Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane - operatør: ANSJ, en artikel om Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane: En Historisk Gennemgang

Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) var en dansk privatbane, der spillede en central rolle i transporten i Himmerland fra slutningen af 1800-tallet. Banen blev en del af den store jernbanelov fra 1894 og strakte sig over 50 km fra Aars til Svenstrup, hvor den forbandt sig med DSB's hovedstrækning mellem Aalborg og Randers. Med sin åbning i 1899 og senere omdannelse til Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB) i 1910 var ANSJ en vigtig del af regionens infrastruktur indtil nedlæggelsen i 1969.

Baggrund og Planlægning

Efter vedtagelsen af jernbaneloven i 1894 blev planerne om en privatbane mellem Aars, Nibe og Svenstrup konkretiseret. Diskussioner om linjeføring og placeringen af stationer trak ud, men projektet blev endelig realiseret med koncessionen den 23. december 1895. Anlægsarbejdet startede i 1897, og det kuperede terræn krævede særlige foranstaltninger. Med stigninger op til 12,5 ‰ måtte banen bruge kraftigere lokomotiver og skinner, der vejede 22,5 kg/m.

Åbning og Drift

Den 16. juli 1899 blev banen åbnet med tre daglige tog i hver retning. Banen begyndte ved DSB's station i Svenstrup og fortsatte gennem Godthaab, Nibe, Sebbersund og andre mindre byer, inden den nåede sin endestation i Aars. Lokomotiverne blev leveret af Cockerill i Belgien, mens vogne kom fra Vulcan i Maribo. Stationsbygningerne blev tegnet af den anerkendte arkitekt Thomas Arboe.

Driftssamarbejde og Udvidelser

I 1902 blev DSB's nye station i Aalborg færdig, og ANSJ's tog kunne fortsætte fra Svenstrup til Aalborg. Dette gjorde det muligt at skabe en direkte forbindelse mellem Aars og Aalborg. Sammen med to andre privatbaner, Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ), indgik ANSJ i driftsfællesskabet Nordjyllands Forenede Privatbaner. Dette gav adgang til fælles remise- og værkstedsfaciliteter samt en godsbanegård i Aalborg.

Ønsker om en forlængelse af banen fra Aars til Hvalpsund blev realiseret med jernbaneloven af 27. maj 1908. Den nye strækning blev åbnet i 1910, og hele banen blev herefter omdøbt til Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB).

Økonomiske Udfordringer og Nedlæggelse

Som mange andre privatbaner oplevede ANSJ økonomiske udfordringer i takt med bilismens fremvækst i midten af det 20. århundrede. Trods indførelse af motorvogne og moderniseringer begyndte passager- og godsmængden at falde. Den samlede strækning mellem Svenstrup og Hvalpsund blev nedlagt den 31. marts 1969.

Stationer og Linjeføring

ANSJ's linjeføring omfattede følgende stationer og trinbrætter:

• Svenstrup: Udgangspunkt for banen og forbindelsespunkt til DSB's hovedstrækning.
• Godthaab: En af de første stationer efter Svenstrup.
• Nibe: Et vigtigt knudepunkt med større trafik.
• Sebbersund: Kendt for sine naturskønne omgivelser.
• Aars: Endestationen, hvor banen blev forbundet med DSB's netværk.

Flere trinbrætter blev tilføjet over tid, herunder Tostrup (1944), Skal (1949) og Svenstrupgaarde (1955). Disse stoppesteder gjorde banen tilgængelig for lokalsamfundene langs banen.

Bevarede Elementer og Nutidig Anvendelse

Selvom banen blev nedlagt i 1969, er flere af stationerne og tracéet bevaret. Mange af de gamle stationsbygninger er blevet ombygget til private boliger eller lokale kulturcentre. Strækninger af banens tracé er blevet genanvendt som cykelstier og rekreative ruter, hvilket vidner om dens historiske betydning.

Centrale Årstal for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

• 1894: Banen medtages i jernbaneloven.
• 1895: Koncession udstedes.
• 1897: Anlægsarbejdet begynder.
• 16. juli 1899: Banen åbnes for drift.
• 1902: Tog videreføres til Aalborg.
• 1910: Banen forlænges til Hvalpsund og omdøbes til Aalborg-Hvalpsund Jernbane.
• 1969: Banen nedlægges den 31. marts.

