blev Store Rørbæk nedsat til trinbræt.

Aalestrup Station blev til i forbindelse med indvielsen af strækningen fra Hobro til Løgstør den 14. juli 1893, medens linjeføringen fra Viborg til Aalestrup blev indviet den 14. september 1893.

De første planer om at anlægge en jernbane mellem Hobro og Løgstør stammer tilbage fra 1866. Det var startskuddet til en årelang kamp om, hvorvidt linjen skulle gå fra Hobro eller Viborg. I 1875 blev der nedsat en komité, som besluttede sig for at anlægge en såkaldt gaffelbane og dermed tilgodese begge byer. Det førte til spørgsmålet om, hvor de to baner skulle mødes.

Byerne Aars, Aalestrup og Gedsted var hver især egnet til at blive samlingsstation for gaffelbanen. Valget faldt på Aalestrup. Der kom dog til at gå omkring ti år, før komitéen indsendte et forslag til Rigsdagen om oprettelse af en statsbane fra Hobro via Aalestrup til Løgstør og en privatbane mellem Viborg og Aalestrup.

Stationsbygningen i Aalestrup blev opført efter standardtegning af Statsbaneanlæggenes arkitekt Thomas Arboe. I Stueetagen var der vestibule, telegrafkontor, kontor for forstanderen og 3. kl. ventesal. Samtidig var der en 2. kl. ventesal med toilet, et lokale for togpersonalet og to opholdsrum for jernbanekontorets personale. Desuden var der et rum for restauratøren, som havde buffet i 3. kl. ventesal.

På første sal lå stationsforstanderens lejlighed. Den var indrettet med entre, fem værelser på tilsammen 90 m². Der var også et køkken med spisekammer, et kammer til pigen samt kloset og pulterkammer. På samme etage var der endvidere et værelse til en assistent.

Til stationen hørte en remise med vindmotor (vindmølle med vandpumpe til vandkranen), drejeskive, fyrgrav, kulgård og en fritstående vandkran. Der var endvidere etableret en svinefold, hvorfra grisene blev læsset på toget og sendt til slagteri.

Det sidste persontog på Himmerlandsbanerne kørte den. 21. maj 1966. I begyndelsen af 1970'erne blev stationsbygningen på Aalestrup Station sat i stand og har siden fungeret som ventestation for rutebiltrafikken.

Østerbølle Billetsalgssted med sidespor blev i 1960 nedsat til trinbræt.

Aars station blev oprettet i 1893 i forbindelse med etablering af Himmerlandsbanen, som var en statsbane mellem Hobro og Løgstør.

Jernbanens indtog ændrede for bestandigt livet og levebetingelserne i Vesthimmerland. Med jernbanen fulgte etableringen af stationsbyer langs banen. Ofte på steder, hvor der næsten ingen bebyggelse var i forvejen. Således også i Aars, der i 1870 bestod af fem gårde og fire huse, en kirke, en præstegård og en skole. I 1870'erne og 1880'erne begyndte byen at vokse langs den nuværende Himmerlandsgade, og da Hobro-Løgstør banen kom i 1893, var der allerede opstået en lille by.

Herefter gik det meget stærkt, og Aars blev jernbaneknudepunkt, da privatbanen Aalborg-Aars blev anlagt i 1899. Fra 1903 til 1910 havde Privatbanen sin egen station overfor Statsbanestationen, men da privatbanen blev forlænget til Hvalpsund i 1910, var statsbanestationen den eneste station, som blev benyttet.

Allerede i 1920'erne begyndte jernbanernes fremtid at blive diskuteret, og anlæggelsen af nye linjeføringer blev indstillet, da det blev klart, at lastbiler og busser på sigt ville blive stærke konkurrenter til banen. De første busser kom til Aars netop i 1920'erne, og lastbilerne begyndte at høre med til gadebilledet.

Efter 2. Verdenskrig og privatbilismens indtog i 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanernes tid i Vesthimmerland at lakke mod enden. I 1966 lukkede Hobro-Løgstør banen for persontrafik, men bibeholdt godstransport på linjen Viborg over Aalestrup til Løgstør.

Fra den 22. maj 1966, hvor persontrafikken på Himmerlandsbanen blev indstillet, var Aars station kun godsstation og DSB afvikledes persontrafikken med rutebiler. Stykgodset overgik til lastbiltransport i 1973.

I 1969 lukkede Aalborg-Hvalpsund banen for både person- og godstransport.

Aars Station blev revet ned i 1970'erne, og de sidste rester af bygningerne forsvandt i begyndelsen af 1980'erne for at gøre plads til udvidelsen af rutebilstationen i 1985/1986.

Jernbanesporene blev taget op, efter godstransporten blev indstillet i 1999, og den sidste del af jernbanehistorien forsvandt med nedrivningen af ledvogterhuset ved Himmerlandsgade i 2012.