Viborg-Ålestrup - operatør: DSB

Allerede i 1866 var der tale om at lave en bane fra Løgstør mod syd med tilslutning til en eksisterende bane, men det var først i 1875 at der kom konkrete planer af en bane. Det var et stort politisk spil at få fastlagt linjeføringen og det endte med en gaffelbane, som delte sig i Ålestrup med en bane mod Viborg og en anden mod Hobro. Det tog 10 år at få fremlagt planerne for rigsdagssamlingen. Den 12. april 1889 blev lov nr. 54 om anlægget af statsbanen Hobro-Løgstør vedtaget

Strækningen Hobro-Løgstør blev idriftsat 15. juli 1893, medens strækningen fra Viborg til Ålestrup blev idriftsat 15. september samme år. Ved åbningen var der stor festivitas og glæde for banens åbning i Løgstør medens Hobro blot tog åbningen til efterretning.

I starten bestod driften af 2 daglige tog i hver retning, som blev udvidet i 1906 med et tredje blandingstog og et fjerde togpar kom til efter nogle år. I 1920'erne indførtes benzinmotorvogne i driften hvilket muliggjorde at der kunne udvides til 6 togpar. Det større antal togpar sled på skinnerne, og i 1930'erne var sporet meget nedslidt. Der var tale om at nedlægge banen da en udskiftning af skinnerne var bekostelig og konkurrencen fra lastbilerne, busser og personbiler var stigende. Banen er formentlig reddet af 2. verdenskrig da trafikken på banen steg markant med både person- og gods trafik. Dette medførte at banen fra 1942 og et årti frem fik skiftet skinnerne til brugte men stærkere skinner. Med de stærkere skinner kunne banens max hastighed øges fra 45 km/t til 70 km/t.

Efter 2. verdenskrig blev trafikken på landevejene igen normaliseret og banen fik igen problemer med trafikken i det i forvejen tynd befolkede område. Banernes opland var tyndt befolket og den tiltagende motorisering af trafikken på landevejen efter 2. verdenskrig gjorde det ikke nemmere at drive jernbane i Himmerland med en rimelig trafik. DSB erstattede også togafgange med busser hvilket også var medvirkede til at affolke togene. Den 30. maj 1959 ophørte persontrafikken Viborg – Ålestrup og den 21. maj 1966 ophørte persontrafikken Hobro-Løgstør. Strækningen Viborg-Ålestrup – Løgstør havde dog status som godsbane medens skinnerne på strækningen Hobro – Ålestrup blev optages i 1970.

I slutningen af 1980'erne er skinnerne mellem Viborg og Løgstør nedslidte og en lukning af banen truer. Lokale initiativer i Løgstør formår dog at lave en aftale mellem DSB og erhvervslivet hvilket bevirker at godstrafikken stiger på banen fra 100 vognladninger i de første 4 måneder i 1987 til 374 i 1988 og 458 i 1989. Dette bevirker at sporet istandsættes. På sigt var det ikke muligt at opretholde godstrafikken og i 1999 var det slut.

I december 2004 vedtog Folketinget at nedlægge jernbanen mellem Viborg og Løgstør. De to Amter har aftalt med Trafikministeren, at skinner, sveller og andet udstyr fra jernbanedriften skal være fjernet når banearealerne mellem Viborg og Løgstør overdrages til de to amter fra 1. maj 2006.

I starten af 2006 optages sporet mellem Viborg og Løgstør. En 80 km. Strækning med mere end 160 km. Skinner og 130.000 jernbanesveller. En jernbane epoke på mere end 100 år er slut. De daværende seks kommuner og to amter var enige om at anlægge en cykel og gangsti på hele strækningen fra Viborg til Løgstør, hvilket bevirker at man har en fantastisk natursti i området i dag.

Vigtige årstal for Viborg-Ålestrup og Hobro-Løgstør jernbane:
  • 1889.04.12 Den 12. april 1889 blev lov nr. 54 om anlægget af Viborg-Ålestrup og Hobro-Ålestrup-Løgstør vedtaget.
  • 1893.07.15 Strækningen Hobro-Løgstør blev åbnet for drift.
  • 1893.09.15 Strækningen Viborg-Ålestrup blev åbnet for drift.
  • 1959.05.30 Ophørte persontrafikken Viborg-Ålestrup.
  • 1959.05.30 Strækningen Viborg-Ålestrup nedsættes til godsbane.
  • 1966.05.21 Ophørte persontrafikken Hobro-Løgstør.
  • 1966.05.21 Strækningen Viborg-Ålestrup-Løgstør nedsættes til godsbane.
  • 1970 Skinnerne tages op mellem Hobro Ålestrup.
  • 1999 Strækningen Viborg-Ålestrup-Løgstør nedlægges.
  • 2006 Skinnerne tages op på strækningen Viborg-Ålestrup-Løgstør.
  • 2006 Strækningen mellem Viborg-Ålestrup-Løgstør omdannes til cykel og gangsti.