Historisk Betydning

Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane spillede en afgørende rolle i udviklingen af Himmerland og forbandt små lokalsamfund med større byer som Aalborg.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

I december 2003 oprettedes Skalborg trinbræt ca. 400 meter syd for den gamle station, der hvor den første station var i ledvogterhuset.

Skalborg Station åbnede i 1899 i ledvogterhuset, hvor det nuværende trinbræt er placeret. Ifm. at banen skulle laves dobbeltsporet, byggede man i 1950 en ny station, som var i drift frem til 1972, hvor den lukkede som station. Stationen findes den dag i dag og er placeret ca. 400 meter i retning mod Aalborg,

Svenstrup (Jylland) Trinbræt – Fra Holdeplads til Moderne Nærbanestation

Svenstrup (Jylland) har en lang jernbanehistorie, der strækker sig tilbage til 1872, hvor byen først fik en holdeplads på Randers-Aalborg banen. Siden da har stationen gennemgået flere udviklinger, fra at være en simpel holdeplads til en fuldt udbygget station med ekspedition og senere en vigtig endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. Stationen blev dog nedlagt i 1972, men i 2003 genopstod Svenstrup som trinbræt i forbindelse med etableringen af Aalborg Nærbane.

De Tidlige År som Holdeplads

Ved åbningen af Randers-Aalborg banen den 19. september 1869 fik Svenstrup ikke en station. Dog blev der i 1872 anlagt en holdeplads i byen, hvilket gav lokalbefolkningen en forbedret transportmulighed. Faciliteterne på Svenstrup Holdeplads var dog beskedne. Den bestod kun af et simpelt træskur, der fungerede som ventesal. Der var dog også et offentligt sidespor, som muliggjorde godstransport fra området, hvilket var vigtigt for den lokale industri og landbrug.

Ophøjelse til Station og Første Stationsbygning

I 1875 blev der opført en egentlig stationsbygning i Svenstrup. Denne bygning var en af de mindre standardstationer, som blev opført flere steder langs Randers-Aalborg banen. I 1877 blev Svenstrup Holdeplads ophøjet til station med fuld ekspedition. Dette betød, at stationen nu kunne håndtere både passagerer og gods, hvilket gjorde den til et vigtigt knudepunkt i Svenstrup og omegn.

Svenstrup som Endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

Den 15. juli 1899 blev Svenstrup endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane. Denne udvikling betød, at stationen blev et endnu vigtigere trafikalt knudepunkt. Det viste sig dog hurtigt, at Svenstrups eksisterende stationsbygning var for lille til at håndtere den øgede trafik. Den eksisterende infrastruktur kunne ikke længere følge med behovene, hvilket gjorde det nødvendigt at etablere en ny og mere moderne stationsbygning.

Den Nye Station fra 1904

Som en konsekvens af det øgede trafikpres blev en ny stationsbygning opført i 1904. Denne nye Svenstrup Station blev placeret syd for den oprindelige bygning og havde langt bedre faciliteter til både passager- og godstrafik. Den gamle stationsbygning blev dog ikke revet ned umiddelbart, men blev i stedet anvendt som tjenestebolig. Den stod frem til begyndelsen af 1980'erne, hvor den endeligt blev fjernet.

Nedlæggelsen af Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

Selvom Svenstrup i starten af 1900-tallet var en vigtig station, begyndte passagertrafikken på sidebanerne at falde i takt med, at privatbilismen tog til. Aars-Nibe-Svenstrup banen blev officielt nedlagt den 31. marts 1969. Dette betød, at Svenstrup mistede sin status som jernbaneknudepunkt, da det meste af trafikken fra denne banegren ophørte. Den resterende station på Randers-Aalborg banen overlevede dog i et par år endnu, men den 25. maj 1972 blev Svenstrup Station endeligt nedlagt. Dermed forsvandt stationen fra jernbanenettet efter næsten 100 års tjeneste.

Genåbningen som Trinbræt i 2003

Efter mere end 30 år uden en station i Svenstrup blev der igen etableret et jernbanestop i byen. Den 14. december 2003 blev et nyt trinbræt opført i forbindelse med etableringen af Aalborg Nærbane. Dette betød, at Svenstrup igen fik en jernbaneforbindelse, denne gang i en mere moderne form. Svenstrup Trinbræt betjener i dag pendlere og rejsende til og fra Aalborg, og det fungerer som en vigtig del af den regionale togtrafik i Nordjylland.

