Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen - operatør: APB (Oprindelig: AHB)

Artikel oprettet: 2016-08-25 21:57:24 af: danskejernbaner.dk
Artikel opdateret: 2024-11-18 11:36:45 af: danskejernbaner.dk

Aalborg-Hvalpsund Banen: En Historisk Gennemgang

Aalborg-Hvalpsund Banen (AHB) blev åbnet i to faser og repræsenterer en vigtig del af Nordjyllands jernbanehistorie. Strækningen, der oprindeligt åbnede som Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) i 1899, blev forlænget til Hvalpsund i 1910. Kendt under flere navne, som "Nibebanen" og "Hvalpsundbanen," forbandt jernbanen Himmerlands opland med Aalborg og gav en vigtig transportmulighed i næsten syv årtier.

Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

ANSJ blev vedtaget som en del af den store jernbanelov af 1894, og koncessionen blev udstedt den 23. december 1895. Anlægsarbejdet begyndte i 1897, og banen åbnede den 16. juli 1899. Banen strakte sig over et kuperet terræn med stigninger op til 12,5 ‰, hvilket krævede kraftigere lokomotiver og skinner end normalt for privatbaner. Banens skinner vejede 22,5 kg/m, hvilket gjorde det muligt at opnå en tophastighed på 45 km/t.

Fra Aalborg til Svenstrup benyttede banen DSB's spor. I Svenstrup opførte ANSJ en remise, drejeskive og brønd til brug som endestation, mens DSB byggede en ny station vest for banen. I Aars havde ANSJ sin egen station, men uden en dedikeret stationsbygning; ekspeditionen blev i stedet udført fra et kontor i banens varehus.

Forlængelsen til Hvalpsund

Forlængelsen fra Aars til Hvalpsund blev en del af jernbaneloven af 1908 og blev åbnet den 2. juli 1910. Banens rute nær Hvalpsund løb tæt på Limfjorden, hvilket førte til problemer med højvande, der krævede løbende kystsikring. Forlængelsen gav ikke kun AHB en vigtig forbindelse til Limfjorden, men også mulighed for at udvikle en færgerute over sundet.

Med forlængelsen flyttede banens hovedkontor fra Aars til Aalborg, hvor det delte faciliteter med de øvrige privatbaner i driftsfællesskabet Nordjyllands Forenede Privatbaner, senere kendt som Aalborg Privatbaner (APB).

Færgefarten over Hvalpsund

Den 14. august 1925 fik AHB koncession på færgedrift mellem Hvalpsund og Sundsøre på Salling. Færgen, navngivet Hvalpsund, blev bygget på Aalborg Værft og kunne transportere fire godsvogne eller 22 personbiler. Den lille godsstation i Sundsøre med pakhus og venterum blev indviet den 25. maj 1927. Færgeruten gjorde AHB til Danmarks eneste privatbane med en jernbanefærge.

Færgedriften styrkede AHB's position som en vigtig forbindelse mellem Himmerland og Salling, men en planlagt jernbane mellem Sundsøre og Roslev på Sallingbanen blev aldrig realiseret. I stedet blev der oprettet en bilrute, som AHB gav tilskud til.

Landsdelsforbindelse og Urealiserede Projekter

AHB betragtede sig selv som en landsdelsforbindelse, der kunne forbinde Aalborg og Viborg via Aars og Nibe. Dette ville have forkortet rejsetiden mellem de to byer betydeligt sammenlignet med alternativerne via Hobro eller Randers. Driftsbestyreren forsøgte i 1926 at få DSB til at etablere direkte togforbindelser, men dette blev aldrig realiseret.

Flere andre baneprojekter, der involverede AHB-stationer, blev foreslået i jernbaneloven af 1918, herunder en Sebbersund-Løgstør-Overlade Jernbane og en Aars-Arden-Øster Hurup Jernbane. Disse planer blev dog aldrig til noget.

Teknologisk Udvikling og Driftsændringer

I de tidlige år var dampdrift standard, men i 1936 anskaffede AHB sit første diesellokomotiv og en motorvogn. Dette markerede begyndelsen på en gradvis overgang til mere økonomisk motordrift. Under Anden Verdenskrig steg både passager- og godstrafikken markant, hvilket gav banen en midlertidig økonomisk opblomstring, selvom driften blev begrænset på grund af manglende brændstof.

Efter krigen blev banen gradvist moderniseret med skinnebusser, herunder en Scandia-skinnebus indsat i 1948. Disse reducerede driftsomkostningerne, men kunne ikke forhindre et stigende underskud, især da bilismen voksede i 1960'erne.

Nedlæggelse og Eftermæle

Den 31. marts 1969 blev AHB nedlagt sammen med de øvrige privatbaner under Aalborg Privatbaner. Sporoptagningen begyndte den 3. juni 1969 og var afsluttet tre måneder senere. Efter nedlæggelsen ophørte transporten af godsvogne over Hvalpsund, mens færgeruten for biler blev videreført af de lokale kommuner og eksisterer stadig i dag.

Bevarede Tracé og Stationer

Af de oprindelige 65,8 km spor er 39,5 km bevaret som stier. Bjergbanestien mellem Svenstrup og Nibe blev indviet som cykelsti i 2013, mens Naturstien Nibe-Hvalpsund dækker det meste af ruten mellem Nibe og Hvalpsund. Enkelte strækninger gennem Aars, Vegger og Sebbersund er ikke bevaret.

