Næstved-Præstø-Mern Banen - operatør: NPMB

Næstved-Præstø-Mern Banen: En Vigtig Regional Forbindelse

Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) var en vigtig regional jernbaneforbindelse, der blev åbnet i begyndelsen af 1900-tallet. Den blev anlagt for at forbinde Næstved med Præstø og senere udvidet til Mern. Banen spillede en betydelig rolle i transporten af både passagerer og gods, især sukkerroer, fra lokalområdet til byerne og de større jernbanenet. Selvom banen blev nedlagt i 1961, har den haft en væsentlig betydning for udviklingen af infrastrukturen i området. Denne artikel gennemgår banens historie, dens udvikling og dens nedlæggelse.

Baggrund for Anlæggelsen af Præstøbanen

Præstø optrådte allerede som en potentiel jernbaneforbindelse i jernbaneloven af 21. juni 1867, men det var først i 1894, at der kom en lov, som støttede ønsket om en bane mellem Præstø og Næstved. Efter en række forsinkelser blev anlægsarbejdet påbegyndt i 1898, og den 20. marts 1900 blev den 23 kilometer lange Præstø-Næstved-bane indviet. Banen fik sit hovedkontor, remiser og værksteder placeret i Præstø, mens DSB stod for stationstjenesten i Næstved. Fra begyndelsen havde banen fire daglige togafgange i hver retning, og den spillede en vigtig rolle i at forbinde det sydlige Sjælland med det større jernbanenet.

Udvidelsen til Mern og Ændringen til NPMB

Som følge af en stigende efterspørgsel efter transport til landbrugsområderne syd for Præstø blev det i jernbaneloven af 27. maj 1908 besluttet at udvide banen med en strækning fra Præstø til Mern. Denne 9,5 kilometer lange strækning blev indviet den 15. november 1913 og betød, at banen nu havde en samlet længde på 32,5 kilometer. Med udvidelsen skiftede banen navn til Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB). Banen til Mern var især vigtig for transporten af sukkerroer til Stege Sukkerfabriks saftstation i Mern. Denne nye del af banen var med til at understøtte det lokale landbrug og bidrog til en væsentlig vækst i godstransporterne.

Stationer og Trinbrætter Langs Banen

NPMB havde flere stationer og trinbrætter langs ruten, som gjorde det muligt at betjene lokalbefolkningen og godsindustrien effektivt. Fra Næstved station udgik banen sydpå og passerede flere mindre stop, inden den nåede Præstø og videre til Mern. Nogle af de vigtigste stationer inkluderede:

• Næstved Station: Banens startpunkt, hvor NPMB havde sit lokomotivdepot og opholdsrum.
• Præstø Station: En af de vigtigste stationer på ruten, hvor der var værksteder, remise og en drejeskive. Stationen var også forbundet med Præstø Havn via en kort havnebane.
• Mern Station: Endestationen, der betjente sukkerfabrikken og områdets landbrug.

Derudover fandtes flere mindre trinbrætter som Rønnebæk, Næstelsø, Brandelev, Bøgesø, Askov Huse, Snesere, Lille Røttinge og Faksinge, som hovedsageligt blev brugt af lokalbefolkningen og til gods som roer og tegl.

Godstransportens Rolle

Godstransporten var en afgørende faktor for banens succes. Især sukkerroetransporterne til Stege Sukkerfabriks saftstation i Mern udgjorde en stor del af banens godstrafik. I efterårsmånederne kørte der betydelige mængder roer fra landbrugsområderne langs banen til saftstationen, og det hjalp med at holde banen økonomisk bæredygtig. Andre former for gods inkluderede tegl fra de lokale teglværker, brændsel og forskellige landbrugsprodukter. Saftstationen i Mern var udstyret med stikspor, der kunne håndtere op til 50 godsvogne ad gangen, hvilket gjorde den til en vigtig del af regionens infrastruktur.

Overgangen til Skinnebusser og Anden Verdenskrigs Indflydelse

Som med mange andre privatbaner i Danmark oplevede NPMB en voldsom stigning i både passager- og godstrafik under Anden Verdenskrig. Benzinmangel og krigens begrænsninger gjorde jernbanen til en vigtig transportform, og banen oplevede en midlertidig opblomstring i driften. Efter krigen blev det dog hurtigt klart, at privatbilismen var på vej frem, og dette førte til et drastisk fald i passager- og godstrafikken på banen. For at modvirke nedgangen forsøgte NPMB at modernisere driften, og i 1946 blev banen den første privatbane i Danmark, der indførte skinnebusser. Skinnebusserne skulle gøre driften mere økonomisk, men de kunne ikke konkurrere med de hurtigt voksende vejnet og biler.

Banens Nedlæggelse

I 1950'erne begyndte godstransporterne på banen at svinde ind, især efter at saftstationen i Mern ophørte med at modtage roer pr. jernbane i 1952. Dette førte til en drastisk reduktion i godsmængderne, og banen begyndte at få store økonomiske problemer. Banen havde underskud fra 1953, og en nødvendig omlægning af banen ved Tappernøje, hvor hovedvej 2 skulle krydses, blev aldrig realiseret. I stedet blev det besluttet at nedlægge banen, og den 31. marts 1961 kørte de sidste tog på Næstved-Præstø-Mern Banen. Det var især de omkringliggende kommuners modvilje mod at dække de fortsatte underskud, der førte til beslutningen om banens nedlæggelse.

Bevarede Strækninger af Banetracéet

Selvom selve banen blev nedlagt i 1961, er dele af banens tracé stadig bevaret i dag. Af de oprindelige 32,5 kilometer er omkring 6,5 kilometer bevaret og tilgængeligt som stier. Blandt andet ved Rønnebæk og Banestien mod øst kan man stadig finde spor af den gamle bane.

