Tønder-Højer Sluse - operatør: DSB, en artikel om Tønder-Højer Sluse

Tønder-Højer Sluse Jernbane

Tønder-Højer Sluse Jernbane blev opført under det tyske herredømme i Sønderjylland som led i en større infrastrukturstrategi for regionen. Efter Danmarks nederlag i krigen i 1864 mistede landet Sønderjylland til Preussen. I de følgende årtier blev der i det tyskstyrede Sønderjylland anlagt flere jernbanestrækninger som del af den såkaldte sønderjyske tværbane. Strækningen mellem Tønder og Højer Sluse blev officielt åbnet den 15. juni 1892 og kom til at spille en vigtig rolle for transport og kommunikation i området.

Formål med Banen og Betydningen for Sild

Et af hovedformålene med Tønder-Højer Sluse Jernbane var at sikre en effektiv transportforbindelse til øen Sild. Før opførelsen af Hindenburg-dæmningen, der senere blev bygget i 1927, kunne Sild kun nås via skibstransport fra Højer Sluse. Jernbanen førte til en markant forbedring af forbindelsen mellem Tyskland og Sild, hvilket gjorde det lettere for både passagerer og gods at blive transporteret til og fra øen. Banens placering gjorde det muligt at benytte Højer Sluse som udskibningshavn, og den fungerede som sådan også efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.

Ændringer efter Genforeningen

Da Sønderjylland blev en del af Danmark igen i 1920, forblev Tønder-Højer Sluse Jernbane i drift, og Højer Sluse fortsatte som udskibningshavn for Sild-trafikken. Dette ændrede sig imidlertid drastisk i 1927, da Hindenburg-dæmningen mellem det tyske fastland og Sild blev indviet. Dæmningen tillod direkte togforbindelser til Sild, hvilket reducerede behovet for skibstransport fra Højer Sluse. Som følge af denne nye forbindelse faldt passagertrafikken markant på Tønder-Højer Sluse Jernbane.

Nedgang og Lukning

Som en konsekvens af den faldende trafik indstillede man persontransporten på strækningen den 15. maj 1935. Banen blev dog holdt i live som en ren godsbane i flere årtier efter. Fra 1953 blev strækningen kun benyttet til vognladningsgods, men efter Anden Verdenskrig og de rationaliseringer, som fulgte, blev banen stadig mindre økonomisk bæredygtig. Til sidst besluttede man at nedlægge banen helt, og den 31. marts 1962 blev Tønder-Højer Sluse Jernbane officielt lukket. Kort efter blev sporene fjernet, og jernbanen ophørte med at eksistere som en transportkorridor.

Stationer og Infrastruktur

Banens stationer havde forskellige funktioner og var af varieret arkitektonisk udformning. Højer Sluse station blev revet ned allerede i 1928, men flere af de andre stationsbygninger stod endnu i nogle årtier. Stationen i Møgeltønder blev delvist bevaret indtil 1975, hvor hovedbygningen blev nedrevet, mens en sidefløj med varehus forblev. Højer Station blev revet ned i 1985, og i Daler blev den oprindelige træbygning erstattet af en rødstensbygning i 1923. Denne nye bygning blev i 1947 omdannet til privat bolig og standsede derefter sin funktion som station.

Vandtårnet ved Højer, som var en vigtig del af infrastrukturen for at sikre vandforsyning til damplokomotiverne, blev revet ned omkring 1935, da det ikke længere var i brug.

Den Historiske Betydning af Tønder-Højer Sluse Jernbane

Trods sin relativt korte levetid som passagerbane spillede Tønder-Højer Sluse Jernbane en vigtig rolle i regionen. Banen skabte en ny mulighed for at forbinde Tønder og det sønderjyske opland med det tyske fastland og øen Sild. Det bidrog til økonomisk vækst i området, idet både turister og varer blev transporteret hurtigere og mere effektivt. Banen var også et vigtigt element i den infrastruktur, der understøttede landbrug og handel i regionen, da den gjorde det muligt at transportere varer til og fra Højer Sluse havn.

Tønder H Station var ikke Tønders første Station, det var Tønder Øst Station, som var Tønders første jernbanestation og blev anlagt i 1867, men var dengang kendt som Tønder Nord.

Indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt den 15. november 1887 var Tønder Øst endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Med Tønder Marskbanegård som banegård for den nye privatbane mellem Heide og Ribe og Tønder Nord Station omdøbt til Tønder Øst. Da privatbanen blev overtaget af den preussiske stat i 1890, blev den nuværende Tønder Hovedbanegård bygget og Tønder Marskbanegård blev omdannet til hotellet "Eichlers Hotel".

Tønder blev stavet Tondern før genforeningen.

Møgeltønder Station blev opført i 1892 til åbningen af strækningen Tønder-Højer Sluse. Møgeltønder Station var en Tysk bygget station, hvilket tydeligt ses på arkitekturen og den typiske tuske stil med gule sten og farvede mønstre i murværket.

Møgeltønder Station var med 467 meter læssespor med omløb og herfra et kort stikspor til en kombineret ende- og siderampe. Fra læssesporet gik der en industribane og ca. 250 meter mod syd. Industribanen gik tæt forbi Carsten Borg Betonvarefabrikker og ned til Teglværket og kalksandstensfabrikken.

Foruden stationsforstanderens bolig på 1. sal i stationens hovedbygning blev der opført en tjenestebolig og efter genforeningen i 1920 yderligere to tjenesteboliger.

Persontrafikken blev indstilledes på Højerbanen i 1935, men Møgeltønder Station forsatte som godsekspedition indtil 1953, hvor stationsbetjeningen helt ophørte og stationsbestyreren blev banemand og forblev boende indtil banens nedlæggelse i 1962, hvor han blev forflyttet til Valby.