Stationsbygningerne mellem Svenstrup og Aars blev tegnet af arkitekt Thomas Arboe, mens de nyere stationer mellem Aars og Hvalpsund blev designet af Einar Packness. Flere stationsbygninger er bevaret, mens stationerne i Godthåb, Nibe og Farsø er blevet revet ned.

Centrale Årstal for Aalborg-Hvalpsund Banen

1899: Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) åbner den 16. juli.
1910: Forlængelsen til Hvalpsund åbner den 2. juli.
1925: AHB får koncession på færgedrift over Hvalpsund.
1927: Færgeruten Hvalpsund-Sundsøre indvies den 25. maj.
1936: Diesellokomotiv og motorvogn indsættes i drift.
1948: Første Scandia-skinnebus indsættes.
1969: AHB nedlægges den 31. marts.

Historisk Betydning

Aalborg-Hvalpsund Banen spillede en vigtig rolle i Nordjyllands transportinfrastruktur og fungerede som en forbindelse mellem Himmerland og resten af Jylland.

Vigtige stamdata for Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen

Jernbanens længde i km	75,1
Optaget på Jernbanelov	Jernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156
Baneforkortelse	AHB
Statstilskud i %	50 %
Dato for Koncession	1908.11.13
Jernbanen åbnet	1899.07.16
Persontrafik nedlagt	1969.03.31
Godstrafik nedlagt	1969.03.31
Jernbanen nedlagt	1969.03.31
Sportype	Enkeltsporet
Sporvidde	1.435 mm
Ballast	Grus
El drift	Nej

Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid

Start dato	Slut dato	Jernbaneselskab	Ejendomsmærke
1915.04.01	1969.03.31	Aalborg Privatbaner	APB
1910.07.02	1915.04.01	Aalborg-Hvalpsund Jernbane	AHB
1899.07.16	1910.07.02	Aars-Nibe-Svendstrup Jernbane, senere AHB	ANSJ

Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen havde følgende stoppesteder

	Station	Afstand fra første station
	Aalborg Station (Ab)	0,0 km
	Skalborg Trinbræt (Og)	3,9 km
	Svenstrup (Jylland) Trinbræt (Sn)	9,3 km
	Godthåb Station	12,6 km
	Tostrup Trinbræt	15,0 km
	Store Restrup Trinbræt	16,3 km
	Sønderholm Station	17,6 km
	Nyrup Mark Trinbræt	19,3 km
	Binderup Trinbræt	21,4 km
	Skal Trinbræt	22,5 km
	Nibe Station (Ne)	24,6 km
	Lundbæk Holdeplads	27,4 km
	Sebbersund Station	29,1 km
	Halkær Trinbræt	33,4 km
	Hedegaarde Trinbræt	35,7 km
	Vegger Station	37,6 km
	Skivum Trinbræt	39,6 km
	Langdal Trinbræt	40,7 km
	Blære Station	42,4 km
	Svenstrupgårde Trinbræt	45,9 km
	Aars Station (As)	49,6 km
	Pisselhøj Trinbræt	52,5 km
	Jelstrupgaarde Trinbræt	54,0 km
	Havbro Station	55,9 km
	Holme Station	58,2 km
	Farsø Station (Fsø)	61,9 km
	Fandrup Station	64,2 km
	Dammergaarde Trinbræt	65,4 km
	Ullits Station	68,8 km
	Hestbæk Trinbræt	72,1 km
	Illerisøre Trinbræt	74,2 km
	Hvalpsund Station (Hps)	75,1 km

Banekort over Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen

Banekort fra Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 7. november 2011 - LINK til kilde.

Aalborg Station (Ab) var Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen banens første station

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

Byggeår	1900
Åbnet	1902.12.08
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	John F. Kennedys Pl. 3, 9000 Aalborg
Stednavneforkortelse	Ab
Højdeplacering over havet	4,4 meter
GPS koordinater	57.043181,9.917006

Billede af Aalborg Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 25. september 2021 Download billede

Skalborg Trinbræt (Og) lå 3,9 km. fra første station.

I december 2003 oprettedes Skalborg trinbræt ca. 400 meter syd for den gamle station, der hvor den første station var i ledvogterhuset.

Skalborg Station åbnede i 1899 i ledvogterhuset, hvor det nuværende trinbræt er placeret. Ifm. at banen skulle laves dobbeltsporet, byggede man i 1950 en ny station, som var i drift frem til 1972, hvor den lukkede som station. Stationen findes den dag i dag og er placeret ca. 400 meter i retning mod Aalborg,

Byggeår	2003
Åbnet	2003
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Stationsmestervej 168, 9200 Aalborg SV
Stednavneforkortelse	Og
Højdeplacering over havet	5,6 meter
GPS koordinater	57.008029,9.897970

Billede af Skalborg Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 24. juli 2021 Download billede

Svenstrup (Jylland) Trinbræt (Sn) lå 9,3 km. fra første station.

Svenstrup (Jylland) Trinbræt – Fra Holdeplads til Moderne Nærbanestation

Svenstrup (Jylland) har en lang jernbanehistorie, der strækker sig tilbage til 1872, hvor byen først fik en holdeplads på Randers-Aalborg banen. Siden da har stationen gennemgået flere udviklinger, fra at være en simpel holdeplads til en fuldt udbygget station med ekspedition og senere en vigtig endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. Stationen blev dog nedlagt i 1972, men i 2003 genopstod Svenstrup som trinbræt i forbindelse med etableringen af Aalborg Nærbane.

