Allerede i 1866 var der tale om at lave en bane fra Løgstør mod syd med tilslutning til en eksisterende bane, men det var først i 1875 at der kom konkrete planer af en bane. Det var et stort politisk spil at få fastlagt linjeføringen og det endte med en gaffelbane, som delte sig i Ålestrup med en bane mod Viborg og en anden mod Hobro. Det tog 10 år at få fremlagt planerne for rigsdagssamlingen. Den 12. april 1889 blev lov nr. 54 om anlægget af statsbanen Hobro-Løgstør vedtaget
Strækningen Hobro-Løgstør blev idriftsat 15. juli 1893, medens strækningen fra Viborg til Ålestrup blev idriftsat 15. september samme år. Ved åbningen var der stor festivitas og glæde for banens åbning i Løgstør medens Hobro blot tog åbningen til efterretning.
I starten bestod driften af 2 daglige tog i hver retning, som blev udvidet i 1906 med et tredje blandingstog og et fjerde togpar kom til efter nogle år. I 1920'erne indførtes benzinmotorvogne i driften hvilket muliggjorde at der kunne udvides til 6 togpar. Det større antal togpar sled på skinnerne, og i 1930'erne var sporet meget nedslidt. Der var tale om at nedlægge banen da en udskiftning af skinnerne var bekostelig og konkurrencen fra lastbilerne, busser og personbiler var stigende. Banen er formentlig reddet af 2. verdenskrig da trafikken på banen steg markant med både person- og gods trafik. Dette medførte at banen fra 1942 og et årti frem fik skiftet skinnerne til brugte men stærkere skinner. Med de stærkere skinner kunne banens max hastighed øges fra 45 km/t til 70 km/t.
Efter 2. verdenskrig blev trafikken på landevejene igen normaliseret og banen fik igen problemer med trafikken i det i forvejen tynd befolkede område. Banernes opland var tyndt befolket og den tiltagende motorisering af trafikken på landevejen efter 2. verdenskrig gjorde det ikke nemmere at drive jernbane i Himmerland med en rimelig trafik. DSB erstattede også togafgange med busser hvilket også var medvirkede til at affolke togene. Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken Viborg – Ålestrup og den 21. maj 1966 ophørte persontrafikken Hobro-Løgstør. Strækningen Viborg-Ålestrup – Løgstør havde dog status som godsbane medens skinnerne på strækningen Hobro – Ålestrup blev optages i 1970.
I slutningen af 1980'erne er skinnerne mellem Viborg og Løgstør nedslidte og en lukning af banen truer. Lokale initiativer i Løgstør formår dog at lave en aftale mellem DSB og erhvervslivet hvilket bevirker at godstrafikken stiger på banen fra 100 vognladninger i de første 4 måneder i 1987 til 374 i 1988 og 458 i 1989. Dette bevirker at sporet istandsættes. På sigt var det ikke muligt at opretholde godstrafikken og i 1999 var det slut.
I 2006 optages sporet mellem Viborg og Løgstør. En 80 km. Strækning med mere end 160 km. Skinner og 130.000 jernbanesveller. En jernbane epoke på mere end 100 år er slut. De daværende seks kommuner og to amter var enige om at anlægge en cykel og gangsti på hele strækningen fra Viborg til Løgstør, hvilket bevirker at man har en fantastisk natursti i området i dag.
Vigtige årstal for Viborg-Ålestrup og Hobro-Løgstør jernbane:
1889.04.12 Den 12. april 1889 blev lov nr. 54 om anlægget af Viborg-Ålestrup og Hobro-Ålestrup-Løgstør vedtaget.
1893.07.15 Strækningen Hobro-Løgstør blev åbnet for drift.
1893.09.15 Strækningen Viborg-Ålestrup blev åbnet for drift.
Den oprindelige station i Hobro fra 1869, blev nedrevet og udskiftet af den nuværende station i 1893 ifm. etableringen af Hobro-Aalestrup-Løgstør jernbane.
Døstrup Station ændrede navn efter genforeningen i 1920 til Døstrup Himmerland. Stationen blev i 1960 nedsat til trinbræt med sidespor. I regnet antal solgte billetter var stationen ikke udpræget en success fx blev der i 1936 kun solgt 1984 billetter og der afsendtes 90 t gods med en indtægt på 1.086 kr. Men der var en del ankommende vognladningsgods, hørte derfor ikke til den ringeste station på banen.
Stationsbygningen var af arkitekt Thomas Arboe, og den svarede til de øvrige mindre stationer ved banen. Det var en simpel 4-fags bygning i ét stokværk med saddeltag af skiffer.
Stationens sporareal bestod af et omløbsspor med et blindspor til et muret pakhus.
