Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane - operatør: ANSJ, en artikel om Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane: En Historisk Gennemgang

Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane (ANSJ) var en dansk privatbane, der spillede en central rolle i transporten i Himmerland fra slutningen af 1800-tallet. Banen blev en del af den store jernbanelov fra 1894 og strakte sig over 50 km fra Aars til Svenstrup, hvor den forbandt sig med DSB's hovedstrækning mellem Aalborg og Randers. Med sin åbning i 1899 og senere omdannelse til Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB) i 1910 var ANSJ en vigtig del af regionens infrastruktur indtil nedlæggelsen i 1969.

Baggrund og Planlægning

Efter vedtagelsen af jernbaneloven i 1894 blev planerne om en privatbane mellem Aars, Nibe og Svenstrup konkretiseret. Diskussioner om linjeføring og placeringen af stationer trak ud, men projektet blev endelig realiseret med koncessionen den 23. december 1895. Anlægsarbejdet startede i 1897, og det kuperede terræn krævede særlige foranstaltninger. Med stigninger op til 12,5 ‰ måtte banen bruge kraftigere lokomotiver og skinner, der vejede 22,5 kg/m.

Åbning og Drift

Den 16. juli 1899 blev banen åbnet med tre daglige tog i hver retning. Banen begyndte ved DSB's station i Svenstrup og fortsatte gennem Godthaab, Nibe, Sebbersund og andre mindre byer, inden den nåede sin endestation i Aars. Lokomotiverne blev leveret af Cockerill i Belgien, mens vogne kom fra Vulcan i Maribo. Stationsbygningerne blev tegnet af den anerkendte arkitekt Thomas Arboe.

Driftssamarbejde og Udvidelser

I 1902 blev DSB's nye station i Aalborg færdig, og ANSJ's tog kunne fortsætte fra Svenstrup til Aalborg. Dette gjorde det muligt at skabe en direkte forbindelse mellem Aars og Aalborg. Sammen med to andre privatbaner, Aalborg-Hadsund Jernbane (AHJ) og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane (FFJ), indgik ANSJ i driftsfællesskabet Nordjyllands Forenede Privatbaner. Dette gav adgang til fælles remise- og værkstedsfaciliteter samt en godsbanegård i Aalborg.

Ønsker om en forlængelse af banen fra Aars til Hvalpsund blev realiseret med jernbaneloven af 27. maj 1908. Den nye strækning blev åbnet i 1910, og hele banen blev herefter omdøbt til Aalborg-Hvalpsund Jernbane (AHB).

Økonomiske Udfordringer og Nedlæggelse

Som mange andre privatbaner oplevede ANSJ økonomiske udfordringer i takt med bilismens fremvækst i midten af det 20. århundrede. Trods indførelse af motorvogne og moderniseringer begyndte passager- og godsmængden at falde. Den samlede strækning mellem Svenstrup og Hvalpsund blev nedlagt den 31. marts 1969.

Stationer og Linjeføring

ANSJ's linjeføring omfattede følgende stationer og trinbrætter:

• Svenstrup: Udgangspunkt for banen og forbindelsespunkt til DSB's hovedstrækning.
• Godthaab: En af de første stationer efter Svenstrup.
• Nibe: Et vigtigt knudepunkt med større trafik.
• Sebbersund: Kendt for sine naturskønne omgivelser.
• Aars: Endestationen, hvor banen blev forbundet med DSB's netværk.

Flere trinbrætter blev tilføjet over tid, herunder Tostrup (1944), Skal (1949) og Svenstrupgaarde (1955). Disse stoppesteder gjorde banen tilgængelig for lokalsamfundene langs banen.

Bevarede Elementer og Nutidig Anvendelse

Selvom banen blev nedlagt i 1969, er flere af stationerne og tracéet bevaret. Mange af de gamle stationsbygninger er blevet ombygget til private boliger eller lokale kulturcentre. Strækninger af banens tracé er blevet genanvendt som cykelstier og rekreative ruter, hvilket vidner om dens historiske betydning.

Centrale Årstal for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane

• 1894: Banen medtages i jernbaneloven.
• 1895: Koncession udstedes.
• 1897: Anlægsarbejdet begynder.
• 16. juli 1899: Banen åbnes for drift.
• 1902: Tog videreføres til Aalborg.
• 1910: Banen forlænges til Hvalpsund og omdøbes til Aalborg-Hvalpsund Jernbane.
• 1969: Banen nedlægges den 31. marts.

Historisk Betydning

Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane spillede en afgørende rolle i udviklingen af Himmerland og forbandt små lokalsamfund med større byer som Aalborg.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

I december 2003 oprettedes Skalborg trinbræt ca. 400 meter syd for den gamle station, der hvor den første station var i ledvogterhuset.

Skalborg Station åbnede i 1899 i ledvogterhuset, hvor det nuværende trinbræt er placeret. Ifm. at banen skulle laves dobbeltsporet, byggede man i 1950 en ny station, som var i drift frem til 1972, hvor den lukkede som station. Stationen findes den dag i dag og er placeret ca. 400 meter i retning mod Aalborg,

Svenstrup fik ikke station ved Randers-Aalborg banens åbning den 19. september 1869. Svenstrup fik en holdeplads i 1872 med et offentligt sidespor men faciliteterne bestod kun af et træskur med venterum. I 1875 opførtes den første stationsbygning, af den lille standardtype, lidt nord for den nuværende station. I 1877 blev Svenstrup Holdeplads ophøjet til station med fuld ekspedition

Da Svenstrup blev endestation for Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane den 15. juli 1899, viste det sig hurtigt at Svenstrups stationsbygning var for lille og at der også skulle andre mere moderne faciliteter til.