De Tidlige År som Holdeplads

Ved åbningen af Randers-Aalborg banen den 19. september 1869 fik Svenstrup ikke en station. Dog blev der i 1872 anlagt en holdeplads i byen, hvilket gav lokalbefolkningen en forbedret transportmulighed. Faciliteterne på Svenstrup Holdeplads var dog beskedne. Den bestod kun af et simpelt træskur, der fungerede som ventesal. Der var dog også et offentligt sidespor, som muliggjorde godstransport fra området, hvilket var vigtigt for den lokale industri og landbrug.

Ophøjelse til Station og Første Stationsbygning

I 1875 blev der opført en egentlig stationsbygning i Svenstrup. Denne bygning var en af de mindre standardstationer, som blev opført flere steder langs Randers-Aalborg banen. I 1877 blev Svenstrup Holdeplads ophøjet til station med fuld ekspedition. Dette betød, at stationen nu kunne håndtere både passagerer og gods, hvilket gjorde den til et vigtigt knudepunkt i Svenstrup og omegn.

Svenstrup som Endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

Den 15. juli 1899 blev Svenstrup endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. Denne udvikling betød, at stationen blev et endnu vigtigere trafikalt knudepunkt. Det viste sig dog hurtigt, at Svenstrups eksisterende stationsbygning var for lille til at håndtere den øgede trafik. Den eksisterende infrastruktur kunne ikke længere følge med behovene, hvilket gjorde det nødvendigt at etablere en ny og mere moderne stationsbygning.

Den Nye Station fra 1904

Som en konsekvens af det øgede trafikpres blev en ny stationsbygning opført i 1904. Denne nye Svenstrup Station blev placeret syd for den oprindelige bygning og havde langt bedre faciliteter til både passager- og godstrafik. Den gamle stationsbygning blev dog ikke revet ned umiddelbart, men blev i stedet anvendt som tjenestebolig. Den stod frem til begyndelsen af 1980'erne, hvor den endeligt blev fjernet.

Nedlæggelsen af Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

Selvom Svenstrup i starten af 1900-tallet var en vigtig station, begyndte passagertrafikken på sidebanerne at falde i takt med, at privatbilismen tog til. Aars-Nibe-Svenstrup banen blev officielt nedlagt den 31. marts 1969. Dette betød, at Svenstrup mistede sin status som jernbaneknudepunkt, da det meste af trafikken fra denne banegren ophørte. Den resterende station på Randers-Aalborg banen overlevede dog i et par år endnu, men den 25. maj 1972 blev Svenstrup Station endeligt nedlagt. Dermed forsvandt stationen fra jernbanenettet efter næsten 100 års tjeneste.

Genåbningen som Trinbræt i 2003

Efter mere end 30 år uden en station i Svenstrup blev der igen etableret et jernbanestop i byen. Den 14. december 2003 blev et nyt trinbræt opført i forbindelse med etableringen af Aalborg Nærbane. Dette betød, at Svenstrup igen fik en jernbaneforbindelse, denne gang i en mere moderne form. Svenstrup Trinbræt betjener i dag pendlere og rejsende til og fra Aalborg, og det fungerer som en vigtig del af den regionale togtrafik i Nordjylland.

Byggeår	2003
Åbnet	2003.12.14
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Hobrovej 767A, 9230 Svenstrup J
Stednavneforkortelse	Sn
Højdeplacering over havet	10,3 meter
GPS koordinater	56.972083886942215,9.855999354672555

Godthåb Station lå 12,6 km. fra første station.

Godthåb startede som Billetsalgssted, men blev opgraderet til Station senere hen.

Byggeår	1899
Åbnet	1899.07.16
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Arkitekt	Thomas Arboe
Højdeplacering over havet	21,5 meter
GPS koordinater	56.971307,9.809451

Billede af Godthåb Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1960 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Godthåb Station.

Titel: Tostrupvej 41 - Anders Andersens Stålvarerfabrik - 1960 -
Person: Bygningsnavn: Anders Andersens Stålvarerfabrik
Sted: Danmark, Jylland, Svenstrup
Vejnavn: Tostrupvej
Husnummer: 41
Lokalitet: Godthåb
Postnummer: 9230
By: Svenstrup J
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1960
Note: Id: AAL_01771_047.tif

Tostrup Trinbræt lå 15,0 km. fra første station.

Tostrup Trinbræt blev oprettet da skinnebusserne blev indført i 1944.

Byggeår	1944
Åbnet	1944.08.01
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	29,7 meter
GPS koordinater	56.978522,9.773923

Store Restrup Trinbræt lå 16,3 km. fra første station.

Tostrup Trinbræt blev oprettet da skinnebusserne blev indført i 1944.

Byggeår	1944
Åbnet	1944
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	39,2 meter
GPS koordinater	56.985788,9.760359

Sønderholm Station lå 17,6 km. fra første station.

Byggeår	1899
Åbnet	1899.07.16
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Sønderholm Hedevej 61, 9240 Nibe
Højdeplacering over havet	32,0 meter
GPS koordinater	56.989732,9.739712

Billede af Sønderholm Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Sønderholm Station.

Titel: - 1962 - Sønderholm station
Person: Bygningsnavn: Sønderholm Station
Sted: Danmark, Jylland, Sønderholm
Vejnavn: Sønderholm Hedevej
Husnummer: 61
Lokalitet: Sønderholm
Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Sønderholm
Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02218_f_010.tif

Nyrup Mark Trinbræt lå 19,3 km. fra første station.

