Jernbanen mellem Års, Nibe og Svenstrup: Etablering og Udvikling
Loven af 8. maj 1894 indeholdt planer om en jernbane mellem Års, Nibe og Svenstrup. Fra Svenstrup kunne man benytte samme spor som strækningen Ålborg-Hadsund, der også var inkluderet i den samme jernbanelov. Staten ydede et tilskud på halvdelen af anlægsudgifterne til de fleste af banerne nævnt i loven, herunder denne strækning.
Koncession og Indvielse
Den 23. december 1895 blev der udstedt koncession til banen, og indvielsen af strækningen fandt sted den 15. juli 1899. Allerede i 1896 opstod idéen om at forlænge banen fra Aars til Hvalpsund. Dette blev diskuteret på et møde i Farsø, og kort tid efter blev der nedsat et udvalg for at arbejde videre med sagen. Der var kortvarigt optræk til en lokal konflikt, da Farsø ønskede, at banen skulle have endepunkt i Farsø og dermed ikke føres helt til Hvalpsund. I 1900 opnåedes enighed, og et nyt fælles udvalg for banen Aars-Hvalpsund foretog henvendelse til Aars-Nibe-Svenstrup Banen om driftsfællesskab.
Anlægsarbejde og Koncession
Driftsbestyrer Rammeskov fra Aalborg udarbejdede et nyt projekt, hvor udgiften blev anslået til 756.000 kroner. I ansøgningen til ministeriet blev det anmodet om, at staten skulle betale halvdelen af anlægsudgifterne. Næsten samtidigt blev der indsendt en ansøgning fra beboere i Gedsted om koncession på en jernbane Aalestrup-Gedsted-Hvalpsund, men denne bane blev afvist af Rigsdagen. Dette førte til, at Gedsted-projektet henvendte sig til Aars-Hvalpsund-projektet og fik ændret linjeføringen til at omfatte Gedsted mod vederlag.
Et kompromis blev endelig fundet, og projektet blev inkluderet i den store jernbanelov af 27. maj 1908. Koncessionen til banen blev udstedt den 13. november 1908, og anlægsarbejdet startede i april 1909. Der blev anskaffet 2 lokomotiver, 6 godsvogne og 4 personvogne til driften. Indvielsen fandt sted den 2. juli 1910, og dagen efter blev den ordinære drift indledt med 4 daglige tog i hver retning.
Senere Udvikling
AHB (Aars-Hvalpsund Banen) blev senere en del af Ålborg Privatbaner, hvilket bidrog til en yderligere sammenkobling af jernbanenettet i regionen.
Aalborg Station åbnede den 18. september 1869 som endestation for jernbanen fra Randers til Aalborg. Aalborg Station blev indviet af Kong Christian den 9. den 18. september 1869, hvor den nye jernbanestrækning fra Randers til Aalborg blev indviet. Dagen efter indledtes den daglige drift med tre tog i hver retning. Ved etableringen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med 11.700 indbyggere. Aalborg Station var en statelig og pompøs bygning tegnet af N.P.C. Holsøe, med en nyfortolkning af den norditalienske renæssance. Aalborg Station var en større udgave af den på tidspunktet 4 år yngre Nyborg station nr. 2. I de første driftsår var der kun ca. 165 frarejsende passagerer på de 3 afgange om dagen.
Aalborgs første banegård var bygget så stor og tilsyneladende rummelig ved åbningen, at man skulle tro, at den aldrig ville få pladsproblemer, men både Aalborg by og de mange banerne havde vokseværk, hvor især optagelsen af Aalborg Privatbaner skabte pladsproblemer:
Den 16. august 1879 blev Aalborg Station forbundet nordpå til Vendsysselbanen med den første jernbanebroen over Limfjorden.