Vigtige stamdata for Viborg-Ålestrup


Jernbanens længde i km 37,6
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 12. april 1889
BaneforkortelseDSB
Dato for Koncession1890.05.28
Jernbanen åbnet1893.09.15
Persontrafik nedlagt1959.05.30
Godstrafik nedlagt1997.05.05
Jernbanen nedlagt2006.05.01
SportypeEnkeltsporet
Sporvidde1.435 mm
BallastSkærveballast
Hastighed maxFra 1953: 70 km/t
Banedanmark banenummer52
El driftNej
TogkontrolsystemNej
Bane statusLokalbane

Viborg-Ålestrup havde følgende stoppesteder



Banekort over Viborg-Ålestrup

Banekort fra Viborg-Ålestrup (DSB).
Banekort fra Viborg-Ålestrup (DSB).
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: 2011.11.06 - LINK til kilde.


Viborg Station (Vg) var Viborg-Ålestrup banens første station

Viborg fik station da man forlængede banen fra Langå til Viborg den 21. juli 1863, og derved sikrede Viborg forbindelse med havnebyerne Aarhus og Randers. Viborg Station havde en meget særpræget arkitektur, som dog ses i stationsbygningen i Bogense 19 år senere.

Da banen åbnede i 1863, var stationsbygning i Viborg endnu ikke færdig, og der måtte indrettes et midlertidigt ekspeditionssted. Først i december stod Viborgs nye stationsbygningen klar.

Den første station lå ved Søndersø ved det psykiatriske sygehus og blev indviet den 20. juli 1863. Den første stationen var af rebroussementsstation, hvilket vil sige at togene skulle derfor ud samme vej, som de kom ind.

Viborgs første station fungerede i 33 år, indtil den 1. december 1896, hvor den blev afløst af den nuværende stationsbygning. Den nye station var af typen gennemkørselsstation, hvilket var en klar fordel efter at Viborg Station ikke var endestation mere.

Viborg station blev udvidet med følgende baner medens den første station var aktiv:
• Langå-Viborg (1963), forlænget til Skive (1864) og til Struer (1865).
• Viborg-Ålestrup indviet den 14. september 1893 (nedlagt 1966).


Byggeår1896
Åbnet1896.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektThomas Arboe
AdresseBanegårdspladsen 2, 8800 Viborg
StednavneforkortelseVg
Højdeplacering over havet31,2 meter
GPS koordinater56.447433,9.398530

Billede af Viborg Station.
Billede af Viborg Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2023.09.26 11:47:01


Historisk kort over Viborg Station
Viborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1929
Åbnet1929
Nedlagt1955
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseMlt
Højdeplacering over havet31,8 meter
GPS koordinater56.463101,9.343156

Historisk kort over Margrethelund Trinbræt
Margrethelund Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1893
Åbnet1893.09.15
Nedlagt1959.05.30
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBorgergade 12, 8831 Løgstrup
StednavneforkortelseLtr
Højdeplacering over havet47,7 meter
GPS koordinater56.509162,9.334120

Billede af Løgstrup Station.
Billede af Løgstrup Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1960 - LINK til kilde.


Noter:

Titel: Borgergade 12 - Løgstrup Station - 1960 -
Person: Bygningsnavn: Løgstrup Station
Sted: Borgergade 12, 8831 Løgstrup
Vejnavn: Borgergade
Husnummer: 12
Lokalitet: Løgstrup
Postnummer: 8831
By: Løgstrup
Sogn: Fiskbæk
Matrikelnummer: 23, Fiskbæk By, Fiskbæk
Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1960
Note: Id: B09030_022.tif


Historisk kort over Løgstrup Station
Løgstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1928
Åbnet1928
Nedlagt1959.05.30
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseHjt
Højdeplacering over havet27,4 meter
GPS koordinater56.524117,9.339011

Historisk kort over Hjarbæk Trinbræt
Hjarbæk Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kølsen Trinbræt (Køs) lå 14,0 km. fra første station.