Byggeår	1938
Åbnet	1938.09.24
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	20,8 meter
GPS koordinater	56.992359,9.710705

Billede af Nyrup Mark Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1958 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Nyrup Mark Trinbræt.

Titel: Skavnshøj 28- 1958 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sønderholm
Vejnavn: Skavnshøj
Husnummer: 28
Lokalitet: Nyrupmark
Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1958
Note: Id: AAL_01107_022.tif

Binderup Trinbræt lå 21,4 km. fra første station.

Binderup Billetsalgssted var indrettet i et baneformandshus og blev fra 1. januar 1922 nedsat til trinbræt.

Byggeår	1922
Åbnet	1922.01.01
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Binderupvej, 9240 Nibe
Højdeplacering over havet	7,3 meter
GPS koordinater	56.99549532397129,9.679647974011655

Billede af Binderup Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Binderup Trinbræt.

Titel: - 1962 - Binderup Station
Person: Bygningsnavn: Binderup Station
Sted: Danmark, Jylland, Sønderholm
Vejnavn: Binderupvej
Husnummer: 9
Lokalitet: Binderup
Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Vokslev
Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02218_050.tif

Skal Trinbræt lå 22,5 km. fra første station.

Skal Trinbræt havde billetsalg i det nærtliggende vogterhus.

Byggeår	1949
Åbnet	1949.10.02
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	7,9 meter
GPS koordinater	56.994046,9.658825

Nibe Station (Ne) lå 24,6 km. fra første station.

Nibe Station blev etableret til åbningen af Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane i 1899. Jernbanen kom til at betyde meget for Nibe, og der kom efterhånden godt gang i godstransporterne og en ret betydelig persontrafik. I 1910 blev jernbanen forlænget fra Aars til Hvalpsund, hvilket gav endnu bedre muligheder.

I 1969 led Aalborg-Hvalpsund Jernbane, til at dele skæbne med mange af mange af de andre Aalborg Privatbaner og jernbanen blev nedlagt. Nibe Station fik lov til at henligge og forfalde nogle år, før den blev nedrevet i 1971.

Byggeår	1899
Åbnet	1899.07.16
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	1971
Arkitekt	Thomas Arboe
Stednavneforkortelse	Ne
Højdeplacering over havet	2,2 meter
GPS koordinater	56.98397537309935,9.633021234079708

Lundbæk Holdeplads lå 27,4 km. fra første station.

Lundbæk var Holdeplads med billetsalg fra baneformandshuset. Der var meget ringet trafik og billetsalget ophørte i 1921 hvor stationen blev nedsat til trinbræt.

Byggeår	1899
Åbnet	1899.07.16
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Løgstørvej 14, 9240 Nibe
Højdeplacering over havet	2,4 meter
GPS koordinater	56.964464,9.607465

Billede af Lundbæk Holdeplads.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Lundbæk Holdeplads.

Titel: Løgstørvej 12 - 1962 -
Person: Gunner Pedersen
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Sebbersund, Nibe, Lundbæk
Vejnavn: Løgstørvej
Husnummer: 12
Lokalitet: Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1962
Note: Id: H12778_017.tif

Sebbersund Station lå 29,1 km. fra første station.

Byggeår	1899
Åbnet	1899.07.16
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Sebbersundvej 1, 9240 Nibe
Højdeplacering over havet	5,1 meter
GPS koordinater	56.957253,9.583610

Billede af Sebbersund Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1955 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Sebbersund Station.

Titel: Sebbersundvej 1 - Sebbersund station - 1955 -
Person: Bygningsnavn: Sebbersund station
Sted: Danmark, Jylland, Vegger
Vejnavn: Sebbersundvej
Husnummer: 1
Lokalitet: Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1955
Note: Id: AAL_00503_036.tif

Halkær Trinbræt lå 33,4 km. fra første station.

Halkær Trinbræt: En mindre holdeplads på Aalborg-Hvalpsund banen

Halkær Trinbræt, oprindeligt Halkær Holdeplads, åbnede den 16. juli 1899 sammen med Aars-Nibe-Svenstrup banen. I 1910 blev banen forlænget til Hvalpsund, hvilket skabte en forbindelse mellem Aalborg og Hvalpsund.

Trods sin placering på en bane med gode forbindelser i hver ende, forblev Halkær en mindre holdeplads uden den store betydning. Området omkring stationen var tyndt befolket, og der opstod hverken industri eller større bebyggelse i stationens levetid.

Halkær Holdeplads blev senere nedgraderet til trinbræt, inden den til sidst blev nedlagt sammen med banen den 31. marts 1969.

Åbningen af Halkær Holdeplads i 1899

Halkær Holdeplads blev oprettet som en del af Aars-Nibe-Svenstrup banen, der skulle forbedre transportmulighederne for befolkningen i det vestlige Himmerland. Den oprindelige plan var at etablere en jernbaneforbindelse, der kunne styrke handels- og landbrugstransporterne i regionen.

Stationen blev placeret i et meget landligt område, hvor der var spredt landbrug, men ingen større befolkningskoncentrationer.

Forlængelsen af banen til Hvalpsund i 1910

Den 2. juli 1910 blev banen forlænget til Hvalpsund, hvilket omdannede strækningen til Aalborg-Hvalpsund banen. Med denne udvidelse blev jernbanen en endnu vigtigere forbindelse for beboerne i Himmerland, men for Halkær betød det ikke nogen større forandring.

Stationen forblev en lille holdeplads med et sidespor, og passagertrafikken var begrænset, da befolkningstætheden i området fortsat var lav.

