Viborg-Ålestrup Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Viborg-Ålestrup Jernbane

Viborg-Ålestrup Jernbane: En Historisk Gennemgang

Viborg-Ålestrup Jernbane er en markant del af Danmarks jernbanehistorie. Banen forbinder fortællingen om transportens udvikling med de udfordringer og beslutninger, der blev truffet for at sikre dens eksistens i over et århundrede. Fra dens åbning i slutningen af 1800-tallet til dens omdannelse til en rekreativ natursti er banen en vigtig del af historien om Midt- og Nordjylland.

Tidlige Visioner og Politisk Spil

Allerede i 1866 blev der talt om at etablere en bane fra Løgstør mod syd med tilslutning til en eksisterende bane. Trods interessen blev der først i 1875 fremlagt konkrete planer. Det politiske spil omkring linjeføringen var intenst og varede i mange år. Efter lange forhandlinger blev der enighed om en gaffelbane, hvor linjen delte sig i Ålestrup. Her gik en gren mod Viborg og en anden mod Hobro.

Det tog ti år at få planerne fremlagt for Rigsdagssamlingen. Først den 12. april 1889 blev lov nr. 54 om anlægget af statsbanen Hobro-Løgstør vedtaget, hvilket markerede begyndelsen på det store projekt, der skulle forbinde disse områder via jernbane.

Åbning af Banen i 1893

Byggeriet blev realiseret i løbet af få år, og strækningen Hobro-Løgstør blev indviet den 15. juli 1893. Strækningen Viborg-Ålestrup blev fulgt op med åbningen den 15. september samme år. Mens åbningen blev fejret med stor festivitas i Løgstør, forløb begivenheden mere afdæmpet i Hobro, hvor nyheden blev modtaget uden større ceremonier.

I begyndelsen blev der kørt to tog dagligt i hver retning. I 1906 blev togdriften udvidet med et tredje tog, og yderligere togpar blev senere tilføjet. Det var dog indførelsen af benzinmotorvogne i 1920'erne, der for alvor gjorde det muligt at udvide til seks togpar om dagen, hvilket gav bedre forbindelse for passagerer og gods.

Nye Udfordringer i 1930'erne

I 1930'erne begyndte Viborg-Ålestrup Jernbane at opleve betydelige udfordringer. Skinnerne var efter mange års brug stærkt nedslidte, og konkurrencen fra lastbiler, busser og personbiler steg. Investering i udskiftning af skinnerne blev betragtet som omkostningstung, hvilket gav anledning til overvejelser om nedlæggelse af banen.

Anden Verdenskrig blev dog en redning for banen. Krigens restriktioner på privat bilisme og øget efterspørgsel på transport gjorde, at banen oplevede en væsentlig stigning i både person- og godstrafik. Fra 1942 og ti år frem blev skinnerne udskiftet med stærkere, brugte skinner, hvilket hævede hastigheden på banen fra 45 km/t til 70 km/t.

Efterkrigstiden og Banens Faldende Trafik

Efter Anden Verdenskrig blev trafikken normaliseret, og banen begyndte igen at kæmpe med faldende passagertal. Den tiltagende motorisering af transport på landevejene gjorde det vanskeligt at opretholde trafikken på banen i det tyndt befolkede opland. DSB begyndte at erstatte togafgange med busser, hvilket yderligere reducerede passagertrafikken.

Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken mellem Viborg og Ålestrup. Samtidig blev strækningen reduceret til en godsbane. Den 21. maj 1966 ophørte persontrafikken på Hobro-Løgstør-strækningen, og hele strækningen blev efterfølgende drevet som en godsbane. I 1970 blev skinnerne mellem Hobro og Ålestrup taget op, hvilket markerede endnu et skridt mod banens endelige nedlæggelse.

Lokale Initiativer og Banens Midlertidige Genoplivning

I slutningen af 1980'erne stod banen mellem Viborg og Løgstør over for en mulig lukning, da skinnerne igen var stærkt nedslidte. Lokale initiativer fra Løgstør sikrede dog en midlertidig genoplivning af banen. Et samarbejde mellem DSB og lokale erhvervsdrivende førte til en stigning i godstrafikken fra 100 vognladninger i de første måneder af 1987 til 374 i 1988 og hele 458 i 1989. Denne succes muliggjorde en renovering af sporet.