Den 19. marts 1897 åbnede Fjerritslev-Nørresundby Jernbane - (FNSJ) og den 18. juli 1899 åbnede strækningen Nørresundby-Sæby-Frederikshavn (Sæbybanen). Begge strækninger lå nord for Limfjorden, men næsten alle tog udgik fra Aalborg Banegård.
Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, der i 1910 blev forlænget til Hvalpsund (by). I starten udgik banens tog fra Svenstrup station men med den nye Aalborg Station i 1902 førtes togene til Aalborg.
Den 2. december 1900 blev Aalborg Station udgangspunkt for Aalborg-Hadsund Jernbane, der gik fra Aalborg gennem det østlige Himmerland til Hadsund.
Aalborgs første station blev for lille og den 8. december 1902 åbnede den nye og nuværende Aalborg Station, som kom til at afløse stationen fra 1869. Den nuværende Aalborg Station, er placeret ca. 300 meter syd for den oprindelige Aalborg Station, og er tegnet af Arkitekt Thomas Arboe. Thomas Arboe udførte tilsvarende byggerier i perioden 1883-1903, bl.a. stationerne i Nyborg og Kolding, stationsbygningerne er inspireret af Aalborgs først station. Selv om Aalborgs nye station har to tårne, er elementerne taget direkte fra N.P.C. Holsøe første station. Thomas Arboe Har ikke lavet tilsvarende arkitektoniske bygninger andre steder. Thomas Arboe tilføjede en praktisk detalje på Aalborg Station, som er renæssanceuret på toppen af bygningen, hvilket er et kendt og gennemgåede element fra andre store jyske stationer.
På trods af stigende trafik i begyndelsen af århundredet fik Aalborg Stations hovedbygning og perronerne ikke større forandringer og udvidelser. Her havde Hadsundbanen sine egne to perroner. Fjerritslev- og Sæbytogene holdt til på perron 3, der frem til 1915 ikke havde venterum for de rejsende. I 1915 opførte privatbanen en træbygning på perronen samtidig med en ændring og forlængelse af perronen.
Sidst i 1960'erne blev privatbanerne nedlagt:
Sæbybanen blev nedlagt den 31. marts 1968.
Fjerritslev-Nørresundby den 1. april 1969.
Hvalpsund den 1. april 1969.
Hadsundbanen den 1. april 1969.
Aalborg Station havde indtil 1970'erne et stationsareal, som var plastret til med mange småbygninger, der siden over en årrække er blev fjernet. Aalborg Stationen ligger i dag smukt renoveret både Indvendigt og udvendigt. Aalborg Stationen blev fredet i 1992 og den oprindelige Aalborg Station fra 1869 blev nedrevet i 1904.
I 2003 blev Aalborg Station på den nye Aalborg Nærbane, der betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til jernbaneselskabet Nordjyske Jernbaner.
I december 2003 oprettedes Skalborg trinbræt ca. 400 meter syd for den gamle station, der hvor den første station var i ledvogterhuset.
Skalborg Station åbnede i 1899 i ledvogterhuset, hvor det nuværende trinbræt er placeret. Ifm. at banen skulle laves dobbeltsporet, byggede man i 1950 en ny station, som var i drift frem til 1972, hvor den lukkede som station. Stationen findes den dag i dag og er placeret ca. 400 meter i retning mod Aalborg,
Byggeår
2003
Åbnet
2003
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Stationsmestervej 168, 9200 Aalborg SV
Stednavneforkortelse
Og
Højdeplacering over havet
5,6 meter
GPS koordinater
57.008029,9.897970
Billede af Skalborg Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 24. juli 2021 Download billede
Svenstrup fik ikke station ved Randers-Aalborg banens åbning den 19. september 1869. Svendstrup fik en holdeplads i 1872 med et offentligt sidespor men faciliteterne bestod kun af et træskur med venterum. I 1875 opførtes den første stationsbygning, af den lille standardtype, lidt nord for den nuværende station. I 1877 blev Svenstrup Holdeplads ophøjet til station med fuld ekspedition
Da Svenstrup blev endestation for Aars-Nibe-Svendstrup Jernbane den 15. juli 1899, viste det sig hurtigt at Svenstrups stationsbygning var for lille og at der også skulle andre mere moderne faciliteter til.