Billede af Døstrup (Himmerland) Station - Døstrup Station er i dag privat børnehave - her set fra vejsiden. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.09.05 07:54:31
Billede af Boldrup Trinbræt - Der er intet at se af Boldrup Trinbræt - kun det gamle vogterhus er bevaret. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.09.05 08:34:28
Aalestrup Station blev til i forbindelse med indvielsen af strækningen fra Hobro til Løgstør den 14. juli 1893, medens linjeføringen fra Viborg til Aalestrup blev indviet den 14. september 1893.
De første planer om at anlægge en jernbane mellem Hobro og Løgstør stammer tilbage fra 1866. Det var startskuddet til en årelang kamp om, hvorvidt linjen skulle gå fra Hobro eller Viborg. I 1875 blev der nedsat en komité, som besluttede sig for at anlægge en såkaldt gaffelbane og dermed tilgodese begge byer. Det førte til spørgsmålet om, hvor de to baner skulle mødes.
Byerne Aars, Aalestrup og Gedsted var hver især egnet til at blive samlingsstation for gaffelbanen. Valget faldt på Aalestrup. Der kom dog til at gå omkring ti år, før komitéen indsendte et forslag til Rigsdagen om oprettelse af en statsbane fra Hobro via Aalestrup til Løgstør og en privatbane mellem Viborg og Aalestrup.
Stationsbygningen i Aalestrup blev opført efter standardtegning af Statsbaneanlæggenes arkitekt Thomas Arboe. I Stueetagen var der vestibule, telegrafkontor, kontor for forstanderen og 3. kl. ventesal. Samtidig var der en 2. kl. ventesal med toilet, et lokale for togpersonalet og to opholdsrum for jernbanekontorets personale. Desuden var der et rum for restauratøren, som havde buffet i 3. kl. ventesal.
På første sal lå stationsforstanderens lejlighed. Den var indrettet med entre, fem værelser på tilsammen 90 m². Der var også et køkken med spisekammer, et kammer til pigen samt kloset og pulterkammer. På samme etage var der endvidere et værelse til en assistent.
Til stationen hørte en remise med vindmotor (vindmølle med vandpumpe til vandkranen), drejeskive, fyrgrav, kulgård og en fritstående vandkran. Der var endvidere etableret en svinefold, hvorfra grisene blev læsset på toget og sendt til slagteri.
Det sidste persontog på Himmerlandsbanerne kørte den. 21. maj 1966. I begyndelsen af 1970'erne blev stationsbygningen på Aalestrup Station sat i stand og har siden fungeret som ventestation for rutebiltrafikken.
Aars station blev oprettet i 1893 i forbindelse med etablering af Himmerlandsbanen, som var en statsbane mellem Hobro og Løgstør.
Jernbanens indtog ændrede for bestandigt livet og levebetingelserne i Vesthimmerland. Med jernbanen fulgte etableringen af stationsbyer langs banen. Ofte på steder, hvor der næsten ingen bebyggelse var i forvejen. Således også i Aars, der i 1870 bestod af fem gårde og fire huse, en kirke, en præstegård og en skole. I 1870'erne og 1880'erne begyndte byen at vokse langs den nuværende Himmerlandsgade, og da Hobro-Løgstør banen kom i 1893, var der allerede opstået en lille by.
Herefter gik det meget stærkt, og Aars blev jernbaneknudepunkt, da privatbanen Aalborg-Aars blev anlagt i 1899. Fra 1903 til 1910 havde Privatbanen sin egen station overfor Statsbanestationen, men da privatbanen blev forlænget til Hvalpsund i 1910, var statsbanestationen den eneste station, som blev benyttet.
Allerede i 1920'erne begyndte jernbanernes fremtid at blive diskuteret, og anlæggelsen af nye linjeføringer blev indstillet, da det blev klart, at lastbiler og busser på sigt ville blive stærke konkurrenter til banen. De første busser kom til Aars netop i 1920'erne, og lastbilerne begyndte at høre med til gadebilledet.
Efter 2. Verdenskrig og privatbilismens indtog i 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanernes tid i Vesthimmerland at lakke mod enden. I 1966 lukkede Hobro-Løgstør banen for persontrafik, men bibeholdt godstransport på linjen Viborg over Aalestrup til Løgstør.
Fra den 22. maj 1966, hvor persontrafikken på Himmerlandsbanen blev indstillet, var Aars station kun godsstation og DSB afvikledes persontrafikken med rutebiler. Stykgodset overgik til lastbiltransport i 1973.
I 1969 lukkede Aalborg-Hvalpsund banen for både person- og godstransport.
Aars Station blev revet ned i 1970'erne, og de sidste rester af bygningerne forsvandt i begyndelsen af 1980'erne for at gøre plads til udvidelsen af rutebilstationen i 1985/1986.
Jernbanesporene blev taget op, efter godstransporten blev indstillet i 1999, og den sidste del af jernbanehistorien forsvandt med nedrivningen af ledvogterhuset ved Himmerlandsgade i 2012.
Byggeår
1893
Åbnet
1893.07.15
Nedlagt
1966.05.22
Nedrevet
1970'erne og de resterende bygninger forsvandt i begyndelsen af 1980'erne.