Halkær Holdeplads' funktion som sidespor

Halkær havde et sidespor, hvilket gjorde det muligt at håndtere gods- og rangeringstrafik.

Selvom banen primært transporterede passagerer, var godstransport også en vigtig del af driften. Men Halkær var aldrig et stort godsknudepunkt, og sidesporet blev mest brugt til landbrugsrelaterede transporter.

Nedgraderingen til trinbræt i 1968

I 1968 begyndte man at diskutere nedlæggelsen af Aalborg-Hvalpsund banen. Det stod klart, at banen ville blive lukket den 31. marts 1969, og som en konsekvens begyndte personalet på de mindre stationer at opsige deres stillinger.

Dette skete også på Halkær Holdeplads, og da det ikke var muligt at skaffe nyt personale, blev stationen i foråret 1968 nedgraderet til et trinbræt med sidespor. Et par måneder senere blev sidesporet også nedlagt, hvilket yderligere reducerede stationens betydning.

Den endelige lukning i 1969

Den 31. marts 1969 blev Halkær Trinbræt endeligt nedlagt, da Aalborg-Hvalpsund banen lukkede. Dette markerede afslutningen på jernbanetrafikken i området, som herefter måtte klare sig med bus- og vejtransport.

Stationens bygning stod ubrugt i nogle år, indtil den brændte og senere blev nedrevet.

Efter nedlæggelsen

Efter branden blev grunden solgt til privat beboelse, og i 1987 blev en ny bygning opført på stedet.

Byggeår	1899
Åbnet	1968 (forsommeren)
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	1970'erne efter en brand.
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Halkærvej 68, 9240 Nibe
Højdeplacering over havet	4,7 meter
GPS koordinater	56.919959346616835,9.581274263326053

Billede af Halkær Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1960 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Halkær Trinbræt.

Titel: - 1960 - Halkær Station
Person: Mortensen Jensen -
Bygningsnavn: Halkær Station
Sted: Danmark, Jylland, Halkær
Vejnavn: Halkærvej
Husnummer: 68
Lokalitet: Halkær
Postnummer: 9240
By: Nibe
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1960
Note: Id: B09013_012.tif

Hedegaarde Trinbræt lå 35,7 km. fra første station.

Hedegaarde trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Hedegaarde. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Hedegaarde var officiel.

Byggeår	1944
Åbnet	1944.08.01
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	7,9 meter
GPS koordinater	56.901135,9.574604

Vegger Station lå 37,6 km. fra første station.

Vegger Station hed i starten Vægger Station, men fik navneændring i 1958 til Vegger.

Andre navne og stavemåder	Vægger
Byggeår	1899
Åbnet	1899.07.16
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Algade 5, 9240 Nibe
Højdeplacering over havet	8,1 meter
GPS koordinater	56.885534,9.570978

Skivum Trinbræt lå 39,6 km. fra første station.

Byggeår	1949
Åbnet	1949.10.02
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	3,6 meter
GPS koordinater	56.868264,9.562970

Langdal Trinbræt lå 40,7 km. fra første station.

Byggeår	1949
Åbnet	1949.10.02
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	11,5 meter
GPS koordinater	56.861410,9.552970

Billede af Langdal Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1951 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Langdal Trinbræt.

Titel: Langdalvej 10 - 1951 -
Person: Fyllgraf, Martin, gårdejer
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Blære Stationsby
Vejnavn: Langdalvej
Husnummer: 10
Lokalitet: Langdal
Postnummer: 9600
By: Aars
Sogn: Blære
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen
År: 1951
Note: Id: H00843_011.tif

Blære Station lå 42,4 km. fra første station.

Byggeår	1898
Åbnet	1899.07.16
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Thomas Arboe
Adresse	Gl Blærevej 7, 9600 Aars
Højdeplacering over havet	26,7 meter
GPS koordinater	56.856236,9.527187

Billede af Blære Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Blære Station.

Titel: - 1959 - Blærevej 63
Person: uddeler Lyngsøe
Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Blære
Vejnavn: Blærevej
Husnummer: 63
Lokalitet: Blære St.
Postnummer: 9600
By: Aars
Sogn: Blære
Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Parti fra Blære St.
Id: B07705_018.tif

Svenstrupgårde Trinbræt lå 45,9 km. fra første station.

Byggeår	1955
Åbnet	1955.05.25
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	49,5 meter
GPS koordinater	56.834661,9.492760

Aars Station (As) lå 49,6 km. fra første station.

Etableringen af Aars Station

Aars Station blev oprettet i 1893 i forbindelse med anlæggelsen af Himmerlandsbanen, en statsbane, der forbandt Hobro og Løgstør. Banen var en del af en større jernbaneudbygning, der skulle forbedre transportmulighederne i Nordjylland og bidrage til udviklingen af området. Jernbanens ankomst forandrede livet og levebetingelserne i Vesthimmerland for bestandigt. Langs banen blev der opført en række stationsbyer, ofte på steder, hvor der kun var sparsom bebyggelse i forvejen. Sådan var det også i Aars, der i 1870 blot bestod af fem gårde, fire huse, en kirke, en præstegård og en skole. I løbet af 1870'erne og 1880'erne begyndte en egentlig by at tage form langs det, der senere blev til Himmerlandsgade. Da jernbanen blev indviet i 1893, var Aars allerede begyndt at udvikle sig til et mindre handelscentrum.