Trods denne indsats var det ikke muligt at opretholde banen på længere sigt. I 1999 blev jernbanen mellem Viborg og Løgstør lukket for godstrafik, hvilket markerede slutningen på dens operationelle brug.

Fra Jernbane til Natursti

I december 2004 blev det besluttet af Folketinget at nedlægge jernbanen permanent. Aftaler mellem de daværende amter og Trafikministeren sikrede, at alt jernbanemateriel, herunder skinner og sveller, skulle fjernes. Arbejdet med at fjerne infrastrukturen blev afsluttet i starten af 2006.

På samme tid blev der truffet beslutning om at omdanne strækningen til en cykel- og gangsti. Resultatet blev en 80 km lang natursti, som strækker sig fra Viborg til Løgstør. Den tidligere jernbanestrækning giver nu mulighed for at nyde naturskønne omgivelser og samtidig opleve et stykke dansk jernbanehistorie.

Centrale Årstal for Viborg-Ålestrup Jernbane

• 12. april 1889: Lov nr. 54 vedtages, og anlægget af Viborg-Ålestrup og Hobro-Løgstør-banen besluttes.
• 15. juli 1893: Hobro-Løgstør-strækningen åbnes for drift.
• 15. september 1893: Viborg-Ålestrup-strækningen åbnes for drift.
• 30. maj 1959: Persontrafikken på Viborg-Ålestrup ophører.
• 21. maj 1966: Persontrafikken på Hobro-Løgstør ophører.
• 1970: Skinnerne mellem Hobro og Ålestrup fjernes.
• 1999: Banen lukkes for godstrafik.
• 2006: Skinnerne fjernes mellem Viborg og Løgstør, og strækningen omdannes til en natursti.

Banens Historiske Betydning

Viborg-Ålestrup Jernbane er en væsentlig del af Danmarks transporthistorie. Den afspejler overgangen fra traditionelle transportformer til en mere motoriseret infrastruktur. Banens historie illustrerer også, hvordan lokale initiativer og samfundets skiftende behov kan påvirke infrastrukturen.

Viborg Station: Et vigtigt jernbaneknudepunkt i Midtjylland

Viborg Station har spillet en central rolle i Midtjyllands jernbanehistorie siden dens oprettelse i 1863. Oprindeligt etableret som endestation på banen fra Langå, blev stationen hurtigt en vigtig del af det danske jernbanenet, da banen blev forlænget til Skive og Struer. Den første station i Viborg var en rebroussementsstation, hvor togene måtte forlade stationen i samme retning, som de var ankommet. Denne løsning blev dog upraktisk, efterhånden som Viborg fik flere jernbaneforbindelser, og derfor blev der i 1896 opført en ny stationsbygning, der muliggjorde gennemkørende trafik.

Den nuværende stationsbygning i Viborg er et markant arkitektonisk vartegn, og stationen har gennem årene været en vigtig del af den regionale og nationale togtrafik.

Den første station i Viborg (1863-1896)

Viborg fik sin første jernbanestation den 21. juli 1863, da jernbanen fra Langå blev forlænget til byen. Dette sikrede Viborg en direkte forbindelse til havnebyerne Aarhus og Randers, hvilket var afgørende for byens økonomiske udvikling.

Den første station lå ved Søndersø, tæt på det psykiatriske sygehus. Da stationen blev anlagt som rebroussementsstation, måtte togene skifte retning for at fortsætte deres rejse, hvilket med tiden blev en logistisk udfordring.

Stationens arkitektur var unik og kan sammenlignes med den senere opførte stationsbygning i Bogense fra 1882. Byggeriet var dog forsinket, og da banen åbnede i 1863, måtte der oprettes et midlertidigt ekspeditionssted. Først i december samme år stod den endelige stationsbygning klar til brug.