Godthåb startede som Billetsalgssted, men blev opgraderet til Station senere hen.

Tostrup Trinbræt blev oprettet da skinnebusserne blev indført i 1944.

Tostrup Trinbræt blev oprettet da skinnebusserne blev indført i 1944.

Binderup Billetsalgssted var indrettet i et baneformandshus og blev fra 1. januar 1922 nedsat til trinbræt.

Skal Trinbræt havde billetsalg i det nærtliggende vogterhus.

Nibe Station blev etableret til åbningen af Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane i 1899. Jernbanen kom til at betyde meget for Nibe, og der kom efterhånden godt gang i godstransporterne og en ret betydelig persontrafik. I 1910 blev jernbanen forlænget fra Aars til Hvalpsund, hvilket gav endnu bedre muligheder.

I 1969 led Aalborg-Hvalpsund Jernbane, til at dele skæbne med mange af mange af de andre Aalborg Privatbaner og jernbanen blev nedlagt. Nibe Station fik lov til at henligge og forfalde nogle år, før den blev nedrevet i 1971.

Lundbæk var Holdeplads med billetsalg fra baneformandshuset. Der var meget ringet trafik og billetsalget ophørte i 1921 hvor stationen blev nedsat til trinbræt.

Halkær Trinbræt: En mindre holdeplads på Aalborg-Hvalpsund banen

Halkær Trinbræt, oprindeligt Halkær Holdeplads, åbnede den 16. juli 1899 sammen med Aars-Nibe-Svenstrup banen. I 1910 blev banen forlænget til Hvalpsund, hvilket skabte en forbindelse mellem Aalborg og Hvalpsund.

Trods sin placering på en bane med gode forbindelser i hver ende, forblev Halkær en mindre holdeplads uden den store betydning. Området omkring stationen var tyndt befolket, og der opstod hverken industri eller større bebyggelse i stationens levetid.

Halkær Holdeplads blev senere nedgraderet til trinbræt, inden den til sidst blev nedlagt sammen med banen den 31. marts 1969.

Åbningen af Halkær Holdeplads i 1899

Halkær Holdeplads blev oprettet som en del af Aars-Nibe-Svenstrup banen, der skulle forbedre transportmulighederne for befolkningen i det vestlige Himmerland. Den oprindelige plan var at etablere en jernbaneforbindelse, der kunne styrke handels- og landbrugstransporterne i regionen.

Stationen blev placeret i et meget landligt område, hvor der var spredt landbrug, men ingen større befolkningskoncentrationer.

Forlængelsen af banen til Hvalpsund i 1910

Den 2. juli 1910 blev banen forlænget til Hvalpsund, hvilket omdannede strækningen til Aalborg-Hvalpsund banen. Med denne udvidelse blev jernbanen en endnu vigtigere forbindelse for beboerne i Himmerland, men for Halkær betød det ikke nogen større forandring.

Stationen forblev en lille holdeplads med et sidespor, og passagertrafikken var begrænset, da befolkningstætheden i området fortsat var lav.

Halkær Holdeplads' funktion som sidespor

Halkær havde et sidespor, hvilket gjorde det muligt at håndtere gods- og rangeringstrafik.

Selvom banen primært transporterede passagerer, var godstransport også en vigtig del af driften. Men Halkær var aldrig et stort godsknudepunkt, og sidesporet blev mest brugt til landbrugsrelaterede transporter.

Nedgraderingen til trinbræt i 1968

I 1968 begyndte man at diskutere nedlæggelsen af Aalborg-Hvalpsund banen. Det stod klart, at banen ville blive lukket den 31. marts 1969, og som en konsekvens begyndte personalet på de mindre stationer at opsige deres stillinger.

Dette skete også på Halkær Holdeplads, og da det ikke var muligt at skaffe nyt personale, blev stationen i foråret 1968 nedgraderet til et trinbræt med sidespor. Et par måneder senere blev sidesporet også nedlagt, hvilket yderligere reducerede stationens betydning.

Den endelige lukning i 1969

Den 31. marts 1969 blev Halkær Trinbræt endeligt nedlagt, da Aalborg-Hvalpsund banen lukkede. Dette markerede afslutningen på jernbanetrafikken i området, som herefter måtte klare sig med bus- og vejtransport.

Stationens bygning stod ubrugt i nogle år, indtil den brændte og senere blev nedrevet.