Aars som Jernbaneknudepunkt

Byens udvikling tog for alvor fart, da Aars i 1899 blev et jernbaneknudepunkt. Det skete, da den private Aalborg-Aars Jernbane blev anlagt, hvilket gav byen direkte forbindelse til Aalborg. Fra 1903 til 1910 havde privatbanen sin egen station over for statsbanestationen, men da banen i 1910 blev forlænget til Hvalpsund, blev statsbanestationen den eneste station, som blev benyttet. Denne udvikling cementerede Aars' rolle som et vigtigt trafikalt knudepunkt i Himmerland, hvilket bidrog til byens vækst og handelsliv.

Konkurrencen fra Vejtransport

Allerede i 1920'erne begyndte fremtiden for jernbanerne i Danmark at blive diskuteret. Det stod klart, at lastbiler og busser ville blive en stærk konkurrent til jernbanen. De første busruter blev etableret i Aars i 1920'erne, og lastbiler blev efterhånden en fast del af bybilledet. Den stigende konkurrence fra vejtransporten betød, at jernbanens betydning gradvist blev mindre.

Efterkrigstiden og Jernbanens Nedgang

Efter 2. Verdenskrig skete der en markant ændring i transportvanerne i Danmark. Med privatbilismens fremmarch i 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanernes rolle i Vesthimmerland at svinde ind. I 1966 blev persontrafikken på Himmerlandsbanen indstillet, men strækningen mellem Viborg, Aalestrup og Løgstør blev fortsat brugt til godstransport. Fra den 22. maj 1966 blev Aars Station derfor udelukkende en godsstation, mens persontrafikken blev overtaget af rutebiler. I 1969 blev Aalborg-Hvalpsund banen lukket for både person- og godstrafik, hvilket betød, at Aars mistede endnu en vigtig jernbaneforbindelse.

Nedlæggelsen af Aars Station

I 1973 blev stykgodset overført til lastbiltransport, hvilket yderligere reducerede behovet for jernbanen. I løbet af 1970'erne blev Aars Station revet ned, og i begyndelsen af 1980'erne forsvandt de sidste rester af stationsbygningerne for at give plads til en udvidelse af rutebilstationen i 1985/1986. Sporene blev fjernet, da den sidste godstransport blev indstillet i 1999, og jernbanens fysiske tilstedeværelse i Aars ophørte næsten helt. Den sidste del af Aars' jernbanehistorie forsvandt i 2012, da ledvogterhuset ved Himmerlandsgade blev revet ned.

Jernbanens Betydning for Aars

Selvom jernbanen i dag ikke længere eksisterer i Aars, var den afgørende for byens udvikling. Ankomsten af jernbanen i 1893 gjorde det muligt for Aars at vokse fra en lille bebyggelse til en egentlig stationsby. Senere blev Aars et vigtigt knudepunkt for regional transport, hvor jernbanen var en væsentlig faktor for handelslivets udvikling i Vesthimmerland. Selvom vejtransporten overtog jernbanens funktioner, og sporene i dag er væk, er jernbanens historiske betydning stadig en del af byens identitet.

Byggeår	1893
Åbnet	1893.07.15
Nedlagt	1966.05.22
Nedrevet	1970'erne og de resterende bygninger forsvandt i begyndelsen af 1980'erne.
Arkitekt	Thomas Arboe
Stednavneforkortelse	As
Højdeplacering over havet	37,7 meter
GPS koordinater	56.802222,9.511717

Billede af Aars Station - Station er nedrevet, men Aars Station har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 5. september 2009 Download billede

Pisselhøj Trinbræt lå 52,5 km. fra første station.

Pisselhøj Trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Pisselhøj. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Pisselhøj var officiel.

Byggeår	1944
Åbnet	1944.08.01
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	31,8 meter
GPS koordinater	56.79761685928297,9.471888459103383

Billede af Pisselhøj Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1966 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Pisselhøj Trinbræt.

Titel: Løgstørvej 78 - 1966 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Løgstørvej 78, Pisselhøj, 9600 Aars
Vejnavn: Løgstørvej
Husnummer: 78
Lokalitet: Pisselhøj
Postnummer: 9600
By: Aars
Sogn: Aars
Matrikelnummer: 6c, Pisselhøj By, Aars
Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1966
Note: Id: AAL_03051_024.tif

Jelstrupgaarde Trinbræt lå 54,0 km. fra første station.

Jelstrupgaarde Trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Jelstrupgaarde. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Jelstrupgaarde var officiel.

Byggeår	1944
Åbnet	1944.08.01
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	27,7 meter
GPS koordinater	56.798214,9.447328

Havbro Station lå 55,9 km. fra første station.

Andre navne og stavemåder	Haubro indtil 1958
Byggeår	1910
Åbnet	1910.07.02
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Einar Packness
Adresse	Elevvej 15, 9600 Aars
Højdeplacering over havet	25,9 meter
GPS koordinater	56.799899,9.417123

Billede af Havbro Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Havbro Station.

Titel: - 1959 - Havbro Station
Person: Bygningsnavn: Havbro Station
Sted: Danmark, Jylland, Havbro
Vejnavn: Elevvej
Husnummer: 15
Lokalitet: Havbro
Postnummer: 9600
By: Aars
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Id: B05489_005.tif

Holme Station lå 58,2 km. fra første station.

Holme Station var oprindelig ikke en station, men et baneformandshus, hvor man først i 1918 etablerede en station, ved at udvidet baneformandshuset med ventesal og postlokale. Holme station havde betjent af ekspeditrice indtil stationen i 1931 blev nedsat til trinbræt.

Holme Station var med læssespor på 100 meter, som blev fjernet omkring 1960.