Kølsen Billetsalgssted åbnede sammen med Viborg-Ålestrup banen den 15. september 1893 ved ledvogterhus nummer 8. I 1907 blev der syd for Kølsen Billetsalgssted anlagt et ca. 500 meter langt sydøst gående privat sidespor til Fællesforeningen "Alhedens Mergelforsyning".

Fællesforeningen Alhedens Mergelforsyning stod for mergelbrydningen, og i den forbindelse lånte Fællesforeningen 20 tugtfanger fra Horsens til at udføre det meget hårde arbejde. Arbejdskraften blev senere udvidet med yderligere 10 tugtfanger, hvilket gjorde at der blev bygget en filial af Horsens Tugthus i Kølsen tæt ved mergelgravene.

Arbejdet i mergelgravene bestod i at bryde merglen med håndkraft og hver dag blev 20 jernbanevogne læsset med 10 tons hver. I løbet af de 28 år, som mergelgraven eksisterede, blev der manuelt læsset 1,2 millioner tons mergel. For aflevering af Mergel fra Alhedens Mergelforsyning, blev der etableret en række mergelaflæsningspladser på fri bane mellem Ålestrupbanen og Løgstør.

I 1929 fik Kølsen Billetsalgssted stykgodsekspedition og Kjølsen Mølle fik adgang til sidesporet.

Alhedens Mergelforsyning lukkede graven i 1934 og da sidesporet blev nedlagt i 1938, var der ikke længere behov for et bemandet standsningssted ved Kølsen. Kølsen Billetsalgssted blev nedrykket til trinbræt i 1939 og blev helt nedlagt den 30. maj 1959.

Både vogterhuset og ventebygningen blev nedrevet i 1969.


Byggeår1893
Åbnet1939
Nedlagt1959.05.30
Nedrevet1969
ArkitektThomas Arboe
StednavneforkortelseKøs
Højdeplacering over havet3,6 meter
GPS koordinater56.53142713512108,9.369829457056252

Historisk kort over Kølsen Trinbræt
Kølsen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1929
Åbnet1929
Nedlagt1932
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet14,7 meter
GPS koordinater56.544916,9.380926

Historisk kort over Nederhede Trinbræt
Nederhede Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1893
Åbnet1893.09.15
Nedlagt1959.05.30
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHovedgaden 14, 8832 Skals
StednavneforkortelseSka
Højdeplacering over havet24,4 meter
GPS koordinater56.554865,9.403098

Billede af Skals Station.
Billede af Skals Station. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter:

Titel: Hovedgaden 16 - Skals kro - 1959 -
Person: Jesper Nielsen
Bygningsnavn: Skals kro
Sted: Danmark, Jylland, Skals
Vejnavn: Hovedgaden
Husnummer: 16
Lokalitet: Postnummer: 8832
By: Skals
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto
År: 1959
Note: Cementstøberiet ses øverst i billedet. I dag parkeringsplads

til hallen
Id: B04347_013.tif


Historisk kort over Skals Station
Skals Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1893
Åbnet1893.09.15
Nedlagt1957
NedrevetEksisterer stadig
AdresseVilly Jensens Alle 4, Skals
StednavneforkortelseSkr
Højdeplacering over havet31,3 meter
GPS koordinater56.581916,9.439970

Billede af Skringstrup Billetsalgssted.
Billede af Skringstrup Billetsalgssted. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter:

Titel: Lyngvej 11 - 1959 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Skringstrup
Vejnavn: Lyngvej
Husnummer: 11
Lokalitet: Skringstrup
Postnummer: 8832
By: Skals
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1959
Note: Id: AAL_01418_045.tif


Historisk kort over Skringstrup Billetsalgssted
Skringstrup Billetsalgssted - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Nørdam Trinbræt lå 24,5 km. fra første station.

Nørdam Trinbræt blev også kaldt Nørredam Trinbræt.


Byggeår1925
Åbnet1925
Nedlagt1959.05.30
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet38,0 meter
GPS koordinater56.600809,9.462735

Billede af Nørdam Trinbræt.
Billede af Nørdam Trinbræt. Prioriteret materiale Prioriteret materiale Prioriteret materiale
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter:

Titel: Nørdamvej 28 - Damgaard - 1959 -
Person: Bygningsnavn: Damgård
Sted: Danmark, Jylland, Møldrup
Vejnavn: Nørdamvej
Husnummer: 28
Lokalitet: Postnummer: 9632
By: Møldrup
Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Aalborg Luftfoto
År: 1959
Note: "Damgaard" Benny Nedergaard overtog gården 1.8.1978 fra Viggo

Hørup, Møldrup.
Id: AAL_01417_032.tif


Historisk kort over Nørdam Trinbræt
Nørdam Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Møldrup Station (Mp) lå 27,1 km. fra første station.