I 1904 åbnede den "nye" Svenstrup Station syd for den oprindelige station. Svenstrups første stationsbygning kom til at fungere som tjenestebolig indtil begyndelsen af 1980'erne, hvor den blev revet ned.
Aars-Nibe-Svendstrup banen blev nedlagt den 31. marts 1969 og Svenstrup Station blev nedlagt den 25. maj 1972.
Nyt trinbræt blev anlagt i Svenstrup ifm. Aalborg Nærbanes start den 14. december 2003 som trinbræt for Aalborg nærbane.
Nibe Station blev etableret til åbningen af Aars-Nibe-Svendstrup Jernbane i 1899. Jernbanen kom til at betyde meget for Nibe, og der kom efterhånden godt gang i godstransporterne og en ret betydelig persontrafik. I 1910 blev jernbanen forlænget fra Aars til Hvalpsund, hvilket gav endnu bedre muligheder.
I 1969 led Aalborg-Hvalpsund Jernbane, til at dele skæbne med mange af mange af de andre Aalborg Privatbaner og jernbanen blev nedlagt. Nibe Station fik lov til at henligge og forfalde nogle år, før den blev nedrevet i 1971.
Lundbæk var Holdeplads med billetsalg fra baneformandshuset. Der var meget ringet trafik og billetsalget ophørte i 1921 hvor stationen blev nedsat til trinbræt.
Halkær Holdeplads med sidespor åbnede den 16. juli 1899 sammen med Aars-Nibe-Svendstrup banen. Banen blev forlængedes til Hvalpsund den 2. juli 1910, og var nu Aalborg-Hvalpsund banen.
Trods for at det var en bane med gode forbindelser i hver ende, så fik Halkær Holdeplads aldrig en større betydning. Halkær Holdeplads lå i et meget tyndt befolket område og der kom aldrig industri eller bebyggelse af betydning i stationens levetid.
Da nedlæggelsen af Aalborg-Hvalpsund banen i 1968 var på tale, og at banen skulle nedlægges pr 31. marts 1969, så sagde personalet op på Halkær Holdeplads – meget lig det samme mønster, som på de andre stationer på strækningen. Da erstatningspersonale ikke kunne skaffes, blev Halkær Holdeplads nedsat til trinbræt med sidespor i forsommeren 1968 og et par måneder senere nedlagdes sidesporet.
Halkær Holdeplads, nu trinbræt, blev nedlagt den 31. marts 1969 sammen med banen. Stationsbygningen på Halkær Holdeplads nedbrændte nogle år efter og blev efterfølgende nedrevet. Grunden blev solgt til privat beboelse og der blev bygget en ny bygning på grunden i 1987.
Hedegaarde trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Hedegaarde. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Hedegaarde var officiel.
Aars station blev oprettet i 1893 i forbindelse med etablering af Himmerlandsbanen, som var en statsbane mellem Hobro og Løgstør.
Jernbanens indtog ændrede for bestandigt livet og levebetingelserne i Vesthimmerland. Med jernbanen fulgte etableringen af stationsbyer langs banen. Ofte på steder, hvor der næsten ingen bebyggelse var i forvejen. Således også i Aars, der i 1870 bestod af fem gårde og fire huse, en kirke, en præstegård og en skole. I 1870'erne og 1880'erne begyndte byen at vokse langs den nuværende Himmerlandsgade, og da Hobro-Løgstør banen kom i 1893, var der allerede opstået en lille by.
Herefter gik det meget stærkt, og Aars blev jernbaneknudepunkt, da privatbanen Aalborg-Aars blev anlagt i 1899. Fra 1903 til 1910 havde Privatbanen sin egen station overfor Statsbanestationen, men da privatbanen blev forlænget til Hvalpsund i 1910, var statsbanestationen den eneste station, som blev benyttet.