NPMBs Historiske Betydning

Selvom Næstved-Præstø-Mern Banen kun eksisterede i lidt over 60 år, spillede den en vigtig rolle i udviklingen af infrastrukturen i det sydlige Sjælland. Banen var en central forbindelse for både passagerer og gods, og den understøttede især landbruget i regionen ved at transportere sukkerroer og andre produkter til markedet. Nedlæggelsen af banen var en del af en bredere tendens, hvor privatbaner over hele Danmark blev lukket på grund af konkurrencen fra biler og lastbiler. I dag er NPMB et minde om en tid, hvor jernbanenettet var en vital del af transporten i Danmark.

Næstved Station - En Stolt Historie

Næstved Station, med sin stolte historie og betydelige rolle i byens udvikling, står som et symbol på Næstveds forbindelse med omverdenen gennem årene. Fra sin oprindelse i 1870, tegnet af den anerkendte arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, til dens nuværende status som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet, har Næstved Station set og formet byens udvikling på utallige måder.

Etableringen og Væksten

Næstved Station blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der strakte sig fra Roskilde til Næstved og videre til Masnedsund. Åbnet den 4. oktober 1870, blev stationen hurtigt et centrum for handel, transport og rejseaktivitet i regionen. Dens betydning voksede yderligere med tilføjelsen af Slagelse-Næstved banen i 1892 og Præstø-Næstved Banen i 1900, hvilket udvidede dens forbindelser til andre byer og områder i nærheden.

Gentagne Ombygninger

I løbet af årene gennemgik stationen flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel og de skiftende behov i jernbanetransporten. Ombygninger i 1891-1892, 1921 og 1940-1943, under ledelse af dygtige arkitekter som Sigurd Christensen og K.T. Seest, bidrog til stationens strukturelle udvikling og funktionalitet.

Rønnebæk Billetsalgssted åbnede den 20. marts 1900 sammen med Præstø-Næstved Jernbane. Billetsalgsstedet bestod af et åbent læskur og billetsalget og banepakkeekspeditionen foregik i en nærliggende bygning.

I 1909 blev læskuret ombyggedes til en lukket ekspeditionsbygning, men i 1926 lukkede billetsalget og bygningen blev revet ned og erstattedes af et mindre lukket læskur. Vognladningsgodset blev ekspederet fra Brandelev station, mens banepakkeekspeditionen blev flyttet til købmanden, som sørgede for denne service frem til og med udgangen af 1953.

Rønnebæk Billetsalgssted fik den 16. november 1913 et sidespor, til roetransporter fra gården Rønnebæksholm, i forbindelse med at Præstø-Næstved banen blev forlænget til Mern, hvor Mern Saftstation var blevet anlagt i 1902.

Fra 1953 og frem til Præstøbanens nedlæggelse den 31. marts 1961, var der kun trinbræt og sidespor i Rønnebæk. Ved nedlæggelsen i 1961 blev trinbræt, læskur og spor fjernet kort tid efter.

Næstelsø var planlagt som station, men blev kun etableret som trinbræt. Stationsplanerne ses tydelig på arkitekt Heinrich Wencks tegninger fra december 1898. Næstelsø Trinbræt fik et kort sidespor fra 1913.

Brandelev Station var med kombineret læsse og krydsningsspor.

Askov Huse Trinbræt startede som sidespor til roetransporter i 1913, men blev opgraderet til trinbræt med sidespor i 1924. Sidesporret lå syd for Gammel Skolevej og trinbrættet nord for.

Snesere Station var med enkelt sidespor til togkrydsning.

 Lille-Røttinge Trinbræt i var uden sidespor, men i nogle år lå der et roelæssespor ca. 200 meter fra trinbrættet.

Tappernøje Station åbnede sammen med Præstøbanen den 20. marts 1900 og var, frem til Præstøbanen forlængelse til Mern, den bedste af mellemstationerne. At Tappernøje Station lå ud til den store hovedvej (Vordingborg-Køge landevejen), har ikke haft negativ effekt på stationens trafik. Tappernøje Station fungerede lige til banens nedlæggelse den 31. marts 1961 og stationsbygning overlevede til den blev nedrevet i 1979.

Tappernøje Station var med særskilt læssespor og krydsningsspor fra 1913 og i 1919 kom der sidespor til den lokale dampmølle. Tappernøje Station blev udvidet betydeligt i 1935.

Ved Faksinge oprettedes Sanatoriet "Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse" i 1906 og ved den lejlighed blev der etableret et sidespor i Faksinge skov. I 1919 blev sidesporet flyttet ca. 300 meter og samtidig oprettedes Faksinge trinbræt ved sidesporet.

Faksinge Trinbræt var ejet af Faksinge Sanatorium og der var en god passagertransport til og fra Sanatoriet indtil banens nedlæggelse den 1961.

Efter byggeriet af Sanatoriet var eneste bruger af sidesporeret: Nygård, som brugte sidesporet til roer og roeaffald frem til ca. 1951, hvorefter Nygård selv kørte roetransporterne til Præstø station indtil ca. 1956, hvor transporterne ophørte. Sidesporet blev fjernet ved en spormoderniseringen i 1952.

Næstved-Præstø-Mern Banen blev nedlagt den 31. marts 1961, hvorefter venteskuret ved Faksinge Trinbræt blev fjernet.

Præstø Station var med hovedkontor, remise, vandtårn og værksteder.

Skibinge Trinbræt var med sidespor.

Allerslev Station var med sidespor med et kort stikspor med enderampe.

Mern Station var med 4 spor, læssespor syd for stationsbygningen og enkeltsporet remise med drejeskive i forlængelse af spor 4.