I Møldrup var det muligt at modtage og sende vognladningsgods frem til 1985.


Byggeår1893
Åbnet1893.09.15
Nedlagt1959.05.30
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanegade 3, 9632 Møldrup
StednavneforkortelseMp
Højdeplacering over havet33,3 meter
GPS koordinater56.613845,9.499387

Historisk kort over Møldrup Station
Møldrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1893
Åbnet1893.09.15
Nedlagt1959.05.30
NedrevetEksisterer stadig
AdresseGl. Viborgvej 39, 9620 Aalestrup
StednavneforkortelseHam
Højdeplacering over havet28,1 meter
GPS koordinater56.663354,9.516000

Historisk kort over Hvam Station
Hvam Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ålestrup Station (Aat) var Viborg-Ålestrup's endestation og lå 37,6 km. fra første station.

Aalestrup Station blev til i forbindelse med indvielsen af strækningen fra Hobro til Løgstør den 14. juli 1893, medens linjeføringen fra Viborg til Aalestrup blev indviet den 14. september 1893.

De første planer om at anlægge en jernbane mellem Hobro og Løgstør stammer tilbage fra 1866. Det var startskuddet til en årelang kamp om, hvorvidt linjen skulle gå fra Hobro eller Viborg. I 1875 blev der nedsat en komité, som besluttede sig for at anlægge en såkaldt gaffelbane og dermed tilgodese begge byer. Det førte til spørgsmålet om, hvor de to baner skulle mødes.

Byerne Aars, Aalestrup og Gedsted var hver især egnet til at blive samlingsstation for gaffelbanen. Valget faldt på Aalestrup. Der kom dog til at gå omkring ti år, før komitéen indsendte et forslag til Rigsdagen om oprettelse af en statsbane fra Hobro via Aalestrup til Løgstør og en privatbane mellem Viborg og Aalestrup.

Stationsbygningen i Aalestrup blev opført efter standardtegning af Statsbaneanlæggenes arkitekt Thomas Arboe. I Stueetagen var der vestibule, telegrafkontor, kontor for forstanderen og 3. kl. ventesal. Samtidig var der en 2. kl. ventesal med toilet, et lokale for togpersonalet og to opholdsrum for jernbanekontorets personale. Desuden var der et rum for restauratøren, som havde buffet i 3. kl. ventesal.

På første sal lå stationsforstanderens lejlighed. Den var indrettet med entre, fem værelser på tilsammen 90 m². Der var også et køkken med spisekammer, et kammer til pigen samt kloset og pulterkammer. På samme etage var der endvidere et værelse til en assistent.

Til stationen hørte en remise med vindmotor (vindmølle med vandpumpe til vandkranen), drejeskive, fyrgrav, kulgård og en fritstående vandkran. Der var endvidere etableret en svinefold, hvorfra grisene blev læsset på toget og sendt til slagteri.

Det sidste persontog på Himmerlandsbanerne kørte den. 21. maj 1966. I begyndelsen af 1970'erne blev stationsbygningen på Aalestrup Station sat i stand og har siden fungeret som ventestation for rutebiltrafikken.


Byggeår1893
Åbnet1893.07.15
Nedlagt1966.05.22
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektThomas Arboe
AdresseBusgade 10C, 9620 Aalestrup
StednavneforkortelseAat
Højdeplacering over havet25,3 meter
GPS koordinater56.694987,9.495472

Ålestrup Station.
Ålestrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.09.05 08:48:49


Historisk kort over Ålestrup Station
Ålestrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Viborg-Ålestrup

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Nordjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Nordjyske jernbaner
Niels Jensen
1976
119
København
J. Fr. Clausen
87-11-03756-3
Kampen om Himmerlandsbanerne
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Kampen om Himmerlandsbanerne
Mogens Duus
2013
288

Bane Bøger Aps
9788791434389
Jernbanehistorisk Årbog 93
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Jernbanehistorisk Årbog 93
Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl.
93
64

Bane Bøger ApS
87-88632-42-3