I 1904 åbnede den "nye" Svenstrup Station syd for den oprindelige station. Svenstrups første stationsbygning kom til at fungere som tjenestebolig indtil begyndelsen af 1980'erne, hvor den blev revet ned.

Aars-Nibe-Svenstrup banen blev nedlagt den 31. marts 1969 og Svenstrup Station blev nedlagt den 25. maj 1972.

Nyt trinbræt blev anlagt i Svenstrup ifm. Aalborg Nærbanes start den 14. december 2003 som trinbræt for Aalborg nærbane.

Godthåb startede som Billetsalgssted, men blev opgraderet til Station senere hen.

Tostrup Trinbræt blev oprettet da skinnebusserne blev indført i 1944.

Tostrup Trinbræt blev oprettet da skinnebusserne blev indført i 1944.

Binderup Billetsalgssted var indrettet i et baneformandshus og blev fra 1. januar 1922 nedsat til trinbræt.

Skal Trinbræt havde billetsalg i det nærtliggende vogterhus.

Nibe Station blev etableret til åbningen af Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane i 1899. Jernbanen kom til at betyde meget for Nibe, og der kom efterhånden godt gang i godstransporterne og en ret betydelig persontrafik. I 1910 blev jernbanen forlænget fra Aars til Hvalpsund, hvilket gav endnu bedre muligheder.

I 1969 led Aalborg-Hvalpsund Jernbane, til at dele skæbne med mange af mange af de andre Aalborg Privatbaner og jernbanen blev nedlagt. Nibe Station fik lov til at henligge og forfalde nogle år, før den blev nedrevet i 1971.

Lundbæk var Holdeplads med billetsalg fra baneformandshuset. Der var meget ringet trafik og billetsalget ophørte i 1921 hvor stationen blev nedsat til trinbræt.

Halkær Holdeplads med sidespor åbnede den 16. juli 1899 sammen med Aars-Nibe-Svenstrup banen. Banen blev forlængedes til Hvalpsund den 2. juli 1910, og var nu Aalborg-Hvalpsund banen.

Trods for at det var en bane med gode forbindelser i hver ende, så fik Halkær Holdeplads aldrig en større betydning. Halkær Holdeplads lå i et meget tyndt befolket område og der kom aldrig industri eller bebyggelse af betydning i stationens levetid.

Da nedlæggelsen af Aalborg-Hvalpsund banen i 1968 var på tale, og at banen skulle nedlægges pr 31. marts 1969, så sagde personalet op på Halkær Holdeplads – meget lig det samme mønster, som på de andre stationer på strækningen. Da erstatningspersonale ikke kunne skaffes, blev Halkær Holdeplads nedsat til trinbræt med sidespor i forsommeren 1968 og et par måneder senere nedlagdes sidesporet.

Halkær Holdeplads, nu trinbræt, blev nedlagt den 31. marts 1969 sammen med banen. Stationsbygningen på Halkær Holdeplads nedbrændte nogle år efter og blev efterfølgende nedrevet. Grunden blev solgt til privat beboelse og der blev bygget en ny bygning på grunden i 1987.

Hedegaarde trinbræt startede som et uofficielt trinbræt den 1. august 1944, hvor Skinnebusserne standse ved Hedegaarde. Først fra den 15. maj 1949, kom der et rigtigt trinbræt og Hedegaarde var officiel.

Vegger Station hed i starten Vægger Station, men fik navneændring i 1958 til Vegger.

Aars station blev oprettet i 1893 i forbindelse med etablering af Himmerlandsbanen, som var en statsbane mellem Hobro og Løgstør.

Jernbanens indtog ændrede for bestandigt livet og levebetingelserne i Vesthimmerland. Med jernbanen fulgte etableringen af stationsbyer langs banen. Ofte på steder, hvor der næsten ingen bebyggelse var i forvejen. Således også i Aars, der i 1870 bestod af fem gårde og fire huse, en kirke, en præstegård og en skole. I 1870'erne og 1880'erne begyndte byen at vokse langs den nuværende Himmerlandsgade, og da Hobro-Løgstør banen kom i 1893, var der allerede opstået en lille by.

Herefter gik det meget stærkt, og Aars blev jernbaneknudepunkt, da privatbanen Aalborg-Aars blev anlagt i 1899. Fra 1903 til 1910 havde Privatbanen sin egen station overfor Statsbanestationen, men da privatbanen blev forlænget til Hvalpsund i 1910, var statsbanestationen den eneste station, som blev benyttet.

Allerede i 1920'erne begyndte jernbanernes fremtid at blive diskuteret, og anlæggelsen af nye linjeføringer blev indstillet, da det blev klart, at lastbiler og busser på sigt ville blive stærke konkurrenter til banen. De første busser kom til Aars netop i 1920'erne, og lastbilerne begyndte at høre med til gadebilledet.

Efter 2. Verdenskrig og privatbilismens indtog i 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanernes tid i Vesthimmerland at lakke mod enden. I 1966 lukkede Hobro-Løgstør banen for persontrafik, men bibeholdt godstransport på linjen Viborg over Aalestrup til Løgstør.

Fra den 22. maj 1966, hvor persontrafikken på Himmerlandsbanen blev indstillet, var Aars station kun godsstation og DSB afvikledes persontrafikken med rutebiler. Stykgodset overgik til lastbiltransport i 1973.

I 1969 lukkede Aalborg-Hvalpsund banen for både person- og godstransport.

Aars Station blev revet ned i 1970'erne, og de sidste rester af bygningerne forsvandt i begyndelsen af 1980'erne for at gøre plads til udvidelsen af rutebilstationen i 1985/1986.

Jernbanesporene blev taget op, efter godstransporten blev indstillet i 1999, og den sidste del af jernbanehistorien forsvandt med nedrivningen af ledvogterhuset ved Himmerlandsgade i 2012.