Byggeår	1909
Åbnet	1918
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Holmevej 69, 9640 Farsø
Højdeplacering over havet	18,0 meter
GPS koordinater	56.788287,9.383987

Billede af Holme Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Holme Station.

Titel: - 1962 - Holme station
Person: Bygningsnavn: Holme Station
Sted: Danmark, Jylland, Holme
Vejnavn: Holmevej
Husnummer: 69
Lokalitet: Holme
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02249_002.tif

Farsø Station (Fsø) lå 61,9 km. fra første station.

Farsø Stations Historie

Etableringen af Farsø Station

Farsø Station blev åbnet den 2. juli 1910 som en del af Aalborg-Hvalpsund Banen. Banens formål var at forbedre infrastrukturen i Vesthimmerland og skabe bedre transportmuligheder mellem Aalborg og de mindre byer i området. Farsø, som allerede havde en mindre industri og et sygehus fra 1894, lå strategisk placeret ved den gamle amtsvej Hvalpsund-Nibe, i dag rute 187. Byen har opnået national anerkendelse som fødested for forfatteren Johannes V. Jensen. I 1991 åbnede et museum til ære for Johannes V. Jensen i hans fødehjem. Desuden findes mindestuer i byen dedikeret til hans søster, forfatteren Thit Jensen. Ved Ravnhøje sydøst for Farsø findes en mindesten over Johannes V. Jensen, udført af kunstneren Mogens Bøggild. Centralt i byen ligger Farsø Kirke fra omkring år 1200, kendt for en romansk døbefont med detaljerede relieffer og velbevarede kalkmalerier fra omkring 1570.

Betydning af bynavnet Farsø

Farsø nævnes første gang omkring 1187 som "Pharesio". Senere former inkluderer "Farsyø" (1345) og "Faarsøø" (1470). En fejlagtig fortolkning, "Faderszø" (1470), afspejlede en misforståelse af navnet, som oprindeligt kommer af det gammeldanske ord "far" (vej) og ordet "sø", der betyder "søen ved vejen". Navnet henviser til søen, der stadig ligger midt i byen.

Stationens rolle i byens udvikling

Da Farsø Station blev anlagt, lå den i et forholdsvist ubebygget område. Den oprindelige landsby lå vest for Farsø Sø, men anlæggelsen af stationen og den nord-sydgående landevej Nibe-Hvalpsund øst om søen blev afgørende for den efterfølgende byudvikling. Langs hovedgaden Søndergade-Nørregade opstod klassiske toetagers byhuse, og byens industri voksede markant omkring stationen. Stationen betjente to private sidespor til lokale grovvareforretninger, og fra 1950 frem til banens lukning i 1969 spillede kartoffeleksporten en betydelig rolle for trafikken ved stationen. Frem til lukningen var Farsø Station en af de vigtigste mellemstationer med stationsmester, trafikekspedient, portør og kontorfunktionær.

Stationens Arkitektur og Einar Packness' Indflydelse

Farsø Station var den største station på Aalborg-Hvalpsund Banen og blev tegnet af den anerkendte arkitekt Einar Packness fra Aalborg. Stationens arkitektur var detaljerig og monumental, præget af dekorative elementer, der gjorde den til en af de mest markante bygninger langs banen. Bygningen omfattede ventesal, forhal, stationskontor, budstue til landpostbude og bolig for stationsbestyreren. Byens borgere var så stolte af stationens arkitektur, at de skænkede et tårnur til bygningen, så der både var et ur til vejen og et mod banen. Stationen blev senere genstand for diskussioner om bevaring på grund af sin arkitektoniske værdi.

Inspiration til Skagen Station

Arkitektonisk har Farsø Station haft indflydelse på andre danske stationsbygninger. Arkitekten Ulrik Plesner, der i 1913 blev hyret af Skagensbanen til at ombygge og udvide Skagen Station, menes at have hentet inspiration fra Farsø Station. Proportionelle ligheder mellem de to stationer underbygger denne teori om, at Farsø Station fungerede som arkitektonisk forbillede for Skagen Station.

Farsø Station som Trafikalt Knudepunkt

I årene efter åbningen blev Farsø Station et centralt trafikalt knudepunkt. Stationen håndterede både passager- og godstransport, hvilket gjorde den essentiel for områdets erhvervsliv, især landbrug og industri. Stationens gode transportmuligheder understøttede byens økonomiske vækst og gjorde den til et naturligt mødested for rejsende og handlende.

Lukningen af Aalborg-Hvalpsund Banen

Med udviklingen af vejtransport og privatbilisme begyndte betydningen af mange mindre jernbanestrækninger at falde. Aalborg-Hvalpsund Banen blev derfor nedlagt den 31. marts 1969. Herefter mistede Farsø Station sin rolle som trafikalt knudepunkt og blev anvendt som posthus frem til nedrivningen i 1977. Nedrivningen mødte modstand på grund af stationens arkitektoniske værdi, men kompromisset blev, at granitportalen ved hovedindgangen med vingehjulet blev bevaret. Den bevarede hovedindgang blev genopført ca. 100 meter øst for den tidligere stations placering og kan findes ved krydset mellem Stationsstræde og Søndergade. Urene fra stationen blev indsat i tårnet på Sparekassen Farsø.