Allerede i 1920'erne begyndte jernbanernes fremtid at blive diskuteret, og anlæggelsen af nye linjeføringer blev indstillet, da det blev klart, at lastbiler og busser på sigt ville blive stærke konkurrenter til banen. De første busser kom til Aars netop i 1920'erne, og lastbilerne begyndte at høre med til gadebilledet.
Efter 2. Verdenskrig og privatbilismens indtog i 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanernes tid i Vesthimmerland at lakke mod enden. I 1966 lukkede Hobro-Løgstør banen for persontrafik, men bibeholdt godstransport på linjen Viborg over Aalestrup til Løgstør.
Fra den 22. maj 1966, hvor persontrafikken på Himmerlandsbanen blev indstillet, var Aars station kun godsstation og DSB afvikledes persontrafikken med rutebiler. Stykgodset overgik til lastbiltransport i 1973.
I 1969 lukkede Aalborg-Hvalpsund banen for både person- og godstransport.
Aars Station blev revet ned i 1970'erne, og de sidste rester af bygningerne forsvandt i begyndelsen af 1980'erne for at gøre plads til udvidelsen af rutebilstationen i 1985/1986.
Jernbanesporene blev taget op, efter godstransporten blev indstillet i 1999, og den sidste del af jernbanehistorien forsvandt med nedrivningen af ledvogterhuset ved Himmerlandsgade i 2012.
Byggeår
1893
Åbnet
1893.07.15
Nedlagt
1966.05.22
Nedrevet
1970'erne og de resterende bygninger forsvandt i begyndelsen af 1980'erne.
Pisselhøj Trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Pisselhøj. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Pisselhøj var officiel.
Byggeår
1944
Åbnet
1944.08.01
Nedlagt
1969.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
31,8 meter
GPS koordinater
56.79761685928297,9.471888459103383
Billede af Pisselhøj Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1966 - LINK til kilde.
Jelstrupgaarde Trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Jelstrupgaarde. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Jelstrupgaarde var officiel.
Holme Station var oprindelig ikke en station, men et baneformandshus, hvor man først i 1918 etablerede en station, ved at udvidet baneformandshuset med ventesal og postlokale. Holme station havde betjent af ekspeditrice indtil stationen i 1931 blev nedsat til trinbræt.
Holme Station var med læssespor på 100 meter, som blev fjernet omkring 1960.
Byggeår
1909
Åbnet
1918
Nedlagt
1969.03.31
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Holmevej 69, 9640 Farsø
Højdeplacering over havet
18,0 meter
GPS koordinater
56.788287,9.383987
Billede af Holme Station. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.
Farsø Station var en af de større stationer på Aalborg-Hvalpsund banen og åbnede den 2. juli 1910 sammen med den del af banen. Farsø Station lå ved anlæggelsen i et forholdsvist sparsomt område, men hurtigt kom det bebyggelse og industri til og Farsø Station fik et fornuftigt trafikgrundlag frem til lukningen den 31. marts 1969.
Farsø Station var den største station arkitekten Einar Packness tegnede og stationsbygningen fik da også pynt og detaljer for alle pengene.
I 1913 hyrede skagensbanen, arkitekten Ulrik Plesner, hvis første opgave var at ombygge og udvide Skagen Station. Ulrik Plesner er sandsynligvis blevet inspireret af den på tidspunktet nye ikoniske Farsø Station, da han lavede de nye tegninger til Skagen Station. Der er flere proportionelle ligheder mellem Farsø Station fra 1910 og den ombyggede Skagen Station fra 1919.
Farsø Station blev desværre nedrevet i 1977, selv om mange syntes den burde være blevet bevaret for eftertiden pga. af dens enestående arkitektur og de storslåede detaljer.