Læssesporet fandtes indtil banens nedlæggelse i 1962.

Møgeltønder Station blev delvis nedrevet i 1975, med undtagelse af sidefløjen med varehus i stationens vestlige ende, som stadig består her i 2022.

Dahler-Osterby Station blev anlagt på banestrækningen Tønder-Højer Sluse, og var der opført som en primitiv bygning, delvis af træ, der tjente som station for Dahler-Osterby. Dahler-Osterby Station rummede en lille stationskro eller nærmere udskænkningssted.

Ved Sønderjyllands Genforening i 1920 havde DSB's besigtigelses kommission betegnet bygningen som "særligt grim og afstikkende" og den var i så dårlig stand, at hele bygningen rystede i stormvejr og blev derfor nedrevet i 1925, da en ny stationsbygning i "Midtbanestil" var opført i røde mursten. Den nye station fik betegnelsen Holdeplads og navnet blev ændret fra Dahler-Osterby til Daler. I 1947 overgik bygningerne på Daler Holdeplads til privat beboelse.

Daler Holdeplads var med læssespor med omløb og herfra kort stikspor med rampe.

Højer Station var med vandtårn og dens stueetage var indrettet med en stor tjenestebolig og billetkontor to ventesale (rygere/ikke-rygere) og et lille udskænkningssted. Ud for hovedbygningen var der omløbsspor, og mod øst var der læssespor, depotspor og et spor til pakhuset. Ved læssesporet var der ende- og siderampe samt folde til får og kreaturer.

Det var i starten en blandet fornøjelse for Højer, at Tønder-Højer Sluse Banen kom til, for man mistede dermed mange indtægter fra tyske turister, der skulle videre til Sild. Når toget til Højer Sluse stoppede i Højer By, var vognene fra syd plomberet og passagererne kunne først komme ud ved Højer Sluse. Senere blev det bedre med Tønder-Højer Sluse Banen da arbejdere og skoleelever kunne nu tage toget direkte ind til Tønder.

Tæt på Højer Station blev der bygget ejendommen i Østernede 12–14, som rummer fire lejligheder, der var beregnet til ansatte ved Tønder-Højer Sluse Banen. Husene var ejet af banen, men enkelte af funktionærerne ejede deres eget huse, fx Østerende 11. Østerende 11 var tidligere stråtækt hus, men brændte i 1918 og blev genopført med tegltag.

Efter nedlæggelsen af Tønder-Højer Sluse Banen den 31. marts 1962 og sporene blev fjernet, så overtog kornfirmaet Hindrichsen bygningen i Højer og indrettede lejligheder i den gamle Højer Station.

Vandtårnet i Højer blev revet ned omkring 1935 og stationsbygningen i 1985 grund af bygningens dårlige stand. På arealet for den gamle Højer Station, blev der opført andelsboliger.

Højer Sluse Station var en høj triste "skrumlet" træbygning, som i 1892 blev endestation for togene Tønder-Højer og var opført af hensyn til overfarten til Munkmarsch på Sylt. Højer Sluse Station havde i starten kun 1 perronspor, men fik senere 2 med en lille drejeskive. Højer Sluse Station havde desuden 1 omløbsspor, 3 depotspor og 1 læssespor, bl.a. til turisternes rejsegods.

Efter 1920 kørte gennemgående tog fra Hamburg med plomberede vogne fra Tønder til Højer Sluse Station, og passagererne til Sylt blev gennet som en flok kvæg til skibets anlægsplads udenfor slusen.

I 1909 blev banen forlænget langs Højer kanal (der hvor Havnevej ligger i dag) og frem til Siltoftvej og var anlagt som havnebane, som endte her ved Tangmelsfabrikken eller Vidåfabrikken, som blev grundlagt i 1918.

Tangmelsfabrikken eller Vidåfabrikken blev opført i 1918, og startede altså som tangmelsfabrik. Bygningens meget høje form, skyldes at man udnyttede faldet fra øverste etage ned til stueplanet i tangmelsproduktionens processer. Bygningen opførtes af Det Slesvig-holstenske Fodermelsselskab, og tanken var at fabrikken af søgræs skulle fremstille fodermel. I bygningen havde man eget elværk, og man mente at vadehavet kunne levere alt den søgræs man skulle bruge, men dette var ikke tilfældet.

Allerede i 1920 solgtes bygningen til et privat selskab fra Højer. De nye ejere solgte inventaret og i de følgende år blev bygningen mest brugt af fiskere og skippere. I 1937 overtog J.H. Hansen fabrikken og begyndte at samle Adler-personvogne og Krupp-lastbiler, som han måtte foretage en større ombygning for at kunne.

Under besættelsen arbejdede fabrikken for den tyske værnemagt med at fremstille heste-trænvogne og dele til tyske ubåde. Der blev også lavet biler og til sidst blev der lavet transportable træhuse til vagtposterne ved Vesterhavet.

Efter anden verdenskrig blev fabrikken beslaglagt af staten og derefter købt af Nicolai Christiansen som var autoforhandler. Han lavede for en kort tid køleskabe i bygningen. I dag er her lysfabrik i bygningen.

Persontrafikken mellem Højer station og Højer Sluse forsvandt 1927 i forbindelse med Hindenburgdæmningens ibrugtagning den 1. juni 1927 og Højer Sluse Station blev lukket for persontrafik, da Højer Sluse Station næsten ingen betydning havde for den lokale persontrafik. DSB havde ikke brug for træbygningen og da den var i dårlig stand og usælgelig blev den nedrevet i 1928.