Jernbanens udvidelse og Viborgs voksende betydning

I årene efter etableringen af Viborg Station blev jernbanen udvidet i flere retninger:

• 1863: Banen blev forlænget fra Langå til Viborg.
• 1864: Forlængelse fra Viborg til Skive.
• 1865: Forlængelse fra Skive til Struer, hvilket gjorde banen til en væsentlig forbindelse mellem Øst- og Vestjylland.
• 1893: Åbningen af Viborg-Ålestrup-banen, der skabte en ny forbindelse mod nord (nedlagt i 1966).

Disse udvidelser gjorde Viborg til et vigtigt jernbaneknudepunkt, og behovet for en mere funktionel station blev stadig mere tydeligt.

Den nye stationsbygning i 1896

Den 1. december 1896 blev Viborgs første station afløst af en ny stationsbygning, der var placeret bedre i forhold til de gennemgående togforbindelser. Den nye station var en gennemkørselsstation, hvilket betød, at togene kunne fortsætte deres rejse uden at skulle skifte retning.

Den nye stationsbygning var markant større og mere funktionel end den gamle. Den blev opført i en tid, hvor jernbanerne spillede en afgørende rolle i byudviklingen, og arkitekturen afspejlede stationens vigtige status.

Viborg Station i det 20. og 21. århundrede

I det 20. århundrede fortsatte Viborg Station med at være et vigtigt transportknudepunkt, men som mange andre jernbanestationer oplevede den også nedgang i passagertrafik i takt med bilismens fremmarch.

Godstrafikken blev gradvist reduceret, og flere af de tidligere baneforbindelser blev nedlagt, herunder Viborg-Ålestrup-banen i 1966. Trods dette har stationen fortsat en central placering i Midtjyllands tognet og betjener i dag både regional- og intercitytog.

Viborg Station i dag

I dag er Viborg Station en moderne jernbanestation, der fortsat betjener passagerer mellem Aarhus, Struer og resten af Midtjylland. Selvom stationens rolle er ændret i takt med transportudviklingen, forbliver den et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafikken i regionen.

Kølsen Trinbræt og dets Historiske Udvikling

Kølsen Billetsalgssted åbnede den 15. september 1893 som en del af Viborg-Ålestrup banen. Det blev anlagt ved ledvogterhus nummer 8 og fungerede som en vigtig station for lokaltrafik og godstransport i området.

Sidesporet til Alhedens Mergelforsyning

I 1907 blev der etableret et ca. 500 meter langt privat sidespor sydøst for Kølsen Billetsalgssted. Dette sidespor blev opført til brug for Fællesforeningen "Alhedens Mergelforsyning", der havde ansvaret for mergelbrydningen i området. Til det hårde arbejde blev der stillet 20 tugtfanger fra Horsens Tugthus til rådighed. Senere blev yderligere 10 fanger sendt til stedet, hvilket resulterede i opførelsen af en filial af Horsens Tugthus nær mergelgravene i Kølsen.

Mergelbrydning og Transport

Arbejdet i mergelgravene var fysisk krævende og blev udført med håndkraft. Hver dag blev 20 jernbanevogne læsset med mergel, hvor hver vogn indeholdt 10 tons. I løbet af de 28 år, hvor mergelgraven var i drift, blev der manuelt læsset i alt 1,2 millioner tons mergel. Merglen blev distribueret via en række aflæsningspladser mellem Ålestrupbanen og Løgstør.

Udvidelse med Stykgodsekspedition

I 1929 blev Kølsen Billetsalgssted opgraderet med stykgodsekspedition, hvilket gjorde det muligt at håndtere en bredere vifte af gods. Samtidig fik Kjølsen Mølle adgang til sidesporet, hvilket bidrog til at understøtte den lokale industri og handel.

Nedlæggelse af Mergelgrav og Sidespor

Efter flere årtiers aktivitet blev Alhedens Mergelforsyning lukket i 1934, hvilket førte til en gradvis reduktion af trafikken ved Kølsen Billetsalgssted. I 1938 blev sidesporet officielt nedlagt, hvilket betød, at der ikke længere var behov for en bemandet station på stedet.