Efter nedlæggelsen

Efter branden blev grunden solgt til privat beboelse, og i 1987 blev en ny bygning opført på stedet.

Hedegaarde trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Hedegaarde. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Hedegaarde var officiel.

Vegger Station hed i starten Vægger Station, men fik navneændring i 1958 til Vegger.

Etableringen af Aars Station

Aars Station blev oprettet i 1893 i forbindelse med anlæggelsen af Himmerlandsbanen, en statsbane, der forbandt Hobro og Løgstør. Banen var en del af en større jernbaneudbygning, der skulle forbedre transportmulighederne i Nordjylland og bidrage til udviklingen af området. Jernbanens ankomst forandrede livet og levebetingelserne i Vesthimmerland for bestandigt. Langs banen blev der opført en række stationsbyer, ofte på steder, hvor der kun var sparsom bebyggelse i forvejen. Sådan var det også i Aars, der i 1870 blot bestod af fem gårde, fire huse, en kirke, en præstegård og en skole. I løbet af 1870'erne og 1880'erne begyndte en egentlig by at tage form langs det, der senere blev til Himmerlandsgade. Da jernbanen blev indviet i 1893, var Aars allerede begyndt at udvikle sig til et mindre handelscentrum.

Aars som Jernbaneknudepunkt

Byens udvikling tog for alvor fart, da Aars i 1899 blev et jernbaneknudepunkt. Det skete, da den private Aalborg-Aars Jernbane blev anlagt, hvilket gav byen direkte forbindelse til Aalborg. Fra 1903 til 1910 havde privatbanen sin egen station over for statsbanestationen, men da banen i 1910 blev forlænget til Hvalpsund, blev statsbanestationen den eneste station, som blev benyttet. Denne udvikling cementerede Aars' rolle som et vigtigt trafikalt knudepunkt i Himmerland, hvilket bidrog til byens vækst og handelsliv.

Konkurrencen fra Vejtransport

Allerede i 1920'erne begyndte fremtiden for jernbanerne i Danmark at blive diskuteret. Det stod klart, at lastbiler og busser ville blive en stærk konkurrent til jernbanen. De første busruter blev etableret i Aars i 1920'erne, og lastbiler blev efterhånden en fast del af bybilledet. Den stigende konkurrence fra vejtransporten betød, at jernbanens betydning gradvist blev mindre.

Efterkrigstiden og Jernbanens Nedgang

Efter 2. Verdenskrig skete der en markant ændring i transportvanerne i Danmark. Med privatbilismens fremmarch i 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanernes rolle i Vesthimmerland at svinde ind. I 1966 blev persontrafikken på Himmerlandsbanen indstillet, men strækningen mellem Viborg, Aalestrup og Løgstør blev fortsat brugt til godstransport. Fra den 22. maj 1966 blev Aars Station derfor udelukkende en godsstation, mens persontrafikken blev overtaget af rutebiler. I 1969 blev Aalborg-Hvalpsund banen lukket for både person- og godstrafik, hvilket betød, at Aars mistede endnu en vigtig jernbaneforbindelse.

Nedlæggelsen af Aars Station

I 1973 blev stykgodset overført til lastbiltransport, hvilket yderligere reducerede behovet for jernbanen. I løbet af 1970'erne blev Aars Station revet ned, og i begyndelsen af 1980'erne forsvandt de sidste rester af stationsbygningerne for at give plads til en udvidelse af rutebilstationen i 1985/1986. Sporene blev fjernet, da den sidste godstransport blev indstillet i 1999, og jernbanens fysiske tilstedeværelse i Aars ophørte næsten helt. Den sidste del af Aars' jernbanehistorie forsvandt i 2012, da ledvogterhuset ved Himmerlandsgade blev revet ned.

Jernbanens Betydning for Aars

Selvom jernbanen i dag ikke længere eksisterer i Aars, var den afgørende for byens udvikling. Ankomsten af jernbanen i 1893 gjorde det muligt for Aars at vokse fra en lille bebyggelse til en egentlig stationsby. Senere blev Aars et vigtigt knudepunkt for regional transport, hvor jernbanen var en væsentlig faktor for handelslivets udvikling i Vesthimmerland. Selvom vejtransporten overtog jernbanens funktioner, og sporene i dag er væk, er jernbanens historiske betydning stadig en del af byens identitet.