Efter banens lukning oplevede byen fortsat vækst. Farsø udviklede sig til en moderne handelsby med et stort overdækket indkøbscenter opført i 1989, nyere villakvarterer, plejecenter og afdeling af Aalborg Universitetshospital. Et solfangeranlæg på 15.200 m² blev etableret i 2016. Byens profil præges stadig af det ottekantede vandtårn mod nordøst. Erhvervsområderne i syd og nord har understøttet fortsat udvikling, og byen fungerede som kommunecenter i Farsø Kommune indtil 2007.

Farsø har undergået store forandringer fra landsby til stationsby og videre til attraktiv handels- og erhvervsby. Byen betjener et betydeligt opland og er også handelsby for områdets kystturisme. Dagligvareindkøb, detailhandel, børnepasning, skole, bibliotek, sundhedshus og sygehus er centrale funktioner i byen. I dag oplever Farsø udfordringer i bymidten, især i Rådhuscenteret, hvor flere lejemål står tomme, hvilket rejser spørgsmål om fremtidens udvikling af byens centrum og identitet.

Byggeår	1909
Åbnet	1910.07.02
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	1977
Arkitekt	Einar Packness
Stednavneforkortelse	Fsø
Højdeplacering over havet	31,2 meter
GPS koordinater	56.771954,9.337815

Billede af Farsø Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Farsø Station.

Titel: - 1956 - Farsø station
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Farsø
Vejnavn: Stationsvej
Husnummer: 9
Lokalitet: Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B02236_f_005.tif

Fandrup Station lå 64,2 km. fra første station.

Fandrup Station blev nedsat til holdeplads i 1964.

Byggeår	1910
Åbnet	1910.07.02
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Einar Packness
Adresse	Banevej 8, 9640 Farsø
Højdeplacering over havet	30,2 meter
GPS koordinater	56.763132,9.303563

Billede af Fandrup Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1957 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Fandrup Station.

Titel: - 1957 - Fandrup station
Person: Bygningsnavn: Fandrup station
Sted: Danmark, Jylland, Fandrup
Vejnavn: Banevej
Husnummer: 8
Lokalitet: Fandrup
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1957
Note: Id: AAL_01036_009.tif

Dammergaarde Trinbræt lå 65,4 km. fra første station.

Byggeår	1949
Åbnet	1949
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	28,5 meter
GPS koordinater	56.751514,9.299945

Billede af Dammergaarde Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Dammergaarde Trinbræt.

Titel: Dammergårdsvej 37 - 1962 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Dammergårde
Vejnavn: Dammergårdsvej
Husnummer: 37
Lokalitet: Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02271_022.tif

Ullits Station lå 68,8 km. fra første station.

Byggeår	1910
Åbnet	1910.07.02
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Einar Packness
Adresse	Mellemvej 12, 9640 Farsø
Højdeplacering over havet	32,8 meter
GPS koordinater	56.725593,9.285616

Billede af Ullits Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Ullits Station.

Titel: - 1956 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Ullits
Vejnavn: Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1956
Note: Id: B01805_006.tif

Hestbæk Trinbræt lå 72,1 km. fra første station.

Byggeår	1950
Åbnet	1950.11.12
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	11,6 meter
GPS koordinater	56.718353,9.237810

Billede af Hestbæk Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Hestbæk Trinbræt.

Titel: Hestbækvej 47 - Godthaab - 1962 -
Person: Bygningsnavn: Godthåb
Sted: Hestbækvej 47, Hestbæk, 9640 Farsø
Vejnavn: Hestbækvej
Husnummer: 47
Lokalitet: Hestbæk
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Alstrup
Matrikelnummer: 5b, Illeris Gde., Alstrup
Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02269_004.tif

Illerisøre Trinbræt lå 74,2 km. fra første station.

Byggeår	1950
Åbnet	1950.11.12
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Nedrevet
Højdeplacering over havet	2,2 meter
GPS koordinater	56.70687208810325,9.206453572566016

Billede af Illerisøre Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Illerisøre Trinbræt.

Titel: Illerisørevej 51 - 1962 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Alstrup
Vejnavn: Illerisørevej
Husnummer: 51
Lokalitet: Hvalpsund
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02283_023.tif

Hvalpsund Station (Hps) var Hvalpsundbanen, Aalborg-Hvalpsund Banen's endestation og lå 75,1 km. fra første station.

Byggeår	1910
Åbnet	1910.07.02
Nedlagt	1969.03.31
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Einar Packness
Adresse	Sundvej 64, 9640 Farsø
Stednavneforkortelse	Hps
Højdeplacering over havet	3,1 meter
GPS koordinater	56.700806,9.196859

Billede af Hvalpsund Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1962 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Hvalpsund Station.

Titel: Havnepladsen - parti Hvalpsund Havn - 1962 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Alstrup
Vejnavn: Havnepladsen
Husnummer: Lokalitet: Hvalpsund
Postnummer: 9640
By: Farsø
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1962
Note: Id: AAL_02283_026.tif

	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Dengang der gik tog til Sæby, Fjerritslev, Hadsund og Hvalpsund Finn Madsen og Frank Sørensen 2009 23 Aalborg Limfjordsbanen
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Nordjyske jernbaner Niels Jensen 1976 119 København J. Fr. Clausen 87-11-03756-3
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Aalborg-Hvalpsund Jernbane (Dansk Jernbane-Klub: 58) Hans Jørn Fredberg, Poul Thor Hansen 2009 276 Dansk Jernbane-Klub 9788787050609
	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Aars – Farsø – Hvalpsund jernbane 1910-1969 (Aalborg-Hvalpsund) Poul Jørgensen, Poul Thor Hansen og Ib Thor Hansen 1998 72 Farsø 87-7742-003-9