Fra Billetsalgssted til Trinbræt

Som følge af den faldende aktivitet blev Kølsen Billetsalgssted i 1939 nedgraderet til et trinbræt. Dette reducerede stationens funktioner betydeligt, og den fortsatte som et simpelt stoppested for persontrafik frem til den endelige nedlæggelse den 30. maj 1959.

Nedrivning af Vogterhus og Ventebygning

Efter trinbrættets nedlæggelse stod bygningerne ubrugt i et årti. I 1969 blev både vogterhuset og ventebygningen nedrevet, hvilket markerede afslutningen på Kølsens jernbanehistorie.

Nørdam Trinbræt blev også kaldt Nørredam Trinbræt.

I Møldrup var det muligt at modtage og sende vognladningsgods frem til 1985.

Ålestrup Station – En vigtig jernbaneknudepunkt i Himmerland

Ålestrup Station blev en realitet i forbindelse med opførelsen af jernbanen mellem Hobro og Løgstør, der blev indviet den 14. juli 1893. Kort efter, den 14. september 1893, blev strækningen fra Viborg til Ålestrup også indviet, hvilket gjorde stationen til et vigtigt knudepunkt i det midtjyske jernbanenetværk.

Planlægningen af gaffelbanen

De første planer om at etablere en jernbane mellem Hobro og Løgstør blev formuleret helt tilbage i 1866. Diskussionerne trak dog i langdrag, da der var uenighed om, hvorvidt banen skulle udgå fra Hobro eller Viborg.

I 1875 blev der nedsat en komité, der besluttede at anlægge en gaffelbane for at tilgodese begge byer. Dette betød, at der skulle etableres en station, hvor de to strækninger mødtes. Valget stod mellem Aars, Ålestrup og Gedsted, men det blev Ålestrup, der blev valgt som samlingstationen.

Selvom valget var truffet, skulle der gå næsten ti år, før komitéen indsendte et konkret forslag til Rigsdagen om oprettelse af en statsbane fra Hobro via Ålestrup til Løgstør samt en privatbane fra Viborg til Ålestrup.

Stationsbygningens udformning

Stationsbygningen i Ålestrup blev opført efter en standardtegning af Statsbaneanlæggenes arkitekt Thomas Arboe. Bygningen var en klassisk stationsbygning fra perioden og rummede både passagerfaciliteter, administration og bolig for stationsforstanderen.

I stueetagen var der:

• Vestibule
• Telegrafkontor
• Kontor for stationsforstanderen
• 3. klasse ventesal med buffet
• 2. klasse ventesal med toilet
• Opholdsrum for togpersonalet
• To kontorer til jernbanepersonale
• Lokale for restauratøren

På første sal var stationsforstanderens lejlighed indrettet med:

• Entre
• Fem værelser på samlet 90 m²
• Køkken med spisekammer
• Kammer til tjenestepigen
• Kloset og pulterkammer
• Et værelse til en assistent

Stationsanlægget og faciliteter

Ålestrup Station var ikke blot en almindelig landstation. Den var udstyret med en remise, der havde en vindmotor – en vindmølle, som drev en pumpe til at forsyne vandkranen med vand til damplokomotiverne.

Stationen havde også:

• Drejeskive til at vende lokomotiver
• Fyrgrav til vedligeholdelse af damplokomotiver
• Kulgård til opbevaring af brændsel
• Fritstående vandkran til at fylde lokomotiverne med vand
• Svinefold, hvorfra levende grise blev læsset på togvogne og sendt til slagteriet

Disse faciliteter understregede stationens betydning som en vigtig trafik- og godscentral i Himmerland.

Jernbanens afvikling og stationsbygningens videre anvendelse

Himmerlandsbanerne var i mange år en væsentlig del af den lokale infrastruktur, men den 21. maj 1966 kørte det sidste persontog på strækningen.

I begyndelsen af 1970'erne blev stationsbygningen i Ålestrup sat i stand, og den har siden fungeret som ventestation for rutebiltrafikken.