Hobro-Løgstør - operatør: DSB
Hobro-Løgstør Jernbane: En Historisk Gennemgang
Hobro-Løgstør jernbane var en af de vigtigste baneforbindelser i det nordlige Jylland, anlagt som en del af et større jernbaneprojekt for at forbedre infrastrukturen og fremme regional udvikling. Banen blev åbnet i 1893 og fungerede som en vigtig transportåre indtil dens nedlæggelse i midten af det 20. århundrede. Denne artikel giver en historisk gennemgang af banen, dens drift og betydning for regionen.Etablering af Hobro-Løgstør Banen
Allerede i 1866 blev der fremsat idéer om at oprette en bane fra Løgstør mod syd, der kunne forbinde byen med eksisterende jernbanestrækninger. Dog var det først i 1875, at der kom konkrete planer om at anlægge banen. Det politiske spil om linjeføringen tog flere år, og det endte med en beslutning om at oprette en gaffelbane, som delte sig i Aalestrup. Herfra gik én bane mod Viborg og en anden mod Hobro. Efter mange års forhandlinger blev lov nr. 54 om anlæggelse af banen vedtaget den 12. april 1889.Den 15. juli 1893 blev strækningen fra Hobro til Løgstør åbnet for drift, mens strækningen Viborg-Ålestrup fulgte efter den 15. september samme år. Åbningen blev fejret med stor festivitas i Løgstør, mens Hobro forholdt sig mere afmålt.
Banens Drift i de Første År
I begyndelsen var der to daglige tog i hver retning på strækningen, hvilket var tilstrækkeligt for at imødekomme datidens transportbehov. I 1906 blev antallet udvidet med et tredje blandingstog, og senere blev et fjerde togpar tilføjet for at håndtere stigende passagertrafik.I 1920'erne indførte DSB benzinmotorvogne på strækningen, hvilket gjorde det muligt at køre op til seks togpar dagligt. Dette øgede frekvensen og tilgængeligheden, men det større antal tog sled hårdt på skinnerne. I 1930'erne var sporet så nedslidt, at man overvejede at nedlægge banen. Det var især konkurrencen fra lastbiler, busser og den stigende brug af personbiler, der pressede banen økonomisk.
Anden Verdenskrigs Effekt på Banen
Anden Verdenskrig blev en redningsplanke for Hobro-Løgstør banen. Krigen medførte en betydelig stigning i både person- og godstrafik, da vejnettet var under pres, og jernbanetransporten blev kritisk for landets logistik. Som en del af krigsindsatsen blev skinnerne på banen udskiftet med brugte, men stærkere skinner fra andre strækninger. Dette tillod en forøgelse af banens maksimalhastighed fra 45 km/t til 70 km/t.Efterkrigstidens Udfordringer
Efter krigen normaliseredes trafikken på landevejene, og Hobro-Løgstør banen begyndte igen at kæmpe med at opretholde passagertallene. Banens opland var tyndt befolket, og med den fortsatte motorisering af trafikken blev jernbanedriften mindre rentabel. DSB begyndte at erstatte togafgange med busser, hvilket yderligere reducerede antallet af passagerer på togene.Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken på strækningen Viborg-Ålestrup, og den 21. maj 1966 fulgte nedlæggelsen af persontrafikken mellem Hobro og Løgstør. Godstrafikken fortsatte dog, og banen fik status som godsbane.
Godstransport og Banens Nedlæggelse
På trods af de udfordringer, banen stod overfor, fortsatte godstrafikken mellem Viborg og Løgstør i flere år efter persontrafikkens ophør. I slutningen af 1980'erne formåede lokale initiativer at øge godstrafikken markant. Mellem 1987 og 1989 steg godsmængden fra 100 til næsten 500 vognladninger årligt, hvilket førte til en midlertidig istandsættelse af sporet.Imidlertid var det ikke muligt at opretholde trafikken på længere sigt, og i 1999 blev strækningen endeligt nedlagt. Sporet mellem Viborg og Løgstør blev taget op i 2006, hvilket markerede afslutningen på en mere end 100 år lang jernbaneepoke i Himmerland.
Omstilling til Natursti
Efter nedlæggelsen af jernbanen blev der indgået en aftale mellem de daværende seks kommuner og to amter om at anlægge en cykel- og gangsti på det gamle banetracé. Dette projekt førte til oprettelsen af den nuværende Himmerlandssti, som strækker sig over 80 km fra Viborg til Løgstør. Stien følger den gamle jernbanestrækning og er blevet en populær rute for både cyklister og vandrere, der ønsker at opleve den naturskønne region på en sikker og behagelig måde.Vigtige Milepæle for Hobro-Løgstør Jernbane
- 1889.04.12: Lov nr. 54 om anlægget af Viborg-Ålestrup og Hobro-Ålestrup-Løgstør vedtages.
- 1893.07.15: Strækningen Hobro-Løgstør åbnes for drift.
- 1893.09.15: Strækningen Viborg-Ålestrup åbnes for drift.
- 1959.05.30: Persontrafikken Viborg-Ålestrup ophører.
- 1966.05.21: Persontrafikken Hobro-Løgstør ophører.
- 1970: Skinnerne på strækningen Hobro-Ålestrup tages op.
- 1999: Strækningen Viborg-Løgstør nedlægges.
- 2006: Skinnerne tages op på hele strækningen, og stien Himmerlandsstien anlægges.
Betydningen af Hobro-Løgstør Banen
Selvom Hobro-Løgstør jernbanen ikke overlevede ind i det 21. århundrede som en aktiv jernbanestrækning, havde den en enorm indflydelse på udviklingen af de byer og landsbyer, som den betjente. Især byer som Aalestrup voksede markant, og jernbanen blev en vigtig transportvej for både passagerer og gods.Banen var en central del af Danmarks jernbaneinfrastruktur i mange år og spillede en afgørende rolle i at forbinde regionerne Himmerland og Vestjylland. Den gjorde det muligt at transportere både mennesker og varer hurtigere og mere effektivt end tidligere, hvilket bidrog til økonomisk vækst i området.
I dag fungerer Himmerlandsstien som en påmindelse om den gamle jernbanes storhedstid. Med sin naturskønne rute og historiske betydning er stien en populær attraktion for både lokale og turister, der ønsker at opleve det smukke nordjyske landskab. Den gamle jernbanes spor er for længst forsvundet, men dens arv lever videre gennem Himmerlandsstien og de mange fortællinger om jernbanens indflydelse på det danske samfund.
